I den store hall i tre etager, der udgør kernen i Østre Landsrets indre arkitektur, hørtes tirsdag eftermiddag en barnestemme. Det var en lille svensk pige på knap to år, der pludrede.

Hun var i retten sammen med sin far, der efter anklagemyndighedens opfattelse burde idømmes elleve et halvt års fængsel for indsmugling af 50 kilo kokain til Danmark.

I byretten blev han i efteråret 2022 frifundet. Det samme gjorde to andre mænd. Alle tre er svenske. Anklagemyndigheden har anket dommen til Østre Landsret, hvor sagen har ligget i dvale og først nu er afsluttet.

Sagen har været behandlet i løbet af maj måned, og tirsdag handlede det kun om én ting: domsafsigelsen.

Et kvarters tid før domsafsigelsen kom to mænd ind i retslokalet og satte kursen mod specialanklager Alexander Dzougov. De havde politiskilt om halsen, og hurtigt stod det klart, at de var der for at anholde den lille piges far, hvis altså han blev dømt i landsretten.

Pigens far var den eneste af de tre fra byretssagen, som var til stede ved domsafsigelsen. En af mændene blev tidligt i forløbet helt udskilt af ankesagen, og den anden afsoner en dom på seks års fængsel i Sverige.

Den dom fik han for at have håndteret tre kilo kokain og noget hash, og Østre Landsret valgte tirsdag at lægge halvandet års fængsel oveni.

For manden blev dømt for at have deltaget i indsmugling af syv kilo kokain. På grund af en juridisk teknikalitet skal straffen for de to sager udmåles, som om det var den samme sag.

Den lille pige var ikke til stede i retslokalet, da hendes far fik sin dom. Det var ellers gode nyheder. For ligesom i byretten endte det med frifindelse.

Tre dommere og tre domsmænd har vurderet sagens beviser, og fem af dem var enige om, at der ikke var beviser for mandens skyld. En af dem var imidlertid til sinds at dømme, men flertallet bestemmer.

Sagen indgår i et større sagskompleks kaldet "Operation Sixpence", hvor en række personer gennem de seneste år tilsammen har fået flere hundrede års fængsel.

Sagen opstod i kølvandet på, at fransk politi i 2020 knækkede et krypteret kommunikationsnetværk, som blev brugt af kriminelle på tværs af Europa, og som har ført til domfældelse i en lang række sager både i Danmark og i udlandet.

Den tredje mand, som blev frifundet i byretten, vil få sin sag behandlet i Østre Landsret på et senere tidspunkt.

/ritzau/

En 71-årig fåreavler er blevet idømt betinget fængsel og en bøde i en sag, der blandt andet omhandler mishandling af et får, der døde.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dommen er afsagt tirsdag af Retten i Kolding.

Den ældre fåreavler fra Grindsted-området havde i efteråret 2024 omkring 60 får, der gik et sted, hvor der var brombærkrat. Men dyrene blev viklet ind i krattet og kunne ikke selv komme fri igen.

Det konstaterede Sydøstjyllands Politi og en embedsdyrlæge den 14. og 15. november det år. Her frigjorde de dyrene, og i den forbindelse blev der fundet et dødt får, der var viklet ind i brombærranker.

Forholdene førte til, at politiet og embedsdyrlægen kom retur en uge senere for at besigtige hele besætningen. De gik på arealer omkring Grindsted. Embedsdyrlægen beskrev, at der var mange får, der var tynde, og nogle var halte.

Fåreavleren fik pålæg om, at han straks skulle sætte foranstaltninger i værk. Blandt andet skulle det undersøges, hvor mange af fårene der var for tynde. Men da myndighederne kom retur knap to uger senere, var der ikke fulgt tilstrækkeligt op på tingene, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Det førte til, at der blev rejst tiltale mod fåreavleren for uforsvarlig behandling af får, grovere uforsvarlig behandling af får, grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling af det får, der døde, samt et tiltalepunkt for ikke at efterkomme politiets pålæg.

Straffen til manden skulle fastsættes som en fællesstraf med en dom fra januar 2025 i en sag, der handler om lignende forhold begået i slutningen af 2020 og begyndelsen af 2021.

Retten har udmålt en straf på tre måneders betinget fængsel samt en bøde på 50.000 kroner. Desuden er fåreavleren blevet frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i øvrigt beskæftige sig personligt med får. Det fremgår af politiets meddelelse ikke, hvor længe denne rettighedsfrakendelse gælder.

Den 71-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig, og han kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Natten til 13. januar sidste år stod lokalerne tilhørende ngo'en Global Aktion på Nørrebro i flammer.

Da politiet kom til stedet, fandt de blandt andet en udetoneret håndgranat af typen M75 på trappestenen ved indgangen til ngo'ens lokaler.

Fire mænd er tiltalt for at have besiddet håndgranaten og transporteret den fra Glostrup til Nørrebro, hvor den ifølge anklageskriftet blev placeret, inden der blev stiftet brand på adressen.

Det nægter de sig alle fire skyldige i.

Tre af de tiltalte, som er mænd på 20, 21 og 28 år, er tiltalt for brandstiftelsen, der medførte store skader på Global Aktions lokaler, der ligger i stueetagen på hjørnet mellem Wesselsgade og Baggesensgade på Nørrebro.

