Det kostede dyrt for ngo'en Exitcirklen, at Naser Khader og to andre folketingsmedlemmer for tre år siden beskyldte lederen for i virkeligheden at være en islamist, der har forsvaret piskeslag mod utroskab.

Det forklarer Sherin Khankan mandag i Østre Landsret.

Hun er direktør i Exitcirklen og har anlagt en privat straffesag mod Khader, Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF).

Årsagen til sagsanlægget er, at de i en mail til andre udlændingeordførere skrev, at Sherin Khankan havde de ekstreme holdninger. Derfor burde Exitcirklen ikke få 680.000 kroner fra satspuljen til at arbejde med æresrelaterede konflikter, mente de.

- Han ved godt, at jeg ikke er islamist, siger Sherin Khankan om Naser Khader. De to har i øvrigt tidligere været kærester. I retslokalet sidder de ansigt til ansigt med hver sin advokat ved deres side.

Den interne mail med indholdet, som ifølge Khankan er en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om ærekrænkelse, blev en stor sag i medierne.

- Lige da sagen kom op, havde jeg haft et møde med en prestigefyldt fond, siger Khankan i landsretten. Imidlertid faldt en aftale på gulvet. Hun er overbevist om, at det skyldes beskyldningerne i mailen.

Af sin advokat, Poul Hauch Fenger, udspørges hun om motivationen til at rejse sagen.

- Jeg er vant til kritik og kan tåle rigtigt meget. Grunden til, at jeg anlægger injuriesagen er, at dette er kulminationen. At de forsøger at tage vores økonomiske grundlag fra os, siger hun.

I øvrigt sammenligner hun mailens indhold med psykisk vold.

Sherin Khankan afviser lodret at være islamist, hvilket er den betegnelse, som Naser Khader gentagne gange har brugt om hende i opslag på Facebook.

Khankan har været med til at stifte foreningen Kritiske Muslimer og er imam.

- Det er fuldstændig uforenelige størrelser, siger hun til de tre dommere, der skal afgøre sagen.

De tre politikere mener, at landsretten skal afvise sagen.

Folketingsmedlemmer kan ikke drages til ansvar for deres ytringer i Folketinget, medmindre Folketinget har givet sit samtykke, hvilket ikke er tilfældet her, anfører de med henvisning til Grundloven.

Imidlertid mener Khankans advokat, at Khader, Knuth og Henriksen i medierne har vedstået og uddybet indholdet af mailen - og dermed er de omdiskuterede ytringer bragt videre ud i offentligheden og er ikke længere blot en politisk diskussion i Folketinget, mener han.

/ritzau/

For lange ventetider ved domstolene og for lille en kompensation til at dække sagsomkostningerne.

Det er nogle af årsagerne til, at virksomheder fravælger domstolene, når de havner i juridiske konflikter om eksempelvis køb og salg af virksomheder eller manglende leverede varer.

Det viser en ny analyse fra tænketanken Justitia.

Henrik Rothe, der er projektleder i Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund, mener, at domstolene bør være det naturlige sted at gå hen, når man har en juridisk konflikt.

- Det er derfor meget skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, når de har konflikter med andre virksomheder, borgere eller myndigheder, siger Henrik Rothe i en pressemeddelelse fra Justitia.

Ifølge loven skal den tabende part i en retssag erstatte den vindende parts sagsomkostninger.

Men ifølge Justitia er de vejledende takster ikke blevet justeret nævneværdigt i mange år. Kompensationen ligger nu kun på omkring en tredjedel af de faktiske advokatomkostninger.

Det er ifølge analysen den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene, når de har juridiske uoverensstemmelser med andre.

Analysen peger også på, at behandlingstiden hos domstolene er for lang. Sagsbehandlingstiden har været nogenlunde den samme de sidste ti år, på trods af at mængden af almindelige civile sager er halveret.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er ifølge Børsen bekymret over udviklingen. Ministeren oplyser til avisen, at han har bedt Retsplejerådet om at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved domstolene. Han vil i den forbindelse overveje, om reglerne på området bør ændres.

/ritzau/

En intern mail fra tre folketingsmedlemmer om en kendt debattør blev for tre år siden til en offentlig affære, hvor der blev talt om, at de skulle have begået et karaktermord.

Nu skal Østre Landsret afgøre, om de tre har overskredet grænserne og skal straffes for æreskrænkelse.

Den private straffesag er rejst af Sherin Khankan, religionssociolog, imam og direktør for Exitcirklen. Hun var skydeskiven i en mail, som Naser Khader (K), Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF) i 2017 sendte til andre udlændingeordførere.

Trioen forsøgte at overbevise deres kolleger fra andre partier om, at Exitcirklen ikke skulle have 680.000 kroner fra satspuljen for at arbejde med æresrelaterede konflikter. Dette var ellers blevet anbefalet af den relevante myndighed.

I mailen hed det blandt andet, at Sherin Khankan "har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab". Dette nægter hun.

Den efterfølgende offentlige debat udfoldede sig også på Facebook. Her skrev Naser Khader om Khankans "sorte islamistiske fortid".

Mandag vil de involverede sidde ansigt til ansigt i et retslokale på Fremtidsvej i Søborg. På grund af sagens principielle betydning har Københavns Byret skubbet den opad i systemet til tre landsdommere i Østre Landsret.

Blandt andet skal de se på en bestemmelse i Grundloven. Her står, at folketingsmedlemmer ikke kan stilles til ansvar for deres ytringer i Folketinget uden tingets samtykke. Mailen kan sidestilles med en ytring, og derfor bør retten afvise sagen, mener de sagsøgtes advokater.

Endvidere har politikere en udvidet ytringsfrihed, påpeger de i sagens såkaldte påstandsdokumenter.

Her kan man også læse, at Naser Khaders advokat slår på, at "islamist" ikke skal forstås som en tilhænger af en islamisk stat, men som en muslim med fundamentalistiske holdninger.

Derimod mener Sherin Khankan, at de tre ikke er nøjedes med vurderinger, men har rejst egentlige beskyldninger mod hende for at gå ind for piskeslag, som svarer til brutal vold. Hendes omdømme blev skadet, ligesom hendes personlige sikkerhed blev bragt i fare, lyder det.

Retssagen er faktisk et forsøg på at beskytte ytringsfriheden, hedder det i hendes advokats processkrift. Det skal ikke accepteres, at politikere udnytter deres særlige position til personangreb og dermed afskrækker andre fra at deltage i den offentlige debat, mener han. Kravet er 10.000 kroner.

/ritzau/