Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

 Seneste Krimi

Albertslund, 19/02/2020 - 05:08

Personbil blev ramt af flere skud i Albertslund

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To personer på en knallert affyrede tirsdag aften flere skud mod en personbil ved Blokland i Albertslund.

Politiet rykkede tirsdag aften massivt ud til et skyderi i Albertslund.

Det oplyste vagtchef Thomas Christensen ved Københavns Vestegns Politi.

Der var tale om to personer på en knallert, der havde affyret flere skud mod en personbil.

Politiet modtog anmeldelsen om et skyderi ved Blokland i Albertslund klokken 21.48.

Bilen blev ramt af mellem tre og seks skud, vurderede politiet.

Ingen af personerne i bilen blev ramt. Der var i alt tre personer til stede i bilen, som holdt stille, da der blev skudt imod den, oplyste vagtchefen.

- Det er for tidligt for os at sige noget om årsagen eller motivet for skudepisoden, sagde vagtchefen.

Politiet har tidligt onsdag morgen ikke anholdt nogen i sagen.

- Vi vil gerne høre fra alle, der har set de to personer på knallert i området omkring gerningstidspunktet, siger vagtchefen.

Der var tirsdag aften og natten til onsdag betjente til stede i området, som blev undersøgt med hunde.

/ritzau/

Læs Mere >>

København K, 18/02/2020 - 19:57

Professor forstår undren over dom til Britta Nielsen

Siphiwe Sibeko/Reuters

Der er ikke noget facit, når retten kigger på alle omstændigheder i en sag og skal fastsætte en straf.

Straffen i sagen mod Britta Nielsen ligger inden for skiven, hvis man kigger på andre sager om grov økonomisk kriminalitet.

Det vurderer en erfaren professor i strafferet. Jørn Vestergaard bider dog samtidig mærke i, at Københavns Byret ikke har kunnet få øje på såkaldt "særdeles skærpende omstændigheder".

- Så vidt det overhovedet er muligt at sammenligne med andre tilfælde af omfattende økonomisk kriminalitet, ligger domsmandsrettens bud på en rimelig og retfærdig straf klart inden for rammerne af hidtidig retspraksis, skriver han i en mail til Ritzau.

- Men det er da forståeligt, hvis nogen studser over rettens bemærkning om, at der ikke har været tale om særligt skærpende omstændigheder, fortsætter han.

I dommen over den tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen har dommer Vivi Sønderskov og de to domsmænd netop overvejet spørgsmålet om bestemmelsen, som kunne rykke overliggeren, hvad angår straffen.

Det skyldes, at Bagmandspolitiets anklagere havde opfordret retten til at sprænge den almindelige strafferamme.

Hertil siger retten, at bedrageriet må betegnes som "særdeles groft" på grund af beløbet på 117 millioner kroner og på grund den tidsmæssige udstrækning - nemlig 25 år.

Men der er et men: Efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og måden, den blev udført på, er der ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

I sin vurdering påpeger professor Jørn Vestergaard, at der ikke findes nogen særlig praksis for at bruge den særlige bestemmelse i sager om berigelseskriminalitet. Den bruges kun sjældent - og da særligt i sager om omfattende narkokriminalitet eller meget alvorlige personfarlige forbrydelser.

- I sagen mod Britta Nielsen har det slet ikke været nødvendigt for byretten at tage § 88 i anvendelse, for straffen på fængsel i seks år og seks måneder kan mageligt rummes inden for strafferammen på fængsel indtil otte år, skriver Jørn Vestergaard.

Retten har ved fastsættelsen af straffen kigget på alle sagens omstændigheder - "og den slags er der ikke noget bestemt facit for", påpeger han.

/ritzau/

.


Læs Mere >>

København K, 18/02/2020 - 19:18

Britta Nielsen kan komme ud i friheden i foråret 2023

Siphiwe Sibeko/Reuters

Den bedrageridømte afdelingsleder fra Socialstyrelsen kan ansøge om at blive løsladt på prøve.

Den tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen Britta Nielsen kan smage på friheden igen i foråret 2023, såfremt hun opnår at blive løsladt på prøve efter at have afsonet to tredjedele af straffen.

Britta Nielsen har i realiteten allerede afsonet en del af den straf på fængsel i seks år og seks måneder, som Københavns Byret tirsdag idømte hende.

Hun har nemlig været varetægtsfængslet siden november 2018, da hun blev udleveret fra Sydafrika, hvor hun var blevet anholdt.

Ifølge Kriminalforsorgens regler kan man ansøge om at blive prøveløsladt, når der en tredjedel af straffen tilbage.

En prøveløsladelse indebærer, at Kriminalforsorgen fastsætter nogle vilkår.

Hvis man ikke kan leve op til vilkårene, eller hvis Kriminalforsorgen vurderer, at der er for stor risiko for ny kriminalitet, kan det blive til et afslag.

I 2018 fik 39 procent afslag på deres anmodning om at komme fri efter to tredjedele af tiden. Men godt 2000 dømte fik dog tilladelse til at komme fri på prøve.

En betingelse for at komme ud før tid er, at den dømte har et sted at bo og kan klare sig økonomisk.

Loven rummer dog også mulighed for at blive løsladt efter at have afsonet halvdelen af straffen.

/ritzau/


Læs Mere >>

København K, 18/02/2020 - 18:52

Retten afviser at hæve strafferammen i Britta-sagen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En strid om paragraf og udleveringsaftale har fyldt i retssagen mod Britta Nielsen, der nu er afgjort.

Der var ikke grundlag for at tage særlig paragraf i brug og hæve strafferammen i sagen mod Britta Nielsen.

Sådan lyder det i dommen fra Københavns Byret, hvor Britta Nielsen idømmes seks et halvt års fængsel for svindel i Socialstyrelsen for 117 millioner kroner.

Var paragraffen blevet brugt, var strafferammen hævet fra 8 til 12 års fængsel.

Striden om paragraf 88 har fyldt gennem retssagen, hvor anklagerne Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen har krævet, at den skulle i brug.

Omvendt har forsvarer Nima Nabipour ment, at den skulle afvises. For ifølge ham gik det ikke rigtigt til, da Britta Nielsen blev udleveret fra Sydafrika i 2018.

I en frivillig aftale om sin udlevering frasagde Britta Nielsen sig den rettighed, som sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen. Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.

Men hun blev ikke vejledt godt nok, da hun underskrev aftalen, mente Nabipour. Og Britta Nielsen har også selv i retten fortalt, at hun bare blev bedt om at skrive under.

- Min advokat (Britta Nielsens sydafrikanske advokat, red.) siger, at der er nogle papirer på engelsk, jeg skal underskrive. Jeg spørger, om jeg kan få det på dansk, har hun tidligere fortalt.

- Han svarer, at det er bare "noget legal stuff". Han siger, at det er vigtigt, at jeg skriver under, hvis jeg vil hjem til Danmark.

Retten har dog ikke taget forsvarerens krav til følge. I dommen bemærker retten, at hun selv gav afkald på princippet om, at hun ikke må retsforfølges for mere.

Desuden gav Britta Nielsen selv udtryk for ved anholdelsen i Sydafrika, at hun gerne ville hurtigst muligt til Danmark, lyder det i dommen.

Dog skriver retten i dommen, at selv om bedrageriet var særdeles groft, så finder den ikke, at der var "særdeles skærpende omstændigheder".

Og derfor har den alligevel ikke valgt at hæve strafferammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København K, 18/02/2020 - 18:02

Kun 5 ud af 117 millioner er tilbage efter Brittas bedrageri

Kurator i Britta Nielsen-sagen har ledt forgæves efter mange millioner, der stammer fra Socialstyrelsen.

Kun værdier for cirka fem millioner kroner har konkursboet efter Britta Nielsen kunnet finde indtil nu.

Det oplyser kuratoren, advokat Boris Frederiksen, til TV 2 News efter tirsdagens dom i Københavns Byret.

Det drejer sig især om friværdier i ejendomme i Hvidovre, i Sverige og i Sydafrika samt om indestående på konti.

I løbet af 25 år tilegnede Britta Nielsen sig i alt cirka 117 millioner kroner fra det offentlige, mens hun var ansat i Socialstyrelsen, har byretten slået fast.

Konkursboet har for tiden en tvist med Britta Nielsen om kapitalpension, oplyser kuratoren til TV 2 News.

Ifølge anklagemyndigheden aftog den 65-årige kvindes tre børn en stor del af de penge, som blev suget ud af Socialstyrelsens kasse. De tre er tiltalt for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner. Denne sag kommer for retten senere.

Britta Nielsen var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Dagen før blev hun meldt til politiet.

I forbindelse med efterforskningen blev Britta Nielsen internationalt efterlyst, og det viste sig, at hun opholdt sig i Sydafrika.

Hun blev anholdt 5. november i Johannesburg og få dage senere udleveret til Danmark, hvor hun siden har været varetægtsfængslet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/02/2020 - 04:45

Højesteret skal afgøre erstatning i Se og Hør-sag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

By- og landsret har afvist at give Helveg godtgørelse i Se og Hør-sagen. Han håber på oprejsning i Højesteret.

For mere end ti år siden skaffede ugebladet Se og Hør sig ulovligt adgang til EU-parlamentariker Morten Helveg Petersens (R) kreditkortoplysninger.

Og snart finder politikeren ud af, om han har krav på godtgørelse for overvågningen. Spørgsmålet om godtgørelse er nået helt til Højesteret, som onsdag tager hul på sagen.

- Det kan være svært at forstå, hvor krænkende det er, at der har siddet andre og kigget på, hvad jeg har brugt mit kreditkort på og til og hvornår, siger Morten Helveg Petersen.

Både byret- og landsret har afvist at give godtgørelse til Morten Helveg Petersen.

Landsretten vurderede, at han ikke var udsat for en systematisk ulovlig overvågning. Og derfor havde han ikke krav på godtgørelse.

Kravet i byretten var 250.000 kroner, i landsretten blev det sænket til 125.000 kroner, og i Højesteret er det nede på 75.000 kroner.

Det var den såkaldte tys-tys-kilde, Peter Bo Henriksen, der fodrede ugebladet med oplysninger. Kilden havde adgang til de kendtes transaktioner via kreditkortudstederen Nets.

I landsretten kom det frem, at kilden videregav oplysninger til Se og Hør om Morten Helveg 11 gange fra juni 2008 til september 2009.

Ud over Helveg og andre kendte fik også de kongelige lækket oplysninger om deres brug af kreditkort.

Over 20 kendte danskere har krævet erstatning, men siden har over halvdelen droppet deres krav i kølvandet på EU-politikerens dom i landsretten.

I øjeblikket er de andre kendtes sag sat i bero, mens de venter på afgørelsen i Højesteret. Det oplyser deres advokat, Brian Larsen.

Morten Helveg har rejst kravet om godtgørelse mod Aller Media, tys-tys-kilden og tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup.

Omkostningerne for sagen i by- og landsret blev pålagt Morten Helveg Petersen og løber op i 320.000 kroner.

Se og Hør-skandalen er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.

I en tilståelsessag i 2016 modtog bladhuset Aller Media en bøde på ti millioner kroner.

En tidligere nyhedschef og en tidligere redaktionschef blev hver idømt seks måneders betinget fængsel.

Få måneder efter fik også to tidligere Se og Hør-chefer, to tidligere journalister på ugebladet og tys-tys-kilden fængselsdomme.

/ritzau/

Læs Mere >>

Hobro, 18/02/2020 - 09:29

Polak døde ikke som følge af vold - ni anholdte er løsladt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er ikke fastslået, hvorfor en herboende polak døde, men undersøgelser viser, at han ikke blev dræbt.

Ni personer, der tirsdag morgen blev anholdt, efter at Nordjyllands Politi fandt en livløs mand på en adresse i Oue ved Hobro, er blevet løsladt igen.

Det oplyser vicepolitiinspektør Christian Toftemark fra Nordjyllands Politi.

Den afdøde - en lokalt bosiddende polak - havde skader i hovedet og blev efterfølgende erklæret død.

Skaderne på manden betød, at politiet betragtede dødsfaldet som mistænkeligt, og ni personer blev anholdt.

Men sent tirsdag er de blevet løsladt igen.

- De foreløbige lægelige undersøgelser viser, at han næppe er død af de skader, han havde i hovedet. Det er ikke skader, som man normalt dør af, fortæller Christian Toftemark.

Det er dog stadig uvist, hvad manden er død af - det skal en obduktion søge at fastslå.

/ritzau/

Læs Mere >>

København K, 18/02/2020 - 09:20

Minister efter Britta Nielsen-dom: Vi har strammet op

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Socialminister Astrid Krag (S) vil ikke tage stilling til, om dommen over Britta Nielsen er for mild.

I 25 år svindlede Britta Nielsen sin arbejdsplads Socialstyrelsen for 117 millioner kroner, før det blev opdaget.

Siden sagen kom frem i efteråret 2018, er der dog rettet op i Socialstyrelsen.

Det forsikrer social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Der er selvfølgelig sket ting i både Socialstyrelsen og ministeriet, der handler om at stramme op på arbejdsgange og procedurer, for at sikre at vi ikke kommer til at se sådan en sag igen.

- Der er blevet oprettet de nødvendige funktionsadskillelser, så der i fremtiden ikke vil være nogle enkeltmedarbejdere, der sidder, som Britta gjorde.

- Hun havde flere roller, der gjorde, at hun både kunne udmønte tilskud, ændre i kontonumre og udbetale tilskud. Det kan man ikke længere, siger ministeren.

Tirsdag faldt der dom over Britta Nielsen. Hun blev idømt seks år og seks måneders fængsel for at have svindlet styrelsen for 117 millioner kroner.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, skriver efter dommen, at den virker mild.

- Blot 6,5 års fængsel til Britta Nielsen for at have svindlet den danske stat og de mest sårbare grupper i samfundet for over 100 millioner kroner. Det virker umiddelbart som en mild straf, skriver han.

Astrid Krag vil dog ikke tage stilling til, om dommen er mild.

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer. Det har vi domstolene til, siger hun.

Samtidig fortæller hun, at dommen er vigtig for tilliden til det offentlige.

- Jeg tror, at det er vigtigt for danskernes tillid til det offentlige og vores velfærdssamfund, at man kan se, at man ikke kan foretage den form for omfattende svindel mod fællesskabet ustraffet, siger Astrid Krag.

Britta Nielsen vil ikke anke dommen, men anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om den vil anke.

Uanset er der stadig et retligt efterspil i sagen. For Britta Nielsens tre børn er blevet tiltalt for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner for at have modtaget penge fra svindlen. Sagen mod børnene begynder i marts.

/ritzau/

Læs Mere >>