En mand, der af en dommer i Storbritannien er blevet frikendt for at have dræbt sin rige hustru på en ferie i Danmark i 2017, stod i virkeligheden bag drabet på hende.

Det konkluderede Alison Mutch, der er en såkaldt "coroner" i Manchester South, ifølge mediet BBC torsdag.

En "coroner" er en uafhængig juridisk embedsmand, der har til opgave at forsøge at fastslå årsagen til tilsyneladende voldelige, unaturlige eller uforklarlige dødsfald.

En dommer afviste i 2021 at fortsætte sagen mod den 53-årige Donald McPherson, der var tiltalt for drabet på den 47-årige Paula Leeson, på grund af mangel på beviser.

Under sagen kom det frem, at han kort før hendes død i 2017 havde tegnet livsforsikringer for 3,5 millioner pund - knap 31 millioner kroner - for sin hustru.

Han var desuden dømt for bedrageri for knap 96 millioner kroner i Tyskland og havde 32 domme fra tre forskellige lande bag sig.

Retsmedicinerne kunne under sagen ikke udelukke, at hun enten var besvimet eller ved et uheld var faldet i poolen og druknet.

Men Alison Mutch har draget en anden konklusion.

Ved ligsynet udtalte Mutch torsdag, at McPherson var stærkt gældsat og den eneste, der stod til at vinde en økonomisk gevinst ved hustruens dødsfald.

Mutch er "derfor overbevist om, at han dræbte sin hustru", sagde hun.

- Hendes død indtraf, fordi hendes mand pressede hendes hals sammen, så hun mistede bevidstheden, hvorefter hendes krop kom i poolen, hvilket fik hende til at drukne - alt sammen for at opnå en økonomisk gevinst ved hendes død.

Hun druknede i en swimmingpool ved et afsidesliggende sommerhus, som McPherson havde booket, i Nørre Nebel nord for Varde.

Under drabssagen i 2021 kom det frem, at hun var 165 cm høj og kunne svømme, men alligevel druknede i poolen, som havde en dybde på 1,2 meter.

McPherson har altid nægtet sig skyldig i sin hustrus død og har beskrevet den som et tragisk uheld. Det samme kom dansk politi frem til i december 2017.

Men i 2018 blev sagen genoplivet af britisk politi, og de danske myndigheder hjalp til med efterforskningen af sagen.

Politikommissæren Daniel Clegg fra Greater Manchester Police sagde torsdag under ligsynet, at "der er ingen tvivl om, at det her var en drabssag", og at han "ikke har ledt efter andre gerningsmænd" end McPherson.

Det skriver BBC.

Clegg sagde videre, at McPherson, der bor i New Zealand, burde afsone en livstidsdom for drab.

Under ligsynet kom det dog ifølge BBC frem, at drabssagen ikke kan føres igen, medmindre der dukker nye, afgørende beviser op.

RITZAU

Den 15-årige efterlyste pige fra Hedensted, der torsdag blev fundet i Ungarn, blev fundet i landets Hajdú-Bihar-provins.

Det oplyser det ungarske nationale politi i et skriftligt svar til B.T. og Ekstra Bladet.

- Den 6. august fandt betjente fra politiet i Berettyóújfalu (by i Ungarn, red.) den forsvundne mindreårige uskadt i Hajdú-Bihar-provinsen, lyder det fra politiet til de to medier.

Provinsen ligger i den østlige del af Ungarn og grænser op til Rumænien.

Der er over 1600 kilometer i bil fra Hedensted til byen Berettyóújfalu.

Ifølge Ekstra Bladet oplyser ungarsk politi, at det onsdag blev kontaktet af den danske nationale Europol-enhed, som havde efterretninger om, at pigen kunne opholde sig i Ungarn.

Pigen skal ifølge ungarsk politi have forklaret, at der ikke var begået en forbrydelse mod hende, skriver Ekstra Bladet.

Efter at den 15-årige blev fundet, underrettede ungarsk politi de pårørende og de danske myndigheder, lyder det fra ungarsk politi i svaret til B.T.

Dansk politi har på nuværende tidspunkt ikke bekræftet oplysningerne.

Pigen forlod sin bopæl i Hedensted tirsdag. Torsdag meddelte Sydøstjyllands Politi, at hun var fundet i live i Ungarn.

Sydøstjyllands Politi oplyste første gang onsdag, at pigen var blevet efterlyst både i Danmark og i udlandet.

Tidligere fredag har Sydøstjyllands Politi meddelt, at man mistænker, at der er begået noget strafbart i forbindelse med pigens forsvinden.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne eller detaljerne af hensyn til vores efterforskning, men jeg kan bekræfte, at der er mistænkte i sagen, lød det fra vicepolitiinspektør Christian Skyt i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke oplyst yderligere om, hvad man konkret mistænker, at der er sket, eller om der er rejst sigtelser i sagen.

Fredag eftermiddag blev der afholdt et retsmøde om kvalificeret frihedsberøvelse ved Retten i Horsens.

Retten valgte dog at nedlægge referatforbud, og det er derfor ikke bekræftet, om retsmødet havde forbindelse til den 15-årige pige fra Hedensted.

RITZAU

Den 15-årige efterlyste pige fra Hedensted, der torsdag blev fundet i Ungarn, blev fundet i landets Hajdú-Bihar-provins.

Det oplyser det ungarske nationale politi (ORFK) i et skriftligt svar til B.T.

- Den 6. august fandt betjente fra politiet i Berettyóújfalu (by i Ungarn, red.) den forsvundne mindreårige uskadt i Hajdú-Bihar-provinsen, lyder det fra ORFK til mediet.

Provinsen ligger i den østlige del af Ungarn og grænser op til Rumænien.

Ungarsk politi oplyser videre, at det onsdag blev kontaktet af det danske Europol-kontor, som bad om hjælp i sagen.

Efter at den 15-årige blev fundet, underrettede ungarsk politi de pårørende og de danske myndigheder, lyder det fra ORFK i svaret til B.T.

Pigen forlod sin bopæl i Hedensted tirsdag. Torsdag oplyste Sydøstjyllands Politi, at hun var fundet i live i Ungarn.

Sydøstjyllands Politi oplyste første gang onsdag, at pigen var blevet efterlyst både i Danmark og i udlandet.

RITZAU

En dommer ved Retten i Horsens har nedlagt et referatforbud i forbindelse med et retsmøde om kvalificeret frihedsberøvelse, skriver Horsens Folkeblad.

De tilstedeværende i retslokalet, herunder pressens repræsentanter, må derfor ikke videreformidle, hvad der kommer frem i retten.

Om retsmødet har forbindelse til en efterlyst 15-årig pige fra Hedensted, der torsdag blev fundet i live i Ungarn, kan derfor ikke bekræftes.

Sydøstjyllands Politi oplyste tidligere fredag, at man har mistanke om, at der er begået et strafbart forhold i sagen.

Kort før klokken 14 meldte anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi ud, at der klokken 14.30 var berammet et retsmøde, og at anklagemyndigheden ville begære dobbeltlukkede døre.

Den normale fremgangsmåde ved et grundlovsforhør er, at navnet på den sigtede og sigtelsen - altså formuleringen af politiets mistanke mod vedkommende - læses op.

Herefter er det forholdsvis almindeligt, at retten træffer kendelse om lukkede døre, så offentligheden ikke har adgang til sagens yderligere oplysninger. Oftest er det begrundet i hensynet til politiets videre efterforskning.

I helt særlige tilfælde kan retten vælge at lukke dørene, inden sigtelsen læses op. Det kan ske, når det er påkrævet af hensyn til efterforskningen eller hensynet til fremmede magter.

Det er den bestemmelse, som anklagemyndigheden ville have udløst i fredagens retsmøde. Det blev imidlertid afvist. Til gengæld blev der nedlagt et referatforbud, som gør det strafbart for de tilstedeværende at viderebringe de fremkomne oplysninger.

Retten har efterfølgende - skriver Ekstra Bladet - også valgt at fortsætte retsmødet for lukkede døre.

I modsætning til en dørlukning så kan retten ved et referatforbud senere bestemme at ophæve dette, så de fremkomne oplysninger må refereres. Oplysninger, som er fremkommet bag lukkede døre, vil kræve en særskilt tilladelse fra retten, hvis de skal viderebringes.

Ved fredagens retsmøde var den mistænkte person ikke til stede. Det er ikke oplyst, hvorvidt politiet i Danmark eller i udlandet har foretaget anholdelse eller ej.

Et grundlovsforhør af denne type bruges i sager, hvor politiet arbejder på at få anholdt og udleveret i udlandet, eksempelvis gennem en europæisk arrestordre.

Dommeren afsagde efter retsmødet kendelse om, at der er grundlag for varetægtsfængsling af den sigtede.

Det er politisagens journalnummer, som afslører, at sagen behandles som en overtrædelse af straffelovens paragraf 261, stk. 2. Det er den grove bestemmelse om frihedsberøvelse.

Den kommer for eksempel i spil i sager, hvor frihedsberøvelsen anses som langvarig, eller hvor den er foregået i udlandet.

RITZAU