To måneder før Allan Hyde skulle have haft studenterhuen på, fik han muligheden for at blive vampyr i Los Angeles.

Han var kun 19 år gammel, da han blev castet som den over 2000 år gamle Godric i den amerikanske serie "True Blood".

Tilbuddet lokkede den unge dansker, som droppede ud af gymnasiet og rejste helt alene til USA for at forfølge skuespildrømmen.

- Det var også første gang, jeg flyttede fra mine forældre. Så jeg var jo bare en fri fugl, som kunne køre bil, spise ude og bare have det sjovt, fortæller Allan Hyde i dag, når han ser tilbage på sit ungdomseventyr.

Vampyrserien "True Blood" var en stor succes i USA. Derfor førte rollen som Godric også til en masse auditions og møder for Allan Hyde, der bosatte sig i Los Angeles.

- I starten skulle jeg mødes med alle film- og tv-selskabernes chefer. Som tiden gik, blev det dog også lidt mere normale castinger, men der var virkelig meget af sådan noget. Men jeg hyggede mig også bare, siger Allan Hyde og fortsætter:

- Jeg spiste burgere og slik hver dag, så når jeg kom hjem, sagde mine venner: "Du har sgu da taget lidt på!". Men det var jo, fordi man kører bil alle vegne og spiser fed mad. Efterfølgende begyndte jeg så at træne helt vanvittigt.

Allan Hyde tilbragte fire år i Los Angeles, før han endelig rejste hjem til Danmark. Her begyndte han på filmskolen Super16, hvor han uddannede sig som manuskriptforfatter.

Nu skriver han blandt andet serier, men han kan stadig også ses foran kameraet.

Lige nu er Allan Hyde aktuel med sæson to af "Hvide Sande". Her spiller han politibetjenten Bjørn, som er en københavner, der flytter til den vestjyske kystby, hvor han skal efterforske en drabssag.

Med rollen får 35-årige Allan Hyde, der mest har erfaring med biroller, også sin første hovedrolle i en dansk serie.

- Jeg er jo gået fra at være en 19-årig dreng til en 35-årig mand. Jeg føler det jo ikke selv. Men jeg er jo en voksen mand nu, siger han.

Allan Hyde har tidligere medvirket i tv-serierne "Cold Hawaii", "Dicte" og "Lærkevej".

I "Hvide Sande" er det dog en anden type rolle end sædvanligt.

- Nu skal jeg jo spille en voksen karakter. Det er første gang, jeg ikke skal spille en eller anden 20-årig fyr, der kager rundt i kærligheden. Nu er jeg rent faktisk en politibetjent, siger Allan Hyde.

Også i privaten har skuespilleren etableret et rigtigt voksenliv som far til to drenge på henholdsvis halvandet og fem år.

- På en eller anden måde er der mange ting, der flasker sig, både med familie og karriere. Det er jo vildt dejligt!, siger Allan Hyde.

Sæson to af krimiserien "Hvide Sande" kan ses hver søndag på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

* Waage Sandø er født i 1943 og opvokset i København, hvor han blev uddannet som skuespiller fra Privatteatrenes Elevskole.

* Han fik sin teaterdebut som 21-årig på Folketeatret i København, hvor han medvirkede i "Nøddebo Præstegaard".

* I midten af sine 20'er - i 1968 - fik han sin første lederstilling på Det Ny Friluftsteater, som han selv var med til at stifte. Fra 1970 til 1975 var han leder for Svalegangen i Aarhus. Derefter blev han chef for Odense Teater fra 1977 til 1985 og Det Danske Teater fra 2001 til 2010.

* På tv har man blandt andet kunnet se ham i de populære serier "Rejseholdet", "Krøniken", "Taxa" og "Bedrag" samt julekalenderne "Krummernes jul" og "Jul på slottet".

* Han har medvirket i filmene "Kun en pige" fra 1995, "Vildbassen" fra 1994 og "Kærlighedens smerte" fra 1992. Med sidstnævnte vandt han en Bodil for Bedste Mandlige Birolle.

