En 51-årig mand skal for retten til sommer tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke ved en overkørsel, hvor en ung mand mistede livet i sommer.

Sagen begynder 25. juni ved Retten i Sønderborg og skal behandles over tre dage, oplyser retten til Ritzau.

Det var den 5. juli sidste år, at manden ifølge tiltalen stjal en jernbaneklokke.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kiplev 5. juli omkring klokken 18.30.

Den 24-årige mand kørte i en varebil, der kolliderede med toget, og han afgik ved døden som følge af kollisionen.

Manden er også tiltalt for at have stjålet tre andre jernbaneklokker natten til 30. juni.

Det var ved advarselsanlæg ved overkørsler på Kærvej, Visgårdvej og Kådnervej, at manden ifølge tiltalen stjal jernbaneklokker.

/ritzau/

Hanne Lind Nielsen har ikke sovet meget de seneste nætter, op til at hun tirsdag er mødt i Retten i Næstved som én i en gruppe af sagsøgere, som kræver erstatning fra Søfartsstyrelsen.

Det er ikke det at skulle tage turen fra Skanderborg til Sjælland, som har holdt hende vågen. Det er derimod den begivenhed for snart 36 år siden, som retssagen handler om: dødsbranden på "Scandinavian Star".

- Jeg har ikke kunnet sove, og jeg sover heller aldrig natten mellem 6. og 7. april. Det er ikke, fordi jeg ikke vil, men jeg vågner, fortæller Hanne Lind Nielsen til Ritzau i en pause i retsmødet.

Sammen med Mike Axdal, Per Kjelsmark og søstrene Bettina Burgdorff Bendtsen og Karina Burgdorf Porsborg Jensen er Hanne Lind Nielsen en af de fem blandt de 47 sagsøgere, som er mødt op på retssagens første dag.

Mike Axdal fra Korsør mistede sin far, Henning, og sin bror, Tonni, i branden, men reddede selv livet. Søstrene var ikke om bord, men var blot 10 og 12 år gamle, da de mistede deres far, Torben Porsborg, i branden.

Sagen løber frem til slutningen af marts over 14 retsmøder. De første dage går med oplæsning, inden de overlevende sagsøgere skal i vidneskranken.

Sagsøgerne mener, at Søfartsstyrelsen har et erstatningsansvar. De kræver hver 450.000 kroner i godtgørelse, fordi myndighederne ikke foretog et kontrolsyn af passagerfærgen "Scandinavian Star", inden den blev taget i rutedrift mellem Frederikshavn og Oslo i april 1990.

Den 6. april samme år lagde færgen fra kaj i Oslo og satte kurs mod Frederikshavn. Hanne Lind Nielsen og hendes daværende mand var om bord. Manden var lastbilchauffør og kørte mod Danmark med en last fisk.

- Det var egentlig meningen, at vi skulle sove i lastbilen, men fordi jeg var gravid, havde min mand sagt til speditøren, at hvis vi ikke fik en kahyt, så ville han ikke køre, fortæller Hanne Lind Nielsen.

Så vidt hun ved, var der kun en enkelt af de lastbilchauffører, som havde tilbragt natten på vogndækket - det gjorde man dengang - som reddede livet.

I løbet af natten blev to brande på færgen påsat. Den første var mellem klokken 01.45 og klokken 02. Her blev der stukket ild på en bunke sengetøj ud for kahyt 416. Branden blev slukket.

Men få minutter senere blev der antændt en brand i en korridor i skibets styrbord side på tredje dæk. Herfra bredte ilden og røgen sig til skibet. Klokken 02.24 udsendte skibet mayday-signal.

- Jeg vågnede, fordi skibet ikke sejlede. Vi kunne ikke høre nogen alarm, fortæller Hanne Lind Nielsen, som sammen med sin mand fornemmede lugt og røg og løb derfra.

- Normalt gik vi til venstre, når vi kom ud af kahytten. Det var den eneste vej, vi kendte. Men der var røg, så vi løb til højre, fortæller hun.

Parret nåede op til skibets stævn, hvorfra de kunne klatre op i en redningsbåd.

I branden omkom 158 personer, og efterfølgende døde én af sine skader, så det samlede tab blev på 159 menneskeliv. Der var 99 besætningsmedlemmer og 383 passagerer om bord, da skibet forlod Oslo.

Blandt de overlevende var Per Kjelsmark fra Marstal på Ærø. Han havde været i Norge for at arbejde som murer og slap også fra katastrofen med livet i behold.

- Det vækker alle følelserne igen, fortæller han til Ritzau i en pause i retsmødet og tilføjer, at oplevelserne fra dengang har påvirket hans liv.

- Jeg begyndte at drikke på grund af det. Vi fik ingen hjælp. Ingen psykolog. Men jeg har ikke rørt alkohol nu i 20 år, fortæller han, inden han henvender sig til sin hustru, Rita, for at drøfte, hvornår de skal sætte kursen hjemad mod Ærø. De skal nå en færge.

