Som kunde i flere af landets supermarkeder kan du nu smide en ny slags kødfars i indkøbskurven.

Dagligvarekoncernen Salling Group, der driver butikkerne Bilka, Netto og Føtex, tilbyder nemlig et nyt produkt, som er en blanding af okse og kylling.

I forbindelse med lanceringen af det nye kødprodukt har Salling Group lagt vægt på, at blandingen er et mere klimavenligt valg end den rene oksefars.

Koncernen henviser her til Fødevarestyrelsens kostråd, der råder os alle til at skrue ned for kødforbruget.

Og det er rigtigt nok, at blandingen udleder mindre CO2 end oksefars. Det siger Michael Minter, der er programchef for tænketanken Concitos program for fødevareforbrug.

- Man kan godt sige, at det er mere klimavenligt end 100 procent oksefars, men man kan ikke sige, at det er decideret klimavenligt, siger han og peger på, at for eksempel blandingen af oksekød og gris har et lavere CO2-aftryk end kombinationen af oksekød og kylling.

- Det skyldes, at hakket svinekød indeholder flere ukurante udskæringer, der er billige, og dem er der ikke meget af på en kylling, fortæller Michael Minter.

Hvis du har et ønske om at spise så klimavenligt som muligt, kan du ifølge ham med fordel vælge en plantefars, der ifølge Concitos beregninger har det absolut laveste klimaaftryk af alle farsprodukterne med 0,8 kilo CO2 per kilo produkt.

Blandt kødfarsvarianterne er de mest klimavenlige af slagsen fiskefars, ren svinefars og ren kyllingefars. De udleder henholdsvis 2,8, 3,8 og 5,8 kilo CO2 per kilo fars.

Til sammenligning udleder okse- og kyllingefarsen 26 kilo CO2 per kilo fars.

Salling Group har i øvrigt også lanceret et nyt produkt, der består af 65 procent oksekød og 35 procent ærteprotein.

- Fordi der er mest oksefars i blandingen, ligger klimaaftrykket på 30 kilo per kilo produkt. Det er en forbedring i forhold til rent oksekød, men det kan på ingen måde kaldes klimavenligt, lyder det fra Michael Minter.

Han understreger, at beregningerne fra Concito udelukkende kigger på produkternes klimabelastning.

- Der er mange andre miljøparametre, man bør være opmærksom på i sine valg af fødevarer, siger Michael Minter og nævner blandt andet biodiversitet og dyrevelfærd som faktorer, der også er vigtige at tage højde for.

Når det gælder tilberedningen af den nye form for fars, skal du blot følge de gode råd, der knytter sig til henholdsvis hakket oksekød og hakket kylling.

Det siger Charlotte Kølln, der er sektionsleder hos afdelingen for fødevaresikkerhed ved ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Som udgangspunkt anbefaler vi, at man altid gennemsteger hakket okse- og kyllingekød, så man er sikker på, at det er tilberedt helt ind i midten af kødet, siger hun.

Det sikrer, at du får bugt med eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier. Ud over salmonella kan kyllingefars også gemme på bakterien campylobacter. Dem får du udryddet ved gennemstegning. Konkret anbefales det, at kødet opvarmes til 70-75 grader.

- Det er vigtigt, fordi du kan blive rigtig syg af for eksempel campylobacter eller salmonella med ondt i maven, opkast og utilpashed, siger Charlotte Kølln.

Derudover tilføjer hun, at det altid er vigtigt at vaske hænder ofte, når du laver mad med råt kød, og at du holder knive og skærebrætter, der har været i kontakt med kødet, adskilt fra eventuelle grøntsager.

/ritzau fokus/

* I sin første nytårstale nævnte kong Frederik frivillighed.

* Blandt andet sagde han:

- Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecaféen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud.

- Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.

* Kong Frederik takkede også de frivillige, der sidste år hjalp til med at afvikle det årlige motionsløb Royal Run.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau fokus/

Skal du være besøgsven, arbejde som mentor eller være med til at drive en genbrugsbutik?

Mulighederne er mange, hvis du gerne vil være frivillig. Og der er flere gode grunde til at springe ud i det frivillige arbejde.

Det fortæller partner og chefkonsulent Marie Baad Holdt fra konsulentfirmaet Ingerfair, der rådgiver om arbejde med frivillige. Dertil arbejder hun selv som frivillig.

- Vi kan se i undersøgelser, som diverse organisationer selv står bag, at frivillige fortæller, at de får mere glæde og trivsel ind i deres liv. Og der er altid organisationer, der med kyshånd vil tage imod et godt engagement, siger hun.

Ønsker du selv at komme i gang som frivillig, er der flere ting, du med fordel kan lade dig guide af.

For det første peger chefkonsulenten på, at den indre motivation ofte er med til at engagere folk til at blive frivillige.

- Vi går i høj grad efter frivilligt arbejde, som betyder noget for os selv. For nogle handler det om noget, der ligger dem nært - som en mærkesag om klimaet, eller at ingen skal være ensomme, siger Marie Baad Holdt.

Hun råder også til, at du benytter muligheden til at lære personer, der ikke minder om dig selv, at kende.

Det kan være med til at udfordre dig på en positiv måde, fortæller chefkonsulenten.

Hun peger på, at vi typisk ses med personer, som vi kender fra barndommen, studietiden eller jobbet.

- I det hele taget er vi gode til at møde nogle, der minder utroligt meget om os selv. Der kan frivilligt arbejde gøre os nysgerrige på at møde nogle fra andre generationer, og som tænker helt anderledes end os selv, siger Marie Baad Holdt.

Generelt opfordrer hun til, at du går nysgerrigt til værks og kigger flere forskellige steder hen.

Det kan lede dig til et spændende sted, som du måske ikke havde hørt om i første omgang.

I den forbindelse anbefaler hun, at du tager et kig på hjemmesiden frivilligjob.dk, der er landets største jobportal for frivilligt arbejde.

Måske har du også tænkt over, hvor meget tid du egentlig har til det frivillige arbejde.

Marie Baad Holdt påpeger, at mange organisationer har mulighed for at være fleksible i forhold til, hvor ofte du er der.

- Så hvis man finder noget, der lyder rigtig spændende, kan man sagtens hive fat i organisationen og spørge, om der er mulighed for et fleksibelt engagement.

- Jeg er selv frivillig ved en rådgivningslinje, og jeg har et arbejdsliv, hvor mine uger aldrig er ens. Så nogle gange kan der gå tre uger mellem, at jeg har en vagt, og andre gange kan jeg tage tre vagter i streg, fortæller hun.

Marie Baad Holdt understreger samtidig, at der kan være former for frivilligt arbejde - for eksempel hvor du skal hjælpe et ungt menneske - der kræver, at du er der hver uge, og som derfor ikke er særlig fleksibelt.

/ritzau fokus/

* Fastelavnsbollen er et levn helt tilbage fra middelalderen, hvor katolikker fastede frem til påske. Inden fasten gik i gang, fyldte man sig med alle de gode sager, man snart skulle afstå fra.

* Hvede var dengang noget af det fineste, og derfor var hvedeboller det ypperste, man kunne spise inden fasten.

* Da reformationen afskaffede fasten, holdt danskerne fast i højtidens festlige elementer. Ungdommen festede og klædte sig ud, og madmor bagte hvedeboller.

* I løbet af 1800-tallet begyndte man at tilføje kardemomme og andre krydderier til hvedebollen, i 1950'erne kom cremen til, og herfra begynder fastelavnsbollerne at ligne dem, vi kender i dag.

Kilde: Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum.

/ritzau fokus/