Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 08/02/2025 - 09:27

Woody Allen-ven går bort i alder af 85 år

Henry McGee/Ritzau Scanpix

Amerikansk skuespiller Tony Roberts har medvirket i flere Woody Allen-film som "Annie Hall" fra 1977.

Den amerikanske skuespiller Tony Roberts kendt fra flere film og Broadway musicals er gået bort i en alder af 85 år.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dødsårsagen var ifølge familien komplikationer i forbindelse med lungekræft, som Tony Roberts var diagnosticeret med.

Hans bortgang blev annonceret af hans datter til det amerikanske medie New York Times.

Tony Roberts har optrådt i flere Woody Allen-film, hvor han ofte spillede en ven af instruktøren.

Det spændte til tider ben for Tony Roberts videre udfoldelse som skuespiller, mente han.

- Alle castingagenter så mig som den rolle, Woody (Woody Allen, red.) satte mig i, sagde Roberts i et interview til Los Angeles Times tilbage i 1997.

- Den persona, jeg var for Woody, var svær at bryde ud af, tilføjede han.

I sin lange karriere blev Tony Roberts nomineret til to Tony Awards, der er den fornemmeste teaterpris.

Han modtog nomineringerne for sin medvirken i "How Now, Dow Jones" og "Play It Again, Sam".

På Broadway nåede han at få selskab af flere store stjerner blandt andre den oscarvindende Julie Andrews.

Stykket "The Royal Family" fra 2009 skulle blive hans sidste optræden på Broadway.

Det blev en udfordrende start på stykket for Tony Roberts, der fik et mindre slagtilfælde på scenen ved en af de indledende optrædener.

Han blev eskorteret fra scenen, og aftenens forestilling blev aflyst, men det lykkedes den dengang 69-årige Tony Roberts at vende tilbage og spille forestillingen sæsonen ud.

Han debuterede på Broadway i 1962 med stykket "Something About a Soldier".

Tony Roberts voksede op på Manhattan i New York som søn af en radiovært og animator.

- Det er svært for mig at karakterisere mig selv, sagde han til The Times i 1989 og tilføjede: "Jeg er nok ret gadesmart. Det kommer fra New Yorks offentlige skolesystem - min vigtigste lærer".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/02/2025 - 09:05

Woody Allen-ven går bort i alder af 85 år

Henry McGee/Ritzau Scanpix

Amerikansk skuespiller Tony Roberts har medvirket i flere Woody Allen-film som "Annie Hall" fra 1977.

Den amerikanske skuespiller Tony Roberts kendt fra flere film og Broadway musicals er gået bort i en alder af 85 år.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dødsårsagen var ifølge familien komplikationer i forbindelse med lungekræft, som Tony Roberts var diagnosticeret med.

Hans bortgang blev annonceret af hans datter til det amerikanske medie New York Times.

Tony Roberts har optrådt i flere Woody Allen-film, hvor han ofte spillede en ven af instruktøren.

Det spændte til tider ben for Tony Roberts videre udfoldelse som skuespiller, mente han.

- Alle castingagenter så mig som den rolle, Woody (Woody Allen, red.) satte mig i, sagde Roberts i et interview til Los Angeles Times tilbage i 1997.

- Den persona, jeg var for Woody, var svær at bryde ud af, tilføjede han.

I sin lange karriere blev Tony Roberts nomineret til to Tony Awards, der er den fornemmeste teaterpris.

Han modtog nomineringerne for sin medvirken i "How Now, Dow Jones" og "Play It Again, Sam".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/02/2025 - 10:00

FAKTA: Spørgsmål du kan stille på daten

* Hvad for et forhold vil vi have i 2025? Hvad kunne vi tænke os? Hvor vil vi gerne hen?

* Hvad skal vi ikke have med fra 2024? Hvad gider vi ikke mere? Det handler ikke om at pege fingre, men om hvilken energi man gerne vil efterlade. I skal ikke løse konflikter, men bevæge jer på et refleksionsniveau.

* Hvad vil vi have mere af, hvad savner vi? Gå lidt mere ned i detaljen. Måske vil I gerne snakke pænere til hinanden i hverdagen eller se hinanden mere i øjnene.

