Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

I den indiske by Mumbai befinder der sig lige nu 112 spændte skønhedsdronninger fra hele verden.

Lørdag 9. marts løber Miss World-finalen nemlig af stablen. Her vil en af deltagerne modtage sin krone fra sidste års vinder, Karolina Bielawska fra Polen.

Danmark er ved den 71ende Miss World-konkurrence repræsenteret af 22-årige Johanne Grundt Hansen fra Fensmark.

Hun blev kronet som Miss Danmark i 2021 og er altså nu draget til Indien for at forsøge at hive Miss World-kronen hjem.

Johanne har trænet karate siden hun var otte år og fik i sommeren 2019 det sorte bælte i kampsporten.

Da hun vandt Miss Danmark-konkurrencen i 2021, blev hun da også belønnet for dette i en delkonkurrence - hun vandt nemlig titlen som Miss-Sport.

Det skrev Sjællandske i forbindelse med Johanne Grundt Hansens Miss Danmark-sejr.

- Jeg tror, at det er fordi karate ikke er en typisk sportsgren for piger. Vi har hver især skullet sende en video med et af vores talenter - en sport eller andet, sagde hun til mediet dengang.

- Og jeg brænder virkelig for karate, så det er en rigtig fed pris at modtage. Man bliver anerkendt for den sport, som man er god til.

En af Johanne Grundt Hansens mærkesager er fokus på plastik i verdenshavene.

I en video, der er lagt op på Miss Danmarks Facebook-side, fortæller Johanne Grundt Hansen, at hun har sejlet hele sit liv, og at havet derfor har en særlig betydning for hende.

- Jeg vil gerne sætte fokus på problemet med plastik i verdenshavene. Jeg er utroligt stolt over, at jeg kan kalde mig selv ambassadør for den danske miljøorganisation Plastic Change.

Johanne Grundt Hansen vil efter sine sabbatår gerne studere kinesisk, og senere hen kombinere med noget indenfor handel med henblik på at arbejde i virksomheder, der handler med Kina, skriver Sjællandske.

Miss World-konkurrencen begyndte 18. februar og slutter ved kroningen lørdag. Showet starter klokken 15.00 dansk tid og slutter klokken 18.00.

/ritzau/

* Køber du kød, som du gerne vil dele op og gemme, kan det være en god idé at vakuumpakke det. Det slutter tættere end fryseposer og fylder mindre.

* Du kan godt komme galt afsted, hvis du vakuumpakker eksempelvis parmesanost, som du løbende pakker ind og ud. For det kan skabe grobund for en masse sygdomsfremkaldende bakterier, som kan overleve i en periode uden ilt og vågner igen, når forseglingen brydes.

Kilde: kokkeunderviser Thomas Rønsch Toftdahl, Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Selv om køleskabe i professionelle køkkener på restauranter og caféer har andre standarder end dem derhjemme, er der alligevel huskeregler derfra, vi med fordel kan tage med hjem i det private køkken.

Særligt når det kommer til hygiejne, lyder det fra Thomas Rønsch Toftdahl, der er kokkeunderviser på Hotel- og Restaurantskolen.

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken hylde du sætter fødevarerne ind på.

- Øverst i køleskabet har du alle dine fødevarer, som er tilberedte. Det kan være en dessert, du vil holde kold, eller kødpålæg som eksempelvis noget rullepølse, siger han.

Dermed undgår du, at det færdigtilberedte mad kan blive forurenet med bakterier fra råt kød. Det ferske kød sætter du nemlig på hylden under.

- Her har vi den evige ballade med fisk, for det skal gerne opbevares ved en anden temperatur end andet kød, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Kokkeunderviseren forklarer, at på restauranter er der krav om, at fisk skal stå i et køleskab, der er to grader, mens andet kød skal stå ved fem grader.

Og har du ikke et så koldt køleskab, så skal fisken være dækket af is.

- Men sådan er det jo ikke derhjemme i privaten. Vær derfor opmærksom på, at fisken ikke bliver dårlig, lyder rådet.

På hylden under det ferske kød anbefaler Thomas Rønsch Toftdahl, at du opbevarer dine mejeriprodukter som eksempelvis ost.

- Disse varer er oftest pakket godt ind, så det ikke nødvendigvis gør så meget, hvis der skulle dryppe kødsaft ned på dem.

I et almindeligt køleskab har de fleste mennesker nok mælk og yoghurt i holderen i køleskabsdøren. Sådan er det ikke i et professionelt køkken eller hjemme hos kokkeunderviseren selv, fortæller han.

- Jeg bruger faktisk ikke lågen i døren til mælk. Her har jeg altid sodavand og vin i stedet.

- Det er ikke altid, at jeg synes, at køleskabet er koldt nok i lågen, til at mælken kan opretholde sin holdbarhed, forklarer han.

Ifølge kokkeunderviseren kan et alt for proppet køleskab være med til at sænke temperaturen.

Derfor anbefaler han, at du har en temperaturmåler liggende i døren. På den måde ved du altid, hvor koldt din mælk har det.

- Måske har du sat dit køleskab til fem grader, men så er der måske reelt otte grader. Det har jeg i hvert fald oplevet nogle gange.

I nederste skuffe skal du lægge dine grøntsager, som ikke er renset.

- Ligesom du kan blive syg af bakterier fra råt kød, så kan du også blive rigtig dårlig af jordbakterier, fortæller kokkeunderviseren.

- Har du derimod renset og skåret grøntsagerne, så vil jeg placere dem øverst, så der ikke kan komme kød- eller jordbakterier på dem.

Men inden du fordeler fødevarerne på hylderne, bør du også overveje, om du har gode nok beholdere og emballager til din mad.

- Køb gerne nogle gode plastikbøtter, som kan lukke tæt, men også ånde. På den måde undgår du en helt masse forurening, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Fryseposer kan ifølge kokkeunderviseren samle en hel del væske, som spreder bakterier rundt i køleskabet. Derudover rådner ting også hurtigere, fordi luften ikke kan slippe ud.

/ritzau fokus/