Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med bogen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

Strathe mener, at "Rolf", en usympatisk karakter i bogen, har så mange lighedstræk med ham som virkelig person, at det udgør en retsstridig krænkelse.

Karakteren i bogen fremstilles dels som en, der kører spritkørsel og dels fremsætter strafbare trusler, og det vil restauratøren ikke have siddende på sig.

Forfatteren og forlaget har under sagen forsvaret sig med, at der er tale om fiktion. Og selv om karakteren i bogen er inspireret af virkelighedens Frank Strathe, så er der ikke lighedstegn mellem de to.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Fire borgere skal ikke have erstatning efter et databrud, hvor en computer med deres personlige oplysninger blev stjålet fra Gladsaxe Kommune.

Det har Højesteret afgjort i en dom fredag.

Tyveriet af computeren skete i 2018, efter at økonomiafdelingen i Gladsaxe Kommune havde udarbejdet et regneark med oplysninger på cirka 20.000 borgere.

Regnearket indeholdt oplysninger om navne, adresser og personnumre - og for enkelte også oplysninger om levering af sundhedsydelser.

Det blev gemt på en medarbejders computer, og efterfølgende blev computeren stjålet fra rådhuset.

Spørgsmålet for Højesteret har nu været, om de fire borgere havde krav på erstatning for sikkerhedsbruddet.

I retten har borgerne forklaret, at kommunens behandling af deres personoplysninger har givet dem frygt og negative følelser.

Højesteret mener dog ikke, at den frygt var velbegrundet, når man ser på regnearkets karakter og omstændighederne ved tyveriet af computeren.

Desuden har der ikke været oplysninger om, at personoplysningerne er blevet misbrugt. Ud over forklaringerne om frygten har der ikke været fremlagt beviser for, at de skal have lidt skade som følge af databruddet.

Derfor mener Højesteret ikke, at de har ret til erstatning.

Samme resultat var både by- og landsret nået frem til i henholdsvis 2021 og 2024.

Det er første gang, at Højesteret har taget stilling til en sag om, hvorvidt borgere har ret til erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 stykke 1, der giver mulighed for erstatning efter databrud.

Erstatningen gives til enhver, som har lidt en materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af forordningen.

En persons frygt for, at vedkommendes personlige oplysninger er blevet videregivet til en tredjemand, kan give erstatning, hvis frygten er behørigt bevist, fastslår Højesteret.

- Den blotte henvisning til en frygt - uden godtgjorte negative konsekvenser - kan ikke give anledning til erstatning eller godtgørelse efter artikel 82, skriver Højesteret i dommen.

På grund af sagens "videregående betydning" skal ingen af parterne betale sagsomkostninger.

/ritzau/

Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet en mand i 50'erne for at overtræde flagloven efter at have haft et palæstinensisk flag med teksten "Free Palestine" vajende fra sin flagstang ved et hus i Holbæk.

Loven er indført i januar 2025 og forbyder flagning med andre landes nationalflag og med såkaldte områdeflag og flag, som i øvrigt kan sidestilles med det.

Der har i årets løb været en række tilfælde af ulovlig flagning, hvor det har været det palæstinensiske flag med de panarabiske farver, sort, hvid, grøn og rød, der har været hejst i strid med loven.

Allerede få uger efter at den nye lov var trådt i kraft, modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om et palæstinensisk flag, som vajede ved en ejendom i Korsør.

Her slap ejeren uden påtale, da han indvilgede i at pakke flaget væk, lige så snart politiet kom til stedet.

Knap så samarbejdsvillig var en 44-årig mand i Hvalsø den 21. februar, som ifølge politiet nægtede at fjerne et palæstinensisk flag, da politiet ankom til adressen.

Manden blev sigtet for overtrædelse af flagloven og risikerer en bødestraf. Sagen er imidlertid ikke afgjort, men er til vurdering hos anklagemyndigheden i politikredsen.

Det samme gælder for en sag fra Slagelse. Her blev en 39-årig mand i juni sigtet for at overtræde flagloven, da han efter politiets opfattelse var ansvarlig for to palæstinensiske flag, som vajede fra flagstænger på stedet.

Manden i Slagelse indvilgede godt nok i at fjerne flagene, men blev alligevel sigtet.

I den nye sag fra Holbæk valgte den sigtede mand også frivilligt at fjerne flaget, men blev sigtet.

Reglerne for flagning strækker sig tilbage til en kongelig forordning fra 1833 og blev opdateret i en bekendtgørelse i 1915.

I 2018 kom der fokus på de gamle regler, da en mand fra Nørre Bjert ved Kolding blev sigtet for at flage med et amerikansk flag.

Anklagemyndigheden valgte at bruge en bestemmelse i straffeloven, som man mente kunne anvendes i kombination med de ældgamle regler. Men det slog Højesteret i 2023 fast, at man ikke kunne.

Højesteret frifandt manden, fordi der i dansk lov ikke var hjemmel til at straffe for brud på reglerne om flagning.

Det fik justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at sætte embedsapparatet på arbejde, og i slutningen af 2024 var der så et lovforslag klart, som blev vedtaget i Folketinget.

- Dannebrog er det vigtigste nationale symbol, vi har i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen som folk, og som bør nyde en helt særlig status i Danmark, lød det dengang fra Peter Hummelgaard.

Reglerne gælder ikke for de nordiske landes, Grønlands samt for Tysklands flag.

Kun diplomatiske repræsentationer såsom ambassader og konsulater må flage med deres lands flag på dansk grund. Det må dog kun foregå på repræsentationens område og ved repræsentationschefens bolig.

Derudover kan man søge tilladelse hos politiet til at flage med andre landes flag ved særlige omstændigheder, såsom internationale kongresser, udstillinger eller sportsstævner.

Justitsminister Peter Hummelgaard har derudover udstedt en bekendtgørelse, som undtager det ukrainske flag for reglerne i flagloven.

/ritzau/

Fire borgere skal ikke have erstatning efter et databrud, hvor en computer med deres personlige oplysninger blev stjålet fra Gladsaxe Kommune.

Det har Højesteret afgjort i en dom fredag.

Tyveriet af computeren skete i 2018, efter at økonomiafdelingen i Gladsaxe Kommune havde udarbejdet et regneark med oplysninger på cirka 20.000 borgere.

Regnarket blev gemt på en medarbejderes computer, og efterfølgende blev computeren stjålet fra rådhuset.

Spørgsmålet for Højesteret har nu været, om de fire borgere havde krav på erstatning for sikkerhedsbruddet.

I retten har borgerne forklaret, at kommunens behandling af deres personoplysninger har givet dem frygt og negative følelser.

Men der har ikke været oplysninger om, at personoplysningerne er blevet misbrugt, og udover forklaringerne om frygten har der ikke været fremlagt beviser for, at de skal have lidt skade som følge af databruddet.

Derfor mener Højesteret ikke, at de har ret til erstatning.

Samme dom var landsretten nået frem til.

/ritzau/