Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/10/2023 - 08:37

26-årig mand fra rockermiljøet anholdt efter råt overfald

26-årig mand skal fremstilles for en dommer søndag formiddag. Overfaldet forbindes ikke til bandekonflikt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et voldeligt overfald på Christiania i København lørdag har ifølge politiets vurdering ikke noget at gøre med en verserende konflikt i bandemiljøet.

Offeret er en mand sidst i 20'erne. Han blev kørt til hospitalet med livstruende skader, men politiet har søndag morgen endnu ikke været i kontakt med hans pårørende.

Det oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder, Kenneth Hviid Simonsen.

De pårørende er i udlandet, oplyser han.

De nærmere detaljer ved overfaldet, som fandt sted nær Abegrotten, ønsker politiet ikke at frigive søndag morgen.

Lørdag eftermiddag efterlyste Københavns Politi vidner i sagen, og efterforskningen førte lørdag aften til en anholdelse.

Det er en 26-årig mand fra rockermiljøet. Han vil blive fremstillet for en dommer søndag med begæring om varetægtsfængsling.

/ritzau/

København, 29/04/2024 - 09:00

Henter ny dommer ind i DR-dyst

Designeren Pil Bredahl slutter sig til Kasper Salto, når de sammen skal kåre Danmarks næste designklassiker på DR.

Der entrerer en helt ny dommer i DR-programmet "Danmarks næste klassiker", der har Mette Bluhme Rieck som vært, når femte sæson ruller over skærmen fra 6. maj.

Den prisvindende designer Pil Bredahl slutter sig til Kasper Salto, når de skal kåre en vinder i seks forskellige kategorier kreeret af fem forskellige designere.

Det afslører public service-stationen i en pressemeddelelse.

- Jeg blev oprigtigt glad, da jeg blev spurgt om denne opgave. Selvfølgelig ville jeg gerne deltage som dommer i så opbyggeligt et tv-format, siger Pil Bredahl i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Gennem alle årene har "Danmarks næste klassiker" vist en enorm styrke både som underholdningsformat og som stærkt afsæt for danske designtalenter.

I "Danmarks næste klassiker" har fem designtalenter tre uger til at skabe deres bud på en ny møbelklassiker, som skal efterfølge klassikere som Arne Jacobsens stol "Svanen", Poul Henningsens lampe "Koglen" og Børge Mogensens sofaer.

Designerne skal igennem seks kategorier og skal hver lave en stol, en lampe, et børnemøbel, en sofa og et bord. Og så er der en opgave, hvor de fem designerspirer skal lave et møbel til kunstcentret Copenhagen Contemporary.

Dommerne skal hver uge kåre en vinder i de seks kategorier. Til slut skal dommerne udråbe, hvad de betragter som Danmarks næste klassiker blandt de seks vinderdesign.

- I mit virke har jeg altid været meget optaget af, hvordan vi kan skabe æstetisk og funktionelt design på en ansvarlig måde - og den know how får jeg god brug for som dommer i denne sæson, hvor talentniveauet i øvrigt er skyhøjt, tilføjer Pil Bredahl i pressemeddelelsen.

"Danmarks næste klassiker" har premiere på DRTV og DR1 mandag den 6. maj klokken 20.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/04/2024 - 21:05

Badehotellets skabere: Derfor slutter serien sådan

Spoiler: Du skal ikke læse videre, hvis du ikke ønsker at vide, hvordan "Badehotellet" ender. Seriens skabere sætter nu ord på den store finale.

Så er det definitivt forbi.

"Badehotellet", som åbnede på TV 2 i 2013, er nu efter 64 afsnit fordelt over ti sæsoner lukket og slukket, efter at sidste episode strøg over skærmen søndag aften.

Dermed har seriens skabere, forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, sat punktum for et stykke dansk tv-historie.

- Der var ikke tårer forbundet med det. Vi er ret cool omkring det, siger Stig Thorsboe og uddyber:

- Det er os selv, der har taget beslutningen, så det ville være mærkeligt og lidt hyklerisk, hvis vi skulle begynde at græde over det. Men derfor har det stadig været et fantastisk tæt og skønt samarbejde med en masse mennesker, som nu er slut.

Da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, som sammen også har stået bag DR-dramaet "Krøniken", bød ind med "Badehotellet", var serien tiltænkt fem sæsoner, som skulle skildre Danmark fra 1928 til 1933.

Serien fik yderligere fem sæsoner, da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe fik idéen om at tage et spring frem til Anden Verdenskrig.

