Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2024 - 07:30

Johanne har det sorte bælte og måske snart en Miss World-krone

Skønhedskonkurrencen Miss World finder lørdag sted i Mumbai. Johanne Grundt Hansen repræsenterer Danmark.

Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

I den indiske by Mumbai befinder der sig lige nu 112 spændte skønhedsdronninger fra hele verden.

Lørdag 9. marts løber Miss World-finalen nemlig af stablen. Her vil en af deltagerne modtage sin krone fra sidste års vinder, Karolina Bielawska fra Polen.

Danmark er ved den 71ende Miss World-konkurrence repræsenteret af 22-årige Johanne Grundt Hansen fra Fensmark.

Hun blev kronet som Miss Danmark i 2021 og er altså nu draget til Indien for at forsøge at hive Miss World-kronen hjem.

Johanne har trænet karate siden hun var otte år og fik i sommeren 2019 det sorte bælte i kampsporten.

Da hun vandt Miss Danmark-konkurrencen i 2021, blev hun da også belønnet for dette i en delkonkurrence - hun vandt nemlig titlen som Miss-Sport.

Det skrev Sjællandske i forbindelse med Johanne Grundt Hansens Miss Danmark-sejr.

- Jeg tror, at det er fordi karate ikke er en typisk sportsgren for piger. Vi har hver især skullet sende en video med et af vores talenter - en sport eller andet, sagde hun til mediet dengang.

- Og jeg brænder virkelig for karate, så det er en rigtig fed pris at modtage. Man bliver anerkendt for den sport, som man er god til.

En af Johanne Grundt Hansens mærkesager er fokus på plastik i verdenshavene.

I en video, der er lagt op på Miss Danmarks Facebook-side, fortæller Johanne Grundt Hansen, at hun har sejlet hele sit liv, og at havet derfor har en særlig betydning for hende.

- Jeg vil gerne sætte fokus på problemet med plastik i verdenshavene. Jeg er utroligt stolt over, at jeg kan kalde mig selv ambassadør for den danske miljøorganisation Plastic Change.

Johanne Grundt Hansen vil efter sine sabbatår gerne studere kinesisk, og senere hen kombinere med noget indenfor handel med henblik på at arbejde i virksomheder, der handler med Kina, skriver Sjællandske.

Miss World-konkurrencen begyndte 18. februar og slutter ved kroningen lørdag. Showet starter klokken 15.00 dansk tid og slutter klokken 18.00.

/ritzau/

Atlanta, 15/07/2025 - 03:00

Ikke-udgivet Beyoncé-musik stjålet fra koreografs bil

Parkwood Entertainment/Reuters

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

De to har også fortalt til politiet, at de i bilen også havde oplysninger til Beyoncé, som de kalder meget personlige og følsomme.

Fra bilen blev der desuden stjålet en bærbar computer, designertøj og et par Airpods fra Apple.

Myndighederne har forsøgt at bruge en funktion, hvor man kan spore computer og Airpods, til at finde ud af, hvor de stjålne ting er, fremgår det af politirapporten.

Myndighederne har også undersøgt bilen for fingeraftryk, og de fandt i den forbindelse to "meget lette" aftryk, lyder det.

Det er umiddelbart uklart, hvorvidt de stjålne genstande er blevet fundet.

BBC har rakt ud til en repræsentant for Beyoncé vedrørende sagen, men sangeren er ikke umiddelbart vendt tilbage.

Beyoncé spillede Cowboy Carter-turnéens første koncert i Atlanta den 10. juli. Den sidste finder sted mandag aften amerikansk tid.

/ritzau/

Læs Mere >>

Atlanta, 15/07/2025 - 02:44

Ikke-udgivede Beyoncé-sange stjålet fra koreografs bil

Harddiske med sange, der ikke er blevet udgivet, er stjålet fra bil, som blev brugt af koreograf og danser.

Uudgivet musik fra den amerikanske sanger Beyoncé er blevet stjålet fra en bil i Atlanta i den amerikanske delstat Georgia.

Det skriver mediet BBC.

Tyveriet fandt sted den 8. juli - få dage inden, at Beyoncé spillede den første af fire koncerter i byen som del af sin Cowboy Carter-turné.

Her blev en række genstande stjålet fra en lejebil, som blev brugt af sangerens koreograf og af en af hendes dansere.

