En 26-årig mand blev mandag aften anholdt i Københavns Lufthavn i en sag om en dødelig sprængning på Amager i maj.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 26-årige mand, der er bulgarsk statsborger, menes at have haft en koordinerende rolle i sagen og er blevet sigtet for medvirken til drab.

Tirsdag har en dommer ved Københavns Byret afgjort, at han skal varetægtsfængsles.

Det er sket ved et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel.

Det var om eftermiddagen den 25. maj, at en håndgranat blev kastet ind i en gård på vejen Kurvemagerstien i boligområdet Urbanplanen på Amager.

En 31-årig mand befandt sig i gården, da håndgranaten detonerede. Han fik omfattende skader og døde nogle dage efter.

Det har før været beskrevet i medierne, at den 31-årige mand ikke var det tiltænkte offer, og at han ikke havde nogen forbindelser til et kriminelt miljø.

I forvejen er seks andre blevet varetægtsfængslet i sagen, skriver politiet.

Blandt andet har det tidligere været fremme, at Københavns Politi har anholdt flere personer, som menes at have været i besiddelse af håndgranaten på forskellige tidspunkter op til, at den blev sprængt.

Den mand, som politiet mener, kastede håndgranaten, blev også anholdt umiddelbart efter sprængningen.

Den 26-årige mand nægtede sig skyldig ved grundlovsforhøret, men han kærede ikke dommerens beslutning om varetægtsfængsling.

Ved grundlovsforhøret blev han beskyttet af et navneforbud.

Det betyder, at det er strafbart at offentliggøre oplysninger, som kan identificere ham.

RITZAU

Det var "skåret skarpt op", men ikke ærekrænkende, da De Radikales leder, Martin Lidegaard, i en debat i 2025 beskyldte DF-formand Morten Messerschmidt for at ville internere personer med en anden etnisk baggrund.

Sådan udlægger Martin Lidegaard det selv, da han tirsdag udspørges i Retten på Frederiksberg, hvor Morten Messerschmidt har sagsøgt ham for at komme med injurierende og ærekrænkende udsagn.

- Jeg har skåret det skarpt op.

- Man søger en debat og et svar, forklarer Lidegaard videre.

Det var til en debat til Demokratidagen i Randers i november 2025, at Martin Lidegaard kom med de udtalelser, som han nu er stævnet for.

- Hvis jeg forstod dit interview i Weekendavisen rigtigt, så vil du gerne internere op mod 100.000 danskere, hvis de har anden etnisk baggrund og ikke vil rejse ud frivilligt, fordi du synes, de skal rejse ud, sagde Lidegaard til debatten.

I artiklen i Weekendavisen - som der henvises til - taler Messerschmidt om at udvise kriminelle udlændinge og udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv.

- Jeg har ikke opfattet Dansk Folkeparti så yderligtgående, som det her interview giver udtryk for. Jeg mener, at der er tale om et skred.

- For mig er der ingen tvivl om, at det her handler om muslimer, siger Lidegaard i retten.

Han henviser også til, at han tog et forbehold til debatten, da han sagde, "hvis jeg forstod dit interview i Weekendavisen rigtigt", og at Messerschmidt kunne svare til debatten.

- Jeg synes ikke, at der er noget ærekrænkende i det, jeg har sagt, siger Lidegaard og fortæller, at det ellers er inden for grænsen.

- Han burde bare tage til genmæle. Jeg mener, at det er den danske tradition.

Allerede til debatten truede Messerschmidt med søgsmålet, hvis ikke udtalelserne blev trukket tilbage.

Søgsmålet blev til en realitet, og nu sidder de to over for hinanden i en retssal, hvor tilhørerrækkerne er fyldt af journalister.

- Det er simpelthen så groft, at jeg ikke vil have det siddende på mig, sagde Messerschmidt, da han tidligere på dagen var i vidneskranken.

Sagen handler også om en udtalelse til debatten i 2025, hvor Lidegaard taler om et "man":

- Jeg vil sige det også sådan, vi står lidt ved en skillevej, kære Randers. Den ene vej, det er Frygtens Allé, det er der, Trump, Alternative für Deutschland og Morten Messerschmidt trasker ud af, lød det og lidt efter:

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.

I retten vil Morten Messerschmidts advokat, Carlo Siebert, vide, om dette "man" er DF-formanden.

- Det er dem alle sammen. Jeg vil gerne gøre tydeligt, hvad det er for en klub, som Morten Messerschmidt er ved at bevæge sig ind i, siger Martin Lidegaard.

Retssagen fortsætter tirsdag eftermiddag, men dommen ventes først om nogle uger.

RITZAU

To mænd på 34 og 38 år er tirsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Retten i Randers.

De fængsles indtil den 14. september, oplyser specialanklager Dorthe Lysgaard.

Mændene er begge sigtet for at have indført og videredistribueret i alt 13 kilo amfetamin i perioden maj til august i år.

Ifølge sigtelsen skulle den 34-årige i denne periode have tilsendt i alt fem pakker med amfetamin til en Føtex i Randers.

Her skulle den 38-årige angiveligt have hentet pakkerne.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport tirsdag blev de to mænd mandag formiddag anholdt i den nordlige del af Randers.

Anholdelsen skete i samarbejde med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som blandt andet efterforsker sager om organiseret kriminalitet.

Efterforskningsleder fra Østjyllands Politi Flemming Nørgaard oplyser, at man har efterforsket sagen i noget tid.

- Der er tale om organiseret kriminalitet, hvor den hovedmistænkte har tætte relationer til bandemiljøet, og der forestår stadig en del efterforskning i sagen, oplyser efterforskningslederen i døgnrapporten.

Dorthe Lysgaard oplyser, at det er den 34-årige, som politiet mener har relationer til bandemiljøet.

Den 34-årige er fra Randers-området, og den 38-årige er fra Hobro, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Det kom ikke frem i retten, hvordan de to mænd forholder sig til sigtelsen.

RITZAU

For lidt over to år siden frifandt Retten i Lyngby Skatteministeriet i en sag om et krav på 15 millioner kroner i moms fra en skole.

Østre Landsret er tirsdag nået frem til samme vurdering.

Byrettens dom er stadfæstet, oplyser landsretten til Ritzau.

Østre Landsret behandlede sagen i juni og har tirsdag afsagt dom i sagen.

Maskinmesterskolen København, der siden byretssagen har ændret navn til Teknika, mente, at myndighedernes krav om betaling af moms var uberettiget.

Derfor havde skolen lagt sag an mod Skatteministeriet. Samlet drejede sagen sig om 15,6 millioner kroner.

Byrettens dom i 2024 var en stadfæstelse af to kendelser fra Landsskatteretten i 2022.

Landsskatteretten afgør klager om blandt andet selskabsskat og moms.

I sagen skulle der tages stilling til, om skolen havde én samlet aktivitet i form af undervisning, eller om der var tale om to uafhængige aktiviteter bestående af henholdsvis maskinmesteruddannelsen og kursustilbud.

Kursustilbuddene drejede sig primært om videre- og efteruddannelse.

Det skyldes, at undervisning på videregående uddannelser er momsfritaget, mens kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder og institutioner, ikke er fritaget for moms.

Ritzau har kun fået oplyst Østre Landsrets afgørelse og ikke de nærmere begrundelser for dommen.

Men både i Landsskatteretten og i byretten var det vurderingen, at der var tale om to uafhængige aktiviteter.

RITZAU