Du kan putte flere gavnlige og sunde ingredienser i en karrypasta:

* Ingefær: antages at virke blodfortyndende og kvalmestillende. Ingefær dæmper betændelse og virker som en antioxidant. Den bruges desuden til at bedre gigt.

* Chili: er fuld af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Der er især en høj koncentration af A-, C- og E-vitamin i chilifrugten, som blandt andet kan booste dit immunforsvar.

* Hvidløg: kan virke bakteriedræbende og antiinflammatorisk og kan derved mindske dannelsen af plak i arterierne. Hvidløg kan udvide karrene og dermed være med til at sænke blodtrykket. Det kan desuden nedsætte produktionen af kolesterol.

Kilder: Hjerteforeningen og DR.

/ritzau fokus/

De kolde måneder kalder på varm mad - og hvad er næsten bedre end en velsmagende og krydret karrypasta?

Med friske ingredienser kan du skabe en sund og aromatisk base, der løfter dine retter, siger kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl.

Den er let at have med at gøre, og samtidig undgår du unødvendige tilsætningsstoffer.

- Jeg synes først og fremmest, at en god karry godt må bide lidt, men den skal heller ikke være så stærk, at den overdøver andre smage som kokosmælk eller andet, forklarer Thomas Rønsch Toftdahl.

Han anbefaler, at du begynder processen med dine tørre krydderier.

- Jeg bruger spidskommen, korianderfrø, sorte peberkorn, nelliker og hel kardemomme - cirka en spiseske af hver. Det tager jeg og maser godt ud i en morter eller en minihakker, som er helt oplagt til det, forklarer kokken.

Så er turen kommet til de vådere ingredienser.

Her bruger Thomas Rønsch Toftdahl et helt hvidløg og et helt til halvandet rødløg samt chili.

- Jeg plejer at bruge tre røde chilier, der cirka ligger midt på styrkeskalaen. Jeg synes, at chilismag er dejlig, men den skal ikke overdøve. Du kan sagtens bruge hele chilier med kerner, siger han.

Dernæst er turen kommet til ingefær - brug cirka 40 til 50 gram, og sørg for at skrælle og skylle grundigt, da bakterierne sidder i skrællen, og de kan gøre, at karrypastaen mugner hurtigere.

- Jeg bruger også altid to stilke citrongræs samt et par friske kaffirlimeblade, som kan købes i de fleste grønthandlere. Det tilsættes sammen med skal og saft fra to hele lime og to teskefulde rørsukker, fortæller kokken og faglæreren.

Husk at smage til undervejs, og smag eventuelt til med en lille smule kanel, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Ikke ret meget. Den skal endelig ikke smage af kanel. Det er bare lige for at bløde nogle af bitterstofferne lidt op, uddyber han.

Alle ingredienser skal moses eller blendes til en sammenhængende konsistens, så det bliver til en pasta, men gerne med lidt struktur, lyder det.

Du kan tilføje to skefulde god olivenolie, hvis pastaen mangler fugt.

- Den må ikke være tør. Den skal være våd, men ikke flydende, forklarer han.

Put karrypastaen i en velegnet beholder, og opbevar den herefter på køl, hvor den kan holde sig cirka 14 dage, lyder det fra Thomas Rønsch Toftdahl.

Den færdige karrypasta kan bruges i et væld af retter.

- Jeg elsker at bruge den sammen med linser, som er ret kedelige, men supersunde og et godt alternativ til kød. Så jeg ville koge mine linser og blande et par skefulde karrypasta i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Det kan også blandes i en asiatisk inspireret gryderet med rejer, grøntsager og fiskesovs eller en dansk klassiker som boller i karry med et tvist, foreslår han.

Der er lige et enkelt aber dabei, lyder det fra kokken. Pas på med at tilsætte pastaen ved alt for høj varme, så ryger mange af de vitaminer og antioxidanter, som vi gerne vil have.

- Tag for eksempel din ret af blusset under tilsmagning, og tilsæt karrypastaen. Det giver også en mere koncentreret smag, siger han.

Maden skal selvfølgelig altid varmes igennem, så bakterier som salmonella og campylobacter bliver dræbt, hvilket Fødevarestyrelsen anbefaler.

/ritzau fokus/

* Tjek forsikringerne inden afgang, så du er dækket, hvis skiferien tager en uheldig drejning.

* Rejseforsikring og ulykkesforsikring: Husk at undersøge, om skisport og hjemtransport er dækket.

* Ansvarsforsikring: kan dække, hvis man er skyld i, at andre kommer til skade. Ansvarsforsikringen hører under indboforsikringen, så hvis man er flyttet hjemmefra for nylig, er det en god ide at tjekke, om man har en.

* En afbestillingsforsikring er en overvejelse værd.

Kilder: SOS International og Tryg.

/ritzau fokus/

Skiferie kan være hård kost for kroppen. Særligt hvis du ikke er vant til at suse ned ad løjperne hver vinter.

Men med den rigtige skitræning op til din ferie undgår du ømme led og muskler - og skiferien bliver meget sjovere.

Det handler først og fremmest om at tage hul på træningen i god tid, siger Magnus Balling, der er skiinstruktør og fysioterapeut ved Fysioterapien i Ballerup.

- Der er ingen tvivl om, at jo længere tid du har trænet op til en skiferie, desto sjovere bliver den også, siger han.

Samme svar lyder fra projektleder i Danmarks Skiforbund og tidligere professionel skiløber Nikolaj Salomon Vang.

- Tre måneder op til din skiferie, hvor du får arbejdet kroppen igennem, er godt givet ud. Der er ikke noget som ømme ben, der gør, at man ikke kan køre mere efter frokost, siger han.

Fysioterapeut Magnus Balling anbefaler, at man starter med at kigge på sin grundform, inden man tilrettelægger sit træningsforløb. Jo mindre aktiv, man har været i løbet af året, jo vigtigere er det at komme i gang.

Det skyldes kroppens adaptationsfase, forklarer han.

- Muskulaturen, leddene og senerne skal lige vænnes til at tage imod belastning. Og det kan tage op til otte uger. Så går du i gang ti uger før ferien, får du først den fulde effekt af træningen de sidste to uger, siger han.

Både Magnus Balling og Nikolaj Salomon Vang peger på, at du skal gå efter at træne dine baller og ben - det gælder særligt forsiden og bagsiden af lårene og haserne.

Og så er det mindst lige så vigtigt at træne dine coremuskler, som består af både dine ryg- og mavemuskler.

- I skiløb bruger du coremusklerne virkelig meget, og spænder du ikke i maven, så fungerer det ikke, siger Nikolaj Salomon Vang.

Fysioterapeut Magnus Balling er fortaler for øvelser, der træner store dele af kroppen på samme tid, fordi du bruger hele kroppen, når du står på ski.

Kan du komme i nærheden af en kettlebell, er øvelser som "swing" og "snatch" gode, foreslår han.

- Det kan også være almindelige squats eller lunges, som er gode til at aktivere de store muskelgrupper samtidig. Alt efter ens alder kan man også træne ved skiftevis at rejse sig fra og sætte sig på en stol, siger Magnus Balling.

Du kan også lægge dig i planke, der træner coremuskulaturen samt musklerne i ryg, skuldre, hofter og ben.

Og så er diverse balanceøvelser rigtig gode at huske, siger begge skieksperter.

Drømmer du om at mestre langrend, kan du benytte mange af de samme øvelser.

Du kan desuden stå på rulleski eller rulleskøjter for både at træne balance og udholdenhed, foreslår Magnus Balling.

Og er du så heldig, at dit lokale fitnesscenter har en skimaskine, er den perfekt til langrendstræning, fortæller Nikolaj Salomon Vang.

Når du er ankommet til De Franske Alper eller de norske fjelde, kan du ligeledes selv gøre en del for at undgå ømhed.

Det er nemlig rigtig godt at huske effektiv dynamisk opvarmning og mobilitetsøvelser både før og efter dagen på ski.

- Det er det, man nogle gange kalder cooldown, som hjælper på både restitution og fleksibilitet. Og det gør virkelig også noget for, at man ikke er så øm dagen efter, siger Nikolaj Salomon Vang.

/ritzau fokus/