Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

 Seneste Forbrug og sundhed

København, 20/05/2022 - 10:00

FAKTA: Undgå kortmisbrug på ferien

* Ligesom herhjemme er det vigtigt, at du beskytter din pinkode og dit kort på ferien i udlandet.

* Mister du kortet undervejs, skal du hurtigst muligt kontakte din bank eller Nets og få det spærret.

* Jo hurtigere du reagerer, jo større er chancen for at minimere et eventuelt tab.

Kilde: rådtilpenge.dk, som drives af Finanstilsynet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 20/05/2022 - 08:00

Eksperter forklarer forsvarsforbeholdet: Det stemmer vi faktisk om

Frederick Florin/Ritzau Scanpix

Du skal kun vælge mellem ja og nej, men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad forsvarsforbeholdet egentlig dækker over. Få eksperternes forklaring.

Det handler på papiret om et simpelt ja eller nej.

Men når vi går til stemmeurnerne for at tage stilling til forsvarsforbeholdet den 1. juni, er det alligevel alt andet end simpelt.

For hvad dækker det reelt over, og hvad bliver konsekvenserne af vores valg? Det forklarer to eksperter her.

1) Hvad betyder forsvarsforbeholdet i praksis?

Forsvarsforbeholdet er et af de i alt fire forbehold, hvor Danmark står uden for EU-samarbejdet.

I praksis har det særligt to centrale betydninger.

Først og fremmest det operationelle niveau, fortæller Thorsten Borring Olesen, som er professor ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet dansk sikkerheds- og udenrigspolitik samt europæisk samarbejde.

- Der er nogle aktioner, vi ikke kan deltage i. Når en Nato-aktion overgår til en EU-aktion, må Danmark tage hjem. Der er flere eksempler på det fra Balkan eksempelvis i Makedonien og Bosnien.

- Lige nu er det et interessant eksempel med Letland, hvor man fra EU's side gerne vil engagere sig og træne ukrainske soldater. Men det kan Danmark ikke deltage i, siger Thorsten Borring Olesen, som også er forfatter til bogen "Kampen om unionen".

Danmark kan altså ikke deltage i EU's militære aktioner og støtter dem heller ikke direkte økonomisk.

Danmark kan godt deltage i civile operationer, men så snart der kommer et militært aspekt, må vi melde pas. Det kan være fredsbevarende styrker.

Det andet aspekt er den politiske planlægning og koordinering af det militære samarbejde. Her har Danmark begrænset stemme.

Det fortæller Rebecca Adler-Nissen, som er professor i statskundskab på Københavns Universitet og forsker i blandt andet international politik og EU.

- I nogle sammenhænge sidder Danmark helt uden for døren, i andre sammenhænge - for eksempel når ministrene træffer beslutninger om EU’s militære aktiviteter - er vi med til mødet, men deltager ikke i beslutningerne.

- Og så er der en tredje type sammenhænge, når det gælder den civile del af samarbejdet, hvor Danmark både kan præge debatten og deltage aktivt, siger hun.

Danmark sidder helt uden for Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA.

Vi er også uden for døren, når det gælder det tættere militære samarbejde, der hedder Pesco, hvor man forsøger at skabe mulighederne for, at de europæiske forsvar kan arbejde bedre sammen, arbejder med cybersikkerhed, udvikling af nyt militært isenkram og fælles træning.

2) Hvad vil ændre sig ved et ja?

Ved et ja kan Danmark deltage i de militære dele af EU-operationer. Vi er dog ikke tvunget, beslutningen træffes af regeringen og et flertal Folketinget.

- Et land siger fra gang til gang, om det vil være med. En række lande har tradition for neutralitet. Irland har eksempelvis fået vedtaget, at de kun vil deltage militært, hvis der er et FN-mandat.

- Nogle lande er meget aktive, og nogle er det bestemt ikke. Det handler om ressourcer og interesser, forklarer Rebecca Adler-Nissen.

Deltager Danmark i operationerne, tager vi også en del af regningen. Den største bid betales nemlig af de lande, der deltager.

En mindre del betales fra EU's fælleskasse - den bidrager Danmark allerede til i dag.

Derudover får Danmark mulighed for at blive en del af Pesco-samarbejdet samt Det Europæiske Forsvarsagentur.

3) Er det status quo ved et nej?

Bliver det et nej, har intet formelt ændret sig.