Ngo'ens lokaler ligger i en beboelsesejendom, som der også skete skade på i forbindelse med branden. Ingen kom til skade.

Den fjerde tiltalte, en 33-årig mand, har tirsdag erkendt, at han var i besiddelse af fire håndgranater.

De håndgranater kom politiet på sporet af i slutningen af februar sidste år. Det var en kvinde, der var ude at gå en tur, da hun fandt en pose med fire håndgranater i et grønt område nær Tavleholmsvej i Glostrup.

Det blev meldt til politiet, der valgte at udskifte de fire håndgranater med fire falske håndgranater - såkaldte attrapper.

Den 33-årige er sammen med den 28-årige tiltalt for besiddelse af i alt fem håndgranater på det grønne område i Glostrup.

Og ifølge anklagemyndigheden er en af de fem håndgranater den, der blev placeret på trappestenen foran Global Aktions lokaler i forbindelse med branden natten til 13. januar - altså over en måned inden fundet af de fire håndgranater.

Men netop den håndgranat nægter den 33-årige at have besiddet, ligesom han afviser at have noget at gøre med brandstiftelsen.

Håndgranaterne var nogle, han holdt for en ven, forklarer han i retten.

De tre mænd, der er tiltalt for at have forårsaget branden hos Global Aktion, ønsker i retten ikke at forklare sig om det forhold.

Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed, og i de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

På fortovet foran de udbrændte lokaler observerede politiet også graffiti, hvor der stod "Sahara belong to Morocco", "Fuck Polisario Front" og "Stop support terrorism".

De to ældste tiltalte er også tiltalt for at have videreført den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). Hos en af dem blev der blandt andet fundet kasketter og hættetrøjer med bandens logo på.

Begge menes også at have haft et brugernavn på Snapchat med sorte og hvide prikker, som politiet mener er en henvisning til banden.

Den 33-årige ønsker ikke at svare på, om han har tilknytning til LTF, mens den 28-årige afviser at være en del af banden.

Tirsdag er anklager Alexander Scheel ikke kommet ind på, hvad motivet for brandstiftelsen skulle være.

De fire tiltalte er beskyttet af et navneforbud.

Der er afsat i alt ti retsdage til sagen, der ventes afgjort i slutningen af juni.

/ritzau/

Natten til 13. januar sidste år stod lokalerne tilhørende ngo'en Global Aktion på Nørrebro i flammer.

Da politiet kom til stedet, fandt de blandt andet en udetoneret håndgranat af typen M75 på trappestenen ved indgangen til ngo'ens lokaler.

Fire mænd er tiltalt for at have besiddet håndgranaten og transporteret den fra Glostrup til Nørrebro, hvor den ifølge anklageskriftet blev placeret, inden der blev stiftet brand på adressen.

Det nægter de sig alle fire skyldige i.

Tre af de tiltalte, som er mænd på 20, 21 og 28 år, er tiltalt for brandstiftelsen, der medførte store skader på Global Aktions lokaler, der ligger i stueetagen på hjørnet mellem Wesselsgade og Baggesensgade på Nørrebro.

Ngo'ens lokaler ligger i en beboelsesejendom, som der også skete skade på i forbindelse med branden. Ingen kom til skade.

Den fjerde tiltalte, en 33-årig mand, har tirsdag erkendt, at han var i besiddelse af fire håndgranater.

De håndgranater kom politiet på sporet af i slutningen af februar sidste år. Det var en kvinde, der var ude at gå en tur, da hun fandt en pose med fire håndgranater i et grønt område nær Tavleholmsvej i Glostrup.

Det blev meldt til politiet, der valgte at udskifte de fire håndgranater med fire falske håndgranater - såkaldte attrapper.

Den 33-årige er sammen med den 28-årige tiltalt for besiddelse af i alt fem håndgranater på det grønne område i Glostrup.

Og ifølge anklagemyndigheden er en af de fem håndgranater den, der blev placeret på trappestenen foran Global Aktions lokaler i forbindelse med branden natten til 13. januar - altså over en måned inden fundet af de fire håndgranater.

Men netop den håndgranat nægter den 33-årige at have besiddet, ligesom han afviser at have noget at gøre med brandstiftelsen.

Håndgranaterne var nogen, han holdt for en ven, forklarer han i retten.

De tre mænd, der er tiltalt for at have forårsaget branden hos Global Aktion, ønsker i retten ikke at forklare sig om det forhold.

Global Aktion er en ngo, en ikke-statslig organisation, der beskæftiger sig med global ulighed, og i de senere år har organisationen fokuseret på konflikten mellem Marokko og Vestsahara.

På fortovet foran de udbrændte lokaler observerede politiet også graffiti, hvor der stod "Sahara belong to Morocco", "Fuck polisario Front" og "Stop support terrorism".

Tirsdag er anklager Alexander Scheel ikke kommet ind på, hvad motivet for brandstiftelsen skulle være.

De fire tiltalte er beskyttet af et navneforbud.

Der er afsat i alt ti retsdage til sagen, der ventes afgjort i slutningen af juni.

/ritzau/