Journalist Matilde Kimer har tirsdag aften modtaget Publicistprisen 2025 ved den årlige publicistfest i København.

Det oplyser Den Danske Publicistklub i en pressemeddelelse.

Den årlige pris uddeles til personer, der har ydet en markant indsats i den danske medieverden.

Kimer modtager Publicistprisen for sit "mangeårige og vedholdende arbejde som formidler af Ruslands og Ukraines indre liv - og deres betydning for Europa og Danmark", skriver den Danske Publicistklub.

- Matilde har absolut journalistisk gehør. En evne til at høre sandheden, før den er sagt, siger formanden for den danske Publicistklub, Jesper Jürgensen, i sin tale til Matilde Kimer tirsdag aften.

Jesper Jürgensen mener, at Matilde Kimer "har en fornemmelse for, hvornår historien vibrerer, og hvornår den blot er støj".

- Og så formår hun at omsætte den - med kirurgisk sproglig præcision - til fortællinger, vi ikke bare forstår, men mærker, lyder det fra formanden.

Den 44-årige Matilde Kimer har været tilknyttet DR siden 2005 og har siden 2014 arbejdet som korrespondent med fokus på Rusland og Ukraine.

Foruden Kimer var sognepræst og publicist Sørine Gotfredsen samt journalist og medstifter af mediet Zetland Lea Korsgaard nomineret til årets pris.

Ud over Publicistprisen blev Dokumentarprisen uddelt. Den gik i år til journalisterne Jens Beck Nielsen og Christian Birk fra Berlingske for deres artikelserie "Kriminelle Klaner", som undersøgte kriminelle familier i Danmark.

I år blev der yderligere uddelt en særlig ærespris til Hans Engell, politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, for sit mangeårige publicistiske virke i den danske mediebranche.

Den Danske Publicistklub er Danmarks ældste presseforening, og den blev oprettet tilbage i 1880 som "Journalistforeningen i Kjøbenhavn".

Den Danske Publicistklub uddeler hvert år publicistiske priser og afholder debatmøder og andre arrangementer for pressefolk.

Juryen til dette års prisuddeling bestod af Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, Sandy French, nyhedsdirektør i DR, Martin Krasnik, ansvarshavende chefredaktør på Weekendavisen, Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør hos Jyllands-Posten, Tor Arnbjørn, næstformand i Den Danske Publicistklub, samt Jesper Jürgensen, formand for Den Danske Publicistklub.

Publicistprisen er blevet uddelt årligt siden 1979.

/ritzau/

Den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen (V) blev i 2003 overhældt med rød maling, efter at han forlod et møde i Udenrigspolitisk Nævn om Danmarks rolle i Irakkrigen.

Nu bliver det malingoverhældte jakkesæt en del af Nationalmuseet.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Nationalmuseet har blandt andet tilføjet jakkesættet til sin samling, da malinghændelsen fik betydning for sikkerhedsprocedurer på Christiansborg, fortæller Anne-Mette Marchen Andersen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

- Vi har erhvervet jakkesættet, fordi det fortæller en historie om en anden tid og om en situation, som har påvirket nyere historie i i dansk politik på den måde, at hele sikkerhedsspørgsmålet har ændret sig på Christiansborg efter malingsangrebet.

Efter hændelsen blev der indført strammere regler for færden på Christiansborg samt implementering af et udvidet vagtværn.

Jakkesættet og dertilhørende skjorte er doneret til Nationalmuseet af Statsministeriet med tilladelse fra Anders Fogh Rasmussen.

At der er gået 22 år fra malingen blev kastet, til Nationalmuseet har fået jakkesættet i hænderne, er der en god grund til. Det har nemlig været bortkommet.

- Jakkesættet har været væk. For en del år siden modtog vi et mindre stykke tæppe med maling fra angrebet og spurgte også efter jakkesættet, og der vidste de (på Christiansborg, Red.) ikke, at det stadig fandtes.

Om jakkesættet har været gemt væk på Christiansborg eller andetsteds vides ikke.

På nuværende tidspunkt er jakkesættet ikke tiltænkt som del af en konkret udstilling, men opmagasineres til fremtidig brug.

Jakkesættet og skjorten er henholdsvis af mærkerne Yves Saint Laurent og Stenström.

Nationalmuseet har opmagasineret en række andre nyere beklædningsgenstande med historisk værdi, såsom Andreas Mogensens rumdragt samt den kjole, som Sofie Linde bar under sin 'Me too-tale' ved Zulu Comedy-galla i 2020.

/ritzau/

* Arbejdsgivere har som udgangspunkt ret til at opsige medarbejdere. Men visse grupper er særligt beskyttede i forhold til opsigelse.

* Opsigelsen må ikke skyldes blandt andet fertilitetsbehandling, graviditet, barsel eller køn. Det er heller ikke lovligt at forskelsbehandle på grund af eksempelvis alder, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund.

* Det betyder dog ikke, at en medarbejder med særlig beskyttelse aldrig kan blive opsagt. Opsigelsen skal blot være sagligt begrundet - og må hverken direkte eller indirekte hænge sammen med de beskyttede forhold.

Kilder: Dansk Industri, Det Faglige Hus og Krifa.

/ritzau fokus/

En plastikpind med to fine streger varsler begyndelsen på et nyt liv, der for altid vil forandre en lille familie.

Og måske bør man allerede på det tidspunkt overveje at orientere sin arbejdsgiver om den positive graviditetstest.

Sådan lyder rådet i hvert fald fra Christine Aarup Bjørnholdt, der er advokat i fagforeningen Krifa.

- Som det er i andre situationer, hvor man helst skal kunne dokumentere noget, hvis det skulle blive nødvendigt, anbefaler jeg også her, at man giver besked skriftligt, siger hun.

Hendes anbefaling kommer på baggrund af en byretsdom, hvor en vordende far fik en godtgørelse på 350.000 kroner for uretmæssig fyring. Krifa førte sagen på vegne af manden, der er medlem af fagforeningen.

Han havde sagt til sin arbejdsgiver, at hans kæreste er gravid, og at han ville holde 14 dages fædreorlov samt tre måneders barsel. Nogle måneder senere blev han opsagt med henvisning til faldende ordretilgang.

En byretsdom kan få betydning i fremtidige lignende sager, men den har mindre vægt end afgørelser fra landsretterne og Højesteret.

Graviditet og barsel hører til de forhold, der udløser en særlig beskyttelse mod fyring. Det betyder, at bevisbyrden vender, så det er arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere, at en opsigelse ikke skyldes eksempelvis barsel.

- Hos Krifa har vi haft en formodning om, at den omvendte bevisbyrde også gælder, når mænd skal på barsel. Nu fremgår det også af dommen, siger hun og uddyber:

- Der er sket markante ændringer med den nye barselsordning. Hvor fædre tidligere som udgangspunkt havde to ugers fædreorlov, har de nu ret til de to uger plus ni uger - altså næsten tre måneders barsel.

Ifølge Christine Aarup Bjørnholdt har vurderingen tidligere været, at to ugers fædreorlov var så kort tid, at det ikke kunne være årsag til en fyring. Der var simpelthen tale om så begrænset en periode, at en arbejdsgiver burde kunne overkomme at undvære en medarbejder.

- De to uger svarer til en ferie. Men med den øremærkede barsel får fædre et længere fravær, som kan have større betydning for driften på arbejdspladsen, siger hun.

I den konkrete byretsdom lykkedes det ikke arbejdsgiveren at løfte bevisbyrden for, at opsigelsen af den vordende far var saglig - altså at den ikke skyldtes ønsket om barselsorlov.

Det har været afgørende for sagen, at arbejdsgiveren var blevet orienteret om graviditeten og ønsket om orlov.

- Hvis denne særlige beskyttelse mod fyring skal træde i kraft og indgå i vurderingen, kræver det af gode grunde, at arbejdsgiveren har fået besked, siger Christine Aarup Bjørnholdt.

- Derfor er anbefalingen herfra, at både kvinder og mænd med det samme orienterer en arbejdsgiver om graviditet.

Kender man sine orlovsønsker, bør man også oplyse dem allerede på det tidspunkt, tilføjer hun.

Den samme anbefaling kommer fra Linda Nordstrøm Nissen, der er underdirektør og advokat i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Tekniq.

- Det er helt individuelt, hvornår man har lyst til at dele, at man skal være forælder. Men vores anbefaling er også, at man giver sin nærmeste leder besked, så snart man føler sig klar, siger hun og henviser til den særlige beskyttelse mod fyring.

- For kommende fædre gælder det særlige, at graviditeten ikke kan ses. Derfor er det ekstra vigtigt selv at sige det højt, så arbejdspladsen har mulighed for at tage højde for barsel i god tid.

Ifølge Linda Nordstrøm Nissen har Tekniq fået flere henvendelser fra sine medlemmer om mænds barsel, siden øremærket barsel til fædre blev indført, og mænds barsel fylder også mere i branchens overenskomst.

/ritzau fokus/