- Det får ikke nogen umiddelbare konsekvenser - det er ikke sådan, at Danmarks sikkerhed er forringet fra den ene dag til den anden.

- Danmark kan dog fortsat ikke præge de fremtidige diskussioner, forklarer Thorsten Borring Olesen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/05/2022 - 10:00

FAKTA: Det skal du have med i din madpakke

* Madpakken skal indeholde fuldkorn. Det opnår du for eksempel ved at bruge groft brød eller rugbrød i stedet for lyst brød.

* Der skal være protein til frokosten for at holde dit blodsukker stabilt. For eksempel kan du bruge flere skiver pålæg i din sandwich.

* Mængden er altafgørende og skal passe til dit arbejde. Er du fysisk aktiv på arbejdet, skal du have mere mad med, end hvis arbejdet er stillesiddende.

* Tænk over kontrasterne i din madpakke. Der skal være forskellige konsistenser, smage og dufte, så du ikke keder dig, når du spiser den.

Kilde: forfatter Michelle Kristensen og kandidat i ernærings- og husholdningsøkonomi Morten Skærved.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/05/2022 - 10:00

Få mest ud af dagen: Lav en god madpakke til arbejdet

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Madpakken er vigtig, hvis du skal levere dit bedste på arbejdet, men det er ikke ligegyldigt, hvad du putter i den.

Frokosten nærmer sig, men du ved ikke, hvad du skal gøre. Skal du bare smøre en rugbrødsmad med leverpostej igen, eller skal du besøge det nærmeste take-away-sted og ruinere dig selv?

Det kan være svært at beslutte sig, men det er ikke ligegyldigt at få en god frokost indenbords.

- Vi vil gerne holde vores hjerne så frisk som overhovedet muligt, så den kan være effektiv. Dermed kan vi for eksempel slippe for at tage arbejde med hjem, siger Michelle Kristensen.

Hun er bachelor i idræt med en række supplerende fag fra kandidatuddannelsen i human ernæring. Samtidig har hun skrevet flere bøger om kost og motion.

Der er hjælp at hente, hvis du vil have en mere spændende og sund smagsoplevelse uden at ruinere dig selv i sandwiches eller salater.

Det vigtigste for at få omlagt madpakkelivet er planlægning. Det forklarer Morten Skærved, der er ernærings- og husholdningsøkonom og har skrevet en lang række kogebøger. Blandt andet "Moderne madpakker".

- Det vigtigste er ikke at komme i tanke om det fem minutter før, man skal spise, men at man har tænkt over det allerede aftenen før, siger han.

Morten Skærved ser dog gerne, at du kommer væk fra den klassiske madpakke.

- Det var jo ikke lækkert i skolen, og det er heller ikke lækkert nu. Det, der er lækkert, er, at få noget mad, der er frisklavet, siger han.

I en madkasse får al maden samme konsistent og tager smag og lugt fra hinanden, og det er netop det, der skal undgås.

Morten Skærved peger på, at de fleste arbejdspladser har et køleskab, og det er en god idé at udnytte det.

Alt efter ambitionsniveauet og planlægningsevnerne, har Morten Skærved tre konkrete forslag til madpakken.

1) Den nemme: Rester. Når du laver mad, så tænk ikke kun i rester til aftensmaden næste dag, men sørg for, at der også er lidt til madpakken.

- Hvis du for eksempel har et kyllingelår tilovers, så smid det i fryseren, og tag det med på arbejde en anden dag. Så tør det op på vej til arbejde, siger Morten Skærved.

2) Den tilgængelige: Frisklavede madder. Hav ingredienserne liggende på arbejdet, og saml det før, du spiser det.

- Det tager jo ikke længere tid at samle madpakken på arbejdet, end det gør at putte det i madpakken, siger Morten Skærved.

3) Den ambitiøse: Rystesalat. Medbring glas med kornprodukter eller bælgfrugter og grøntsager, et med protein som for eksempel kød og et med dressing.

- Bland det hele, lige før du skal spise det. Ryst det sammen, og så har du en frisk salat, du kan spise direkte fra glasset, siger Morten Skærved.

Ud over de tre forslag til frokosten, så er det også vigtigt, at du tænker vand som en del af din madpakke.

