Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

* Gløggens let sprittede og varme duft af krydderier passer perfekt til de søde æbleskiver.

* Skal du lave gløgg fra bunden, begynder du med at lave en såkaldt gløggekstrakt. En grundregel er at bruge halvanden gang sukker til mængden af vand. Julekrydderier som kanel og stjerneanis samt skallen og saften fra citrusfrugter skal også i. 

* Uanset om du selv laver ekstrakten fra bunden eller køber dig til en færdiglavet, er det bedst at bruge en vin fra en middel prisklasse.

* Nogle foretrækker gløggen mere mild, mens andre topper med spiritus i form af for eksempel akvavit, cognac eller rom.

* Drop endelig færdigblandingen med mandelsplitter og rosiner. Top hellere gløggen med frisksmuttede mandler og en økologisk appelsinskive.

Kilder: forfatter, bartender og udviklingschef hos Copenhagen Distillery Sune Urth og Malene Smidt Hertz, der er diplomuddannet i vin og spiritus fra det engelske vinakademi WSET.

/ritzau fokus/

Serveret med flormelis og syltetøj er æbleskiven blevet en velsmagende juletradition.

Selv om de velkendte æbleskiver fra frost er fast inventar hos mange, kan det lille runde stykke bagværk godt trænge til en opgradering.

Det mener Jonas Dahl Grue, der er konditor og blandt andet står bag bogen "Kager lille mormor".

Han opfordrer til, at du går i en bue uden om frysedisken og i stedet kaster dig ud i den hjemmelavede kunst.

- Man kan pifte æbleskiver op på mange måder, men bare ved at lave dem selv synes jeg, at de bliver markant bedre, siger Jonas Dahl Grue.

Første skridt er at anskaffe dig den karakteristiske æbleskivepande.

Dernæst skal du finde en opskrift, og her anbefaler Jonas Dahl Grue, at den indeholder piskede æggehvider, så æbleskiverne bliver dejligt luftige.

Middelvarme, masser af smør i panden og en strikke- eller spisepind til at vende med, så er du klar til at fylde hullerne i støbejernspanden med dej.

Du kan give dine hjemmelavede æbleskiver et klassisk løft ved at tilføje små stykker af æbler i dejen.

Og ved at rive lidt citron- eller appelsinskal i dejen sammen med nogle varme krydderier, får æbleskiven en smag, der minder mere om en brun- eller honningkage, fortæller Jonas Dahl Grue.

Tricket til at lave helt runde æbleskiver er at fylde formen godt op fra begyndelsen.

Og så er det ifølge Jonas Dahl Grue ikke nok at vende dejkuglerne en enkelt gang. De skal vendes lidt efter lidt, så de ikke bliver flade.

- Vil man virkelig gå i detaljer, så kan man have noget af sin dej i en sprøjtepose ved siden af. Så kan man fylde lidt ekstra i midten undervejs, siger han.

Er du ikke fristet af at kaste dig ud i projektet med hjemmelavede æbleskiver, er det ifølge konditoren let at gøre lidt ekstra ud af de frosne af slagsen.

Inspireret af den franske dessertklassiker profiteroles, kan du servere dem med is og chokoladesovs.

Flødeskum og lemon curd eller cremefraiche og hindbærmarmelade kan også gøre de småkedelige æbleskiver til en ny oplevelse.

Er du omvendt helt fortrolig med æbleskivepanden, kan du eksperimentere med at lave forskellige former for salte æbleskiver.

- Man kan gøre selve dejen lidt mere salt, og så kan man servere dem med for eksempel citronmayo, dild, cremefraiche, laks eller kaviar, siger Jonas Dahl Grue.

På den måde fungerer æbleskiverne lidt som blinis, forklarer konditoren, der selv ville servere dem som en forret til en af julens middage.

Du kan også fylde dem med ost og bacon eller æbler og flæsk, og så minder æbleskiverne om en form for kroketter - små friterede boller af kartoffelmos.

/ritzau fokus/

* Lotte Bidstrup er uddannet bankrådgiver og har arbejdet i finansbranchen. Hun er også uddannet coach.

* De seneste tre år har hun været selvstændig blandt andet med firmaet Pengecoachen, hvor hun vejleder i økonomi.

* Hun er 37 år og bor i Høje-Taastrup.

* Gift med Rasmus og har to piger på 9 og 7 år.

/ritzau fokus/