Det bør koste fire års fængsel, at en bankrådgiver ifølge anklagemyndigheden har medvirket til hvidvask af over 70 millioner kroner.

Det mener anklager Ole Lyngvåg, som mandag fremlægger sin procedure og strafpåstand i sagen i Retten i Hillerød.

I alt er der fem sigtede i sagen.

Hvidvasken skal være sket gennem flere forskellige konti tilbage i 2020 og frem til begyndelsen af 2021.

Forinden havde bankrådgiveren været ansat som bankrådgiver i fire til fem år og efter egen forklaring blandt andet deltaget i et kursus om hvidvask.

Bankrådgiveren har ifølge anklageren selv forklaret i retten, at det ikke var hans opgave at overvåge mistænkelige overførsler fra konti i banken. Det var derimod bankens hvidvaskafdelings ansvar.

Men den forklaring giver ikke mening, mener Ole Lyngvåg.

- Det er jo rådgiveren, som har den største viden om kunden, og derfor er i den bedste position til at afgøre om et forretningsmønster giver mening, siger han.

- Enten var han dårlig til sit arbejde, ellers var der andre hensyn, som drev ham, lyder det videre.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det sidste var tilfældet.

/ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Vilslev ved Gredstedbro nord for Ribe.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Det lyder, at politiet modtog anmeldelse om en dødfunden kvinde klokken 15.28 søndag. Som følge af fundet var politiet i området med flere patruljer, hundepatruljer, kriminalteknikere og retsmedicinere i et godt stykke tid.

Det fremgår ikke, hvorfor politiet opfatter dødsfaldet som mistænkeligt.

Betegnelsen mistænkeligt dødsfald bruger politiet, når det ved fundet af liget ikke står klart, hvad personen er død af. Enten kan det være et naturligt dødsfald, en ulykke, eller der kan være sket en forbrydelse.

I sådanne tilfælde efterforsker politiet sagen, som om der var tale om et drab, så eventuelle beviser ikke går tabt.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver tidligt mandag morgen i en myndighedsmeddelelse, at der er foretaget forskellige undersøgelser på stedet, og at der er foretaget afhøringer i området.

- Der afventes svar på flere af de iværksatte undersøgelser, og af hensyn til dette har politiet ikke yderligere oplysninger for nuværende, skriver politikredsen.

Politiet er mandag til stede i Vilslev Forsamlingshus i tidsrummet 10-12. Det er for at skabe tryghed.

/ritzau/

Otte adopterede fra Sydkorea stævner mandag staten for at handle i strid med dengang gældende dansk lovgivning og menneskerettigheder ved adoptioner fra Sydkorea til Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

De kræver hver især 250.000 kroner i erstatning. Det er en principiel sag for de adopterede, der især handler om de adopteredes rettigheder, ophav og familieliv.

Det siger Gitte Mose, der er en af de otte adopterede, som stævner staten.

- Det her handler om retfærdighedsfølelsen. Om at man ikke har adgang til sit ophav. For det har en stor effekt på et menneskes identitetsdannelse, som varer resten af livet, siger hun.

Danish Korean Rights Group (DKRG) har afsløret, at nyfødte i 1970'erne og 1980'erne systematisk blev stjålet fra mødre og bortadopteret med den sydkoreanske stats støtte.

Adopterede forfalskede papirer og byttede identiteter for at imødekomme efterspørgslen og sikre økonomisk gevinst.

I 2024 fastslog Ankestyrelsen, at danske adoptionsbureauer var klar over denne praksis.

I oktober undskyldte Sydkoreas præsident for første gang for statslige svigt i forbindelse med adoptioner af titusinder af sydkoreanske børn til udlandet.

Ifølge Gitte Mose bør Danmark følge efter Sydkorea og tage sin del af ansvaret.

- Præsidenten i Sydkorea har sagt undskyld, men han har faktisk også opfordret til, at man tager vare på adopteredes rettigheder. Sydkorea har også erkendt brud på menneskerettighederne under adoptionerne.

- I og med at Danmark var klar over, at det skete, så mener jeg, at Danmark også skal tage sin del af ansvaret for det, siger hun.

Stævningen kommer, efter Social- og Boligministeriet afviste et erstatningskrav, som de otte adopterede rejste i november 2024. Dengang var begrundelsen for afvisningen, at sagen var forældet.

Den 22. april fik de otte adopterede grønt lys til at få deres sag prøvet ved retten. Det fortalte advokat hos Pramming advokater Viktor Kieler Herskind, der er med til at føre sagen, til TV 2.

- Vi mener, at vores klienters ret til familieliv er blevet krænket, fordi kontrollen af adoptioner ikke har været tilstrækkelig.

- Derudover har der ikke været nogen særlig hjælp at hente i forbindelse med at opnå kontakt til den biologiske familier, sagde han til TV 2.

Sydkorea, som i dag er Asiens fjerdestørste økonomi, var i årtier et af de lande i verden, hvorfra flest børn blev adopteret til udlandet.

De internationale adoptioner begyndte efter Koreakrigen, der sluttede i 1953. Sidenhen er mere end 140.000 sydkoreanske børn blevet sendt til udlande - heriblandt Danmark - med henblik på adoption.

Over 9000 personer i Danmark er adopteret fra Sydkorea. Det gør Danmark til et af de lande med flest sydkoreanske adopterede i forhold til befolkning.

/ritzau/

Otte adopterede fra Sydkorea stævner mandag staten for at handle i strid med dengang gældende dansk lovgivning og menneskerettigheder ved adoptioner fra Sydkorea til Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

De kræver hver især 250.000 kroner i erstatning.

Det er en principiel sag for de adopterede, der handler om at tage vare på adopteredes rettigheder, og at staten tager sin del af ansvaret.

Det siger Gitte Mose, der er en af de otte adopterede, som stævner staten.

- Det her handler om retfærdighedsfølelsen. Om at man ikke har adgang til sit ophav. For det har en stor effekt på et menneskes identitetsdannelse, som varer resten af livet, siger hun.

/ritzau/