Når unge får deres første fritidsjob, følger der ofte mere med end blot lommepenge og nye erfaringer.

Det er også en introduktion til hele arbejdsmarkedet - med regler, rettigheder og ansvar.

Som forælder spiller du en vigtig rolle i at ruste dit barn til mødet med chefer, arbejdstider og lønsedler, fortæller Trine Thomhav, der er national koordinator i Jobpatruljen, som vejleder unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

Bag Jobpatruljen står flere af landets største fagforeninger herunder 3F og HK.

- Det er først og fremmest en god idé at vide, at dit barn har lov til at tage kontrakten med hjem og sørge for, at den bliver læst igennem, inden man skriver under, siger Trine Thomhav.

Her kan både du som forælder hjælpe, og du kan også få en fagforening til at kigge på den, lyder det.

- Mange forældre betaler børns forsikringer eller telefonregninger. Du kan også overveje, om dit barn skal være medlem af en fagforening, hvor I kan få faglig og juridisk hjælp, hvis der er udfordringer i jobbet, uddyber hun.

Nogle af de typiske brud på rettigheder, som Jobpatruljen modtager henvendelser om, er manglende pauser, at den unge selv skal finde en afløser, manglende løn under sygdom, overarbejde og manglende oplæring.

Derfor er det vigtigt at spørge ind til fritidsjobbet og arbejdsbetingelserne, siger Trine Thomhav.

- Du kan også hjælpe dit barn med at gå ind på e-Boks og tjekke den første lønseddel og forklare, hvordan man læser og forstår en lønseddel, siger hun.

Og så kan du som forælder rådgive den unge til at tale med sine kolleger, hvis man undrer sig over jobbet, eller noget ikke føles rigtigt.

- Når man er helt ung og har sit allerførste job, kan man ofte føle sig lidt alene, og det kan måske være svært at tale med ens chef, som ofte er meget ældre end en selv, siger Trine Thomhav.

Det er vigtigt at minde den unge om, at det er okay at stille spørgsmål til opgaven og bede om hjælp, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg.

- Det skal være sikkert og trygt at udføre opgaverne, og man skal lære, før man kan blive dygtig til sit arbejde, lyder det.

Desuden skal unge være opmærksomme på de regler, der gælder for deres arbejdsmiljø.

- Hvordan trives den unge? Har den unge fået god instruktion og oplæring? Det er særligt vigtigt at være opmærksom på den første tid, siger Sofie Bisbjerg.

Hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, skal man som ung først og fremmest gå til sin leder, forklarer kontorchefen.

- Det kan måske være svært for nogle, for eksempel hvis problemerne er opstået i relation til lederen. Så kan man også gå til en kollega, sin arbejdsmiljørepræsentant eller kontakte Arbejdstilsynet, siger hun.

Som ung kan det i det hele taget være svært at vide, hvad man vil arbejde med, påpeger Sofie Bisbjerg.

- Det kan derfor være en god idé at tale med venner, der har erfaringer med job inden for samme branche - at have en god fornemmelse af jobbet, inden man starter, er vigtigt, siger kontorchefen.

Både unge og forældre kan følge med på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der blandt andet står mere om reglerne for unges arbejde.

/ritzau fokus/

* Trækfugle navigerer både efter solen, stjernerne og kendte strukturer i landskabet som bjergkæder og motorveje.

* Derudover har mange trækfugle en indbygget kompassans, som lader dem fornemme Jordens magnetfelt og hjælper dem med at finde vej.

* Kompassansen menes at stamme fra proteinet cryptochrome, som kan findes i nethinden i fuglenes øjne.

Kilde: artiklen "Et radikalt kompas viser fuglene vej" af forskerne Emil Sjulstok, Claus Nielsen og Illia Solov'yov fra Syddansk Universitet. Artiklen blev bragt i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab i 2018.

/ritzau fokus/

Når dagene bliver kortere og koldere, spreder et væld af fuglearter vingerne og letter i flokkevis med næbbene vendt mod syd.

Og der er rig mulighed for at opleve det fascinerende fænomen gennem hele september og oktober. Især hvis du søger mod sydvendte spidser på danmarkskortet, lyder det samstemmende råd fra to fuglekendere.

Jens Overgaard Christensen, der er forfatter til flere bøger om fugle, nævner Mandehoved på Stevns, Hyllekrog på Lolland og Gedser på Falster som gode steder at få øje på trækkende rovfugle.

- Der er også Dovns Klint på sydspidsen af Langeland. Der er en parkeringsplads allersydligst på toppen af klinten, hvor der er en skov lige bagved, og hvor man kan stå og kigge efter, hvad der kommer ud derfra, fortæller han.

Rovfugletræk er en ganske særlig oplevelse, lyder det fra Jørn Dyhrberg Larsen, der er naturvejleder hos Fugleværnsfonden, hvor han blandt andet står for at arrangere fugleture.

I september er det hvepsevågerne, der flakser afsted hen over himlen, og til oktober tager musvågerne over.

- Musvågerne kan komme i kæmpe flokke og danne sådan nogle skruer i luften. Hvis man rammer den rigtige dag, kan du se flere hundrede af dem kredse rundt og rundt, siger Jørn Dyhrberg Larsen.

Af andre rovfugle kan du i løbet af efteråret være heldig at se spurvehøge og forskellige falkearter. De rejser ikke i store flokke, men kommer piskende én efter én hen over hovedet på dig, hvis du står det helt rigtige sted.

Henimod slutningen af september og i begyndelsen af oktober er der i øvrigt mulighed for at spotte småfugle som bogfinker og kvækerfinker på træk. De er også nemmest at se ved sydvendte spidser.

- De trækker fra Sverige og gennem Danmark. Det er mange tusind bogfinker, der kommer trækkende gennem landet. De kommer ofte væltende forbi i lidt løse flokke på 50 til 100 ad gangen, fortæller Jørn Dyhrberg Larsen.

Småfuglene er der størst chance for at se ved solopgang, mens rovfugle - som for eksempel musvågerne - gerne venter, til der er lidt varme i luften, før de letter.

- En dag, hvor det tegner til at blive lunt med lidt sol, er rigtig godt rovfuglevejr, og det er helt perfekt, hvis der er et let skydække af højtliggende skyer.

- Så er det nemmere at få øje på fuglene, der ellers kan være svære at se højt til vejrs på en skyfri himmel, lyder det fra naturvejlederen, der tilføjer, at det altid er en god idé at medbringe en kikkert.

Derudover anbefaler Jens Overgaard Christensen, at du orienterer dig inde på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside www.dofbasen.dk, inden du drager hjemmefra.

Her kan du nemlig slå forskellige fuglekigger-lokaliteter op, og se, om der er blevet spottet spændende fugle på det seneste. Det kan øge dine chancer for at spotte de fjerlette rejsende.

- Der er mange, der taster ind på hjemmesiden, at nu har de for eksempel set 30-40 hvepsevåger, fortæller Jens Overgaard Christensen.

/ritzau fokus/

Efter at have okset hjem fra arbejde og tryllet et nærende måltid frem, der nu står dampende klar på bordet, er der ikke noget bedre end at kunne kalde familien til samling med et: "Så er der mad!".

Til gengæld er reaktionen ikke altid som håbet. "Nej tak. Jeg er lige i gang med en leg", lyder det med korslagte arme fra familiens mindste.

Og så kommer måltidssituationen skævt fra start. Det kender Christian Schødts udmærket. Han er far til to, arbejder som madfar i en integreret institution og er aktuel med kogebogen "Bare én bid - grønnere børnemad".

Hans råd er at lære af pædagogernes knivskarpe rutiner.

- Det er svært at gå direkte fra at spille bold eller skærm, og så starter det altså i minus. Børnene har brug for et sceneskift, så man kan begynde et kvarter før med at sige: "Nu skal vi rydde op, vi skal snart spise" og så sætte gang i rutiner med at vaske hænder og dække bord.

- Det gør de også her i institutionen. Og det er enormt gavnligt at tænke ind, fortæller Christian Schødts, som er uddannet ernæringsassistent og også er kok i "Go' Morgen Danmark".

Når alle har fundet vej til middagsbordet, venter der en ny fælde, man let kan falde i.

- Som forælder kommer man tit til at gå frem og tilbage, fordi "jeg har også lige glemt vandkanden". Det giver ikke den ro, der skal til. På blå stue er alt sat frem på bordet, så man ikke skal rejse sig igen, fortæller han om dagligdagen i vuggestuen og børnehaven.

Når roen har indfundet sig ved spisebordet, bliver blikket hurtigt rettet mod børnenes tallerkener. Får de nu grøntsager nok? Og bliver de overhovedet mætte?

Men her kan du med fordel slå koldt vand i blodet.

- Man kan let blive så optaget af, at børnene spiser nok, at man sidder og siger: "Den der kunne du så godt lide sidste gang". Men man får lagt et pres ned over den stund, som ikke er fedt for ungerne, forklarer han.

Det samme gælder også med omvendt fortegn. Sætninger som: "Den her kunne du ikke så godt lide sidst, men nu har jeg gjort det her ved den i stedet", er heller ikke fordrende for, at børnene kan gå naturligt og umiddelbart til måltidet og tage for sig af det, de nu har lyst til i dag.

- Lad være med at italesætte det - bare gør det, lyder Christian Schødts' råd til at undgå det, han kalder madstress.

Selv om Christian Schødts til daglig laver mad i en integreret institution og har fundet frem til en række genveje til at gøre maden sjov og inkluderende - blandt andet ved at have børnene så meget som muligt med i køkkenet - så kan hans egne børn sagtens finde på at pille noget fra.

- Det skal der altid være plads til, siger han.

Han slår dog på tromme for, at man altid giver børnene en chance for at gå på opdagelse i maden. Også selv om de har rynket på næsen af den ret de forrige gange.

- Bare fordi August ikke plejer at spise den ret, så nytter det ikke noget at tage rugbrødet med ind til bordet fra start, siger han med henvisning til at have nogle sikre elementer med ved bordet, som man ved glider lettere ned.

- For nogle gange går der lige fem-ti minutter, før de begynder at spise det, siger han.

/ritzau fokus/