Selv om garderoben bugner af tøj, er det ofte det samme, vi tager på igen og igen. For de mange stykker stof får os til at miste overblikket og fare vild i klædeskabet.

Og så ender det med, at vi ifører os den samme nederdel eller den samme skjorte, som vi allerede har haft på til otte fødselsdage og tre julefrokoster.

Men det er der ifølge organiseringsekspert Marianne Gammelgaard en god grund til.

- Vi kan godt lide tanken om at have en masse tøj at vælge imellem, men vi vælger det samme hele tiden, fordi vi ikke kan overskue de mange valg, fortæller Marianne Gammelgaard.

Derfor rådgiver hun i sin bog "Ryd op" til, hvordan man kan få en mere organiseret garderobe, så man lettere kan overskue, det tøj man har.

- Det hele skal ud af garderoben, så man kan se det. Og så skal det sorteres.

- Men mens man sorterer, er det vigtigt at have en måske-bunke, så man ikke går i stå i processen, lyder det fra Marianne Gammelgaard.

Og når man står tilbage med tøjbunker i forskellige kategorier, er det ifølge hende tid til at tage et kig på måske-bunken og stille sig selv spørgsmålene:

- Har jeg brugt den inden for det seneste år?

- Kommer jeg til at bruge den inden for det næste år?

- Beholder jeg den, fordi den har været dyr?

- Beholder jeg den, fordi jeg har fået den i gave?

Hvis man stadig er i tvivl, om man skal beholde tøjdelene fra måske-bunken eller ej, så benytter Marianne Gammelgaard en særlig strategi.

- Det tøj, man er i tvivl om, kan man putte i en kasse og forsegle den, så det er lidt svært at få fat i. Og så skal man stille kassen væk og sætte en tidsbegrænsning på.

- Eksempelvis tre til seks måneder. På den måde bliver det nemmere at give det tøj væk, som man ikke har været ude at hente i kassen i løbet af perioden, fortæller Marianne Gammelgaard.

Strategien bruger hun, fordi det ikke altid er nemt at skille sig af med sit tøj, da garderoben ifølge hende er det mest personlige rum i hjemmet.

- Garderoben kan være fyldt med bristede drømme, fordi vi køber meget tøj efter, hvem vi godt kunne tænke os at være en dag.

- En der er slankere, en der er større eller en, der har en anden stil. Derfor er der lidt flere følelser i garderoben, end der er, når vi skal skille os af med ting i nogle af de andre rum i huset, fortæller hun.

Hun er dog ikke i tvivl om, at en organiseret garderobe vil gøre hverdagen mere overskuelig.

- Folk, der eksempelvis elsker sko og tøj, kan også godt lide at have det fint organiseret.

- For så er det nemmere at bruge det og også at blive inspireret af det, siger Marianne Gammelgaard.

/ritzau fokus/

Artiklen " Hold øje med boligkøbets røde flag" fra Ritzau Fokus er trukket tilbage, da den først skal udsendes til PFS-kunder mandag, hvor den vil blive udsendt på ny.

/ritzau fokus/

* Når du underskriver en betinget købsaftale, giver du dig selv en frist til blandt andet at få undersøgt boligens forhold, købsaftalens indhold og din endelige finansiering.

* Gør du købsaftalen betinget af både banken og din advokats godkendelse - et såkaldt bank- og advokatforbehold - har du mulighed for at fortryde en underskrevet købsaftale inden for en tidsfrist.

* Finder advokaten forhold i aftalen, som betyder, at du ikke vil købe alligevel, kan du fortryde handlen inden seks hverdage. Her kan sælger ikke kræve, at du betaler én procent af købesummen, som sælger ellers ville kunne.

Kilde: Nordea.

/ritzau fokus/

For de fleste er boligkøb en rigtig stor investering. For mange nok den største.

Men der er også adskillige ting, der kan gå galt i jagten på drømmeboligen.

Her fortæller to køberrådgivere om de mest almindelige røde flag, som de støder på, når de får stukket en salgsopstilling i hånden, eller når købsaftalen skal underskrives.

1) Forskel på salgsopstillinger.

Som det første er det en god idé at holde ekstra øje med salgsopstillingen på boligen, fortæller købermægler og partner Christopher Wagner fra Bomae Køberrådgivning.

- I lejligheder oplever jeg tit, at den salgsopstilling, du får i hånden ved fremvisning, kan indeholde fejl.

- Når du så underskriver en købsaftale, får du også vedhæftet en ny salgsopstilling. Og her må der ikke være fejl, siger han.

Det er rådgiver og medstifter af køberrådgivningsfirmaet Købersmægler John Wulff helt enig i.

- Den salgsopstilling, der kommer med købsaftalen, skal mæglerne være meget forsigtige med, fordi der følger et ansvar med, siger han.

- Har man sin første salgsopstilling i hovedet, kan den godt være ændret lidt i købsaftalen, fordi mæglerne måske ikke havde alle oplysninger til en start.

2) Fælles gæld?

- En ting, der ofte ikke står med det samme i salgsopstillingen, er gælden til ejerforeningen. Mægler må ikke glemme at oplyse det, men du kan godt få en salgsopstilling, hvor det ikke står, siger John Wulff.

Og netop uventet gæld er noget af det, som Christopher Wagner også tit støder på.

- Vær opmærksom på, at der efter købsaftalens indgåelse kan komme flere ting, som kan gøre, at man ikke har lyst til at investere alligevel. Det kan være en vedligeholdelsesplan, et fælleslån eller noget helt tredje.

- Og opdager man det først, efter at købsaftalen er underskrevet, kan man trække sig ud af handlen, siger han.

3) Nedgravede olietanke.

Et tredje rødt flag er ifølge begge køberrådgivere nedgravede olietanke, som kan være en regulær bombe under dit boligkøb.

- Det er ikke altid, at der er oplyst om en nedgravet olietank på grunden. Nogle gange står det på salgsopstillingen, andre gange gør det ikke, siger John Wulff.

- Det er ret vigtigt, at vi ved det. Nogle mæglere læser ikke dokumenterne, inden de sætter boligen til salg. Det kan nogle godt blive kede af, hvis huset nu er deres drømmehus, siger Christopher Wagner.

En nedgravet olietank kan være en hyppig årsag til forurening på parcelhusgrunde i Danmark. Desuden kan det være en dyr fornøjelse at få den gravet op.

Du kan tjekke, om der er en olietank på den grund, du kigger på, ved at slå adressen op på dingeo.dk.

/ritzau fokus/