Kilde: parterapeut og sexolog Dianna Alexandersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 08/02/2025 - 10:00

Valentinsdag står for døren: Lav en hjemmedate der genantænder gnisten

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Den vellykkede hjemmedate kræver både mental og fysisk forberedelse samt en grundig klargøring af omgivelserne.

Måske har du ikke skrevet "valentinsdag" ind i kalenderen med et stort hjerte rundt om den 14. februar. Men faktisk er der god grund til at bruge anledningen til en date med din partner, lyder opfordringen fra parterapeut og sexolog Dianna Alexandersen.

Og det behøver altså hverken involvere lyserøde balloner, røde roser eller hvid dug på en proppet restaurant. I kan nemlig snildt bruge jeres egne trygge rammer som tapet for at fyre op under romantikken.

Det kan ligefrem være en fordel, bemærker parterapeuten.

- Det er trygt, man kan tale mere frit, man kan sammen fylde rummet. Man kan selv bestemme stemningen, fordi man selv har sat rammerne. Man kan spise i lingeri, hvis man synes, det er sjovt.

- Og bliver man grebet af begær og må kaste sig over hinanden, kan man gøre det, siger Dianna Alexandersen.

Det er dog virkelig vigtigt, at man får markeret, at der nu er tale om en romantisk stund - selv om man er i de sædvanlige rammer. Ellers er der risiko for, at det bløde aftryk i sofaen kalder, som Dianna Alexandersen udtrykker det.

- Det allervigtigste er, at man aftaler en dag - valentinsdag er oplagt og ligger i år på en fredag. Og ens indstilling er vigtig. Man skal gøre sig klar, og man skal lige stramme sig an. Det er vigtigt, når man har kendt hinanden i lang tid.

I virkeligheden skal man lære lidt af singlerne og gøre sig klar på samme måde, mener hun.

- Man skal aftale et tidspunkt, og hvad man skal lave.

- Så skal man gøre sig klar, gå i bad, barbere sig. I løbet af arbejdsdagen kan man sende en sms om, at man glæder sig til i aften. Det handler om mental klargøring, fysisk klargøring og klargøring af rummet, slår hun fast.

For nogle skal rummet gerne være ryddet op, så der ikke ligger ubevidste remindere om hverdagens forpligtelser. Det kan også være en god idé at skrue op for varmen, slukke skærmene og tænde for musikken.

Sæt stearinlys og blomster på bordet, eller hvad der måtte signalere hygge og romantik for jer.

For at tænde op under gnisten, er der ifølge Dianna Alexandersen tre ting, der skal være til stede: romantik, nærvær og kontakt.

- Vær til stede, kig hinanden i øjnene. Der skal være mulighed for fysisk kontakt, for eksempel kan man holde hinanden i hånden. Hvis ikke vi er nærværende og kontaktbare, er der ingen gnist.

- Ens egen indstilling og energi er afgørende for udfaldet af daten. Orker man ikke rigtig, så bliver det derefter. Gør dig selv forelsket - det sidder i dine tanker. Sig til dig selv: Nu tager jeg mig sammen, nu kigger jeg på min partner i et kærligt lys og tænker over, hvad det var, jeg faldt for.

For at undgå at dagligdag og praktisk bøvl truer med at snige sig ind, kan det være en god idé at aftale på forhånd, at den slags problematikker hører til uden for daten.

- På daten er det hyggesnak, håb, drømme og ønsker for os, siger Dianna Alexandersen.

Du kan bruge lejligheden til at stille din partner spørgsmål om, hvad de kunne tænke sig mere af i forholdet, og hvad de drømmer om.

Har I lyst til en romantisk aktivitet, kan I lave en picnic på stuegulvet.

- Man kan også made hinanden, hvis man vil peppe det lidt op, foreslår parterapeuten, der ved siden af sin praksis har udviklet produkter til mere nærvær i form af julekalendere og en æske med "12 dates til par".

- Man kan danse sammen til en sjæler. Og måske have bind for øjnene, så man lader de andre sanser komme i spil. Det vigtige ord her er romantik. Det skal tænkes ind, for ellers bliver det ikke en date. Så gør gerne noget uventet eller noget, I ikke plejer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek