De nægter at spare på kaffen og prioriterer økologi i køleskabet. Til gengæld holder de impulskøbene nede.

For hver en sparet klink kan knopskyde gennem investeringer, lyder det fra Pernille Wahlgren og Kasper Birk, der danner par både professionelt og privat.

Sammen driver de en virksomhed, der formidler viden om privatøkonomi og investering. Og så er de aktuelle med den nye bog "Investér dig fri - det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv".

Her deler de ud af, hvornår de ifører sig spenderbukserne, og hvornår de spænder livremmen ind.

Hvad har I senest brugt penge på?

- Vinterfrakker til drengene. Heldigvis er de så store nu (16 og 18 år, red.), at de ikke skal have nye jakker hvert år. Men det har været det seneste større køb, siger Kasper Birk.

- Kasper fik også en, og den er faktisk samme størrelse som drengenes nu, siger Pernille Wahlgren.

Hvad er jeres allerbedste spareråd til hverdagen?

- Når du overvejer at købe noget, så regn altid igennem, hvad beløbet kunne blive til, hvis det blev investeret i stedet for. Spørg dig selv: Hvad går jeg glip af ved ikke at bruge pengene på investeringer? Det er en måde at skære ned på impulskøb, siger Kasper Birk.

Hvad ville I aldrig spare på?

- Kaffe og økologisk mad. Vi drikker utroligt meget kaffe, og 90 procent af maden, vi køber, er økologisk, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk supplerer:

- For os har det haft noget at gøre med at blive forældre og gerne ville sikre sundhed for vores børn. Så nytter det ikke noget at spare på fødevarerne.

Hvor hænger pris og kvalitet for jer ikke sammen?

- Hvis en pris kun er baseret på et brand, så er det ikke fedt. Vi går ind for høj kvalitet og vil også gerne betale for det. Men det giver ikke mening at købe noget, der er megadyrt, hvis kvaliteten ikke er i orden, siger Kasper Birk.

Hvad er jeres guilty pleasure?

- Jeg kigger på boligannoncer til sommerhuse, og så regner Kasper ud, hvad det egentlig koster. Jeg ser også boligprogrammer - blandt andet om svenske Marie Olsson Nylander, der renoverer hus på Sicilien - og tænker: Måske kunne det også være mig, fortæller Pernille Wahlgren og griner.

- Jeg kan godt få lyst til at købe en udpræget luksusbil, men ender altid med at besinde mig, lyder det fra hendes mand.

Hvad er det dummeste, I har brugt penge på?

- Jeg købte en Chloé-taske i London for 15.000 kroner for 10-15 år siden. På det tidspunkt var det bare lige den designertaske, der skulle markere et nyt kapitel i mit liv, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk spiller ind:

- De dummeste ting, jeg har købt, har været elektronik, der hurtigt bliver outdated. For eksempel en masse kameraudstyr i god kvalitet, jeg ikke har brug for, fordi min iPhone kan det samme.

Hvad er de klogeste penge, I har brugt?

- Vores aktier. Det er det, vi helt klart har tjent flest penge på. Og så har vi brugt kloge penge på andelsboligmarkedet, siger Kasper Birk.

/ritzau fokus/

Motionister og fitnessbøffer har længe forsøgt at finde svaret på, om det er bedst at træne morgen, middag eller aften.

Men det er der ikke et entydigt svar på, fortæller Morten Hostrup, der er lektor i humanfysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Der er nogle fysiologiske forskelle i kroppen i løbet af døgnet, og de hænger sammen med kroppens indre døgnrytme. Den styrer blandt andet, hvornår vi føler os trætte, og hvorfor vi får jetlag, hvis vi flyver gennem flere tidszoner, forklarer han.

Døgnrytmen påvirker blandt andet hormonniveauer, kropstemperatur og energiniveau og derfor også, hvornår du præsterer bedst fysisk.

Selv om det er individuelt, er der en tendens til, at de fleste præsterer en anelse bedre sent om eftermiddagen eller om aftenen.

- Det hænger blandt andet sammen med, at kroppens kernetemperatur stiger i løbet af dagen, og at muskler og led derfor fungerer lidt bedre senere på dagen.

- Derfor foretrækker mange styrkeatleter og bodybuildere at træne sidst på dagen, hvor kroppen er varm og reaktionsparat. Det vil sige, at de i teorien kan løfte tungere og yde mere, siger Morten Hostrup.

Hos mænd topper testosteronniveauet typisk om morgenen, og det kunne tale for at få ordnet træningen så tidligt som muligt, hvis målet er at udnytte de naturligt høje hormonniveauer.

Men studier viser, at effekten på styrke- og muskelvækst ikke adskiller sig markant, selv om testosteronniveauet er højere tidligt på dagen.

Der er dog indikationer på, at morgenen er det bedste tidspunkt for træning, der fokuserer på udholdenhed og fedtforbrænding.

- Kroppens fedtforbrænding er typisk mere aktiv og effektiv om morgenen end om aftenen.

- Det kan hænge sammen med, at du spiser måltider senere på dagen, når du træner tidligt. Det påvirker det samlede kalorieregnskab mere end selve forbrændingen under træningen, forklarer Morten Hostrup.

Hvis du foretrækker at træne om aftenen, skal du dog huske også at prioritere din søvn. Træning med høj puls inden sengetid kan nemlig have negativ indflydelse på din søvnkvalitet og kroppens evne til at restituere optimalt.

- Det er en god idé at placere intense træningspas mindst fire timer inden sengetid, siger Morten Hostrup.

Selv om kroppen har en naturlig døgnrytme, er det bedste træningstidspunkt stadig det, du kan overholde, og som passer bedst til dig og dit behov.

- Man kan vænne kroppen til at præstere godt både morgen og aften. Det vigtigste er, at man kommer ind i en rytme og gør det regelmæssigt, fastslår Morten Hostrup.

/ritzau fokus/

Danske aktier fylder fortsat meget i danskernes investeringer.

Selv efter et år med markante kursfald i C25-indekset, der består af de 25 største danske selskaber, har knap hver sjette planer om at øge andelen af danske aktier næste år.

Det viser en ny undersøgelse fra Norstat foretaget for investeringsselskabet Norm Invest.

Og netop den såkaldte hjemlandsbias er en risikabel strategi for investorer, advarer selskabets administrerende direktør Anders Hartmann.

- Som professionel investeringsrådgiver er det min vurdering, at det er for risikabelt at have en stor andel investeret i danske aktier, siger han.

- Det siger jeg med tanke på, at investeringer er blevet en folkesport herhjemme. Derfor er der flere, der kan brænde nallerne, hvis de ikke sørger for at sprede deres risiko mere.

Han står ikke alene med den vurdering.

Copenhagen Business School og Danske Bank kom frem til en lignende konklusion på baggrund af en undersøgelse i 2022. De estimerede, at danske investorer på grund af manglende spredning samlet taber mellem seks og otte milliarder kroner om året i mistet afkast.

I august havde danske private investorer investeret 348 milliarder kroner i danske aktier ud af en samlet investering på 751 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Også investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen vurderer, at hvis målet er at få et globalt afkast og sprede risikoen, opnår man det ikke ved at investere i 25 store danske selskaber.

- De danske selskaber afspejler nemlig ikke verdensmarkedet - blandt andet fordi C25-indekset har en overvægt af life science-virksomheder og består af selskaber, der har fokus på hjemmemarkedet, såsom banker og forsikringsselskaber. Til gengæld er C25 tyndt inden for AI og it, siger han.

- I en global portefølje fylder it-sektoren normalt mere, især fordi flere af de største amerikanske virksomheder ligger inden for tech.

Når du går i gang med at sammensætte en global portefølje, vil du opleve, at amerikanske aktier fylder en del, fordi USA spiller en stor rolle på de finansielle markeder, fortæller Anders Hartmann.

