En mand har onsdag fået Østre Landsrets ord for, at han slipper for at betale tre rykker- og inkassogebyrer, fordi brevene aldrig nåede frem.

Han har erkendt, at han i sommeren 2021 parkerede sin bil ulovligt og derfor fik en kontrolafgift på 795 kroner, der helt klassisk var sat under vinduesviskeren på bilen.

Kontrolafgiften fik han dog ikke betalt med det samme, og parkeringsselskabet Europark sendte ham derfor en række breve for at få ham til at punge ud.

I alt blev der sendt otte breve fra Europark og selskabets inkassofirma, Euroincasso fra august 2021 frem til januar 2022. Tre af brevene var pålagt rykker- eller inkassogebyr på 100 kroner.

Men ifølge manden, der parkerede ulovligt, modtog han ingen af de første syv breve. Det var først, da selskabet skiftede postleverandør, at det ottende brev landede i postkassen, og manden blev opmærksom på sagen.

Han gjorde indsigelse mod rykkerne, og samtidig klagede han til Forbrugerombudsmanden.

Hans klage var en ud af 139 klager, som Forbrugerombudsmanden fik i første halvdel af 2022 over opkrævning af rykkergebyrer og lignende fra Europark og Euroincasso.

Under landsretssagen har Europark anført, at der ikke er dokumenteret nogen uregelmæssigheder i Bladkompagniets postleverancer for det pågældende område, og ingen af brevene kom retur til Europark.

Dommen er en stadfæstelse af en dom afsagt af Københavns Byret i februar 2024. En måned forinden betalte manden kontrolafgiften på de 795 kroner.

Østre Landsret er nået frem til samme resultat, som Vestre Landsret gjorde i en tilsvarende sag i januar 2026. Ifølge Forbrugerombudsmanden har Europark søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få Vestre Landsret-sagen for Højesteret.

Forbrugerombudsmanden er under sagen indtrådt på mandens side som biintervenient, altså støtte, og ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen kan de to landsretsdomme få betydning for alle typer af krav om betalinger.

- Nu har både Vestre Landsret og Østre Landsret slået fast, at rykkerskrivelser skal være nået frem til modtagerne, før der kan opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, og at det er kreditor, der har bevisbyrden for brevenes fremkomst, når en forbruger oplyser, at brevet aldrig er modtaget, siger Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Europark er en del af Apcoa Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Ritzau har kontaktet Apcoa for at få et interview om dommen.

/ritzau/

En tidligere ansat i Østjyllands Politi er tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at videregive fortrolige oplysninger til journalister.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

I anklageskriftet lyder det, at han på et ukendt tidspunkt inden 1. november 2020 tog en rapport med titlen "Klanbaseret kriminalitet i Aarhus Vest" med hjem, selv om rapporten var klassificeret til tjenestebrug.

Rapporten indeholdt blandt andet flere borgeres navne og personnumre samt oplysninger fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).

På et ukendt tidspunkt inden 22. juni 2021 videregav han ifølge anklageskriftet rapporten til journalister. I anklageskriftet er det censureret, hvilket medie journalisterne arbejdede for.

Henrik Garlik, der er advokat for den tidligere politiansatte, oplyser, at hans klient nægter sig skyldig.

Sagen behandles ved Retten i Aarhus tirsdag og torsdag i næste uge.

/ritzau/

To teenagere nægter sig onsdag i et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel skyldige i at have begået drabsforsøg natten til tirsdag i Kastrup.

Ifølge sigtelsen skal de have affyret mindst 14 skud med en AK-47 mod en lejlighed på stueetagen på Kastruplundgade.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov.

Ingen kom til skade i skyderiet.

I sigtelsen lyder det, at skyderiet skal være sket i forening og efter forudgående planlægning med uidentificerede medgerningsmænd.

Dommeren i grundlovsforhøret har besluttet, at de to skal fængsles i 27 dage. Fængslingen skyldes, at det vurderes, at de på fri fod kan påvirke efterforskningen.

De sigtede er en 17-årig dreng og en 18-årig mand. Den 17-årige har brunt hår og en guldkæde om halsen. Den 18-årige har lyst, rødligt hår og er iført sort tøj fra top til tå.

Ved grundlovsforhørets indledning bliver de bedt om at sige deres fødselsdatoer.

Anklageren anmoder om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre. Den anmodning vælger dommeren at imødekomme.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.

Flere tilhørere og uniformerede betjente er til stede i retslokalet, da dommeren vælger at lukke dørene.

På vej ud råber en tilhører "små kakerlakker" i retning mod de to sigtede, inden flere betjente fører ham ud af retten.

Teenagerne er også sigtet for at have besiddet skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted. Derudover er de sigtet efter straffelovens paragraf om at affyre skud på et offentligt sted. Dømmes man efter den paragraf, kan straffen stige med indtil det dobbelte.

Politiet mener, at målet for skuddene var familien på stueetagen, men nogle skud har også ramt første sal.

Anders Frederiksen, der er vagtchef i Københavns Politi, oplyste tirsdag, at politiet formodede, at det ikke var en erfaren skytte, der stod bag skyderiet.

- Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

- Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot blev holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.

/ritzau/

Markus Hvass, der er kendt fra tv-programmet "Naboen fra helvede", anker en dom på syv dages betinget fængsel for brud på tilhold og for at modsætte sig en anholdelse.

Det oplyser hans advokat, Anja Hedegaard Nielsen, til Ekstra Bladet.

- Jeg kan oplyse, at Markus Hvass har anket dommen til frifindelse, skriver hun i en sms til mediet.

Dommen fik Markus Hvass i Retten i Holbæk 20. marts.

Her blev han dømt for 19 gange at have overtrådt et tilhold, som forbyder ham at tage kontakt til sin nabo.

Tilholdet fik han i 2023 og igen i 2025.

Desuden blev han dømt for at have modsat sig en anholdelse og overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Markus Hvass blev af retten samtidig frifundet for anklager om stalking og trusler mod naboen.

I begyndelsen af sidste år kørte TV 2-programmet "Naboen fra helvede" over skærmen.

Her fik seerne indblik i en længerevarende konflikt mellem Markus Hvass og naboen, en minigolfpark i Højby i Odsherred og dennes ejer, Simon Larsen.

Blandt andet råb i megafon og afspilning af høje råb og skrig førte til, at Hvass blev tiltalt for brud på tilholdet, der forbød ham at tage kontakt til "minigolfparken og dennes personale".

Men sidstnævnte var ifølge Hvass en del af en kunstinstallation kaldet "Frustration".

- Det er jo afmagt over at være i den situation, jeg er i. Men det er ikke en direkte henvendelse til Simon eller personalet, forklarede han i retten.

Byretsdommen på de syv dages betinget fængsel ligger langt fra, hvad anklageren mente, at Hvass skulle have.

Anklagemyndigheden krævede ham idømt fire måneders fængsel, idet Hvass blandt andet også var tiltalt efter stalkingbestemmelsen.

Man mente, at han havde chikaneret minigolfparken, personalet og ejeren. Men det fandt retten altså ikke bevist.

/ritzau/