* Privat har han datteren Trine Sandø med sin ekskone, Kirsten. Han har været sammen med sin nuværende hustru, Pia Jondal, i flere end 40 år. De har sammen to døtre, Marie Sandø Jondal og Caroline Sandø.

Kilder: Politiken, IMDB, Danmarks Nationalleksikon og biografien "Et ekstremt lykkeligt liv".

/ritzau/

* I 2014 blev der indført en solarielovgivning, der stillede flere krav til solarier.

* Solariecentrene skal blandt andet have en plakat med risici forbundet med solarie. Plakaten skal være tydelig i centret.

* Solariebrugere skal have adgang til beskyttelsesbriller og vejledning til solariet.

* Solcentre uden bemanding skal bruge lavere uv-stråling end dem med.

* Ifølge Kræftens Bekæmpelse er næsten hver tiende under 14 år ved første solarietur.

* Danmark har ikke en aldersgrænse for solariebrug.

* Der er en 20 procent øget risiko for at få modermærkekræft, hvis du bruger solarium.

Kilder: Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

Danmark er et land med få solskinstimer. I gennemsnit er der fire timers solskin om dagen. Det gør det svært som dansker at opnå den solbrune kulør.

Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de unge i alderen 15 til 25 år har benyttet sig af solarie det seneste år. Det er en stigning på fire procentpoint fra 2019. Solarium øger risikoen for modermærkekræft og almindelig hudkræft.

Strålingen i et solarie er nemlig meget stærkere, end den danskerne er vant til at blive eksponeret for. Det fortæller Brian Køster, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

- Strålingen fra et solarie kan svare til et uv-indeks på 12, mens uv-indekset højst bliver syv i Danmark omkring sankthans, siger han.

Stine Regin Weigell, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Videncenter for Hudkræft fortæller, at solarie kan have store konsekvenser for kroppen.

- Intensiteten af uv-strålingen i et solarie er meget højere end en almindelig dansk sommerdag. Derfor øger man risikoen for hudkræft og ældning af huden, siger hun.

Et alternativ til solariebrug kunne være enten at bruge selvbruner eller spraytan, der næsten er to sider af samme sag, da spraytan er en selvbruner, der sprayes på. Disse to produkter er nemlig ikke kræftfremkaldende.

- Der er ingen umiddelbar skadelig effekt ved selvbruner eller spraytan, så selv om vi helst så, at man gik fra det solbrune ideal, så er det et glimrende alternativ, siger Brian Køster.

Årsagen til, at der ingen skadelig effekt er, at det er helt andre mekanismer, der gør, at den brune kulør kommer frem.

- Selvbruner går i kontakt med et protein i huden, hvorved der dannes et brunt farvestof. Dermed danner de ikke pigment, som når man går ud i solen, fordi det er et andet brunt farvestof, som dannes, siger Stine Regin Wiegell.

Samtidig viser nogle studier, at selvbruner kan have en beskyttende effekt mod solen, og at den er mere synbar end solcreme, da det ellers kan give en ujævn kulør.

- Selvbruner og spraytan er ikke et alternativ til solcreme, fordi det har ikke samme beskyttende effekt. Men det er bedre end solarie, da det ikke forårsager kræft i huden og kan beskytte lidt mod solen, siger Brian Køster.

Stine Regin Weigell fortæller, at det gode ved selvbruner er, at farven bliver i huden, så den vaskes ikke bare væk med det samme.

- Hvis man bruger selvbruneren efter formålet, så får man en solbeskyttelse, der svarer meget godt til, hvad en solcreme med høj faktor giver, siger hun.

Brian Køster fortæller, at det øgede solarieforbrug skyldes manglende oplysningskampagner til specielt de unge.

- Vi ved, at oplysning har en effekt. En solariekampagne fungerer lidt ligesom en gasfjeder på bilen. Hvis man lægger et højt kampagnetryk, så er det ligesom at trykke speederen i bund, men hvis man slipper trykket, så stiger solarieforbruget, siger han.

/ritzau fokus/