Den tidligere direktør og ejer af leasingselskabet Scanleasing Peter Larsen idømmes fire et halvt års fængsel og en bøde på 55,4 millioner kroner.

En dommer i Retten i Kolding har onsdag eftermiddag afsagt dommen efter blot en halv times betænkningstid.

Den 52-årige erhvervsmand tilstod tidligere på dagen 22 forhold om blandt andet snyd med moms og afgifter, svindel med registreringsafgifter og fusk med lønkompensation under coronaepidemien.

- Ja, det er korrekt, lød det gennemgående svar fra Peter Larsen, der forhold for forhold blev udspurgt af to anklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Han erkendte også, at han forsøgte at snyde sit forsikringsselskab i forbindelse med et indbrud i hjemmet i Kolding.

Her angav han, at der var stjålet smykker og ure for et større beløb, selv om det ikke passede.

Han erkender også at have gemt en kuffert med 410.000 kroner i kontanter og et ur til 10.000-15.000 kroner på loftet hos et nærtstående familiemedlem.

Det skete for at undgå, at værdierne kom kreditorer i hænde.

Scanleasing var frem til konkursen i 2020 et tilsyneladende succesrigt leasingselskab med showroom i Axel Towers i København.

I en tv-dokumentar på DR i 2022 blev det afdækket, at selskabet svindlede med registreringsafgifter på de leasede biler.

Det betød, at statskassen blev unddraget afgifter for mindst 21 millioner kroner.

- Vi manglede penge på det tidspunkt, forklarede Peter Larsen om baggrunden for, at virksomheden svindlede med registreringsafgifterne for 2359 køretøjer.

Svindlen foregik ved, at virksomheden indberettede, at der ikke havde været et værditab på de leasede biler.

Det betød, at Scanleasing uretmæssigt fik tilbagebetalt registreringsafgift, der allerede var indbetalt.

Forsvarsadvokat Christian Kirk Zøllner argumenterede i sine afsluttende bemærkninger for "rettens mildeste sanktion".

Han kaldte det i sine afsluttende bemærkninger for en ”ulykkelig sag”, der udsprang af, at Scanleasing var kommet i ”økonomisk uføre”.

Det var ikke økonomisk vinding, der drev ham, men snarere ønsket om at sikre de medarbejdere, der var på lønningslisten, lød det fra advokaten.

Udover fængsel og bøde frakendes Peter Larsen retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Retten har desuden bestemt, at den tidligere Scanleasingdirektør skal betale cirka 43 millioner kroner i erstatning til Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Peter Larsen modtager dommen, oplyser forsvarsadvokaten.

/ritzau/

Det bliver nu op til Højesteret at vurdere en sag, hvor en befalingsmand i Den Kongelige Livgarde i Østre Landsret er dømt for blandt andet voldtægt af en 21-årig værnepligtig.

Den i dag 44-årige mand, som på gerningstidspunktet havde rang af seniorsergent, har fået særlig tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at føre sagen helt til tops i retssystemet.

Det fremgår af Procesbevillingsnævnets hjemmeside og bekræftes over for Ritzau af mandens forsvarsadvokat, Noaman Azzouzi.

Sagen drejer sig om en 21-årig værnepligtig kvinde, som efter Østre Landsrets vurdering blev udsat for voldtægt, da hendes overordnede, en 39-årig befalingsmand, i et hvilerum på Livgardens Kaserne i København forgreb sig på hende.

Kvinden og befalingsmanden befandt sig i hvilerummet og havde en almindelig samtale. På et tidspunkt satte manden sig foran hende på hug og kyssede hende. Et kys, som ikke blev gengældt.

Det fik imidlertid ikke befalingsmanden til at holde inde, lyder det i landsretsdommen, og han fortsatte sin fremfærd og endte med at gennemføre et samleje med kvinden.

Kvinden forholdt sig under hele forløbet passivt, og befalingsmanden gjorde ikke noget for at sikre sig, at kvinden var med på, at de skulle have sex. Der var med andre ord ikke samtykke, og derfor var der ifølge landsretten tale om voldtægt.

Østre Landsrets dom faldt i september og gik, hvad spørgsmålet om voldtægt angår, i den modsatte retning af Københavns Byrets dom fra februar 2024. Her blev seniorsergenten nemlig frifundet.

Han blev dog dømt for en række andre forhold, blandt andet for at have kaldt en kvindelig kollega for "yngste fisse" og for at have sendt en kvinde pornografisk materiale via Snapchat.

Dommen i byretten lød på 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Men i landsretten gjorde dommen for voldtægt en stor forskel. Her lød straffen i stedet på ubetinget fængsel i et år og ni måneder.

I modsætning til en betinget dom, som mere er en form for advarsel, skal en ubetinget dom afsones. Og det betød for befalingsmandens vedkommende, at han skulle i fængsel.

Normalt sættes der punktum i straffesager, når både by- og landsret har talt. Kun i sager, som anses for principielle, kan der gives tilladelse til at føre sagen for Højesteret.

Ifølge Noaman Azzouzi har Procesbevillingsnævnet ikke begrundet, hvorfor der er givet tilladelse i sagen. Men ifølge Azzouzi har han på vegne af sin klient anført, at der skal tages stilling til, om voldtægtsbestemmelsen er korrekt anvendt - altså om der overhovedet skal dømmes for voldtægt i sagen.

Hvis Højesteret holder fast i, at der var tale om voldtægt, skal der ifølge Azzouzi tages stilling til, om landsretten har ret i, at det var foregået under "intimiderende omstændigheder", fordi han både i kraft af sin militære rang og aldersforskellen udnyttede en overlegenhed i forhold til sit offer.

Det er alene spørgsmålet om voldtægt - ikke sagens øvrige forhold - som skal for Højesteret, og endnu ligger det ikke fast, hvornår sagen skal behandles.

/ritzau/

Nattelivskoncernen Rekom og firmaet bag appen Nightpay, der er ejet af Rekom, er i Københavns Byret blevet idømt bøder på henholdsvis 150.000 kroner og 50.000 kroner i en sag om anmeldelser på Trustpilot.

Rekom ejer en række barer i Danmark og Norge, og Nightpay er en app, hvor man som medlem kan få rabat og andre fordele i nattelivet.

Trustpilot er en hjemmeside, hvor forbrugere kan give anmeldelser af virksomheder.

I sagen var Rekom og Nightpay tiltalt for brud på markedsføringsloven på grund af 13 positive anmeldelser af Nightpay på Trustpilot, der var skrevet af ansatte i Rekom.

Nattelivskoncernen blev anmeldt til politiet af Forbrugerombudsmanden.

Ifølge sagens anklageskrift overtrådte de to virksomheder markedsføringsloven, fordi de positive anmeldelser kunne vildlede forbrugerne.

Nightpay og Rekom nægtede sig skyldige i sagen.

I anmeldelserne skrev de Rekom-ansatte blandt andet, at Nightpay var "genial" og "fantastisk".

I sidste uge blev nogle af dem afhørt i Københavns Byret.

- Det var et kanon produkt at have, og jeg brugte det også selv en del, når jeg gik i byen, sagde et af de indkaldte vidner, der på gerningstidspunktet arbejdede på en bar i Vejle.

Han fortalte i retten, at han skrev anmeldelsen som privatperson og ikke som ansat i Rekom-koncernen.

Rekom beskriver sig selv som Nordens største barkoncern og ejer blandt andet Heidis Bier Bar og Proud Mary.

De 13 positive anmeldelser blev skrevet i løbet af få dage i marts 2020. I november 2021 blev de fjernet, da Rekom blev opmærksom på, at anmeldelserne var skrevet af ansatte.

Jesper Schaltz, der er økonomidirektør i Rekom og direktør i Nightpay, afgav også forklaring i Københavns Byret i sidste uge. Her fortalte han, at han ikke kendte til anmeldelserne, da de blev skrevet.

- Konkret har jeg slet ikke været involveret i det. Jeg er blevet orienteret om sagen, sagde han.

/ritzau/