13/07/2025 - 10:00
FAKTA: God pasning det første år giver pote
Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus
* Vær grundig med at passe krydderurterne det første år, de bliver plantet, så de får lov til at etablere sig. Passer du godt på krydderurterne det første år, skal du ikke gøre ret meget arbejde de næste.
* Det betyder eksempelvis, at hvis det ikke regner, skal du ud med vandkanden, for planterne har ikke udviklet et stort rodnet endnu. Det er du også nødt til at tænke over, hvis du skal være væk flere uger i sommerferien.
* Vand planterne én gang om ugen, hvis det ikke regner, eller hvis jorden er tør, når du mærker efter med en finger. Du skal ikke sjatvande. En tommelfingerregel er at vande med en fuld vandkande per kvadratmeter.
* Lav et jorddække, så planterne får lov til at etablere sig godt.
Kilde: Kristine Fenger, som er havebogsforfatter og uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver.
/ritzau fokus/




