Yderligere tre kvinder har nu anmeldt Jonatan Spang til politiet.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med bistandsadvokat Helle Hald, der repræsenterer kvinderne.

Dermed har i alt fem kvinder nu politianmeldt den 47-årige komiker og skuespiller.

- Jeg kan bekræfte, at jeg på nuværende tidspunkt er beskikket for i alt fem kvinder, der har anmeldt sig udsat for seksuelt overgreb, voldtægt eller vold af fysisk eller psykisk karakter, siger Helle Hald til Ekstra Bladet.

Advokaten bekræfter ligeledes politianmeldelserne over for Ritzau. Hun vil ikke oplyse, hvad anmeldelserne mere konkret drejer sig om, eller hvornår de påståede forbrydelser skal være sket.

I september kom det frem, at Jonatan Spang var blevet fyret som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden" efter anklager om overgreb mod en 15-årig pige for 16 år siden. Jonatan Spang var 31 år på det tidspunkt.

Spangs fyreseddel kom, efter at den i dag 32-årige kvinde havde kontaktet DR, hvor hun anklagede ham for at have begået et overgreb mod hende tilbage i 2009.

Siden er flere kvinder altså kommet med anmeldelser.

Jonatan Spangs talsperson, David Birch, siger til Ekstra Bladet, at Spang ikke har nogen kommentarer og henviser til, hvad komikeren tidligere har skrevet på sociale medier.

17. oktober skrev komikeren på Instagram, at han var "blevet gjort bekendt med nye beskyldninger". Samme dag blev det beskrevet i medierne, at i alt to kvinder havde anmeldt ham.

- Det er historier og anklager, som jeg ikke kan genkende, og jeg har ikke yderligere at tilføje, før politiet har undersøgt anklagerne.

- Sagens alvor taget i betragtning, håber jeg, at medierne også vil afvente politiet, skrev han.

Poul Hauch Fenger, der er advokat for Spang, skriver i en sms til Ritzau, at heller ikke han har kommentarer til sagen, så længe politiet undersøger anklagerne mod hans klient.

Det er op til politiet at undersøge anmeldelserne. Det vides ikke, hvor længe efterforskningen vil tage.

/ritzau/

Det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af pro-russiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Det konkluderer tre myndigheder fredag i en vurdering af truslen mod kommunal- og regionsrådsvalget.

Samtidig lyder det dog, at truslen fra russisk påvirkning og sabotage er lav.

Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene "understøtter Ruslands interesser", skriver PET, FE og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider på grund af en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at de bliver lagt ned og gøres utilgængelige.

Også sidste år skete der et angreb af den type i Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside for valget til Europa-Parlamentet blev ramt 9. juni 2024.

Det kan få en forstyrrende effekt, hvis cyberangreb rammer it-systemer, men "angrebene vil dog ikke kunne påvirke valgets gennemførsel eller resultat", hedder det.

Angrebene kan dog få en anden effekt: De kan skabe usikkerhed og "føre til mistillid til, at myndighederne kan håndtere situationen".

Som nævnt betegner myndighederne risikoen for sabotage som lav.

Det skyldes blandt andet, at Rusland indtil videre har afholdt sig fra den slags mod politiske arrangementer og valgsteder i andre europæiske lande.

Der er heller ikke god grund til at frygte, at der ved valget 18. november vil ske mere påvirkning end ellers fra Rusland og Kina.

Men i vurderingen diskuterer myndighederne også muligheden for, at Rusland alligevel vil forsøge at påvirke valget.

Det kan ske ved at skabe "polariserende debatter og splittelse" for eksempel i relation til situationen i Gaza. Resultatet kan i givet fald føre til, at kandidater og valgmøder udsættes for chikane, mener de tre myndigheder.

/ritzau/

I mere end et halvt år har nogle guldsmykker været forsvundet hos politiets specialafdeling, men nu har politiet netop meddelt, at de er dukket op igen.

Det oplyser advokat Ulrik Sjølin.

Han repræsenterer en mand, der har været medlem af Bandidos, og som ejer smykkerne.

- Det er på alle tænkelige måder uheldigt, siger han om forløbet.

Det var sidste vinter, at National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) måtte konstatere, at de to manchetter og et vedhæng var blevet væk.

Hvad der er sket, ønsker ledelsen dog ikke at udtale sig om.

- Jeg har ingen kommentarer, siger vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen til Ritzau.

Smykkerne blev beslaglagt i sommeren 2024, da betjente fra NSK ransagede rockerens hjem.

I december bestemte Østre Landsret, at politiets beslaglæggelse skulle ophøre. Manden skulle have noget tøj og guldsmykkerne udleveret.

NSK havde ikke problemer med at finde caps og trøjer, men guldet var væk.

I en mail beklagede NSK, at "de nævnte effekter er bortkommet."

NSK gav advokat Sjølin mulighed for at søge om erstatning og overlod samtidig sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Her indledte man i marts en efterforskning om en mulig overtrædelse af straffeloven hos NSK.

- Vi kan bekræfte, at smykkerne er fundet, men sagen er stadig under efterforskning, siger specialkonsulent Anne Skov Anhøj fra politiklagemyndigheden fredag.

Advokat Ulrik Sjølin oplyser, at smykker og andre værdifulde genstande af politiet normalt opbevares i nogle specielt konstruerede poser.

- Det er der gode grunde til, siger han.

I telefonen har NSK fortalt advokaten, at guldet havde "forputtet sig".

- Hvis en af mine klienter kom med en tilsvarende forklaring, ville jeg forvente at få et dårligt resultat i retten, siger advokat Ulrik Sjølin.

Han siger, at han forventer en grundig forklaring på, hvad der er sket, og i øvrigt om NSK har tænkt sig at stramme op.

/ritzau/