Da den fremadstormende danske popsanger Hjalmer, som har hittet med sange som "Dig og mig" og "Hvis du går", i 2016 satte sin underskrift på sin første pladekontrakt, blev han spurgt, hvilken dansk musiker han allerhelst ville lave et nummer med, hvis alle muligheder lå åbne.

Og det var på ingen måde svært for ham at svare på. Det skulle være Medina.

- Medina har altid stået for mig som en stærk kvinde, der har lavet så mange sindssyge hits.

- Jeg ser meget op til hende, og hun har været en del af mine teenageår, og så havde jeg en idé om, at vi ville være et godt match, fortæller den 23-årige popsanger.

Da snakken begyndte at gå på pladeselskabet om, at Hjalmer drømte om et samarbejde med Medina, blev der rettet kontakt, og den danske popdronning sagde ja.

Hun og Hjalmer aftalte at gå i studiet sammen, uden at have mødt hinanden før, og da dagen kom, og de skulle mødes for at skrive sange, mærkede Hjalmer, at det sitrede i kroppen. Han var nervøs.

- Jeg tænkte, at det kunne gå to veje. Det kunne blive rigtig fedt, og det kunne blive rigtig akavet, siger han.

For at dulme nerverne havde han købt sig en stor caffe latte på vej i studiet.

- Da jeg kommer ind og skal hilse på Medina for første gang, stikker jeg hånden frem, og så kommer jeg selvfølgelig til at vælte min kaffe ud over hendes taske og hendes tøj.

- Jeg sagde bare: "undskyld, undskyld, undskyld!" og tænkte, at nu bliver det en virkelig dårlig dag, og alt er ødelagt. Men hun tog det heldigvis meget cool. Hun fik bare en serviet, og så kørte det, fortæller Hjalmer og griner.

I løbet af en enkelt dag i studiet fik de to popmusikere skrevet to sange - heriblandt "Folk som os" – som efterfølgende er blevet et stort radiohit.

Og Hjalmer sugede inspiration til sig.

- Når man kommer ind i et rum med så stor en kapacitet som Medina, så strammer man ballerne ultrameget. Det var meget inspirerende at se, hvordan hun arbejder.

- Medina skriver sange ret hurtigt, hvor jeg har en tendens til at overtænke teksterne og virkelig nørkle. For hende vælter det ud, og så bruger hun det, som det er. Det har jeg lært meget af, siger han.

I det hele taget er Hjalmer benovet over, at han i så ung en alder har fået mulighed for at arbejde sammen med så succesfuld en popsangerinde som Medina.

- For fem år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at det ville være muligt, men det har været sindssygt inspirerende, siger han.

/ritzau/

For en måned siden annoncerede Netflix, at en tredje og sidste sæson af "The Rain" er på vej - og nu er streaminggiganten klar med endnu en danskproduceret satsning.

På Copenhagen TV Festival annoncerede Netflix således sin næste danske Original-serie, som er en krimiserie baseret på forfatter Søren Sveistrups anmelderroste debutroman, "Kastanjemanden".

- Efter The Rains succes er vi stolte af at kunne annoncere vores næste danske Original-serie, som vil bygge videre på Nordic Noir-traditionen, fortæller Tesha Crawford, der er direktør hos Netflix International Originals Northern Europe, i en pressemeddelelse.

- Vi var fra første øjeblik tiltrukket af den stærke historie og af Sørens stemme, tilføjer hun.

Søren Sveistrup er bedst kendt som manuskriptforfatter og står blandt andet bag alle tre sæsoner af DR's successerie "Forbrydelsen".

Hans debutroman handler om den unge efterforsker Naia Thulin, der sammen med sin partner - den udbrændte Mark Hess - skal opklare drabet på en ung kvinde, der findes efterladt på en legeplads. Kvindens hånd er skåret af, og over hende hænger en lille kastanjemand.

- Netflix har vist en stærk interesse i min bog, og jeg er rigtig glad for aftalen og fuldstændig overbevist om, at Netflix er den rigtige scene for "Kastanjemanden", siger Søren Sveistrup i en pressemeddelelse.

Optagelserne starter efter planen i Danmark i 2020 og produceres af SAM Productions, som også står bag den kommende norske Netflix Original-serie "Ragnarok".

Serien får i første omgang seks afsnit af 50 minutter og bliver lanceret på Netflix verden over.

/ritzau/

Nobelpristager Toni Morrison skrev gribende og vedkommende, og hendes nyskabende skrivestil sikrede hende en plads i mesterskabsklassen blandt verdens forfattere.

Det mener digter og forfatter Mette Moestrup.

- Hun er en af de allerstørste forfattere fra min samtid og har bidraget med en lang række ekstremt vigtige værker. Det er nyklassikere i vores samfundslitteratur.

- Det var samtidig tanker, der kom meget tidligt, om racisme og hvidhedskritik. Hun havde samtidig en blændende og helt sin egen stilistik, der gjorde hende nyskabende rent skønlitterært, siger hun.

Afroamerikanske Toni Morrison døde mandag aften i New York på Montefiore Medical Center efter en kort sygdomsperiode. Hun blev 88 år.

Hun var forfatter og essayist. Værkerne handlede ofte om emnerne slaveri, racisme, vold, overgreb og forholdet mellem mor og søn.

Det er ifølge Mette Moestrup opsigtsvækkende, at Morrison turde skrive om så stærke temaer allerede i 1970'erne. Selv om der er gået længe siden da, har Morrison formået at vedblive at være relevant ved at skrive sig ind i nutidige samfundsdebatter.

- Hun har skrevet helt uafrysteligt om racisme både i historisk kontekst med den amerikanske slaverihistorie relateret til nutidens racisme.

- Akkurat inden hendes død var der netop hvid terror med skyderier og mange dræbte i USA. Temaerne i hendes værker er på den måde desværre stadig højaktuelle, siger hun.

Hun henviser til, at der sidste weekend var masseskyderier i USA, der har kostet 31 personer livet.

Den formodede gerningsmand til det ene af skyderierne menes på forhånd på nettet at have advaret om en "latinamerikansk invasion".

Allerede i 1977 fik verden øjnene op for Morrison som forfatter. Det skete med "Salomons sang", der som så mange gange siden tog udgangspunkt i en afroamerikansk person.

I dette tilfælde er det en mand, der søger sin egen identitet i familiens voldelige og slaveundertrykte historie.

Bogen læste Mette Moestrup på litteraturhistorie-studiet. Særligt historiernes opbygning og vilde persongallerier gjorde indtryk.

- Jeg blev slået i gulvet af en tematisk styrke kombineret med en stilistisk kraft.

Morrison modtog i 1993 den prestigefulde Nobelpris i litteratur. Hun var den første sorte kvinde nogensinde til at modtage den pris.

/ritzau/

De har alle sammen fået publikum til at grine, men hvem har været sjovest?

Det skal afgøres, når TV2 Zulu den 29. august hylder den komiker - eller det komikerpar - der har gjort sig ekstra bemærket i det forgangne år og uddeler prisen Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla.

Og tv2.dk afslører nu, hvem der er nomineret til den prestigefyldte pris, og der er både nye og gamle kendinge i årets felt.

Anders Matthesen er nomineret for sit jubilæumsshow, "Anden 25". Simon Talbot er nomineret for sit onemanshow "Make Denmark Great Again", mens Mick Øgendahl og Frank Hvam har muligheden for at vinde for deres fælles show, "Det gode selskab".

Mark Le Fêvre kan tage prisen for sit onemanshow, "Bøvl", og Lasse Rimmer for sit show "Færre end tre".

Sidste år var det Jonatan Spang, der løb med prisen. Den 41-årige komiker vandt for satireprogrammet "Tæt på sandheden".

Til Zulu Comedy Galla er det seerne, der bestemmer, hvem der skal løbe med prisen som årets komiker.

Afstemningen foregår på zulu.tv2.dk/zulu-comedy-festival, og der kan stemmes fra 19. august klokken 10.

Vinderen bliver kåret til Zulu Comedy Galla 2019, der afholdes 29. august i Operaen i København med Søren Rasted som vært.

Showet sendes 1. september på TV2 Zulu og TV2 Play.

/ritzau/