Du kan sagtens skabe en velsmagende julemiddag uden andesteg og sprøde svær på menuen. Opskriften på succes er at sørge for masser af den dybe, runde og fyldige femte grundsmag - umami.

Sådan lyder det fra Camilla Skov, der er kogebogsforfatter og driver bloggen Vegetarisk Hverdag. Hun peger især på sovsen som et afgørende element.

- I min sovs bruger jeg tørrede svampe til at give umami. Det er rigtig godt, og så salter jeg med alt andet end salt. Soja, fiskesovs, miso, grøntsagsfond, måske en lille smule hvidløgspulver, det giver også umami. Det hele handler om balance og at gå forsigtigt frem, siger hun.

De tørrede svampe skal først blødes op i vand. Imens svitser du løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt dernæst fond og fløde, hak de udblødte svampe fint, og hæld dem i gryden.

Lad nu sovsen simre, og smag til med alt fra soja og rørsukker til dijonsennep.

- I min familie er det et af højdepunkterne til jul, at vi står og smager sovsen til. Det er simpelthen bare det bedste lille øjeblik på dagen. Så min opfordring vil være at gøre det til noget hyggeligt, I gør i fællesskab, lyder det fra Camilla Skov.

Til sidst kan svampene sies fra, så blot smagen bliver tilbage.

- Den smager jo selvfølgelig ikke af andesovs, men jeg synes, at den smager mindst lige så godt, siger hun.

Ud over sovsen er det ligeledes vigtigt at kreere en lækker form for køderstatning.

- Det kommer vi ikke rigtig udenom i et måltid, som traditionelt er koblet op på kød, og de mange følelser og minder, der er forbundet med det, understreger Camilla Skov.

Hun foreslår at hente inspiration fra Sverige og lave nogle vegetariske kødboller, der består af en fars, der kan laves af nødder, svampe, solsikkekerner og ost. Farsen rulles til boller, der først koges og siden steges, så de får en sprød skorpe.

- Det er igen en øvelse i at få arbejdet med tekstur og smag, så man opnår noget, der får samme rolle, som kødet ellers ville have haft, fortæller Camilla Skov og fortsætter:

- Du får umami og bitterhed fra nødderne og noget saftighed fra osten, mens solsikkekernerne giver noget knas at tygge på.

Herfra giver resten af måltidet sig selv, mener hun, med brunede kartofler og en saftig rødkål.

- I min familie har vi også altid lavet vaniljekogte æbler med ribsgelé, så de er en helt essentiel del af min jul, siger Camilla Skov.

/ritzau fokus/

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

De fleste har nok prøvet at have en tør fornemmelse i munden lige før en betydningsfuld tale eller op til eksamen. Bagefter har man ofte glemt alt om det igen.

Men for nogle er følelsen af mundtørhed mere permanent. Omkring hver femte i den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed ifølge Patienthåndbogen.

Og det kan give problemer for tænderne og mundhulen, fortæller Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

- Spyt er ret afgørende for, at vi kan opretholde en sund balance mellem mikroorganismerne i munden. For lav spytproduktion kan give ubalance i bakteriesammensætningen, så man lettere får huller i tænderne, siger hun og fortsætter:

- Man får også lettere syreskader på tænderne, når der ikke er tilstrækkeligt spyt til at fortynde og neutralisere de syrer, vi får ind i munden gennem mad og drikke, siger hun og tilføjer, at slimhinden i munden også lettere bliver ramt af infektioner - især svampeinfektioner - og sår.

Endelig kan for lidt spyt føre til problemer med at tale, synke og smage, forklarer professoren.

Mundtørhed opstår typisk som bivirkning til medicin. Det kan blandt andet være psykofarmaka, ADHD-medicin og stærke smertestillende lægemidler.

Det kan også være midler mod inkontinens, lægemidler til mave-tarm-systemet eller kvalmestillende lægemidler.

Formand for Tandlægeforeningen Torben Schønwaldt oplever, at flere tror, at det er medicinen, der kan ødelægge tænderne. Men medicinen påvirker altså ikke selve tanden, men spytproduktionen.

- En ren tand får ikke et hul. Men nogle omstændigheder gør, at det kan være sværere at holde tanden ren - for eksempel hvis du har for lidt spytdannelse.

- Så er det ikke sikkert, at det er nok at børste tænderne to minutter to gange om dagen. Så er det måske tre eller fire gange om dagen, siger Torben Schønwaldt.

Derudover bør man bruge tandtråd eller mellemrumsbørster for at holde mundhygiejnen helt i top, supplerer Anne Marie Lynge Pedersen.

Døjer man med følsomme og ømme slimhinder, kan det være en god idé at styre uden om tandpasta med skummemidlet natriumlaurylsulfat (SLS), som virker udtørrende.

Har man en ekstremt lav spytproduktion, kan man også få en recept på tandpasta med ekstra fluor.

Oplever du, at mundtørheden ikke går over og er generende, skal du henvende dig til din læge eller tandlæge, som kan henvise dig til udredning.

- Vi anbefaler, at man bliver undersøgt, hvis man har en oplevelse af at være mundtør dagligt i mere end tre måneder, og hvis mundtørheden påvirker ens evne til for eksempel at synke, siger Anne Marie Lynge Pedersen.

/ritzau fokus/