Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

 Seneste Forbrug og sundhed

20/11/2025 - 11:16

FAKTA: Tjek produkter med arganolie

* Arganolie bruges i mange hår- og hudplejeprodukter og skulle efter sigende have en plejende effekt. 

* Men mange af de hårolier, der markedsføres som "Argan oil", indeholder kun ganske lidt af de gyldne dråber.

* Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået en række af disse hårolier, og her udgør arganolie under 25 procent af indholdet i flere af dem. 

* Det er ifølge konstitueret projektchef Christel Søgaard Kirkeby en god idé at være lidt kritisk og tjekke produktets indhold. 

* På bagsiden af flasken skal du kigge efter betegnelsen "argania spinosa kernel oil". Jo længere nede det står på ingredienslisten, desto mindre er der i.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi og konstitueret chefrådgiver og testsansvarlig Christel Søgaard Kirkeby. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

20/11/2025 - 10:00

Din hårolies blødgørende effekt kan gøre mere skade end gavn

Annette Riedl/Ritzau Scanpix

Mange hårolier lover tykkere, længere og mere glansfyldt hår. Men det er klogt at tjekke flaskens etiketter, hvis du gerne vil undgå uønsket kemi.

Det kan være let at lade sig forføre af håroliers lovende kvaliteter.

Men i flere af de mest populære hårolier gemmer de blødgørende dråber også på en række problematiske stoffer.

Det viser en ny test, der er lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Nogle af de stoffer, der skiller sig ud i testen, er en gruppe af kemikalier, der kaldes siloxaner.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er en type silikonestoffer, som har været meget populære i blandt andet hårolie, fordi det kan have en blødgørende effekt for håret.

- Der findes mange forskellige siloxaner, og det de har tilfælles er, at de er miljøbelastende, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stofferne fordamper fra håret og ender i jorden og vandmiljøet, hvor de har meget svært ved at blive nedbrudt.

Af samme årsag er flere siloxaner på EU's liste over særligt problematiske kemikalier.

- Nogle af dem er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de kan påvirke vores hormonbalance og potentielt give uønskede effekter, siger projektchefen.

Christel Søgaard Kirkebys råd er simpelt, nemlig at du skal kaste et blik på produktets ingrediensliste.

De mest problematiske siloxaner optræder ifølge projektchefen under navnene: cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone og trisiloxane.

For lettere at kunne overskue indholdet kan du bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du scanner produktet.

Her vil en hårolie, som indeholder siloxaner, blive markeret med en C-kolbe, der er den dårligste bedømmelse, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Produkter med C-kolben indeholder stoffer, der for det meste er lovlige, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv.

Men de bidrager ifølge Forbrugerrådet Tænk til din udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Selv om det skulle vise sig, at din faste hårrutine inkluderer en enkelt hårolie med siloxaner, behøver du dog ikke at smide den ud med det samme.

- Det handler meget mere om, hvad du generelt bliver udsat for i din hverdag med alle de produkter, du bruger, siger Christel Søgaard Kirkeby.

I Kemiluppen findes der 157 hårolier, der er testet for uønsket kemi.

94 af dem får C-kolben, mens kun 8 hårolier lever op til kravene for A-kolben - den bedste kemibedømmelse.

Hvis du vil undgå de problematiske stoffer, er det vigtigste, at du lægger mærke til indholdet, næste gang du putter hårolie i kurven.

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er ifølge Miljøstyrelsen underlagt et fælles regelsæt.

EU har besluttet, at der fra 6. juni 2027 kun må være op til 0,1 procent af de mest problematiske siloxaner i kosmetik og plejeprodukter.

I hårolierne, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har testet, er siloxanerne ofte den primære ingrediens.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er Svanemærket eller lever op til samme standard.

Der er nemlig krav til, at de ikke må indeholde de problematiske stoffer.

Rådet gælder især for de basisprodukter, du bruger jævnligt og i store mængder derhjemme, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Er du gravid, eller har du ønsker om at blive det, kan det ifølge Christel Søgaard Kirkeby også være en god idé at gøre lidt ekstra for at undgå stofferne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

20/11/2025 - 08:00

FAKTA: Fedtsyrer skifter med årstiderne

* Planter og dyr i det fri justerer naturligt deres indhold af fedtsyrer, når årstiderne skifter. Det begynder i planterne, der så at sige frostsikrer sig selv ved at skrue op for de flerumættede fedtsyrer. 

* De flerumættede fedtsyrer bliver så automatisk overført til de dyr, der spiser planterne, og sådan fortsætter det gennem hele fødekæden.

* Mættet fedt øger kroppens niveau af kolesterol og fremmer åreforkalkning og blodpropper, mens umættet fedt generelt har den omvendte effekt.

* Mens mættet fedt findes i blandt andet mejeriprodukter og kød, findes det umættede fedt hovedsageligt i fisk og planter.

Kilder: Hjerteforeningen og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

20/11/2025 - 08:00

Sådan bliver du bedre til at spise efter dit indre ur

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Maden på din tallerken kan have betydning for, om dit biologiske ur tikker i takt med årstiderne, og det kan påvirke din sundhed, vurderer forskere.

Du risikerer at give dig selv biologisk jetlag, hvis du året rundt spiser, som var det sommer. Sådan lyder perspektivet i et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, hvor forskere har lavet forsøg med mus.

Forsøgene viser, at det ikke kun er sollys, der påvirker de små musekroppes evne til at tilpasse sig årstidsskift - også kosten spiller ind. Musene, der fik en vinterdiæt, var simpelthen hurtigere til at tilpasse sig vinterens døgnrytme end musene, der fik sommermad.

Det skyldes, at efterårets og vinterens fødevarer er rige på flerumættede fedtsyrer, forklarer forsker og professor Thomas Mandrup-Poulsen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, som er en af folkene bag det nye studie.

- Hvis vi kan oversætte det til mennesker, betyder det jo, at den mad, vi spiser, er med til at bestemme, hvor nemt vi har ved at tilpasse os årstidernes skiften, siger han.

Når din krop er ude af sync med årstidens fødevarer, temperaturer og mængde af lys, er du blandt andet i større risiko for at udvikle diabetes, hjerte-kar-sygdomme og bestemte typer af kræft.

Thomas Mandrup-Poulsen understreger, at der er behov for mere forskning på området. Men hvis mennesker har det som musene, så er der ifølge ham og hans forskerkolleger alt mulig grund til at droppe jordbærrene om vinteren og lade måltiderne rette sig efter, hvad der er i sæson.

Det kræver dog en bevidsthed om, hvad der naturligt vokser hvornår.

- Jeg testede mig selv den anden dag, da jeg var ude at købe ind: "Hvis jeg nu skal vælge sæsonens råvarer, hvad skal jeg så vælge?". Jeg ramte rigtigt på knoldselleri og grønkål, men jeg var helt skæv på spinat, fortæller Thomas Mandrup-Poulsen.

En øget bevidsthed og lidt ekstra nysgerrighed, når du bevæger dig rundt i supermarkedet, er første skridt mod at spise mere efter årstidernes rytme. Det siger Louise Beck Brønnum, der er gastrofysiker, kogebogsforfatter og partner i madudviklingsvirksomheden Koststudio.

- Jeg tror, at mange danskere beslutter sig for, hvad de skal spise, inden de går ud ad døren, og handler efter det, og det tager ofte udgangspunkt i en eller anden form for kød. Her kan man jo prøve at udfordre sig selv en smule, lyder det fra madkenderen.

Hun foreslår, at du går en runde i butikkens grøntafdeling, vælger en danskdyrket grøntsag, som du synes, ser spændende ud, og lader måltidet kredse om denne grøntsag.

Det kan for eksempel være porre, hokkaidogræskar, blomkål eller rødbede, der alle hører efteråret til.

- Du kan lave en lækker porretærte eller en græskarsuppe. Det behøver hverken være svært eller dyrt, understreger Louise Beck Brønnum, der også minder om, at fisk er en sæsonvare.

I efteråret og vinteren igennem er for eksempel blåmuslinger, sild og østers i sæson.

En anden vigtig pointe, når det handler om at spise sæsonbaseret, er at prøve at spise så lokalt som muligt.

- Du kan prøve at søge på lokale gårde, der dyrker skøn frugt og grønt lige i nærheden, og støtte dem. De kæmper virkelig en kamp i de her år, hvor den danske frugt- og grøntproduktion bare går nedad, siger Louise Beck Brønnum.

Hun medgiver, at det i en travl hverdag kan være svært at finde overskuddet til at række ud til lokale grøntsagsavlere eller besøge lokale grøntmarkeder.

- Men så kan man måske have et mål om, at det er noget, man prøver at gøre i weekenden, og at man så i hverdagen øver sig på at være nysgerrig i supermarkedet og vælge danske fødevarer, der sprudler af liv.

Kød er lidt sværere at placere i sæson. For at en oksekødbøf kan karakteriseres som sæsonbaseret, kræver det, at kvæget har spist foder, der er produceret lokalt og følger årstiderne.

Her opfordrer Louise Beck Brønnum dig derfor også til at tænke i nye baner. Det kan her i efteråret være ved at skifte oksekødet ud med vildt, såsom fasan og rådyr.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/11/2025 - 08:00

FAKTA: Det må du i naturen

Her er et udpluk af reglerne for, hvad du må i de danske skove. 

I de offentligt ejede skove må du: 

* Færdes til fods overalt i skoven - både på veje, stier og i skovbunden. 

* Samle nødder, bær, kogler, svampe, blomster, grene, mos og lav fra skovbunden til eget forbrug. 

* Bruge åben ild eller kogeapparater ved bålpladser eller i friteltningsskove. 

* Kælke og løbe på ski på veje, stier og i skovbunden. 

* Skøjte og færdes på is, medmindre andet fremgår af skiltning. 

I de privatejede skove må du: 

* Færdes til fods og cykle på egnede veje og stier fra klokken 6.00 til solnedgang. 

* Kun færdes til fods eller opholde dig i skovbunden, hvis du har spurgt ejeren om lov. 

* Samle nødder, bær, kogler med mere til eget forbrug, hvis du kan nå dem fra stier eller veje. 

Kilde: Friluftsrådet. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

20/11/2025 - 11:16

Din hårolies blødgørende effekt kan gøre mere skade end gavn

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Mange hårolier lover tykkere, længere og mere glansfyldt hår. Men det er klogt at tjekke flaskens etiketter, hvis du gerne vil undgå uønsket kemi.

Det kan være let at lade sig forføre af håroliers lovende kvaliteter.

Men i flere af de mest populære hårolier gemmer de blødgørende dråber også på en række problematiske stoffer.

Det viser en ny test, der er lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Nogle af de stoffer, der skiller sig ud i testen, er en gruppe af kemikalier, der kaldes siloxaner.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er en type silikonestoffer, som har været meget populære i blandt andet hårolie, fordi det kan have en blødgørende effekt for håret.

- Der findes mange forskellige siloxaner, og det de har tilfælles er, at de er miljøbelastende, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stofferne fordamper fra håret og ender i jorden og vandmiljøet, hvor de har meget svært ved at blive nedbrudt.

Af samme årsag er flere siloxaner på EU's liste over særligt problematiske kemikalier.

- Nogle af dem er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de kan påvirke vores hormonbalance og potentielt give uønskede effekter, siger projektchefen.

Christel Søgaard Kirkebys råd er simpelt, nemlig at du skal kaste et blik på produktets ingrediensliste.

De mest problematiske siloxaner optræder ifølge projektchefen under navnene: cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone og trisiloxane.

For lettere at kunne overskue indholdet kan du bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du scanner produktet.

Her vil en hårolie, som indeholder siloxaner, blive markeret med en C-kolbe, der er den dårligste bedømmelse, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Produkter med C-kolben indeholder stoffer, der for det meste er lovlige, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv.

Men de bidrager ifølge Forbrugerrådet Tænk til din udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Selv om det skulle vise sig, at din faste hårrutine inkluderer en enkelt hårolie med siloxaner, behøver du dog ikke at smide den ud med det samme.

- Det handler meget mere om, hvad du generelt bliver udsat for i din hverdag med alle de produkter, du bruger, siger Christel Søgaard Kirkeby.

I Kemiluppen findes der 157 hårolier, der er testet for uønsket kemi.

94 af dem får C-kolben, mens kun 8 hårolier lever op til kravene for A-kolben - den bedste kemibedømmelse.

Hvis du vil undgå de problematiske stoffer, er det vigtigste, at du lægger mærke til indholdet, næste gang du putter hårolie i kurven.

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er ifølge Miljøstyrelsen underlagt et fælles regelsæt.

EU har besluttet, at der fra 6. juni 2027 kun må være op til 0,1 procent af de mest problematiske siloxaner i kosmetik og plejeprodukter.

I hårolierne, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har testet, er siloxanerne ofte den primære ingrediens.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er Svanemærket eller lever op til samme standard.

Der er nemlig krav til, at de ikke må indeholde de problematiske stoffer.

Rådet gælder især for de basisprodukter, du bruger jævnligt og i store mængder derhjemme, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Er du gravid, eller har du ønsker om at blive det, kan det ifølge Christel Søgaard Kirkeby også være en god idé at gøre lidt ekstra for at undgå stofferne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

20/11/2025 - 10:00

FAKTA: Tjek produkter med arganoile

* Arganolie bruges i mange hår- og hudplejeprodukter og skulle efter sigende have en plejende effekt. 

* Men mange af de hårolier, der markedsføres som "Argan oil", indeholder kun ganske lidt af de gyldne dråber.

* Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået en række af disse hårolier, og her udgør arganolie under 25 procent af indholdet i flere af dem. 

* Det er ifølge konstitueret projektchef Christel Søgaard Kirkeby en god idé at være lidt kritisk og tjekke produktets indhold. 

* På bagsiden af flasken skal du kigge efter betegnelsen "argania spinosa kernel oil". Jo længere nede det står på ingredienslisten, desto mindre er der i.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi og konstitueret chefrådgiver og testsansvarlig Christel Søgaard Kirkeby. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>