Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 08:00

Eske Willerslev: Jeg var i total livskrise

Inden Eske Willerslev blev den verdensberømte DNA-forsker, han er i dag, mistede han meningen med det hele, da hans barnedrøm forliste i barske Sibirien.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

Det er nat. Men Eske Willerslev ligger ikke i sin seng. Han kan kun sove, når han ligger på gulvet. Måske fordi det minder ham om den kolde jord, han i månedsvis har sovet på.

Om morgenen tager han til forelæsning i sine jagtbukser. De er sorte på lårene af størknet blod fra de dyr, han har dræbt og parteret som pelsjæger i den sibiriske ødemark.

- Hvis du har levet i en verden, hvor du dagligt overskrider dine egne grænser, så virker alting fuldstændig meningsløst, når man kommer hjem, siger Eske Willerslev.

- Jeg var i total livskrise.

Det fortæller han nu op til CPH:DOX-premieren senere i marts på dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger Eske Willerslevs søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord, men også professorens vej til videnskaben, der har gjort ham verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi.

Drømmen om at blive pelsjæger opstod, allerede da Eske Willerslev var barn og læste westerntegneserien om Buddy Longway, hvor alt blev beskrevet "skidesmukt".

- Smukke skove. Alle er glade. Så går man ud og skyder lidt og griner sammen, genfortæller Eske Willerslev.

- Det havde intet med virkeligheden i den sibiriske ødemark at gøre, kan han konstatere nu.

Livet i Sibirien gik basalt ud på at sove, æde og slå ihjel.

- Og det er altså under verdens koldeste forhold, indskyder han.

- Temperaturen falder til under minus 60 grader.

De mennesker, han mødte, var også mærket af de barske forhold. Det var rå, forhærdede mennesker, der kæmpede for blot at overleve.

Hver dag overskred Eske Willerslev sine grænser for, hvad han turde. Han skulle bevæge sig over is, selv om den var tynd, vel vidende at han kunne ryge igennem og ned i det iskolde vand - hvori han ville dø hurtigt.

- Jeg var helt ude, hvor jeg var ved at knække. Både fysisk og psykisk, siger Eske Willerslev og fortæller, at nogle dage kravlede han tilbage til sin hytte, fordi kroppen ikke kunne mere.

Efter fire måneder vendte 23-årige Eske Willerslev tilbage til civilisationen med en forlist drøm og uden mål for fremtiden.

I den periode havde han været fuldstændig isoleret i den sibiriske ødemark, men hjemme i Danmark havde livet gået sin gang.

- Det var ikke som i dag, hvor der er en mobiltelefon, du kan ringe på. Sådan var det ikke i begyndelsen af 90'erne, siger han.

Han anede ikke, at hans storesøster var død af aids, og at hans far var ødelagt af sorg og havde fået demens.

Midt i chokkene, sin egen sorg og livsomvæltningerne gik hans kæreste også fra ham.

- Min verden ramlede, samtidig med at jeg kom hjem og var traumatiseret af oplevelserne i Sibirien, fortæller Eske Willerslev.

Han begyndte at overveje at gøre en ende på det hele.

- Jeg tror, jeg har lidt af en form for posttraumatisk stress, siger Eske Willerslev i dag.

- Jeg var totalt ødelagt. Fuldstændig knækket. Jeg var blevet midlertidigt skør.

Han kunne ingen ende se på sine problemer. Han så ingen mening.

Det kom så langt ud og så dybt ned, at han fandt sit jagtgevær frem og sad med fingeren på aftrækkeren. Gennem vinduet så han et træ og begyndte at tænke over, hvordan alle skabninger på jorden er forbundet til hinanden - blandt andet gennem DNA.

Det bragte ham tilbage til livet.

- Jeg blev genfødt i videnskaben. Det blev min redning. Jeg fik mening og et mål med tilværelsen igen, fortæller han.

- Når man er derude, hvor man er ved at skyde hovedet af sig selv og så genfinder glæden ved at leve, så lærer man, at en situation aldrig forbliver den samme. Over tid ændrer tingene sig, siger Eske Willerslev og uddyber:

- Selv om det er helt vildt frygteligt lige nu, så vil det ændre sig på et tidspunkt. Det ved man jo ikke, når man står i det første gang. Så tror man, at det er slut. At her ender verden, og det bliver aldrig anderledes. Men hvis du kommer ud på den anden side, som jeg gjorde, så opdager du, at det ikke er tilfældet. Det ændrer sig rent faktisk, siger han.