- Her er det vigtigt at sørge for at sprede sine investeringer både geografisk og på tværs af brancher. Afhængigt af ens risikoprofil skal man også tage stilling til, hvor meget obligationer skal fylde i forhold til aktier, siger han.

Aktier svinger normalt mere i værdi end obligationer, og derfor reducerer man typisk risikoen i sine investeringer ved at have en andel i obligationer.

Før du begynder at investere, råder Anders Hartmann til, at du gør op med dig selv, hvor risikovillig du er, og hvornår du forventer at skulle bruge de investerede penge.

Du skal altså mærke efter, hvordan det føles i maven, når aktierne falder meget, for det kommer til at ske.

- Danske investorer har været heldige i mange år, men de har taget en risiko undervejs ved at have investeret så meget i danske aktier, siger han.

- Jeg vil til enhver tid anbefale, at man spreder sine investeringer mere. Det er måske tydeligere end nogensinde, hvorfor hjemlandsbias er et problem, når man investerer.

/ritzau fokus/

Fermenteret og syrnet mad deler vandene, og kål er ingen undtagelse.

Hvis du har et anstrengt forhold til surkål, men gerne vil have gavn af de sundhedsmæssige fordele, kan du sagtens tweake smagen, uden at miste essensen.

Sådan lyder det fra Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Det handler simpelthen om at give det nogle krydderier, hvis du ikke er så meget til den karakteristiske salte, sure og gærede smag. Jeg synes, at fermenterede produkter skal proppes med velsmag.

- Du kan for eksempel eksperimentere med en kimchi med spidskål, broccolistilke og pastinak. Den er spicet op med chili, paprika, fiskesauce og lidt honning for at skabe mere dybde i smagen, siger hun.

Ifølge Mette Løvbom kræver det, at der er en smagsbalance, og at du udnytter de fem grundsmage til fulde, så det ikke kun bliver surt og salt.

- Derfor giver jeg den altid så meget gas med krydderierne. Lidt hvidløg her, noget chili der, det giver bare mere drøn på smagen og sætter smagsløgene mere på arbejde, siger hun.

Og ikke nok med, at du kan arbejde med at give kålen mere smag, er der også et væld af sundhedsmæssige årsager til, at det er værd at give eksempelvis kimchi en chance dette efterår.

- Kål er en suveræn erstatning for forarbejdede kulhydrater, som du blandt andet finder i hvidt brød, frysemad og morgenmadsprodukter. Det indeholder det, jeg kalder "kålhydrater".

- Det fodrer mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem, siger hun.

Det bekræfter Lene Jespersen, der er professor i mikrobiel økologi og fødevarefermentering på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Fermenteret mad generelt, og blandt andet fermenteret kål, er godt for os, fordi det er fyldt med forskellige mikroorganismer, der kan påvirke kroppen på en positiv måde. Det kan for eksempel hjælpe med at stimulere vores immunsystem

- Kål indeholder nogle komplekse kulhydrater, som kroppen i sig selv ikke kan fordøje, men de er faktisk virkelig gode for tarmen og alle de forskellige bakterier, der er en del af vores tarmflora. Derfor har det positiv indflydelse på vores helbred og generelle sundhed, siger hun

Udtrykket fermentering betyder i virkeligheden bare, at noget er fremstillet ved hjælp af mikroorganismer, forklarer Lene Jespersen.

Det gælder foruden surkål også produkter som brød, øl, ost, vin og yoghurt.

- Der er nogle helt bestemte mælkesyrebakterier i kål. Når du laver sauerkraut, tilføjer du en meget specifik mængde salt, som trækker væsken ud af kålen og sikrer, at det er de rigtige mælkesyrebakterier, der vokser frem.

- Når det puttes i et lufttæt glas, er det yderligere med til at skabe et miljø, der fremmer væksten af de ønskede mælkesyrebakterier. Fermenteringsprocessen fremmes ved at sikre, at mikroorganismerne trives, forklarer hun.

Efterfølgende skal det bare have lov til at passe sig selv i noget tid, mens det gærer.

/ritzau fokus/