/ritzau/

En 76-årig mand, der er tiltalt for at påkøre en menneskemængde ved Sortedam Dossering i København, led af demens, da ulykken fandt sted 30. april sidste år.

Det fortæller en overlæge, der efterfølgende har diagnosticeret den 76-årige, i Københavns Byret tirsdag.

Diagnosen kan blandt andet medføre nedsat evne til at træffe informerede beslutninger og usikre kørevaner.

Den dengang 75-årige havde netop sat gang i bilen, da han ramte en mand på en ladcykel.

Han fortsatte ind over fortovet med mindst 41 kilometer i timen, hvor en gruppe mennesker var samlet foran Lagkagehuset og Original Coffee.

I alt 17 personer kom ifølge anklagemyndigheden til skade ved påkørslen, hvoraf tre blev alvorligt kvæstet.

Den 76-årige mand er tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Overlægen, der tirsdag vidner i sagen, tilså den tiltalte for første gang i september 2025 - altså seks måneder efter ulykken.

Her fattede hun mistanke om, at den 76-årige mand lider af "en form for fremadskridende hjernesygdom".

Den tiltalte blev diagnosticeret med såkaldt pandelapsdemens i begyndelsen af februar - få dage før retssagen begyndte.

Diagnosen er stillet på baggrund af den tiltaltes sygehistorik, de pårørendes forklaringer og scanninger, forklarer overlægen fra vidneskranten.

Det er hendes vurdering, at den 76-årige også led af diagnosen, da han satte sig bag rettet i sin røde bil og påkørte menneskemængden.

- Jeg kan ikke sige præcis i hvilken grad. Men jeg kan konstatere, at de forandringer, vi ser på scanningerne, ikke er noget, der kommer fra den ene måned til den anden. Det udvikler sig over år, siger hun.

Forsvarsadvokat Anders Boelskifte mener, at det er "helt centralt" for sagen.

Han forklarede på første retsmøde, at diagnosen kan betyde, at den tiltalte ikke kunne have handlet efter bedre vidende. Og han mener derfor, at den kan have betydning for vurderingen af uagtsomhed.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den tiltalte kørte bilen på en særlig hensynsløs måde, fordi han på grund af sygdom og svækkelse ikke kunne føre bilen på betryggende vis. Det kaldes også vanvidskørsel.

Anklager Sara Groth har blandt andet lagt vægt på, at den tiltalte er dårligt gående og lider af svær søvnapnø, og at søvnforstyrrelsen var ubehandlet på ulykkestidspunktet.

Den 76-årige erkender at have kørt bilen, men nægter sig skyldig i den rejste tiltale.

Det var oprindeligt planen, at der skulle falde dom i sagen fredag. Men under tirsdagens retsmøde kommer det frem, at forsvareren og anklageren er enige om, at der skal foretages en mentalundersøgelse af den 76-årige.

Det betyder, at de resterede vidner afhøres torsdag, men at spørgsmålet om skyld udskydes til et senere tidspunkt, efter undersøgelsen er lavet.

/ritzau/

En 48-årig mand fra Fyn, der var tiltalt for at have kastet to brandbomber under en parkeret BMW i Thisted tilbage i 2024, frifindes i landsretten.

Det skriver TV Midtvest.

Han blev også frifundet i byretten sidste år, men den afgørelse ankede anklagemyndigheden.

Anklageren gik efter en fængselsstraf på et år og seks måneder for forsøg på grov vold og ildspåsættelse, skriver TV Midtvest.

Tiltalen om grov vold skyldtes, at der på tidspunktet for branden sad et kærestepar inde i bilen.

BMW'en holdt natten til søndag den 23. juni 2024 ved en el-ladestander på Strandvejen, og i bilen sad kæresteparret.

De to opdagede, at der stod flammer ud af bilens bagende, og de nåede begge uskadte ud af bilen.

Efter episoden efterlyste politiet vidner, som kunne hjælpe med at identificere en hætteklædt gerningsmand.

Politiet offentliggjorde billeder fra videoovervågning fra aftenen, og det førte til, at flere borgere kontaktede politiet og angav navnet på en bestemt person.

Den 48-årige mand endte med selv at melde sig til politiet, men han nægtede sig skyldig.

Han blev sigtet for at have smidt to molotovcocktails - hjemmelavede brandbomber - ind under bilen.

En molotovcocktail består af en flaske med brændbar væske.

Manden blev dog varetægtsfængslet af en dommer, til trods for at han nægtede sig skyldig.

Men både landsretten og byretten har nu med tirsdagens dom slået fast, at det altså ikke kan bevises, at det var fynboen, der kastede de to molotovcocktails mod bilen.

Mandens forsvarsadvokat, Klaus Ewald, har tidligere fremført, at anklagemyndigheden netop manglede beviser for, at det var den nu 48-årige mand, der kastede brandbomberne, skriver TV Midtvest.

- Anklageren viste blandt andet en video og brugte en gangart som argument og som det helt afgørende i en straffesag. Der var ikke noget motiv til det, som man må betragte som en alvorlig forbrydelse, har forsvarsadvokaten udtalt til TV Midtvest.

/ritzau/