Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 24/04/2025 - 14:10

Jørgen Olsen vender tilbage til Eurovision-scenen

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25 år efter Brødrene Olsen vandt Eurovision med "Fly on the Wings of Love", skal Jørgen Olsen igen spille til årets store europæiske sangkonkurrence i Schweiz.

Det er 25 år siden, at Brødrene Olsen triumferede ved Eurovision i Sverige.

Med sangen "Fly on the Wings of Love" vandt Danmark i 2000 den store europæiske sangkonkurrence for første gang i 37 år.

Nu vender den ene af brødrene i form af Jørgen Olsen tilbage til Eurovision-scenen, når han til maj skal optræde med den ikoniske sang i Basel.

Det oplyser Eurovision i et opslag på Instagram.

Sangkonkurrencen, der i år bliver afholdt i Schweiz, består af tre shows. To semifinaler henholdsvis 13. og 15. maj og den endelige finale 17. maj.

Det fremgår ikke, hvilket show 75-årige Jørgen Olsen skal optræde i.

Den yngre Olsen-bror, Niels "Noller" Olsen, indstillede i 2019 musikkarrieren på grund af kræft. Han er i dag 71 år gammel.

Brødreparret vandt sammen først Dansk Melodi Grand Prix med "Smuk som et stjerneskud" og indtog derefter Eurovision i Stockholm med den engelske version af sangen.

I alt har de medvirket i Dansk Melodi Grand Prix ni gange.

Første gang var i 1978 med sangen "San Francisco". Seneste gang var i 2007 med "Vi elsker bare danske piger", hvor Jørgen Olsen optrådte som solist.

I det seneste kvarte århundrede siden Brødrene Olsens sejr har Danmark vundet en enkelt gang, da Emmelie de Forest nappede trofæet i 2013 med sangen "Only Teardrops".

Men i de seneste år har der ikke været den store rødhvide succes på den europæiske scene.

Man skal helt tilbage til 2019 for at finde den seneste dansker, der kom videre fra semifinalen i Eurovision.

Det danske håb bliver i år færøske Sissal, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen "Hallucination".

Hun kommer i første omgang til at konkurrere i den første semifinale 15. maj.

Begge semifinalerne og den helt store finale til Eurovision i Schweiz bliver vist på DR1 og DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/04/2025 - 08:16

Kong Frederik åbner Danmarksdagen på verdensudstilling

Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Kongen bruger sin anden dag i Japan på verdensudstillingen, hvor flere danske ministre er med.

Kong Frederik var torsdag med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka under sit tiltrædelsesbesøg i Japan. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Hver Expo dedikeres til et aktuelt tema, med det formål at finde løsninger på udfordringer som verden står overfor. Expo-udstillingerne varer i flere måneder og tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden.

Den danske konge er i Japan til og med fredag.

Onsdag var han i Japans hovedstad, Tokyo, og deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Han fik blandt andet mulighed for at sætte tænderne i traditionel japansk mad på en ramen-restaurant i storbyen, der bruger dansk svinekød i tilberedningen.

Kong Frederik er under tiltrædelsesbesøget i spidsen for et officielt erhvervsfremstød, der skal fremme dansk økonomisk diplomati og støtte erhvervslivet inden for flere sektorer.

Han er ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der alle deltager i forskellige aktiviteter.

På sin sidste dag i Japan skal kong Frederik fredag deltage i en mindehøjtidelighed i Hiroshima for ofrene for atombomberne, som blev kastet over Japan for 80 år siden. Han skal også besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne.

Kong Frederik slutter turen af med en privat middag med Japans kejser, Naruhito. Det er ikke første gang, at Kong Frederik er i Japan eller mødes med den japanske kejserfamilie.

I 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kong Frederiks første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 var ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

FAKTA: Plant dit eget kirsebærtræ

* Når du skal plante et japansk kirsebærtræ, skal du vælge et solrigt sted i haven. Det bedste er at plante et japansk kirsebærtræ i efteråret.

* Start med at grave et hul, der er stort nok til, at der er masser af plads til plantens rødder og jordklumpen. Samtidig skal jorden i bunden af hullet løsnes.

* Træet skal ud af potten. Hvis rødderne har snoet sig rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke snor sig rundt nede i jorden.

* Sæt træet ned i hullet. Den skal stå lige så dybt som i potten.

* Hæld jord i plantehullet, og ryst planten samtidig, så jorden kan fordele sig mellem rødderne. Hullet skal cirka fyldes to tredjedele op med jord.

* Træd jorden til, men prøv at undgå rodklumpen, da det kan påvirke rødderne.

* Benyt masser af vand, da det giver fugt til rødderne og giver dem god kontakt til jorden.

* Når vandet er sunket i jorden, fylder du resten op med jord.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

 

 





Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

Giv din have et japansk indspark året rundt med æble- og kirsebærtræer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For en kort stund kan man se japanske kirsebærtræer med den letgenkendelige lyserøde farve blomstre. Man kan dog forlænge det betagende syn i sin egen have.

Hvert forår forvandler japanske kirsebærtræer byrum og parker til drømmende landskaber badet i lyserødt. Fra Japan til Danmark tager folk ud for at opleve det kortvarige, men storslåede syn.

De lyserøde japanske kirsebærtræer bliver også kaldt "sakura". De blomstrer i en kort periode, og for japanerne er det mere end blomster. Det er en påmindelse om, hvor kort livet er, og en opfordring til at værdsætte hvert et øjeblik.

Der er dog mulighed for at få sakura-effekten hjemme i din have, og samtidig gøre den lidt længere end de tre til fire uger, de japanske kirsebærtræer typisk blomstrer. Det fortæller Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.

Et trick til at forlænge blomstringen er, at man planter flere forskellige typer af træer.

- Alle træer blomstrer ikke på samme tidspunkt, så hvis man for eksempel planter nogle kirsebærtræer og æbletræer, så vil man kunne forlænge sæsonen med de store blomstrende træer, siger hun.

Æbletræer kan give noget af den samme store blomstrende effekt, som sakura har.

Hvis træet skal have noget fylde og bredde, skal man ved frugttræer sørge for, at de er blevet podet på en kraftig grundstamme.

- Det er ikke sorten i sig selv, der bestemmer, hvor stort træet bliver, men hvilken stamme man har brugt til at pode sorten. Derfor skal man spørge efter en grundstamme, der er kraftigt voksende. Det kan være en vildstamme for æbletræer, mens det for kirsebærtræer kan være fuglekirsebær, siger hun og fortsætter:

- Ved æbletræer kan man få en form for "paraply", som man kan gå ind under, når de blomstrer, det giver en fantastisk effekt, siger hun.

Hvis man vil have mere farve og en større lyserød effekt, der kan passe til de mindre haver, så kan man overveje paradisæbletræer.

- De kan være rigt blomstrende og kan fås i alt fra hvid til en dyb pink farve i blomsterne. Samtidig giver det en effekt, når de taber bladene, af at det "sner" med farvede blomsterblade, siger hun.

Magnolietræer kan også være et godt alternativ til sakura, da de også har en stor blomstring.

- Magnolietræer kan have store hvide blade med et lyserødt skær, der giver lidt samme fornemmelse som de japanske kirsebærtræer, siger hun.

Hvis du vil have den helt rigtige sakura-stil, skal du dog købe de japanske kirsebærtræer og ikke de danske.

- De japanske kirsebær adskiller sig fra kirsebærtræerne i Danmark - som fuglekirsebær eller sødkirsebær - ved at have en rigere blomstring, men stort set ingen frugtsætning, siger Berit Rørbøl og fortsætter:

- Hvis man vil have den lyserøde effekt med de store lyserøde blomster, så skal man tage japanske kirsebærtræer også kaldet prydkirsebærtræer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek