13/07/2025 - 10:00
Udforsk oversete urter og bliv belønnet med duft, smag og summen
Det er ikke nødvendigvis de mest kendte krydderurter, der er de mest spændende. Har du mod på at prøve noget nyt, venter der indbydende sanseindtryk.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
Dild, purløg, basilikum, oregano og timian er fast inventar i de danske køkkenhaver og køkkener.
Men bevæger du blikket lidt ud over supermarkedets faste sortiment, kan du udvide dit krydderurte-repertoire til gavn for både øjet, næsen, munden og ikke mindst biodiversiteten.
Nogle af de velkendte krydderurter som basilikum og mynte findes ikke bare i den gængse version, men indeholder et hav af sorter, du kan gå på opdagelse i, fortæller Heidi Kirk Nissen, som er havebogsforfatter og redaktør på havenyt.dk.
- Jeg har syv-otte forskellige mynter. Det er ikke den mest almindelige, der er den mest spændende. Man kan for eksempel prøve chokolademynte til det søde køkken og til drinks, siger hun.
Det vækker genklang hos Kristine Fenger, som er havebogsforfatter og uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver.
Hun foreslår at prøve kræfter med basilikummynte, bergamottemynte, citronmynte eller solbærmynte.
- Basilikummynten er jeg rigtig glad for. Den har ikke det der tandpastaagtige i smagen, som mynte kan have. Man kan høste af den i store mængder, og den har en god og spændende smag, forklarer Kristine Fenger.
Inden for basilikum kan man prøve citronbasilikum, som er lidt finere i det, supplerer Heidi Kirk Nissen.
- Den bruger jeg ikke til pesto, men til frugtretter, marmelade og urtesirup, og man kan også bruge dens hvide blomster, fortæller hun.
Anisisop eller indianermynte, som den også kaldes, er en flerårig staude med lilla eller hvide blomster, som ikke kun er en fryd for øjet.
- Bierne er fuldstændig vilde med den. Den er pæn i blomsterbedet og højner biodiversiteten. Blomsterne og bladene smager af lakrids og en smule af mynte, hvis man virkelig smager efter, forklarer Heidi Kirk Nissen.
De fintsnittede blade kan spises rå som drys på salater, og blomsterne kan bruges på kager eller frugtsalater for at give et lakridsstrejf. Bladene kan også tørres og bruges til urtete.
Der findes også et bredt udvalg af salviesorter, der kan bidrage med vidt forskellige smage. Det gælder eksempelvis ananassalvie og solbærsalvie.
For at opnå den gyldne kombination af stort udbytte og minimal arbejdsindsats fremhæver Kristine Fenger, som til daglig driver virksomheden Blomst og Bønne samt butikken Verdens Mindste Planteskole, de flerårige krydderurter.
- De er nemmere, fordi de skal plantes én gang, og så har du dem måske i 5, 10 eller 15 år, siger hun.
- Sæsonen for at kunne bruge krydderurter er også længere med de flerårige. Og så er de mere modstandsdygtige over for tørke, fortsætter hun.
Hun fremhæver skotsk lostilk, som kan beskrives som en blanding af selleri og løvstikke.
- Man kan bruge både blade, blomster og stængel. Jeg bruger den til nærmest alt, hvor man gerne vil have lidt grøn smag - pesto, salater og suppe, hvor jeg også bruger løvstikke, forklarer hun.
Vil du peppe din madlavning op med et hint af fennikel, kan du prøve bronzefennikel eller grøn bladfennikel.
- Begge er bladfennikler, så de laver ikke en knold, men de smager lige sådan, fortæller Kristine Fenger.
Det er store planter med et fjeragtigt løv, der minder lidt om dild, og som er henholdsvis rødligt og grønt.
Man kan spise både blade, blomster og frø, som også kan tørres og bruges som krydderi.
- Den kan bruges alle de steder, man ville bruge almindelig fennikel. De er virkelig nemme at dyrke og frodige, så man får meget krydderurt for pladsen.
For at supplere dine retter med en løgsmag, foreslår Kristine Fenger kinapurløg, nikkende løg og kantet løg.
/ritzau fokus/