To mænd fra Montenegro idømmes ved Retten i Aarhus fængsel i fem et halvt år for røveri mod en aarhusiansk urforhandler 23. maj sidste år.

En mand fra Holland idømmes fængsel i halvandet år for hæleri ved at have transporteret og besiddet urene.

Udbyttet fra røveriet var 62 ure af mærker som Rolex og Omega til en værdi af 5,6 millioner kroner.

De to mænd på henholdsvis 27 og 31 år truede indehaveren af urforretningen Kejser med en pistol, som blev holdt op under hagen på ham.

Mens de tømte montrerne for ure, kom en ansat ind i butikken. Også han blev truet med pistolen, og både indehaveren og den ansatte fik hænder og fødder bundet med strips.

De to mænd erkendte sig delvist skyldige, men de hævdede, at røveriet var en pludselig indskydelse, mens de var turister i Aarhus.

Den forklaring har retten ikke godtaget.

Der var tale om et planlagt røveri af særlig grov karakter, lyder det fra retsformanden, der læser dommen op

De to mænd skiftede efter røveriet bil og forsvandt i en stjålet Passat med kurs mod Sønderborg, hvor de indlogerede sig i en Airbnb.

Politiet kom på sporet af den sorte Passat, de havde stjålet og var flygtet i, og en drone blev sendt i luften for at holde øje med.

Da urene var blevet overdraget til den 37-årige hollandsk mand i en autotransporter, slog politiet til og anholdt mændene.

60 af de 62 røvede ure blev fundet i to udhulede puder i en bil på ladet af autotransporteren. De to sidste ure er ikke blevet fundet.

/ritzau/

Dansk politi har fundet tre prøvesager, hvor man vil sammenligne DNA-spor med amerikanske slægtsforskningsdatabaser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare, udtaler politidirektør Lene Steen i meddelelsen.

I sommer gjorde Folketinget det muligt for politiet at bruge de amerikanske kommercielle databaser i visse sager. Metoden kaldes genetisk slægtsforskning.

Metoden indebærer, at de danske DNA-spor skal sendes til databaserne i USA, skriver politiet.

Siden har politiet sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder arbejdet på, hvordan det konkret skulle eksekveres.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at de første sager nu er klar.

- Som justitsminister arbejder jeg løbende for, at politiet får flere værktøjer til at opklare kriminalitet, og det er vigtigt for mig, at politiet benytter de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder og teknologier giver mulighed for, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I forvejen havde politiet mulighed for at sammenligne DNA-spor fra gerningssteder med politiets egne registre.

Metoden, der kaldes slægtskabssøgning, kan man bruge til at vurdere, om DNA-sporet kan stamme fra en nær slægtning til en person, der optræder i politiets system.

Men med lovændringen er der åbnet op for, at man også kan kigge i de kommercielle amerikanske registre.

Hvis man registrerer sig i registret, kan man give samtykke til, at myndighederne må søge i ens DNA.

- Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, lyder det fra Lene Steen i pressemeddelelsen.

Formålet med at sende prøvesagerne afsted er dels en forhåbning om, at metoden kan bidrage til at opklare sagerne, skriver Rigspolitiet.

Men hensigten er også at evaluere og justere arbejdsgangene, inden man ruller ordningen bredt ud.

Politiet oplyser ikke, hvilke politikredse, de pågældende sager stammer fra, eller hvad de drejer sig om.

/ritzau/

Dansk politi har fundet tre prøvesager, hvor man vil sammenligne DNA-spor med amerikanske slægtsforskningsdatabaser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare, udtaler politidirektør Lene Steen i meddelelsen.

I sommer gjorde Folketinget det muligt for politiet at bruge de amerikanske kommercielle databaser i visse sager. Metoden kaldes genetisk slægtsforskning.

Siden har politiet sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder arbejdet på, hvordan det konkret skulle eksekveres.

I forvejen havde politiet mulighed for at sammenligne DNA-spor fra gerningssteder med politiets egne registre.

Metoden kan man bruge til at vurdere, om DNA-sporet kan stamme fra en nær slægtning til en person, der optræder i politiets system.

Men med lovændringen er der åbnet op for, at man også kan kigge i de kommercielle amerikanske registre.

Hvis man registrerer sig i registret, kan man give samtykke til, at myndighederne må søge i ens DNA.

- Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, lyder det fra Lene Steen i pressemeddelelsen.

Formålet med at sende prøvesagerne afsted er dels, at metoden kan bidrage til at opklare sagerne, skriver Rigspolitiet.

Men hensigten er også at evaluere og justere arbejdsgangene, inden man ruller ordningen bredt ud.

Politiet oplyser ikke, hvilke politikredse, de pågældende sager stammer fra, eller hvad de drejer sig om.

/ritzau/

Seks tiltalte nægter sig i Retten i Glostrup torsdag skyldige i at have medvirket til kidnapning af en kvinde i mere end 18 timer i marts sidste år.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet frihedsberøvet, efter at hun var blevet stoppet af politiet tidligere på dagen og havde fået konfiskeret 33.000 kroner og nogle euforiserende stoffer.

Frihedsberøvelsen blev ifølge anklagemyndigheden styret af en eller flere bagmænd, der befandt sig i udlandet og gav instrukser over kommunikationsplatformen Signal under navnet "Jimmytheman/elcapone".

Anklager Martin Stassen siger i sin præsentation af sagen, at det er politiets klare opfattelse, at der eksisterer et narkonetværk under det samme navn, der fra udlandet styrer narkohandel i Danmark.

De seks tiltalte, en kvinde og fem mænd, er tiltalt for på forskellige måder at have medvirket til frihedsberøvelsen.

En af de tiltalte, en 32-årig norsk mand, er desuden tiltalt for at have udsat kvinden for vold, voldtægt og for at have kronraget kvinden under frihedsberøvelsen.

En anden tiltalt, en 24-årig mand, er den første til at give forklaring i retten torsdag. Han forklarer, at kvinden kørte med kokain som hvidt bud, da hun blev stoppet af politiet.

Han kom om aftenen 7. marts sidste år i kontakt med sagens forurettede gennem en veninde, der også er veninde med den forurettede.

Han forklarer, at han af personerne bag Signal-profilen fik til opgave at finde en løsning i forhold til de penge, som netværket mente, at kvinden skyldte dem, efter at hun havde fået beslaglagt de 33.000 kroner af politiet.

Det kvindelige offer havde ikke pengene, men sagde, at hendes far havde pengene, forklarer den 24-årige.

Omkring klokken 03.30 natten til 8. marts blev kvinden fulgt hen til en bil, der kørte fra stedet, fremgår det af anklageskriftet.

Den 24-årige, der på gerningstidspunktet havde fodlænke, tog ikke med.

Han forklarer i retten, at han ikke vidste, at der ville ske noget med kvinden, hvilket han også flere gange forsikrede hendes veninde om.

Bilen kørte dog ikke til kvindens fars adresse, men først til Brønshøj og siden til en lejlighed i Hvidovre, hvor kvinden ifølge anklageskriftet blev voldtaget og kronraget.

I mellemtiden opsøgte den tiltalte kvinde ifølge anklageskriftet først offerets far og efterfølgende offerets stedmor. Hun blev anholdt ved stedmorens adresse, efter at faren havde kontaktet politiet.

Telefonoplysninger og et tidligere anonymt tip om narkosalg førte politiet på sporet af lejligheden i Hvidovre.

Sen eftermiddag 8. marts rykkede specialtrænede betjente fra Aktionsstyrken ud til lejligheden, og kvinden blev befriet.

Der ventes dom i sagen i midten af marts.

/ritzau/