En politirapport viser, at harddiske med sange, der endnu ikke er blevet udgivet, er blandt de stjålne sager. Også dokumenter med planer for hendes shows og sætlister til tidligere og kommende koncerter blev stjålet fra bilen.

Politiet i Atlanta siger, at der er blevet udstedt en arrestordre på en mistænkt. Vedkommendes navn er dog ikke blevet offentliggjort.

Christopher Grant, som er koreograf for Beyoncé, og danseren Diandre Blue forklarer til politiet, at de havde parkeret den lejede bil, som var en sort Jeep Wagoneer, for at gå ind i et spiseområde med madboder, som lå i nærheden.

Da de vendte retur, var bilens bagrude blevet smadret, og to kufferter var forsvundet, lyder det i politirapporten om hændelsen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/07/2025 - 08:00

FAKTA: Lav en hindbærsirup som base

* Smid hindbær i en gryde med vand, sukker og en ordentlig kvist timian. Vær ikke nærig med vandet, for det trækker vand ud af bærrene. En tommelfingerregel er at bruge dobbelt så meget vand som bær.

* Tilsmag undervejs, hvor meget timian den skal have.

* Lad det simre i 5-10 minutter, og lad derefter blandingen trække i 5-10 minutter. Gentag processen et par gange. Bagefter kan du reducere saften, så smagen bliver mere koncentreret.

* Brug siruppen som base for drinks eller saftevand.

Kilde: kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/07/2025 - 08:00

Opgradér frugtsaften til sofistikerede sommerdrinks

Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Gør frugtsaften til en læskende voksendrink med et overraskende pift, og giv cocktailen et smagsboost med undervurderede urter.

Du har lavet en lækker saft med havens bær eller frugter. Farven er smuk, og duften er ren sommer. Men den er måske ikke en partystarter.

Med velvalgte krydderurter kan du dog løfte din søde drik fra "smølfe-hindbærsaft a la børnehave", som kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang poetisk udtrykker det, til en sofistikeret voksendelikatesse.

- Hvis man har lyst til at lave alkoholfri safter, som er tænkt til voksne, eller et alternativ til en sjus, så er krydderurter rigtig gode at tilføje. Så bliver det mere nuanceret og får den voksne kant, forklarer hun.

Der er nogle klassiske smagskombinationer, som man ikke går galt i byen med.

Louisa Lorang fremhæver rosmarin sammen med citron. Hindbær med timian. Og estragon i kombination med brombær.

- De passer bare godt sammen. Det er ufarligt, det bliver ikke mærkeligt i munden.

- Timian og hindbær - man kan næsten smage det allerede - det giver de søde, parfumerede hindbær noget kant, siger Louisa Lorang.

Man skal dog ikke lade sig begrænse til de nævnte kombinationer, tilføjer hun. Man kan også sagtens kombinere eksempelvis rosmarin og hindbær.

Har du en rabarbersaft, kan den også få nye nuancer ved at tilføje lidt magi fra haven.

- Lavendel er godt nok en blomst, men det er helt fantastisk sammen med rabarber, fordi parfumerne underbygger hinanden. Det kan man bruge både i saft og sorbet.

- Rabarber er også godt med peber. Og den vil også spille rigtig godt sammen med timian i for eksempel drinks eller is, siger Louisa Lorang.

Vil du plukke et friskt indslag til en drink, er havebogsforfatter og redaktør på Havenyt.dk Heidi Kirk Nissen glad for at bruge den mindre kendte urt bibernelle.

- Den har en meget mild agurkesmag. Jeg bruger bladene sammen med gin, hvor det har været meget populært med en kvist rosmarin eller agurk. Den er god i drinks med lys alkohol, der ikke overdøver dens fine smag, fortæller hun.

Bibernellens milde blade kan også bruges som et grønt urtedrys på vaniljeisen eller på kager med flødeskum, tilføjer hun.

Heidi Kirk Nissen bruger desuden havens lækkerier til at give isterningerne et festligt pift.

- Jeg har en salviesort, der hedder blue angel, som har meget intenst koboltblå blomster - det er nærmest 80'er. Og blomsterne fryser jeg inde i isterninger.

- Det samme gør jeg med ananassalviens blomster, og jeg har også gjort det med blade fra citronverbena, fortæller Heidi Kirk Nissen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek