Københavns Byrets største retslokale med plads til 100 mennesker er taget i brug tirsdag, hvor retten har indledt en civil sag med 121 klimaaktivister, der har lagt sag an mod Københavns Politi.
Men inden retsmødets start var det uvist, hvor mange der rent faktisk ville overvære det juridiske sværdslag.
- Vi ved det ikke. Men det bliver slet ikke alle, siger advokat Emil Kiørboe.
Og det skulle vise sig, at det var noget skudt over målet at tage det store retslokale i brug. Ved retsmødets begyndelse var en enkelt person foruden en presserepræsentant dukket op. Det er en mand med fuldskæg og brunt krøllet hår, der er samlet i en hestehale. Han er en af demonstranterne.
- Vi har plads nok, ser det ud til, siger dommeren, da han træder ind i retten.
Endnu to aktivister dukker senere op, men det svage fremmøde formår altså ikke af afspejle, hvor særlig en sag det er.
Det er den største sag om administrative frihedsberøvelser siden 2010, hvor demonstranter fik medhold i, at det var ulovligt, da politiet satte dem i futtog og frihedsberøvede dem under demonstrationer ved klimatopmødet COP15 året forinden.
I denne sag vil demonstranter have rettens ord for, at det var ulovligt, da politiet frihedsberøvede dem i maj 2022, hvor de demonstrerede for klimahandling.
De spærrede broer omkring Slotsholmen i København, hvor de med meterlange bannere, sange og opråb gjorde klart, at de var utilfredse med den danske klimahandling.
"Klimakatastrofe forude", stod der på et banner. "3 år tilbage. Lad olien blive i jorden", stod der på et andet.
Demonstranter stillede eller satte sig midt på kørebanen eller i fodgængerfeltet, nogle lænkede sig fast til hinanden, og enkelte limede sig fast til kørebanen.
Hvis byretten kommer frem til, at frihedsberøvelserne af de 121 personer ikke var ulovlige, er det påstanden fra aktivisterne, at de var af for lang varighed. De kræver erstatning i sagen.
Manden med det mørke hår i hestehale er 24 år. Han forklarer i retten, at han siden 2019 har arrangeret fredelige demonstrationer og lignende på klimaområdet.
Den 10. maj blev han anholdt og taget med på stationen i forbindelse med en demonstration ved Axelborg, hvor interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer holder til. På stationen blev han nøgenvisiteret, forklarer han.
- Jeg synes, det var meget krænkende, og det var ikke mit indtryk, at det var nødvendigt eller proportionalt. Det var en fredelig demonstration, og ikke relateret til bander eller noget, siger han.
Den 24-årige mand var frihedsberøvet i 3,5 timer. Ifølge jurist Jannick Rasmussen, der repræsenterer politiet, blev demonstranterne frihedsberøvet mellem 2 og 11 timer.
Københavns Politi ønsker i forbindelse med retssagen at få rettens ord for, at indgrebene var lovlige, og politiet vil frifindes for påstanden om erstatning.
Tirsdag har advokat Jannick Rasmussen flere gange læst op af noter fra politiet om, at demonstranternes ageren var en væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Det juridiske fokus er politiloven. Ifølge den kan ordensmagten i nogle tilfælde frihedsberøve borgere, hvis det er nødvendigt for at afværge en fare for den offentlige orden.
Indgrebet sker altså ikke på grund af en overtrædelse af straffeloven.
Det må vare i op til seks timer. Men handler det om mange personer, er fristen 12 timer.
Ifølge loven må borgere kun være frihedsberøvet så kortvarigt som muligt, og det skal også foregå så skånsomt som muligt.
Frihedsberøvelserne fandt sted 6.-13. maj 2022, hvor gruppen Extinction Rebellion arrangerede demonstrationer, workshops, taler og lignende med fokus på klimaet.
Der er berammet seks retsdage frem til 11. november. Dommen ventes afsagt på et senere tidspunkt.
/ritzau/
