Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

Tyler, 08/09/2024 - 01:07

Lyrikeren bag My Heart Will Go On og Tears In Heaven er død

Vince Bucci/Ritzau Scanpix

Will Jennings, som er medforfatter til kæmpehits fra Céline Dion og Eric Clapton, er fredag død som 80-årig.

Den amerikanske sangforfatter Will Jennings, som er medforfatter til en række kæmpehits fra blandt andet Céline Dion og Eric Clapton, er fredag død i en alder af 80 år efter længere tids dårligt helbred.

Det oplyser sangforfatterens læge til det amerikanske underholdningsmedie The Hollywood Reporter.

Jennings, som er døbt Wilbur Herschel Jennings, døde i sit hjem i Tyler i den amerikanske delstat Texas, kun cirka en halv times kørsel mod vest fra Kilgore, hvor lyrikeren voksede op.

Jennings skrev i løbet af sin karriere for flere store musikere.

I 1990'erne skrev han sammen med Eric Clapton "Tears In Heaven" til filmen "Rush".

Sangen vandt en Grammy for Årets Sang.

I 1990'erne var han også med til at skrive Celine Dions "My Heart Will Go On", som blev udødeliggjort i filmen "Titanic", hvor Leonardo Di Caprio og Kate Winslet spillede et ungt forelsket par om bord på det synkende skib.

Han er også manden bag teksten til Barry Manilows hitsang "Looks Like We Made It".

Ud over det har han skrevet sange for et hav af kunstnere som Whitney Houston, B.B. King, Mariah Carey, Jimmy Buffett, Joe Sample, Rodney Crowell og Roy Orbinson, skriver The Hollywood Reporter.

Inden Jennings for alvor fik succes i underholdningsindustrien underviste han på en række universiteter i USA, blandt andet Austin State University og University of Wisconsin-Eau Claire.

Han efterlader sig sin hustru, Carole, og sine søstre Joyce og Gloria.

/ritzau/

Læs Mere >>

Lido, 07/09/2024 - 21:33

Spansk film med dansk skuespiller vinder Den Gyldne Løve i Venedig

Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Danske Alex Høgh Andersen spiller med i "The Room Next Door", som lørdag vinder Den Gyldne Løve i Venedig.

Dramafilmen "The Room Next Door" vinder lørdag aften prisen for bedste film i hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Venedig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den danske skuespiller Alex Høgh Andersen medvirker i filmen, som er instrueret af den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvar.

Filmstjernerne Tilda Swinton, Julianne Moore og John Turturro har også roller i "The Room Next Door".

Filmen handler om en mor og en datter, der mister kontakten til hinanden på grund af en misforståelse med deres fælles ven i midten.

"The Room Next Door" er Pedro Almodóvars første engelsksprogede film.

Den 74-årige instruktør, som også er manuskriptforfatter, har vundet en række priser gennem sin lange karriere - heriblandt en oscarpris for sin film "Alt om min mor" fra 1999, skriver Reuters.

Tidligere på ugen fik "The Room Next Door" premiere under filmfestivalen i Venedig, hvor den fik 18 minutters klapsalver.

Under sin takketale lørdag aften fremhæver Pedro Almodóvar skuespillerne Tilda Swinton og Julianne Moore for deres roller i filmen.

- Denne pris tilhører virkelig dem. Det er en film om to kvinder, og de to kvinder er Julianne og Tilda, lyder det fra den spanske filminstruktør.

Under filmfestivalen vandt den australsk-amerikanske filmstjerne Nicole Kidman prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin medvirken i "Babygirl".

Lørdag var hun i Venedig, men deltog ikke i prisuddelingen. Det skyldes, at hendes mor døde uventet, skriver Reuters.i

Prisen for den bedste mandlige skuespiller gik til franske Vincent Lindon for hans rolle i "The Quiet Son".

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/09/2024 - 10:00

FAKTA: Det indeholder hytteost

Makronæringsstoffer i 100 gram hytteost (5 procent):

* Energi: 321 kilojoule / 76 kalorier.

* Protein: 13,6 gram.

* Kulhydrat: 2,7 gram.

* Fedt: 1,2 gram.

* Salt: 0,9 gram.

Kilde: frida.fooddata.dk, som drives af DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/09/2024 - 10:00

Hytteosten er blevet en stjerne på sociale medier - og i madlavningen

Helena Dolderer/Ritzau Scanpix

Hytteosten rider på en bølge af popularitet på sociale medier. Brug den til gøre dine retter cremede og proteinrige.

Fra at have levet en tilbagetrukket tilværelse på mejerihylden er hytteosten trådt frem i spotlightet. På sociale medier som TikTok og Instagram optræder den i et hav af opskrifter.

Det er både dens næringsindhold og kulinariske egenskaber, der har taget internettet og hjemmekokke med storm. Og der er god grund til at inkorporere det proteinrige mælkeprodukt i madlavningen, fortæller autoriseret klinisk diætist Alice Hartvig fra diætistfirmaet Hartvig & Engell.

- Hytteost indeholder cirka 12-13 gram protein per 100 gram, og det er meget i forhold til andre mejeriprodukter som A38, creme fraiche eller yoghurt.

- Den har også et meget lavt fedtindhold. Man kan få en helt mager version i Danmark, men den normale version er faktisk mager i forvejen, så det behøver man ikke, siger Alice Hartvig.

Begejstringen for det alsidige mejeriprodukt bliver delt af kok og opskriftsudvikler Christine Bille Nielsen, som bedst kan sammenligne hytteosten med en helt masse små mozzarellaer.

- Det er enormt sjovt med den hype, der er opstået, og som er startet i Norge, for det går amok med opskrifter. Det er som en glemt lille skat. Men hytteosten kan også rigtig meget både varm og kold.

- Hytteosten tilfører et cremet element, som er utroligt lækkert at spise. Og den har nogle gode bagetekniske egenskaber. Den smelter på en ret lækker måde og er utroligt let at bruge til alle mulige ting, du laver i ovnen, siger Christine Bille Nielsen.

Hytteosten kan tilføjes til boller og vafler, og selv spiser Christine Bille Nielsen den også gerne til sprøde grøntsager.

Den kan også bruges som et simpelt pålæg på rugbrød med tomat eller agurk samt salt og peber.

- Den har det cremede, uden at det bliver enormt fedt. Og så er den smagsneutral, så den er som et blankt lærred, som tager imod al mulig tilsmagning, siger hun og foreslår at blande den med krydderurter som karse, purløg, persille, basilikum eller dild.

Hytteosten kan også serveres med fintsnittede løg og citron - eksempelvis på et stykke sprødt knækbrød.

Christine Bille Nielsen anbefaler også at prøve hytteost i wraps - eksempelvis spinatwraps - sammen med en varm tomatsovs.

Har du en intention om at skære ned på kødet, er det også en god idé at lægge mejeriproduktet i indkøbskurven, supplerer autoriseret klinisk diætist Alice Hartvig.

- Det er en gave, hvis man kan lide hytteost, for ellers kan det være lidt bøvlet at få nok protein, siger hun.

Hun fortæller, at med 12-13 gram protein per 100 gram hytteost, ligger det ikke så langt fra eksempelvis magert kyllingekød, der indeholder cirka 20 gram protein per 100 gram.

Det er også værd at notere sig, hvis du er i overgangsalderen, hvor det kan være svært at få protein nok gennem kosten. Her er calciumindholdet også en fordel.

Med sin bløde konsistens og sit høje proteinindhold er hytteost også velegnet til småtspisende personer, tilføjer diætisten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek