Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 23/11/2024 - 21:00

Misser bagedystfinalen: Uenig med dommerbedømmelse

Julie Skjoldborg forlader "Den store bagedyst" med hovedet højt, selv om hun lige akkurat misser finalen. - Jeg har stadig min krone på, siger amatørbageren.

Der var udfordringer i både medgang og modgang i lørdagens udgave af "Den store bagedyst", hvor der var bryllup på programmet.

Her endte dommerduoen, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, med at skille sig af med Julie Skjoldborg, som dermed misser finalen næste uge.

- Jeg har haft mit livs oplevelse. Noget, mange kun drømmer om, og jeg går herfra med hovedet højt - min krone sidder stadig på, lød det i programmet fra den 30-årige silkeborgenser, der privat er selvstændig og mor til to.

Først skulle de fire semifinalister lave receptions-hapsere fra både det søde og det salte køkken.

Og her hidkaldte dommerne assistance til bedømmelsen.

Tidligere bagedystdeltagere strømmede ind i teltet ved Clausholm Slot nær Randers og smagte på snackene.

Hernæst ventede den hemmelige udfordring, hvor deltagerne skulle kreere en kransekage, og her begyndte bagningen at gå skævt for Julie Skjoldborg.

Nogle af hendes kransekageringe var brændte og flækkede, og hun måtte i al hast kaste nogle nye sammen for at erstatte de mest mislykkede.

Det var dog ikke nok til at redde hende fra endnu en bundplacering.

Så hun skulle virkelig diske op med en himmerigsmundfuld i semifinalens sidste udfordring, hvor amatørbagerne naturligvis skulle kreere en bryllupskage.

- Jeg er sådan lidt fandenivoldsk. Denne her kage skal kraftedeme sidde lige i skabet, lød det fra Julie Skjoldborg inden mesterværksudfordringen.

Men det gjorde den ikke ifølge Markus Grigo.

Hvis han pillede pynten af bryllupskagen, ville den stå skævt tilbage, mente han.

- Hvis jeg tænker på, at I har haft 3,5 time til denne her udfordring, så er jeg en lille smule skuffet over den, lød det fra Markus Grigo, der dog roste smagen og saftigheden.

Julie Skjoldborg sagde efterfølgende til kameraet, at hun har pisket rundt.

- Nu har I lige set mig i det køkken, og jeg har jo ikke stået stille på noget tidspunkt. Så det kunne jeg ikke lige sætte mig helt ind i … Men alt det andet er helt fair, lød det fra hende.

Julie Skjoldborg tilmeldte sig meget impulsivt "Den store bagedyst" og sendte sin ansøgning, mens hun var på barsel med sin søn, har hun tidligere fortalt i et interview med Midtjyllands Avis.

Derfor har hun knoklet for at lære at mestre mousser og bunde under forberedelserne.

Før havde hun mest bagt cookies og kanelsnegle.

- Jeg troede egentlig ikke, at jeg kunne blive valgt. Min erfaring som bager er begrænset, hvilket man nok også vil se i programmet. Men det var bestemt en god overraskelse, da jeg blev inviteret til casting, sagde hun i oktober til mediet.

Men indsatsen udmøntede sig helt til en semifinaleplacering.

Men allermest er hun stolt af, at hun har været tro ved sig selv.

Den selverklærede feminist har flere gange i programmet åbenhjertigt fortalt, at hun har fået lavet skønhedsoperationer og -behandlinger. Noget, som hun også selv har arbejdet med.

- Det er det, der gør mig glad. Det er jeg stolt af. Og folk skal være stolte af sig selv, om det er på den ene eller den anden måde. Jeg kan omfavne alle, lød det fra hende i semifinaleafsnittet.

- Jeg tror godt, jeg kan være en person, der deler vandene lidt, har det lydt i programmet fra Julie Skjoldborg, der godt kan give indtrykket af, at hun er en pæn pige og halv havnearbejder.

- Den kombination kan jeg faktisk rigtigt godt lide.

Mens at Julie Skjoldborg altså er ude af "Den store bagedyst", udmærkede jordemoren Sandra Dahl fra Them sig endnu en gang og blev for femte gang kåret til ugens mesterbager.

Om hun også ender med at vinde hele kagekonkurrencen kan ses på DRTV og DR1 næste lørdag, hvor årets finale løber af stablen.

Finalefeltet fuldendes af Emma Plantener og Emil Møller.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 23/11/2024 - 09:00

Måneder langt hemmelighedskræmmeri bag Vild med dans-frieri

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Realitydeltageren Philip May overraskede sin kæreste, Simone Hvenegaard, med at fri under Vild med dans-finalen i det, han kaldte for en moderne parringsdans.

- I en brudevals … Philip May og Simone Hvenegaard!

Vild med dans-finalen fredag aften tog en overraskende drejning, da realitystjernen Philip May friede til sin kæreste, Simone Hvenegaard, midt ude på dansegulvet foran de snurrende kameraer.

Faktisk har frieriet været måneder undervejs. Det afslører Philip Mays dansepartner, Camilla Dalsgaard, som har spillet en afgørende rolle i frieriet.

Da de mødte hinanden forud for premieren på "Vild med dans", fortalte Philip May, at han drømte om at fri til sin Simone i finalen.

- Alle vores danse har været bygget op omkring Philips liv. Sløjfen skulle bindes til sidst, ved at Philip skulle fri til hende i vores freestyle, fortæller Camilla Dalsgaard.

Men parret blev stemt ud i program syv, og derfor måtte de ændre planer for at gennemføre frieriet.

I årets finale skulle de syv par, som var røget ud undervejs, på gulvet og fremvise en af de danse, de havde været igennem, og her flettede de så frieriet ind.

Philip May og Camilla Dalsgaard dansede deres rumba. Men da den var slut, slog husbandet, der passende hedder Kærligheden, over i Beyoncés megahit "Single Ladies", som handler om at fri, hvis man er vild med sit hjertes udkårne.

Dansen sluttede med, at Philip May kurrede hen ad dansegulvet og endte på knæ foran Simone Hvenegaard, der sad med i studiet på Østerbro i København.

- Produktionen har været så gode til at støtte op omkring det, fortæller Camilla Dalsgaard.

- Ingen har vidst noget, og det har været meget svært.

Men det lykkedes.

- Det har været helt fantastisk. Det har været virkelig rørende at få lov til at være en del af det også, jubler Camilla Dalsgaard, der håber, at hun bliver inviteret med til brylluppet.

- Det er de to smukkeste mennesker, jeg har fået ind i mit liv.

Philip May beskrev dansen som den sværeste, han har stået over for i "Vild med dans".

- Jeg kunne slet ikke trække vejret, før jeg skulle på. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem det her - "hvor er jeg henne, hvad fanden sker der, og hvor skal jeg træde henne". Alligevel kom jeg igennem det, lød det efterfølgende fra en sitrende Philip May.

- Simone opdagede det slet ikke. Jeg tænkte: "Hvornår opdager du det? Vi er i gang med at danse en frieridans til dig. En moderne parringsdans".

For det gik først op for Simone Hvenegaard, hvad i alverden der foregik midt på dansegulvet, da Philip May trak en æske med forlovelsesringen i op.

- Jeg kan ikke forestille mig en verden uden dig. Du er hele min verden. Vil du gifte dig med mig?, spurgte han sin Simone.

- Ja! Selvfølgelig vil jeg det!, svarede hun prompte, og parret kyssede og krammede.

Det var også tv, der førte til det første møde mellem Philip May og Simone Hvenegaard.

De tjekkede begge ind på "Paradise Hotel" i 2017, og i programmet spirede kærligheden mellem de to. Undervejs har der dog også været enkelte knubs, og parret har været fra hinanden. Men i dag er de uadskillelige.

Sammen har det vordende brudepar sønnen Vilmar, som fylder fire i december, og lille Athena, der kom til verden i august.

Efter frieriet bad Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen den nyforlovede Philip May om at sætte ord på kærligheden.

- Hun betyder alt for mig. Hun fuldender mig. Hvis jeg er et puslespil, er det altid hende, der sætter de sidste brikker. Hun er fantastisk. Hver dag elsker jeg hende mere, sagde han og fortsatte:

- Hver gang jeg kigger på hende, bliver jeg stadig helt blød i knæene. Hun har givet mig to fantastiske børn. Jeg kan slet ikke se en verden uden hende. At skulle giftes med hende er det bedste, der kunne ske.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 23/11/2024 - 10:00

FAKTA: Hjælp hasselmusen helt lokalt

* Hasselmusen lever i buske og krat. Vil du gerne skabe et levested for hasselmusen, er det derfor afgørende, at du lader store buske og krat tage plads på din grund.

* Byg en redekasse til hasselmusen. Kassen skal helst bygges af brædder af lærketræ. Er det ikke muligt at skaffe det, kan brædder af douglas gran også bruges. 

* Sæt redekassen op i et skovområde eller i et vildt hegn, hvor der gerne må være forskellige buske som brombær, hassel og hyld.

* Kassen monteres på et træ i mindst 1,5 meters højde og gerne et sted, hvor hasselmusen kan komme til kassen uden at skulle bevæge sig på jorden.

Kilde: Biolog Zenia Henriksdottir Hansen fra Syddansk Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 23/11/2024 - 10:00

Forsker beder om hjælp til at finde spor fra Danmarks sødeste syvsover

Erik Thomsen/Ritzau Scanpix

Ved at tage detektivkasketten på næste gang du går en tur i skoven, kan du hjælpe biologer med at blive klogere på den sjældne og truede hasselmus.

Små bidemærker i en nød eller en klat uglegylp under et træ kan afsløre, om der bor en hasselmus i din lokale skov.

Og det er vigtig viden for forskere, som derfor nu opfordrer danskerne til at gå på udkig efter spor fra den lille nuttede gnaver.

- Lige nu ved vi ikke så meget om hasselmusenes udbredelse herhjemme, og hvor den præcist bor, fortæller biolog Zenia Henriksdottir Hansen fra Syddansk Universitet, der står i spidsen for projektet.

En kortlægning af hasselmusen vil hjælpe hende og hendes kolleger med at få et overblik over, hvordan den truede art har det herhjemme. Samtidig kan den give en indikator på tilstanden af landets skove.

- Vi kan bruge hasselmus som et barometer for skovens sundhed. De er meget specifikke med, hvad de spiser, og hvad de bygger reder af, siger Zenia Henriksdottir Hansen.

Hun forklarer, at hasselmusen er afhængig af en høj diversitet i buske og træer, da den ikke samler forråd, men spiser maden på stedet.

- Sådan noget som en brombærbusk er vigtig for hasselmusen, fordi busken både har knopper, blomster, umodne bær og modne bær, som den kan spise over sæsonen. Og jo større diversitet, en skov kan rumme, desto bedre må vi antage, at tilstanden af skoven er, understreger biologen.

Går du på udkig efter hasselmusen, skal du ikke regne med at få den at se. Den lille gnaver, der tilhører arten syvsover, er nemlig meget sky og mest aktiv om natten. Derfor handler det om at lede efter spor fra dens færden, fortæller Zenia Henriksdottir Hansen.

- Det, vi er mest interesserede i, er faktisk nødder. Går du ud i skoven og finder et egetræ eller en hasselbusk og roder lidt i skovbunden dér, så kan du være heldig at finde nødder, der er gnavet i, siger hun.

Hasselmusen gnaver typisk et lille hul i siden af nødden på cirka en centimeter i diameter.

- Når vi kigger på tandmærkerne, så kan vi se, om det er en rødmus eller en hasselmus, der er tale om. Derfor ser vi gerne, at folk samler de her nødder ind, når de finder dem på skovturen, lyder det fra Zenia Henriksdottir Hansen.

Nødderne putter du i en pose med en seddel på, som fortæller, hvor du har fundet dem. Derefter indleverer du posen hos en af de nøddestationer, som forskerne har fået sat op rundt omkring i landet. Du kan finde en oversigt over hvor på Syddansk Universitets hjemmeside.

Ud over nødder modtager forskerne også gerne poser med uglegylp, som de kan kigge igennem for at se, om uglen har spist hasselmus.

Gylpen er ikke altid nem at finde, men er oplagt at lede efter, hvis du har en ugle i haven eller kender til et træ i skoven, hvor en ugle holder til.

Det sidste, forskerne bliver glade for at modtage meldinger om, er reder, siger Zenia Henriksdottir Hansen.

- Hasselmus laver sådan nogle kuglerunde reder af græs og blade, og de laver dem tit i et krat eller i en brombærbusk lidt hævet over jorden, fortæller hun.

Finder du en rede, er det dog vigtigt, at du ikke rører ved den, da den stadig kan være i brug.

- Men man kan tage nogle billeder af den fra forskellige vinkler og sende dem til os sammen med koordinaterne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek