En 22-årig mand tilstår i Københavns Byret tirsdag at have skubbet en anden ung mand i jorden i det københavnske natteliv i august sidste år.

Skubbet betød, at den unge mand slog hovedet ned i asfalten, blev bragt i livsfare og påført en hjerneskade.

Den tiltalte havde om aftenen 9. august været på baren Det Elektriske Hjørne i København sammen med to venner.

På vej væk fra baren stødte de ind i en fremmed ung mand, der ifølge den 22-årige kom med en racistisk bemærkning mod hans to venner.

Bemærkningen skabte en "mærkelig stemning", fortæller den tiltalte Han gik derfor ind imellem sin ven og den fremmede unge mand og bad ham om at gå sin vej.

- Så begynder han at prikke mig i brystet og sige noget i stil med: "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal", forklarer den tiltalte i retten tirsdag.

Den 22-årige fortæller, at han blev provokeret over, at manden prikkede ham på brystet. Han skubbede derefter manden, der faldt til jorden.

Efter faldet strømmede flere personer sammen om offeret, og den 22-årige forlod stedet.

Han fortæller, at han ikke vidste, at den anden unge mand var kommet alvorligt til skade.

Ifølge offerets bistandsadvokat Peter Trudsø har skubbet haft alvorlige konsekvenser for den unge mand.

Han har efter hændelsen været indlagt over flere omgange.

I forbindelse med en af indlæggelserne gik der ifølge bistandsadvokaten infektion i et af sårene i hovedet. Det betød, at manden skulle opereres flere gange i kraniet.

Peter Trudsø viser tirsdag i retten et billede af den unge mand efter den seneste operation 5. marts i år. Han fortæller, at billedet viser, hvordan offerets hoved ser ud efter flere voldsomme operationer.

Den tiltalte 22-årige henvendte sig selv til politiet, da han blev opmærksom på, at han var involveret i sagen. Herefter blev han sigtet for vold.

Anklageren kræver den 22-årige straffet med fængsel i ikke under fire måneder. Han mener, at offerets alvorlige skader skal indgå som en skærpende omstændighed.

Den tiltaltes forsvarer mener, at skubbet skal koste den 22-årige 40 dages betinget fængsel.

Der vil blive afsagt dom i sagen 24. marts klokken 13.00.

/ritzau/

To år og tre måneder - helt præcist 824 dage - er der gået, siden en i dag 60-årig mand blev anholdt i en storstilet antiterroraktion.

I den tid har han siddet varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker imod ham.

Det gør politiet fortsat, fortalte specialanklager hos Københavns Politi Anders Larsson tirsdag i Retten på Frederiksberg.

Dermed er der endnu ingen afklaring af, hvad der eventuelt skal rejses tiltale for.

- Efterforskningen er stadig i gang, sagde Anders Larsson via en videoforbindelse.

I retsmødet har en dommer igen taget stilling til, om varetægtsfængslingen af den 60-årige skal fortsætte. Den kan maksimalt forlænges fire uger ad gangen. Protesterer den sigtede, skal der være retsmøde.

Dommeren fulgte dog anklageren og satte en ny frist på fire uger.

Hvilke beviser politiet har imod den sigtede, og hvad han har forklaret, får offentligheden dog ikke indblik i.

For på anklagerens ønske afgjorde dommeren efter få minutter af tirsdagens retsmøde, at dørene stadig skal lukkes.

- Det er en sag, som fortsat er under efterforskning og med tråde til udlandet. Der er noget i den forbindelse, som ikke er afklaret endnu, lød Anders Larssons argumenter.

Ifølge anklageren vil det være "skadeligt for efterforskningen", hvis mistankegrundlaget kommer frem.

Varetægtsfængslingen af den 60-årige har stået på i usædvanligt lang tid.

Den 60-årige mand blev anholdt 14. december 2023 i en aktion, som involverede flere politikredse og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det skete på mistanke om forberedelse af terror.

Han sad varetægtsfængslet på grund af mistanke om droner indkøbt til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Men siden oktober 2024 har grundlaget for at varetægtsfængsle den 60-årige i stedet handlet om pengeoverførsler til udlandet - herunder Europa og Mellemøsten.

I december 2025 var der så igen lidt nyt i sagen.

Da blev den 60-årige sammen med en 28-årig fremstillet i retten og sigtet for at have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas.

Pengene blev angiveligt enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Ved retsmødet i december blev den 28-årige løsladt.

Den 60-årige er beskyttet af et navneforbud i sagen. Det er tidligere oplyst, at han nægter sig skyldig.

/ritzau/

To år og tre måneder - helt præcist 824 dage - er der gået, siden en i dag 60-årig mand blev anholdt i en storstilet antiterroraktion.

I den tid har han siddet varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker imod ham.

Det gør politiet fortsat, fortalte specialanklager hos Københavns Politi Anders Larsson tirsdag i Retten på Frederiksberg.

Dermed er der endnu ingen afklaring af, hvad der eventuelt skal rejses tiltale for.

- Efterforskningen er stadig i gang, sagde Anders Larsson via en videoforbindelse.

I retsmødet har en dommer igen taget stilling til, om varetægtsfængslingen af den 60-årige skal fortsætte. Den kan maksimalt forlænges fire uger ad gangen. Protesterer den sigtede, skal der være retsmøde.

Dommeren fulgte dog anklageren og satte en ny frist på fire uger.

Hvilke beviser politiet har imod den sigtede, og hvad han har forklaret, får offentligheden dog ikke indblik i.

For på anklagerens ønske afgjorde dommeren efter få minutter af tirsdagens retsmøde, at dørene stadig skal lukkes.

- Det er en sag, som fortsat er under efterforskning og med tråde til udlandet. Der er noget i den forbindelse, som ikke er afklaret endnu, lød Anders Larssons argumenter.

Ifølge anklageren vil det være "skadeligt for efterforskningen", hvis mistankegrundlaget kommer frem.

Varetægtsfængslingen af den 60-årige har stået på i usædvanligt lang tid.

Den 60-årige mand blev anholdt 14. december 2023 i en aktion, som involverede flere politikredse og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det skete på mistanke om forberedelse af terror.

Han sad varetægtsfængslet på grund af mistanke om droner indkøbt til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terororganisation.

Men siden oktober 2024 har grundlaget for at varetægtsfængsle den 60-årige i stedet handlet om pengeoverførsler til udlandet - herunder Europa og Mellemøsten.

I december 2025 var der så igen lidt nyt i sagen.

Da blev den 60-årige sammen med en 28-årig fremstillet i retten og sigtet for at have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas.

Pengene blev angiveligt enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Ved retsmødet i december blev den 28-årige løsladt.

Den 60-årige er beskyttet af et navneforbud i sagen. Det er tidligere oplyst, at han nægter sig skyldig.

/ritzau/

Selv om det kun var den ene af to barndomskammerater, som var til stede og tændte ild, da en række bygninger på Lystrupgård i Uvelse ved Slangerup brændte ned, så er begge skyldige.

Det har Retten i Hillerød tirsdag slået fast, hvor mændene er dømt efter straffelovens alvorlige bestemmelse om brandstiftelse, oplyser senioranklager Pernille Hildebrandt Nielsen til Ritzau.

Det var 36-årige Dennis Lindø Davidsen, som var cyklet ud til Lystrupgård for at brænde stedet ned. Davidsen har en fortid med flere domme for kriminalitet, blandt andet vold og voldtægt, og straffes med fængsel i fire år og 10 måneder.

Hans barndomskammerat Brian Seisbye lå i en konflikt med gårdejeren, og det var angiveligt det, der lå bag brandstiftelsen. Seisbye skrev og telefonerede sammen med Davidsen både før og efter branden.

Ifølge Pernille Hildebrandt Nielsen har retten lagt vægt på den korrespondance og fundet Brian Seisbye skyldig på lige fod med barndomsvennen. Men fordi Brian Seisbye ikke har samme belastede fortid, straffes han mildere og er idømt fire års fængsel.

Begge mænd skal fortsat sidde varetægtsfængslet, og i første omgang skal de fra deres venteposition i henholdsvis Vestre Fængsel og Hillerød Arrest tage stilling til, om de vil anke deres domme. Det har de to uger til.

Lystrupgård er ejet af Jens Christian Nielsen, som er midt i 80'erne. Han bor selv på gården, og indtil branden boede der en række lejere på gården.

En større familie med litauisk baggrund, blandt andet med seks mindre børn, var blandt lejerne. De nåede alle ud i god behold, men mistede de fleste ejendele i branden.

Flere end 20 personer flygtede fra flammerne, der i første omgang blev opdaget af en forbikørende bilist, som slog alarm.

Det var angiveligt en personlig strid mellem gårdejeren og Brian Seisbye, som var motivet for branden. Dennis Lindø Davidsen tog ud for at starte - hvad der efter hans egen forklaring skulle have været en mindre brand - og det skete, fordi han ville hjælpe sin kammerat i striden.

Anklagemyndigheden gik efter at få mændene dømt efter straffelovens paragraf 180, som består af to led.

Mændene blev udelukkende dømt efter bestemmelsens andet led, som handler om alvorlig brandstiftelse med forsæt til at forvolde omfattende skade på ejendom.

Men bestemmelsens første led, der handler om brandstiftelse med forsæt til, at nogen udsættes for livsfare, blev de imidlertid frifundet for.

Også anklagemyndigheden har mulighed for at anke dommen med henblik på at få dem dømt for denne del af bestemmelsen. Det er op til Statsadvokaten for København at træffe den afgørelse.

/ritzau/