I de første fire måneder efter ankomsten til Danmark arbejdede de uden at få løn.
De var på job mellem 70 og 90 timer hver uge. De sov under usle forhold i små værelser. Og så blev de udsat for trusler.
Sådan var forholdene for otte vietnamesiske kvinder, hvis arbejdskraft blev groft udnyttet på neglesaloner i Nordsjælland - i hvert fald ifølge anklagemyndighedens påstand.
Vilkårene for de otte lignede slaveri, står der i et anklageskrift, som Ritzau har fået en kopi af.
I tiltalen gøres to kvinder og en mand ansvarlige for, at de otte blev lokket hertil med et løfte om en månedsløn på 30.000 kroner, men virkeligheden var altså helt anderledes.
Først efter fire måneders arbejde blev der betalt for deres indsats med at file, lakere og lime kundernes negle.
Timelønnen var mellem 9 og 29 kroner, men pengene blev sendt direkte til deres familier i Vietnam, hævdes det.
De boede desuden under kummerlige forhold.
Således måtte fire personer deles om et værelse på lidt mere end ti kvadratmeter, hvor de sov på tynde madrasser på gulvet. Egen nøgle havde de ikke.
Hvis de otte protesterede, blev de - stadig ifølge anklageskriftet - truet med at blive meldt til myndighederne og sendt tilbage til Vietnam med en stor gæld.
Siden august sidste år har de tre tiltalte siddet varetægtsfængslet. De nægter sig skyldige i tiltalen om menneskehandel.
En af forsvarerne, som Ritzau har kontaktet, ønsker ikke at udtale sig inden straffesagen, som indledes 6. maj i Retten i Helsingør.
Den påståede udnyttelse gav "en større økonomisk gevinst", står der i anklageskriftet, hvor der er rejst krav om konfiskation af 1,1 million kroner.
At der rejses straffesager om menneskehandel, er forholdsvist sjældent.
Senest blev tre thailandske statsborgere i november og december dog dømt for den særlige kriminalitet.
De havde udnyttet syv kvinder, der arbejdede på bordeller, konkluderede byretterne i Kolding og Sønderborg i to domme, som er under anke til landsretten.
Center mod Menneskehandel har oplyst, at næsten 100 personer sidste år af centrets medarbejdere blev vurderet til at have været udsat for menneskehandel.
Men kun i få tilfælde er der altså ifølge politi og anklagemyndighed grundlag for at rejse en egentlig straffesag.
Hos centret har man ændret kurs, fortalte lederen, Trine Ingemansen, i januar til Ritzau.
Tidligere var rollen at yde en social indsats. Nu bestræber centret sig også på at politianmelde flest mulige sager i anonymiseret form, ligesom man forsøger at motivere folk til selv at gå til politiet.
I Syd- og Sønderjyllands Politi har man ansvaret for at følge området på landsplan.
Her sagde vicepolitiinspektør Sønke Iwersen i vinter, at det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt omfanget af menneskehandel faktisk er øget.
- Det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, har han bemærket.
/ritzau/
