Red Barnet opfordrer en kommende regering til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan kommuner kan blive bedre underrettet, hvis en pædagog har været mistænkt for seksuelle overgreb.

Det siger psykolog hos organisationen Pernille Spitz til TV 2, efter at mediet sammen med Radio IIII har afdækket en sag om den forvaringsdømte Jesper Witte.

Han blev idømt forvaring i 2024 for adskillige seksuelle overgreb, som han begik mod mindreårige drenge.

Men inden da var han fra 1999 og frem blevet anklaget for seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd i flere forskellige kommuner, viser mediernes research.

Sagerne endte med, at han blev enten fyret, sagde op selv eller indgik en fratrædelsesaftale. Men efterfølgende lykkedes det ham at få nye job.

Pernille Spitz siger til TV 2, at Red Barnet ikke kan svare på, hvordan et eventuelt system skal udformes, og hvornår kommuner bør få besked om mistanke om seksuelle overgreb.

- Jeg ønsker ikke et pædofilregister, som de har i USA. Vi skal have ordentlige tilstande og retstilstande. Og det er derfor, jeg ikke kan give løsningen.

- Men vi må kunne sætte os sammen og kigge på mulighederne og undersøge, hvordan vi kan styrke børnebeskyttelsen, siger hun til mediet.

Kommuner skal indhente en børneattest ved ansættelse af en pædagog. Det viser, om vedkommende er straffet for seksuelle krænkelser af personer under 15 år.

Men Jesper Witte kunne frem til sin dom fremvise en ren børneattest, da han ikke var blevet straffet før.

Kommunerne har også mulighed for at indhente referencer hos tidligere arbejdsgivere.

TV 2 har været i kontakt med syv kommuner, der har ansat Jesper Witte, efter han i 1999 for første gang blev anklaget for grænseoverskridende adfærd over for børn.

De svarer, at de i dag indhenter referencer ved ansættelser. Men de kan ikke svare på, om det også var tilfældet, da de ansatte Jesper Witte.

Han blev ved Retten i Hillerød fundet skyldig i otte forhold, som er begået fra 2007 til 2013 og fra 2020 til 2023. Ofrene var mellem 8 og 18 år.

Under retssagen erkendte han delvist. Over for TV 2 afviser han i et brev at have begået de overgreb, som han nu bliver anklaget for.

/ritzau/

Når ældre mennesker bliver udsat for såkaldt kontaktbedrageri, lider de ikke kun økonomiske tab.

Svindlen har også negative følelsesmæssige konsekvenser for ofrene og påvirker både helbredet og trygheden. Faktisk vækker bedraget så stærke følelser, at det må betragtes som et overgreb.

Det konkluderer en ny rapport, som forskere fra Roskilde Universitet har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd (DKR) - et uafhængigt råd, der arbejder for at forebygge kriminalitet.

- Ofte er vreden over, at nogle kan være så kyniske, den første reaktion. Derefter kommer bebrejdelser over, at man faldt i fælden, og endelig en skam over at nogen var i stand til at bedrage en, fremgår det af rapporten.

Rapporten er lavet på baggrund af 15 interviews med ældre, der har været udsat for kontaktbedrageri, og to interviews med pårørende.

Kontaktbedrageri er en form for økonomisk svindel, hvor ofrene kontaktes af gerningsmanden. Sms'er fra kriminelle, der udgiver sig for at være ofrets mor eller far, eller besøg af såkaldte falske bankbude er eksempler på typen af svindel.

Fra 2020 til september 2025 blev der anmeldt omkring 19.000 sager om kontaktbedrageri i Danmark, viser tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ifølge Ekstra Bladet.

Alene fra 2023 til 2024 steg antallet af anmeldelser med 181 procent.

At ofrene kæmper med følelser af skyld og skam er ikke ny viden. Men det er afgørende, at danske forskere nu sætter ord på fænomenets konsekvenser.

Det fortæller Louise Kambjerre Scheel, der er chefkonsulent for Samfundsanalyse hos Ældre Sagen og organisationens repræsentant i DKR.

- Vi har forskellig dokumentation for, at der er mange, der ikke anmelder det. Og det er jo et tegn på, hvor overvældende og voldsom den her kriminalitetsform er at være offer for, siger hun.

Ifølge rapporten spiller hverken de ældres IT-kundskaber, uddannelse eller økonomiske situation en rolle i, om de bliver udsat for svindlen. Det handler om gerningsmandens evne til at manipulere.

Og netop derfor er det ifølge Louise Kambjerre Scheel afgørende, at udvikling af teknologi, der kan bremse svindlerne, bliver en del af forebyggelsen.

- Det er en manipulationsform, der spiller på sproglige mekanismer og følelsesmæssige reaktioner. Derfor er det helt afgørende med tekniske løsninger til at forhindre, at svindlen rammer os, siger hun.

Foruden Ældre Sagen har blandt andre repræsentanter fra Forbrugerrådet Tænk, Styrelsen for Samfundssikkerhed og NSK bidraget til forskningsprojektet.

/ritzau/

En større retssag, der i øjeblikket kører i Københavns Byret, risikerer at skulle gå om, efter at to juridiske dommere fredag erklærede sig inhabile.

Det bekræfter Jens Stausbøll, pressekontaktdommer ved Københavns Byret, søndag over for Ekstra Bladet og Politiken.

Sagen drejer sig om to mænd - en 22-årig svensker og en 32-årig irakisk statsborger - der er tiltalt for at planlægge fire drab på dansk jord.

Derudover skal de have foranlediget, at unge svenskere rejste til Danmark og blev udstyret med pistoler, som skulle bruges til at begå drab.

Ingen af drabsplanerne blev gennemført.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger handler dommernes inhabilitet om, at de tidligere har behandlet spørgsmål, som har berøring med den aktuelle sag.

Den 32-åriges forsvarer, Jan Schneider, uddyber inhabiliteten over for Politiken.

- Jeg må jo desværre konstatere, at to dommere i kendelser under efterforskningen i meget klare vendinger har taget stilling til det helt afgørende bevisspørgsmål i sagen, nemlig spørgsmålet om identifikation af min klient som bruger af en bestemt chatprofil.

- Derudover har den ene dommer også fængslet en medsigtet efter en særlig bestemmelse, som kræver, at der foreligger en særligt bestyrket mistanke. Når det sker, er dommeren inhabil, siger Jan Schneider til avisen.

Byrettens kendelse om dommernes inhabilitet er kæret til landsretten, siger Jens Stausbøll til Ekstra Bladet.

Hvis landsretten også finder de to dommere inhabile, vil hele retssagen skulle gå om.

Retssagen begyndte 8. januar og er blevet behandlet over adskillige retsmøder.

På onsdag var det planlagt, at retten skulle afsige skyldkendelse. Det er søndag uklart, om retsmødet fortsat kommer til at finde sted.

Planlægningen af de fire drab fandt ifølge anklageskriftet sted i 2024.

Tre af drabsforsøgene bundede angiveligt i en konflikt mellem en gruppering med tilknytning til den svenske bande Rumba-netværket og rockergrupperingen Comanches i Danmark.

Svenske drenge blev blandt andet hyret til at skyde og dræbe Comanches-folk ved rockerklubbens hus i Brøndby.

Det fjerde drabsforsøg var ifølge anklageskriftet rettet mod en mand i Lind nær Herning. Her blev to svenske piger på 14 og 15 år hyret.

Den 22-årige svensker, der er tiltalt i sagen, er desuden anklaget for at planlægge et drab mod personer ved et tilholdssted for den forbudte bande Loyal To Familie på Holmbladsgade i København.

/ritzau/