- Det er to historier, vi har fortalt - først fem sæsoner og så fem sæsoner til. Det er ikke en never-ending story, siger Hanna Lundblad.

- Da vi skrev sidste afsnit, havde vi super mange pointer og ideer, og vi vidste ikke, hvordan det skulle flette sig sammen. Der var en masse varianter af ind og ud og frem og tilbage. Det var ikke bare et puslespil med tusind brikker. Der var en milliard brikker. Så jeg tænkte: "Phew, vi gjorde det", da vi var færdige.

"Badehotellets" handling slutter i sommeren 1947.

I den periode sker et markant skift i samfundet, som gør det uforeneligt at fortsætte serien.

- Det er slut med, at de samme gæster kommer år efter år og flytter ind på de samme værelser og er der hele sommeren, forklarer Stig Thorsboe.

- Badehotellerne får en ny rolle. Der kommer skiftende gæster, og folk får egne sommerhuse - ligesom vi kender det i dag - og det er det, vi antyder i slutningen. Vi har prøvet at fortælle badehotellernes æra. Vi har fortalt den sidste del af den storhedstid. Det er derfor, vi har valgt at stoppe nu.

To af seriens centrale par - hr. og fru Weyse spillet af Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil samt hr. og fru Madsen skildret af Lars Ranthe og Anne Louise Hassing - får netop et sommerhus.

Men de kigger stadig gerne forbi Andersens Badehotel, som stuepigen Edith - portrætteret af Ulla Vejby - har overtaget sammen med sin mand, Valter, spillet af Simon Stenspil. Hotellet endte ikke med at blive amerikaniseret, som både gæster og personalet frygtede - men Valter nævner, at der kan komme lidt modernisering hen ad vejen.

Temaet for finalesæsonen har været forsoning.

Forsoning mellem en far og hans søn, der er haft vidt forskellige værdier og overbevisninger, og forsoning med fortiden for at se frem mod en ny begyndelse.

Men helt centralt står kærligheden.

Både gæster og personale har forelsket sig på kryds og tværs af skel.

- Der er jo en række kærlighedshistorier, der er blevet fortalt igennem ti sæsoner, hvor vi har været optaget af kærlighedens veje - og vildveje, siger Stig Thorsboe.

Centralt står blandt andre hotellets bestyrerinde, Amanda, spillet af Amalie Dollerup, som forelsker sig i den tyske løjtnant Uwe Kiessling, spillet af Anton Rubtsov, der ikke sympatiserer med nazismen, men nødtvunget er blevet løjtnant i værnemagten.

- Det er virkelig en historie om at gribe kærligheden, i det sekund den er der, siger Hanna Lundblad.

- Der er en meget rørende scene i ottende sæson, hvor han siger: "Er det klogt?", og Amanda svarer: "Jeg ved ikke, hvad der er klogt mere". Det er et onenightstand, hvor de får deres datter, Frida, og så er det dem for evigt bagefter.

På den anden side af spektret er Peter Hesse Overgaards bekymrede kontorchef Aurland, der har hovedet så dybt nede i dagens aviser, at han ikke ænser, at lærerinden og den tidligere stuepige Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - i adskillige sæsoner har bejlet til ham.

De andre må sige det direkte til Aurland. Men der er det for sent. Hun er blevet gift. Men da de ringes ved i "Badehotellets" sidste afsnit, bliver der lagt på med ømhed og sagte smil.

- Det går altså ikke, at man går en hel vinter og har tænkt på, hvad der er blevet sagt, og at man nok skulle have rakt ud. Man er nødt til at tage den, når den er der, siger Stig Thorsboe.

- Det er en historie, der er meget god at blive mindet om i ny og næ. Men i virkeligheden har de måske fundet hinanden det bedste sted - intellektuelt, siger Stig Thorsboe og bliver suppleret af Hanna Lundblad:

- Vi har beskæftiget os med kærlighed hele vejen igennem. Men det er også en serie, hvor vi har beskæftiget os med håb, siger hun.

"Badehotellet" er blevet kaldt et lys i mørket, og det regner sjældent. Når det gør, klarer det hurtigt op, selv om det ulmer i horisonten.

- Der er så mange ulyksalige fremtidsprognoser og tildragelser, i den tid vi lever i lige nu, siger Hanna Lundblad.

- Derfor har vi været meget opmærksomme på: Hvad gør os glade? Hvad er det, vi nærer os ved? Hvad er det for historier, vi gerne vil fortælle? Og hvad er det, vi gerne vil dele med seerne? Der er kærlighed helt klart et spor ind til at tale om håb.