- Er du bare lidt dehydreret, så nedsætter det vores koncentrationsevne kraftigt. Dermed kan vi ikke tænke så hurtigt, siger Michelle Kristensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 17/05/2022 - 09:00

FAKTA: Brugte fest- og gallakjoler er også i høj kurs

* I 2020 var der årligt 12.351 søgninger på gallakjoler på DBA. I 2021 var det steget til 49.544 søgninger.

* I 2020 var der færre end 10.000 årlige søgninger på festkjoler. Det fremgår derfor ikke af DBA's statistik.

* I 2021 var antallet af søgninger steget til 12.574 årligt.

Kilde: opgørelse fra DBA.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 20/05/2022 - 10:00

Pas på pengepungen: Fire ting du skal have styr på før ferien

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Før du pakker kufferten og trækker stikket, bør du gøre dig selv den tjeneste at få styr på et par ting i privatøkonomien.

Med juni siger kalenderen officielt sommer. Og i slutningen af måneden bliver elever landet over sendt på sommerferie.

Men inden I pakker sydfrugterne og sætter autosignatur på mailen, er det en god idé at få tjek på fire ting, der får økonomien til at sejle sikkert gennem feriesæsonen.

Måske skal du ud at rejse for første gang i et par år, nu hvor coronasituationen ser anderledes ud.

Og før afgang er det smart at tjekke op på dine betalingskort.

- Vi anbefaler, at man altid medbringer to kort på rejsen, siger Ida Marie Moesby, som er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Så har du et ekstra, hvis det ene bliver stjålet, eller de ikke godtager det på destinationen. Mange har et Visa/dankort, og i udlandet er det Visa-delen, der virker. Men det er ikke alle steder, de tager imod det. Så har man et Mastercard, kan det være en god idé at tage det med også.

Nogle betalingskort kommer også med en indbygget rejseforsikring. Så tjek, hvordan du allerede er dækket, før du køber ekstra forsikringer.

Har du omvendt opsagt rejseforsikringen under pandemien, er det et godt tidspunkt at få styr på den.

Når I er landet på feriedestinationen og svinger betalingskortet, vil I ofte få muligheden for at vælge mellem at betale i den lokale valuta eller danske kroner.

- Det kan være tillokkende at vælge danske kroner, for så kender man beløbet. Men det er altså typisk dyrere, og det anbefaler vi derfor ikke. Der kommer nemlig typisk et vekselgebyr oveni, forklarer Ida Marie Moesby.

For at være på den sikre side er det også godt at have hævet nogle kontanter. For du risikerer at støde ind i steder, der ikke tager imod kort.

- Men hæv ikke for mange gange, for det koster typisk et gebyr hver gang, siger hun.

Synes I stadig, det er lidt for usikkert at rejse til udlandet, overvejer I måske at tømme sparegrisen for at blive sommerhusejere.

Men før I kaster jer ud på markedet, er der et par ting at overveje, påpeger Jesper Hansen, som er direktør i rådgivningsvirksomheden BoFinans.

- Priserne er steget ganske voldsomt på sommerhuse. Det er renterne også, og energipriserne er steget gevaldigt. Det skal man være bevidst om.

- Det betyder ikke, at man ikke skal købe sommerhus nu. Men man skal være sikker på, at det er det rigtige. For ellers kan det godt blive rigtig dyrt, hvis man vil af med det igen om et par år, siger Jesper Hansen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 20/05/2022 - 08:00

FAKTA: Sådan opstod det danske forsvarsforbehold

* I 1992 stemte Danmark nej til Maastrichttraktaten - som det eneste af de daværende tolv EF-lande. Regeringen og et flertal af partierne i Folketinget havde anbefalet at stemme ja.

* Da Danmark indtrådte i EF i 1973 var det primært på baggrund af opbakning til de økonomiske sider af samarbejdet. Man var mere forbeholden over for et samarbejde, der ville kræve øget suverænitetsafgivelse. Og det lagde Maastrichttraktaten op til.

* Løsningen blev en særordning. Danmark fik lov til at stå uden for det europæiske samarbejde på fire centrale områder: forsvarsområdet, euroen, udvalgte dele af EU’s retspolitik og unionsborgerskabet.

* Da løsningen var forhandlet på plads med de øvrige medlemslande, blev der afholdt en ny folkeafstemning. Og i maj 1993 stemte 56,7 procent af danskerne så ja til Maastrichttraktaten med de fire danske forbehold.

Kilde: "Bliv klog på forsvarsforbeholdet inden 1. juni" af Syddansk Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>