Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

 Seneste Forbrug og sundhed

22/10/2019 - 13:00

FAKTA: Det betyder betegnelserne

- Sukkerfri eller uden sukker: Der må højst må være 0,5 gram sukkerarter per 100 gram eller 100 milliliter af fødevaren.

- Lavt indhold af sukker: Indholdet af sukkerarter må højst være 5 gram per 100 gram - og højst 2,5 gram per 100 milliliter i drikkevarer.

- Reduceret indhold eller mindre sukker: Indholdet af sukkerarter skal være mindst 30 procent mindre sammenlignet med lignende produkter. Energiindholdet skal enten være lavere eller tilsvarende.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 11:00

FAKTA: Eksempler på dele-tjenester

- Bil: GoMore, Snappcar, Pendlernet.

- Camping: Camptravel.

- Bolig: AirBnb.

- Båd: Boatflex.

- Tøj: Veras, Resecond, RentAtrend.

- Børnetøj: Vigga.

- Frø og have: Del jorden, Frø Popup, Floragora.

- Naboliv: Naboskab, Nabobørsen.

- Kæledyrspasning: Dogley.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 11:00

Deleøkonomien skal bruges rigtigt for at være grøn

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Deleøkonomi har gjort sin entré i hverdagen og er nu meget mere end Airbnb-boliger og Gomore-lejebiler. Din måde at bruge den har stor betydning for aftrykket.

Børnetøjet kan lejes, indtil junior er vokset ud af det. Bilen bliver fundet på en app, de dage, det er nødvendigt. Og når der er ferie på programmet, kan I leje jer ind i andres bolig, campingvogn eller måske deres båd.

Deleøkonomien ikke bare blomstrer - den vokser vildt ind i stadig flere aspekter af vores hverdag.

Deleøkonomiske tjenester er sådan set ikke nogen ny opfindelse. Du har stensikkert lånt bøger, film eller spil på biblioteket. Måske vasker du også tøj i andelsforeningens fællesvaskeri - eller på et møntvaskeri i gaden. Ellers har du nok lejet en bil på ferien i Sydeuropa.

Nu er deleøkonomien også blevet digital og global. Og det er vel ganske grønt. Eller hvad?

I sin grundtanke er deleøkonomien ressourcebesparende og dermed klimavenlig. Hvis vi for eksempel er flere om at dele bilerne, så kan vi spare hele den udledende produktion af nogle nye biler.

Men vi mangler viden om, hvem der egentlig gør brug af ordningerne - og hvorfor. Det fortæller Michael Søgaard Jørgensen, som er lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med cirkulær økonomi.

- Hvorfor bruger folk for eksempel en deletransportordning? Har de solgt deres bil? Er det i stedet for bil nummer to? Og hvis det er det, er alternativet så at køre på cykel eller tage en taxa?, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Uden den grundlæggende viden er det svært at komme med forkromede konklusioner. For vi ved faktisk ikke, hvordan delebilsordninger påvirker folks brug af forskellige former for biler.

Men hvis delebilordningen erstatter købet af bil nummer to, er der virkelig smæk for skillingen på den grønne konto.

En anden overvejelse ved de deleøkonomiske tjenester er, om de får skabt et nyt forbrug eller en ny udledning, som ellers ikke ville have været der, fortæller Klaus Æ. Mogensen, som er seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning med speciale i teknologi.

- Når man kører med nogle, der alligevel skal køre den tur, så er det et rigtig godt eksempel på deleøkonomi, siger Klaus Æ. Mogensen.

Men hvis du lejer en DriveNow-bil i stedet for at cykle, er der ikke vundet noget på klimakontoen.

Den grønne tænketank Concito skriver i en rapport om deleøkonomien, at det også handler om at være opmærksom på "rebound"-effekten. Det vil sige, om man sparer penge, som så bare bliver brugt på overflødigt forbrug.

Langt hen ad vejen er deleøkonomiens succes et spørgsmål om bekvemmelighed, mener Klaus Æ. Mogensen. Det skal være let og ligetil at finde en delebil i området. Ellers er der ikke nogen, der bytter egen bil ud til fordel for en delemodel.

Til gengæld kan man få nogle af de samme fordele som ved at bo i lejelejlighed - nemlig at man slipper for de praktiske pligter som reparationer og forsikringer.

Det gør sig også gældende på det spirende marked for nye måder at have bil på, som bevæger sig på grænsen af det deleøkonomiske felt. For at købe en ny bil er aldrig en god investering - og med eksempelvis leasing slipper man for en række af de uundgåelige udgifter, der følger med som bilejer.

Derfor bliver det også mere udbredt at leje, lease eller have abonnement i stedet for at eje en bil.

For at få en idé om hvordan tingene vil udvikle sig herhjemme, behøver du ikke nogen spåkugle. Tit er det faktisk nok at tage et kig uden for den danske andedam.

For hvis der er et sted på kloden, der gerne giver et praj om den retning, vi kan forvente at bevæge os i, så er det under det vajende Stars and Stripes-flag.

Og i USA er tingene selvfølgelig allerede både større og vildere. Her kan du for eksempel bruge deleøkonomiske tjenester til at udleje din swimmingpool eller dit privatfly.

Selv om det nok næppe er de højder, vi når i Danmark, så tegner det nogle tydelige tendenser.

Bilen behøver nemlig ikke bare være en ressource for familien selv. Den kan også være til gavn for andre - og en indtægtskilde for ejeren selv. Og når bilerne bliver selvkørende, forudser fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, at det virkelig rykker udviklingen på det område.

- Vi får formentlig snart robotbiler, og så kommer der til at ske noget. Så kan man tilkalde den nærmeste bil - i stedet for selv at skulle komme hen til den. Man kan forestille sig, at når man selv er blevet kørt på arbejde, kan man slå den til som en slags taxavogn og lade den køre rundt på vejene.

- Omvendt kan det betyde, at en masse biler kører tomme rundt for at samle nogen op. Det betyder flere biler og mere trængsel, siger fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 08:00

FAKTA: Små virksomheder rykker på sociale medier

- 54 procent af danske virksomheder bruger sociale medier i deres rekruttering. Det kan være deling af jobopslag eller research på ansøgere.

- Tallet er fordoblet siden 2014, hvor det kun var hver fjerde virksomhed, der brugte sociale medier til rekruttering.

- Særligt mindre virksomheder er stormet frem og har mere end fordoblet deres digitale rekruttering på fem år.

- Samtidig har erhverv som industri, bygge og anlæg rykket sig mest. Tre gange så mange indenfor dette felt bruger i dag sociale medier til rekruttering.

Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Industri, dibusiness.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 08:00

Din Facebook-profil kan skræmme nye arbejdsgivere væk

Denis Charlet/Ritzau Scanpix

Flere virksomheder bruger sociale medier til rekruttering. Læs her, hvordan du giver et godt forhåndsindtryk - og hvad du aldrig må gøre.

Stadig flere chefer snuser rundt på Facebook, LinkedIn og Instagram, når de skal finde nye medarbejdere.

Og faktisk bruger mere end halvdelen af alle danske virksomheder sociale medier som led i deres rekrutteringsproces, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Derfor er man nødt til at sætte sig i arbejdsgiverens sted og kigge på, hvad det er for et digitalt førstehåndsindtryk, de vil få, siger Astrid Haug, der er digital rådgiver i brandingbureauet Astrid Haug Bureau.

Start med at google dig selv og se, hvad der dukker op.

- Måske dukker der en gammel, inaktiv Twitter-profil op, hvor man engang har ytret nogle stærke holdninger, som den kommende arbejdsplads vil studse over, siger hun.

Lav også en googlesøgning på billeder.

- Google vil tit hive nogle billeder frem fra sociale medier, forklarer Morten Vium, der rådgiver om LinkedIn og digitale relationer i Netværksakademiet.

- Det kan være godt lige at tjekke, for det vil være de samme billeder, arbejdsgiveren ser, siger han.

Det kan også være, at du er typen, som deltager eller har deltaget i en masse debatter på sociale medier. Det kan både være negativt og positivt alt efter jobtype og indhold.

- Men det afgørende er, at man tænker over, hvad man signalerer, siger Morten Vium.

Hvis du skriver i din ansøgning, at du er skrap til nye medier, kan sociale medier være et fint udstillingsvindue.

Men hvis du skriver, at du er rolig og pligtopfyldende, kan vrede tweets sende det modsatte signal.

- Så det vigtigste er ikke, hvad man foretager sig på sociale medier, men at der er sammenhæng mellem ens ansøgning og adfærd på sociale medier. Ellers kan arbejdsgiveren i værste fald føle sig snydt, siger Morten Vium.

Det betyder ikke, at du skal lægge fuldstændig bånd på dig selv. For du må gerne være blevet ældre, siden du oprettede sin blog i 00’erne. Og du må gerne vise noget af din privatperson på sociale medier.

- Hvis man skriver i sin ansøgning, at man er kreativ, udadvendt og god til sociale medier, men der ingenting ligger online, kan det også virke lidt mærkeligt, siger Astrid Haug.

Morten Vium vurderer, at det i virkeligheden er mere end halvdelen af virksomhederne, der kigger på sociale medier, før de ansætter folk.

- Halvdelen bruger det som rekrutteringsværktøj. Men hvis man spurgte, hvor mange der bruger det til et baggrundstjek - for lige at se personen an før samtalerne - er tallet formentlig højere, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 01:00

Sukkerfri? Sødestof kan omdannes til sukker i din krop

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der kan være en skjult hage ved produkter, der indeholder sødestoffer.

Når du læser ordet sukkerfri, så er du nok ikke i tvivl om, hvad det betyder. Der er ikke sukker i.

Men sandheden er ikke helt så simpel endda.

Der er nemlig forskel på sødestoffer, og nogle kan godt give blodsukkerstigninger - selv om der står sukkerfri på pakken.

- Vi deler sødestofferne ind i to grupper. Dem, der ikke giver noget energi og ikke påvirker blodsukkeret. Og så dem, der giver lidt energi og derved også påvirker blodsukkeret, fortæller diætist Cecilie Sandvad, som er rådgivningskonsulent hos Diabetesforeningen.

De er henholdsvis stærkt sødende og svagt sødende. Det henviser til, om sødestofferne søder lige så meget som sukker eller mere.

Dem, der påvirker blodsukkeret en smule, kaldes sukkeralkoholer. Deres navne ender typisk på -ol, og det er ofte dem, der bruges i sukkerfrit slik eller sukkerfri is, fortæller Cecilie Sandvad.

- Det bliver optaget på en anden måde, der foregår langsommere. Cirka halvdelen bliver nedbrudt og omdannet til sukker, siger Cecilie Sandvad.

Til gengæld skal der så ofte bruges større mængder for at søde lige så meget, tilføjer hun.

- Man skal holde sig for øje, at sukkeralkoholer stadig indeholder energi. De smager og opfører sig ikke på samme måde som sukker, så producenterne tilføjer ofte fyldstoffer - blandt andet fedt - til produktet for at opnå samme konsistens.

- På den måde ender et produkt uden tilsat sukker ofte med at indeholde lige så meget energi som et lignende produkt med tilsat sukker. Det er lidt en skjult hage. Der er derfor energimæssigt ikke altid noget at hente for en person, der spiser de produkter i vægttabsøjemed, siger Cecilie Sandvad.

Den del af indholdet fra sødestoffet, der ikke nedbrydes til glukose, fortsætter videre til tyktarmen, hvor det bliver fermenteret.

Og det betyder, at spiser man meget af det, kan man få ondt i maven og opleve en afførende effekt.

Effekten kender du måske fra at have spist meget lakrids eller mad med rigtig mange kostfibre.

Du skal helst ikke indtage mere end 25 gram sukkeralkoholer ad gangen. og ikke mere end 50 gram fordelt over hele dagen.

Det skal fremgå af indpakningen, hvis produktet indeholder sødemidler.

- Alle sødestoffer, der er anvendt i en fødevare, skal mærkes i ingredienslisten med tilsætningsstofkategori (sødestof) og E-nummer eller navn - for eksempel E951 eller aspartam.

- Derudover skal der stå "tilsat sødestof" eller "tilsat sødestof og sukker", oplyser Fødevarestyrelsen.

Stærkt sødende sødemidler - som aspartam og saccharin - søder mange gange mere end sukker - op til flere hundrede gange mere - og derfor fylder de ikke nær så meget i produktet, fortæller Cecilie Sandvad.

Derfor kan der være brug for fyldstoffer og stoffer til at give en konsistens, der minder mere om det produkt, forbrugeren er vant til.

Effekten af nogle af de stærkt sødende sødemidler har været omdiskuteret.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

22/10/2019 - 11:00

FAKTA: Naboskabet er også blevet digitalt

- Naboskab er mere end fællesskabet på din villavej. Du kan faktisk få et helt fysisk naboskab, hvor I eksempelvis kan opbevare haveredskaber eller grilludstyr til deling.

- Skabet er udstyret med en kode, så uvedkommende ikke kan komme ind til sagerne - og så I selv kan se, hvem der sidst lånte den hækkeklipper, der nu mangler.

- Der er også lokale tiltag som i Søborg Grundejerforening, hvor beboerne på villavejene kan bruge de fælles haveredskaber.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>