Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

* Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade på indersiden af skinnebenet, også kaldet knoglehindebetændelse. På fagsprog kaldes det medialt tibialt stresssyndrom eller "shin splints".

* Typiske symptomer er murrende smerter på indersiden af skinnebenet under og efter aktivitet. Ved fortsat træning kan smerterne tage til, så de også mærkes i hvile.

* Det opstår oftest ved gentagne belastninger som løb og spring. Fejlstillinger i fødder eller knæ, som for eksempel overpronation eller kalveknæ, kan også øge risikoen.

* Gode løbesko med stødabsorbering kan forebygge. Undgå for meget løb på hårdt underlag.

* Drop ikke træning fuldstændig, hvis du får problemer med skinnebenene. Find alternative måder at dyrke sport på, som for eksempel cykling eller spinning. På den måde kan du stadig lave konditionstræning, men undgå hård belastning.

Kilder: sundhed.dk og Simon Døssing.

/ritzau fokus/

Skinnebenssmerter kan hurtigt sætte en stopper for selv den bedste løberutine - og det kan være frustrerende.

Det betyder dog ikke, at du skal stoppe din træning, tværtimod.

Hvis du gør det, vil musklerne ikke blive trænet, og så øges risikoen for, at smerten vender tilbage, når du øger intensiteten igen.

Det forklarer Simon Døssing, der er overlæge på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

- Det nytter ikke at lægge sig på sofaen og forvente, at problemet forsvinder, for det gør det faktisk værre. Du skal lave nogle øvelser, der træner skinnebensmusklen på en kontrolleret måde og undgår at belaste på en måde, der gør ondt.

- Hvis du var i en god rytme, skal du ikke stoppe med at dyrke sport. Man kan sige, at det i stedet handler om at træne rundt om problemet, siger Simon Døssing.

Han fortæller, at det kan være svært at blive klog på problemet, fordi betegnelsen "skinnebensbetændelse" langt fra fortæller hele historien.

- Når man hører ordet betændelse, er det naturligt at tro, at bakterier er årsagen, men det er faktisk ikke tilfældet. Derfor er det noget misvisende, når der refereres til skinnebensbetændelse.

På fagsprog betegnes diagnosen ofte som MTSS - medialt tibialt stresssyndrom - eller som en overbelastning på indersiden af underbenet.

- I virkeligheden opstår smerten, fordi overgangen mellem lægmusklen og skinnebensknoglen bliver overbelastet. Derfor er det især løbere, boldspillere og gymnaster, der bliver ramt, siger han.

Simon Døssing fortæller, at skinnebensbetændelse er den hyppigste årsag til overbelastningsskader i underbenet, men også en af de sportsskader, der er lettest at diagnosticere.

- Smerten føles som en skarp, murrende smerte på selve skinnebensknoglen. Det er det, du mærker, hvis du overbelaster musklen, siger han.

Selv om det ikke er svært at finde ud af, hvad problemet er, er det straks værre, når det kommer til at finde en løsning.

- Desværre er det bare virkelig svært at komme af med, fordi det er en af de overbelastningsskader, hvor der er størst risiko for recidiv - altså at problemet vil vende tilbage, og det sker for mange.

- Det, man kan gøre, er at forstå, hvorfor det opstår, og bruge den viden til at undgå overbelastning. Det er den eneste vej frem, siger Simon Døssing.

Den forklaring understøttes af Karen Kotila, som er specialist i sportsfysioterapi og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Fysioterapi.

- Det handler simpelthen om at mindske belastningen på skinnebenene, mens du stadig forsøger at stimulere dem, siger hun.

Problemet opstår ofte, hvis du øger intensiteten eller hyppigheden af din løbetræning for hurtigt. Det kunne for eksempel være i forbindelse med maratontræning eller lignende.

- Du kan i stedet variere cardio med cykling eller løb i vand i en periode. På den måde får du stadig samme træning, men uden at lægge unødvendigt pres på dine skinneben, lyder det fra Karen Kotila.

- Øvelser som hælløft kan indgå i et forløb, men det er ikke en behandlingsform i sig selv. Når vi taler om MTSS, handler det om at tilpasse sin træning efter, hvad muskel og knogle kan holde til, siger Karen Kotila.

Hun forklarer, at nøglen til at kunne gøre en forskel er at ramme den optimale belastning i sin muskeltræning.

/ritzau fokus/

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/