Samtidig har oplevelsen gjort ham resilient. Men ikke urokkelig.

- Modgang påvirker mig, ligesom det gør for alle andre, men jeg har trods alt den reference, siger han

- Jeg kan huske mig selv på, at selv om det er ad helvedes til, er det aldrig lige så slemt som dengang. Og det kom jeg igennem. Ens bekymringer bliver sat i perspektiv.

I dag er Eske Willerslev 52 år og verdenskendt for sin forskning.

Han har opdaget DNA-spor efter forhistoriske dyr, planter og mennesker, som forskere og videnskabsmænd før ham vurderede var umuligt.

Eske Willerslev er formet af sine oplevelser. Men der gik lang tid, før det gik op for ham, hvad han havde lært i vildmarken.

- I mange år efter at jeg kom hjem fra Sibirien, hvor jeg gennemførte biologistudiet og begyndte en karriere som forsker, var jeg af den opfattelse, at alle mine oplevelser i Sibirien - fra et karrieremæssigt synspunkt - var spildt tid. At det havde været en afstikker, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget, siger han.

Det er først for 15-20 år siden, at det hele faldt i hak.

Da begyndte Eske Willerslev at arbejde med oprindelige folk i sin forskning - både de levende og knoglerne fra deres forfædre.

Modsat mange af hans kolleger, der havde en klassisk forskningsbaggrund, kunne Eske Willerslev bruge sine oplevelser som pelsjæger til at relatere til de mennesker, de mødte på ekspeditionerne under feltarbejdet.

- Der følte jeg, at jeg blev et helt menneske, siger Eske Willerslev nøgternt.

- De forskellige dele af mit liv, der har udspillet sig hver for sig, blev pludselig forenet i den samme person, da jeg kunne se, at de forskellige dele af mit liv hang sammen: Forskningsdelen, vildmarksdelen og den personlige del og modstanden faldt sammen til en hel person.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01.

/ritzau/

København, 03/04/2025 - 10:52

Royal Run skifter startområde og målfelt i hovedstaden

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kongens Nytorv bliver startområde, og Kolonnaden ved Amalienborg bliver målfelt ved Royal Run i København.

Startområdet til årets Royal Run i hovedstaden er ændret fra Nyhavnsbroen til Kongens Nytorv.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Her kan de 45.000 deltagere, der har tilmeldt sig løbet, se frem til "en stemningsfuld og mere rummelig startzone", lyder det fra arrangørerne.

- Det nye startområde på Kongens Nytorv giver gode rammer for både deltagere og publikum, og det bidrager til et bedre flow i gaderne omkring start og mål, siger administrerende direktør i Sparta Dorte Vibjerg.

Det er Sparta, der arrangerer Royal Run i København og på Frederiksberg.

Målområdet er som tidligere år Amalienborg, men målstregen er rykket til den historiske passage, Kolonnaden, der forbinder Christian IX's Palæ og Christian VII's Palæ.

Det vil ifølge arrangøren give deltagerne "en endnu mere spektakulær målgang".

Kolonnaden blev opført i 1794, så kongen og kronprinsen dengang ubesværet kunne bevæge sig mellem de to palæer uden at skulle udendørs.

- At komme i mål i disse historiske omgivelser bliver en stor oplevelse, hvor man kan fornemme historiens vingesus og nyde de sidste meter i de smukke rammer, siger Dorte Vibjerg.

Der er solgt 45.000 startnumre til Royal Run i København/Frederiksberg.

Samlet set er der solgt 97.500 startnumre til alle Royal Run-løbene, og det er ifølge arrangøren deltagerrekord.

Løbet finder sted anden pinsedag, mandag 9. juni 2025, i byerne København/Frederiksberg, Korsør, Viborg, Horsens og Ribe.

Alle steder meldes udsolgt, fremgår det af hjemmesiden Royalrun.dk.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Motionseventet arrangeres af idrætsvisionen "Bevæg dig for livet" i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek