Straffen i sagen mod Britta Nielsen ligger inden for skiven, hvis man kigger på andre sager om grov økonomisk kriminalitet.

Det vurderer en erfaren professor i strafferet. Jørn Vestergaard bider dog samtidig mærke i, at Københavns Byret ikke har kunnet få øje på såkaldt "særdeles skærpende omstændigheder".

- Så vidt det overhovedet er muligt at sammenligne med andre tilfælde af omfattende økonomisk kriminalitet, ligger domsmandsrettens bud på en rimelig og retfærdig straf klart inden for rammerne af hidtidig retspraksis, skriver han i en mail til Ritzau.

- Men det er da forståeligt, hvis nogen studser over rettens bemærkning om, at der ikke har været tale om særligt skærpende omstændigheder, fortsætter han.

I dommen over den tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen har dommer Vivi Sønderskov og de to domsmænd netop overvejet spørgsmålet om bestemmelsen, som kunne rykke overliggeren, hvad angår straffen.

Det skyldes, at Bagmandspolitiets anklagere havde opfordret retten til at sprænge den almindelige strafferamme.

Hertil siger retten, at bedrageriet må betegnes som "særdeles groft" på grund af beløbet på 117 millioner kroner og på grund den tidsmæssige udstrækning - nemlig 25 år.

Men der er et men: Efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og måden, den blev udført på, er der ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

I sin vurdering påpeger professor Jørn Vestergaard, at der ikke findes nogen særlig praksis for at bruge den særlige bestemmelse i sager om berigelseskriminalitet. Den bruges kun sjældent - og da særligt i sager om omfattende narkokriminalitet eller meget alvorlige personfarlige forbrydelser.

- I sagen mod Britta Nielsen har det slet ikke været nødvendigt for byretten at tage § 88 i anvendelse, for straffen på fængsel i seks år og seks måneder kan mageligt rummes inden for strafferammen på fængsel indtil otte år, skriver Jørn Vestergaard.

Retten har ved fastsættelsen af straffen kigget på alle sagens omstændigheder - "og den slags er der ikke noget bestemt facit for", påpeger han.

/ritzau/

.

Den tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen Britta Nielsen kan smage på friheden igen i foråret 2023, såfremt hun opnår at blive løsladt på prøve efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

Britta Nielsen har i realiteten allerede afsonet en del af den straf på fængsel i seks år og seks måneder, som Københavns Byret tirsdag idømte hende.

Hun har nemlig været varetægtsfængslet siden november 2018, da hun blev udleveret fra Sydafrika, hvor hun var blevet anholdt.

Ifølge Kriminalforsorgens regler kan man ansøge om at blive prøveløsladt, når der en tredjedel af straffen tilbage.

En prøveløsladelse indebærer, at Kriminalforsorgen fastsætter nogle vilkår.

Hvis man ikke kan leve op til vilkårene, eller hvis Kriminalforsorgen vurderer, at der er for stor risiko for ny kriminalitet, kan det blive til et afslag.

I 2018 fik 39 procent afslag på deres anmodning om at komme fri efter to tredjedele af tiden. Men godt 2000 dømte fik dog tilladelse til at komme fri på prøve.

En betingelse for at komme ud før tid er, at den dømte har et sted at bo og kan klare sig økonomisk.

Loven rummer dog også mulighed for at blive løsladt efter at have afsonet halvdelen af straffen.

/ritzau/

Der var ikke grundlag for at tage særlig paragraf i brug og hæve strafferammen i sagen mod Britta Nielsen.

Sådan lyder det i dommen fra Københavns Byret, hvor Britta Nielsen idømmes seks et halvt års fængsel for svindel i Socialstyrelsen for 117 millioner kroner.

Var paragraffen blevet brugt, var strafferammen hævet fra 8 til 12 års fængsel.

Striden om paragraf 88 har fyldt gennem retssagen, hvor anklagerne Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen har krævet, at den skulle i brug.

Omvendt har forsvarer Nima Nabipour ment, at den skulle afvises. For ifølge ham gik det ikke rigtigt til, da Britta Nielsen blev udleveret fra Sydafrika i 2018.

I en frivillig aftale om sin udlevering frasagde Britta Nielsen sig den rettighed, som sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen. Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.

Men hun blev ikke vejledt godt nok, da hun underskrev aftalen, mente Nabipour. Og Britta Nielsen har også selv i retten fortalt, at hun bare blev bedt om at skrive under.

- Min advokat (Britta Nielsens sydafrikanske advokat, red.) siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk, har hun tidligere fortalt.

- Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark.

Retten har dog ikke taget forsvarerens krav til følge. I dommen bemærker retten, at hun selv gav afkald på princippet om, at hun ikke må retsforfølges for mere.

Desuden gav Britta Nielsen selv udtryk for ved anholdelsen i Sydafrika, at hun gerne ville hurtigst muligt til Danmark, lyder det i dommen.

Dog skriver retten i dommen, at selv om bedrageriet var særdeles groft, så finder den ikke, at der var "særdeles skærpende omstændigheder".

Og derfor har den alligevel ikke valgt at hæve strafferammen.

/ritzau/

Kun værdier for cirka fem millioner kroner har konkursboet efter Britta Nielsen kunnet finde indtil nu.

Det oplyser kuratoren, advokat Boris Frederiksen, til TV 2 News efter tirsdagens dom i Københavns Byret.

Det drejer sig især om friværdier i ejendomme i Hvidovre, i Sverige og i Sydafrika samt om indestående på konti.

I løbet af 25 år tilegnede Britta Nielsen sig i alt cirka 117 millioner kroner fra det offentlige, mens hun var ansat i Socialstyrelsen, har byretten slået fast.

Konkursboet har for tiden en tvist med Britta Nielsen om kapitalpension, oplyser kuratoren til TV 2 News.

Ifølge anklagemyndigheden aftog den 65-årige kvindes tre børn en stor del af de penge, som blev suget ud af Socialstyrelsens kasse. De tre er tiltalt for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner. Denne sag kommer for retten senere.

Britta Nielsen var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Dagen før blev hun meldt til politiet.

I forbindelse med efterforskningen blev Britta Nielsen internationalt efterlyst, og det viste sig, at hun opholdt sig i Sydafrika.

Hun blev anholdt 5. november i Johannesburg og få dage senere udleveret til Danmark, hvor hun siden har været varetægtsfængslet.

/ritzau/