Otte adopterede fra Sydkorea stævner mandag staten for at handle i strid med dengang gældende dansk lovgivning og menneskerettigheder ved adoptioner fra Sydkorea til Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

De kræver hver især 250.000 kroner i erstatning. Det er en principiel sag for de adopterede, der især handler om de adopteredes rettigheder, ophav og familieliv.

Det siger Gitte Mose, der er en af de otte adopterede, som stævner staten.

- Det her handler om retfærdighedsfølelsen. Om at man ikke har adgang til sit ophav. For det har en stor effekt på et menneskes identitetsdannelse, som varer resten af livet, siger hun.

Danish Korean Rights Group (DKRG) har afsløret, at nyfødte i 1970'erne og 1980'erne systematisk blev stjålet fra mødre og bortadopteret med den sydkoreanske stats støtte.

Adopterede forfalskede papirer og byttede identiteter for at imødekomme efterspørgslen og sikre økonomisk gevinst.

I 2024 fastslog Ankestyrelsen, at danske adoptionsbureauer var klar over denne praksis.

I oktober undskyldte Sydkoreas præsident for første gang for statslige svigt i forbindelse med adoptioner af titusinder af sydkoreanske børn til udlandet.

Ifølge Gitte Mose bør Danmark følge efter Sydkorea og tage sin del af ansvaret.

- Præsidenten i Sydkorea har sagt undskyld, men han har faktisk også opfordret til, at man tager vare på adopteredes rettigheder. Sydkorea har også erkendt brud på menneskerettighederne under adoptionerne.

- I og med at Danmark var klar over, at det skete, så mener jeg, at Danmark også skal tage sin del af ansvaret for det, siger hun.

Stævningen kommer, efter Social- og Boligministeriet afviste et erstatningskrav, som de otte adopterede rejste i november 2024. Dengang var begrundelsen for afvisningen, at sagen var forældet.

Den 22. april fik de otte adopterede grønt lys til at få deres sag prøvet ved retten. Det fortalte advokat hos Pramming advokater Viktor Kieler Herskind, der er med til at føre sagen, til TV 2.

- Vi mener, at vores klienters ret til familieliv er blevet krænket, fordi kontrollen af adoptioner ikke har været tilstrækkelig.

- Derudover har der ikke været nogen særlig hjælp at hente i forbindelse med at opnå kontakt til den biologiske familier, sagde han til TV 2.

Sydkorea, som i dag er Asiens fjerdestørste økonomi, var i årtier et af de lande i verden, hvorfra flest børn blev adopteret til udlandet.

De internationale adoptioner begyndte efter Koreakrigen, der sluttede i 1953. Sidenhen er mere end 140.000 sydkoreanske børn blevet sendt til udlande - heriblandt Danmark - med henblik på adoption.

Over 9000 personer i Danmark er adopteret fra Sydkorea. Det gør Danmark til et af de lande med flest sydkoreanske adopterede i forhold til befolkning.

/ritzau/

Otte adopterede fra Sydkorea stævner mandag staten for at handle i strid med dengang gældende dansk lovgivning og menneskerettigheder ved adoptioner fra Sydkorea til Danmark.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

De kræver hver især 250.000 kroner i erstatning.

Det er en principiel sag for de adopterede, der handler om at tage vare på adopteredes rettigheder, og at staten tager sin del af ansvaret.

Det siger Gitte Mose, der er en af de otte adopterede, som stævner staten.

- Det her handler om retfærdighedsfølelsen. Om at man ikke har adgang til sit ophav. For det har en stor effekt på et menneskes identitetsdannelse, som varer resten af livet, siger hun.

/ritzau/

Kunne en skole i Albertslund pålægge en muslimsk lærerpraktikant, at hun skulle give hånd til en mandlig praktikvejleder?

Det spørgsmål skal et dommerpanel i Højesteret finde svaret på i en retssag, der mandag skal for retten.

Sagen går helt tilbage til foråret 2019, hvor to kvindelige muslimske lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på den skole, hvor de var i praktik.

Her blev de præsenteret for deres vejledere. Af religiøse årsager ønskede de to kvinder ikke at give hånd til en mandlig praktikvejleder, men hilste i stedet ved at placere hånden på brystet og bøje hovedet.

Herefter blev de indkaldt til et møde på skolen, hvor den ene af kvinderne deltog.

Ved mødet stillede skolen det som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at de lærerstuderende ville give hånd til alle personer - uanset køn.

Da de to kvinder nægtede det, ophørte deres praktikforløb.

Bagefter klagede kvinderne til Ligebehandlingsnævnet, som gav kvinderne medhold i klagen og tildelte dem en godtgørelse på 25.000 kroner hver, som kommunen skulle betale.

Albertslund Kommune tog dog sagen til landsretten, som i juni 2025 vendte om på afgørelsen. To ud af tre dommere i Østre Landsret sagde god for håndtrykskravet.

Landsretten vurderede, at kravet om håndtryk til alle var både sagligt og hensigtsmæssigt i forhold til at efterleve skolens og kommunens værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme.

Kravet om håndtryk er ifølge de to landsdommere netop et udtryk for værdien om professionalisme. Og derudover lagde de vægt på et krav i folkeskoleloven om, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Den tredje og sidste dommer mente derimod ikke, at kommunen havde godtgjort, at kravet om håndtryk var nødvendigt.

Derfor var det ifølge denne dommer kvinderne og Ligebehandlingsnævnet, som havde retten på deres side.

Den ene af kvinderne er gået videre med sagen, så det nu bliver op til landets højeste instans, om håndtrykskravet kan blåstemples.

I Højesteret er det advokat Anita Strauss Sørensen fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, som skal argumentere på vegne af Ligebehandlingsnævnet og kvinden.

På modsat side står advokat Søren Skjerbek fra advokatfirmaet Schjødt, som vil komme med et indlæg på vegne af Albertslund Kommune.

Ingen af advokaterne ønsker at udtale sig forud for retssagen.

Højesteret afsiger ikke dom mandag, men på et endnu ukendt senere tidspunkt.

/ritzau/