Hanna Lundblad og Stig Thorsboe plejer at sige, at håbet ligger i fællesskabet.

- Det er i hvert fald en pointe i denne her sæson, siger Stig Thorsboe.

Samtlige sæsoner af "Badehotellet" er tilgængeligt på TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/04/2024 - 09:00

FAKTA: Status på boligmarkedet

* Villaer og rækkehuse bliver i gennemsnit solgt til en kvadratmeterpris på 16.849 kroner på tværs af landet.

* Ejerlejligheder har en gennemsnitlig kvadratmeterpris ved salg på 34.039 kroner på tværs af landet.

* For villaer og rækkehuse er det gennemsnitlige afslag 680 kroner per kvadratmeter.

* Det gennemsnitlige afslag ved handel af ejerlejligheder er 1084 kroner per kvadratmeter.

Kilde: Boligsidens statistik for marts 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/04/2024 - 09:00

Gå efter x-faktor og gør boligkøbet til en god investering

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Geografien afgør, hvilken bolig du bør gå efter. Og så kan der være penge at hente i x-faktor, der endnu ikke er forløst.

Et boligkøb er sandsynligvis den største investering, du kommer til at lave. Og måske skal du igennem processen flere gange i løbet af livet.

Derfor kunne det også være betryggende med et kig i krystalkuglen til at afsløre, om dit potentielle køb kommer til at kaste ekstra kroner af sig i længden.

Det kan boligeksperterne desværre ikke tilbyde dig. Men du kan få de bedste fif, der øger dine chancer for en god investering, fra ejendomsinvestor Morten Bang og Lars Elbæk, der er stifter af Elbæks Liebhavermægler.

- Når vi taler privat boliginvestering, er der groft sagt to måder, man kan tjene penge på. Den ene er markedsværdistigning, altså at når markedet i landet eller i området stiger, kan du tjene penge, siger Morten Bang, som selv har over 70 bolig- og erhvervsenheder.

- En anden - og det er noget af det mest interessante at kigge på - kalder man på engelsk for forced appreciation, altså en slags tvungen værdistigning. Det betyder, at man går ind og laver noget på ejendommen, så den bliver mere værd.

Morten Bang giver eksemplet, at du køber en bolig for en million kroner, renoverer den for 300.000 og sælger den for 1,5 millioner. Så har du scoret en fortjeneste på 200.000 kroner, som vel at mærke er skattefri, fordi der er tale om en boliggevinst.

- Når det gælder markedet, er det jo bare at vente og krydse fingre for, at tingene går fremad. Men her kan man selv gøre en forskel, siger han.

Renoveringer giver oftest bedst mening i de dyrere og større byer.

Det skyldes, at selve renoveringen vil koste nogenlunde det samme uanset beliggenheden. Men det er ikke sikkert, at du kan få pengene igen, hvis priserne ligger meget lavt i området.

- Så når mine venner vil købe hus, så råder jeg dem altid til, at hvis de gerne vil købe noget uden for større byer eller dyre områder, skal de gerne købe noget, der er totalt renoveret, fordi de alternativt nok vil tabe nogle penge på at renovere.

- Og hvis man gerne vil have noget, der ligger centralt i en by eller et dyrt område, så kan man overveje, om man skal købe noget, der skal renoveres, for så kan der potentielt være en fordel ved det, forklarer Morten Bang.

Lars Elbæk, som sammen med sin kone er indehaver af Elbæks Liebhavermægler, råder til at have øjnene med sig på boligjagten og se efter uudnyttet potentiale.

Her kan der nemlig gemme sig guld.

- Det er altid godt med noget x-faktor i en ejendom - altså at den kan et eller andet ekstra.

- Det kan være, at man kan udstykke en ekstra grund. Eller måske er der mulighed for at bygge til eller lave forbedringer, som kan tilføre værdi, lyder det fra Lars Elbæk, som også har eksperimenteret med at købe og sælge boliger med fortjeneste i tv-programmer som "Fra 1-værelses til strandvejsvilla".

Han oplever, at størstedelen af hans kunder også "tænker i exit af ejendommen" - altså om den er til at sælge igen.

- Folk går blandt andet op i, hvor længe den har ligget. Ud over at de tænker, at det kan bruges til forhandling, kan det også være en indikator på, hvor hurtigt og nemt man kan komme af med den igen, siger liebhavermægleren.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek