Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/04/2024 - 21:05

Badehotellets skabere: Derfor slutter serien sådan

Spoiler: Du skal ikke læse videre, hvis du ikke ønsker at vide, hvordan "Badehotellet" ender. Seriens skabere sætter nu ord på den store finale.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Så er det definitivt forbi.

"Badehotellet", som åbnede på TV 2 i 2013, er nu efter 64 afsnit fordelt over ti sæsoner lukket og slukket, efter at sidste episode strøg over skærmen søndag aften.

Dermed har seriens skabere, forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, sat punktum for et stykke dansk tv-historie.

- Der var ikke tårer forbundet med det. Vi er ret cool omkring det, siger Stig Thorsboe og uddyber:

- Det er os selv, der har taget beslutningen, så det ville være mærkeligt og lidt hyklerisk, hvis vi skulle begynde at græde over det. Men derfor har det stadig været et fantastisk tæt og skønt samarbejde med en masse mennesker, som nu er slut.

Da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, som sammen også har stået bag DR-dramaet "Krøniken", bød ind med "Badehotellet", var serien tiltænkt fem sæsoner, som skulle skildre Danmark fra 1928 til 1933.

Serien fik yderligere fem sæsoner, da Hanna Lundblad og Stig Thorsboe fik idéen om at tage et spring frem til Anden Verdenskrig.

- Det er to historier, vi har fortalt - først fem sæsoner og så fem sæsoner til. Det er ikke en never-ending story, siger Hanna Lundblad.

- Da vi skrev sidste afsnit, havde vi super mange pointer og ideer, og vi vidste ikke, hvordan det skulle flette sig sammen. Der var en masse varianter af ind og ud og frem og tilbage. Det var ikke bare et puslespil med tusind brikker. Der var en milliard brikker. Så jeg tænkte: "Phew, vi gjorde det", da vi var færdige.

"Badehotellets" handling slutter i sommeren 1947.

I den periode sker et markant skift i samfundet, som gør det uforeneligt at fortsætte serien.

- Det er slut med, at de samme gæster kommer år efter år og flytter ind på de samme værelser og er der hele sommeren, forklarer Stig Thorsboe.

- Badehotellerne får en ny rolle. Der kommer skiftende gæster, og folk får egne sommerhuse - ligesom vi kender det i dag - og det er det, vi antyder i slutningen. Vi har prøvet at fortælle badehotellernes æra. Vi har fortalt den sidste del af den storhedstid. Det er derfor, vi har valgt at stoppe nu.

To af seriens centrale par - hr. og fru Weyse spillet af Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil samt hr. og fru Madsen skildret af Lars Ranthe og Anne Louise Hassing - får netop et sommerhus.

Men de kigger stadig gerne forbi Andersens Badehotel, som stuepigen Edith - portrætteret af Ulla Vejby - har overtaget sammen med sin mand, Valter, spillet af Simon Stenspil. Hotellet endte ikke med at blive amerikaniseret, som både gæster og personalet frygtede - men Valter nævner, at der kan komme lidt modernisering hen ad vejen.

Temaet for finalesæsonen har været forsoning.

Forsoning mellem en far og hans søn, der er haft vidt forskellige værdier og overbevisninger, og forsoning med fortiden for at se frem mod en ny begyndelse.

Men helt centralt står kærligheden.

Både gæster og personale har forelsket sig på kryds og tværs af skel.

- Der er jo en række kærlighedshistorier, der er blevet fortalt igennem ti sæsoner, hvor vi har været optaget af kærlighedens veje - og vildveje, siger Stig Thorsboe.

Centralt står blandt andre hotellets bestyrerinde, Amanda, spillet af Amalie Dollerup, som forelsker sig i den tyske løjtnant Uwe Kiessling, spillet af Anton Rubtsov, der ikke sympatiserer med nazismen, men nødtvunget er blevet løjtnant i værnemagten.

- Det er virkelig en historie om at gribe kærligheden, i det sekund den er der, siger Hanna Lundblad.

- Der er en meget rørende scene i ottende sæson, hvor han siger: "Er det klogt?", og Amanda svarer: "Jeg ved ikke, hvad der er klogt mere". Det er et onenightstand, hvor de får deres datter, Frida, og så er det dem for evigt bagefter.

På den anden side af spektret er Peter Hesse Overgaards bekymrede kontorchef Aurland, der har hovedet så dybt nede i dagens aviser, at han ikke ænser, at lærerinden og den tidligere stuepige Otilia - spillet af Merete Mærkedahl - i adskillige sæsoner har bejlet til ham.

De andre må sige det direkte til Aurland. Men der er det for sent. Hun er blevet gift. Men da de ringes ved i "Badehotellets" sidste afsnit, bliver der lagt på med ømhed og sagte smil.

- Det går altså ikke, at man går en hel vinter og har tænkt på, hvad der er blevet sagt, og at man nok skulle have rakt ud. Man er nødt til at tage den, når den er der, siger Stig Thorsboe.

- Det er en historie, der er meget god at blive mindet om i ny og næ. Men i virkeligheden har de måske fundet hinanden det bedste sted - intellektuelt, siger Stig Thorsboe og bliver suppleret af Hanna Lundblad:

- Vi har beskæftiget os med kærlighed hele vejen igennem. Men det er også en serie, hvor vi har beskæftiget os med håb, siger hun.

"Badehotellet" er blevet kaldt et lys i mørket, og det regner sjældent. Når det gør, klarer det hurtigt op, selv om det ulmer i horisonten.

- Der er så mange ulyksalige fremtidsprognoser og tildragelser, i den tid vi lever i lige nu, siger Hanna Lundblad.

- Derfor har vi været meget opmærksomme på: Hvad gør os glade? Hvad er det, vi nærer os ved? Hvad er det for historier, vi gerne vil fortælle? Og hvad er det, vi gerne vil dele med seerne? Der er kærlighed helt klart et spor ind til at tale om håb.

Hanna Lundblad og Stig Thorsboe plejer at sige, at håbet ligger i fællesskabet.

- Det er i hvert fald en pointe i denne her sæson, siger Stig Thorsboe.

Samtlige sæsoner af "Badehotellet" er tilgængeligt på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 16/10/2025 - 13:34

Filmfolk og cykelvenner tog afsked med Jørgen Leth i gul kiste

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev torsdag bisat fra Garnisonskirken i København.

Efter årelange venskaber mødte de tidligere cykelryttere Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth i Garnisonskirken i København.

Det var herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev bisat torsdag middag.

Allerede en time inden var gæster drypvist begyndt at møde op i kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Der var en stor repræsentation fra film- og cykelbranchen ved bisættelsen af Jørgen Leth, der brugte en stor del af sit liv i netop de to brancher.

Det gjaldt blandt andre filminstruktørerne Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Anders Refn.

De to førstnævnte mødte op sammen med skuespilleren Mads Mikkelsen.

Inden gæsterne begyndte at komme, ankom Jørgen Leths kiste, der er dekoreret af den danske kunstner John Kørner i gul, blå, hvid og rød, til kirken på Sankt Annæ Plads i København.

Foruden "Jørgen" stående for enden af kisten, har Kørner også malet en cykelrytter på den farverige kiste, der er domineret af den gule farve, som mange forbinder med førertrøjen i Tour de France.

Det var tidligere provst fra Holmens Kirke Ejgil Bank Olesen, der stod for bisættelsen.

Her blev der sunget fem salmer. Det var blandt andet salmerne "Dejlig er jorden", "Se nu stiger solen" og "Op, al den ting, som Gud har gjort".

Jørgen Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede sendefladen med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I juni 2025 udkom digtsamlingen "Zombie", der er udgivet af forlaget Gyldendal.

Netop dét forlag er også en del af Jørgen Leths sidste rejse. For efter bisættelsen vil Leth blive mindet med gravøl hos forlaget Gyldendal.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/10/2025 - 13:26

Mikkel Hansen kronrager sig som støtte til Knæk Cancer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

- At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger landsholdslegenden Mikkel Hansen til TV 2.

Mikkel Hansen er ud over en glorværdig karriere på håndboldlandsholdet kendt for sit lange, karakteristiske hår - ofte sammen med et lige så karakteristisk pandebånd.

Men nu ryger lokkerne - den ene tot efter den anden - i den gode sags tjeneste.

I uge 43 afholdes Knæk Cancer-kampagnen. Det er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2.

I en video offentliggjort af TV 2 ser man Mikkel Hansen i selskab med en hårtrimmer.

- Det er vigtigt for mig at støtte op om en sag, der berører så mange. Kræft rammer ikke kun den, der bliver syg, men hele familien og alle omkring, siger Mikkel Hansen til TV 2 og fortsætter:

- Min far blev selv ramt af kræft. Heldigvis har han det godt i dag. At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger Mikkel Hansen til TV 2.

"Knæk Cancer" kulminerer 25. oktober, når TV 2 afholder det store indsamlingsshow "Knæk Cancer - et show for sagen" direkte fra Royal Stage i Hillerød.

Sidste år blev der samlet flere end 138 millioner kroner ind i forbindelse med "Knæk Cancer".

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 130 danskere en kræftdiagnose hver dag.

Næsten 400.000 mennesker i Danmark har enten kræft eller har haft det tidligere.

Selv om Mikkel Hansens nu afklippede lokker ikke er gyldne, er der stadig noget gyldent over Mikkel Hansen.

Han er tredobbelt verdensmester og har vundet OL to gange med håndboldlandsholdet.

Med dem har han også vundet EM og flere sølvmedaljer ved OL.

Han er tre gange blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Mikkel Hansen stoppede sin karriere i sommeren 2024 med olympisk guld efter en overbevisende OL-finalesejr over Tyskland.

Nu turnerer han rundt uden harpiks på fingrene og fortæller om karrieren, der tog ham til Svendborg, Barcelona, København, Paris og Aalborg.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

FAKTA: Kål er billigt, alsidigt og booster sundheden

* Der dyrkes over ti forskellige kålsorter i Danmark. Nogle af de mest populære er hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, rosenkål, blomkål og savoykål.

* Et helt spidskål koster typisk under 20 kroner og kan række til flere måltider.

* Kål er fyldt med fibre, der er godt for tarmen og fordøjelsen - og holder dig mæt i lang tid.

* Indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret og har evidens for at kunne modvirke kræft.

* Kål dyrkes lokalt og kan købes friskt stort set hele året.

* Drop kogningen, og prøv i stedet at grille, stege eller bage kålen for at udnytte potentialet. Du kan marinere kålen på forhånd eller bruge den som ingrediens i salater eller pesto.

Kilde: Mette Løvbom og Lars Ove Dragsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

Brug kål som alternativ til kød og let presset på pengepungen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kål findes i mange forskellige former og farver, og dette efterår kan du udforske masser af sunde og nærende retter og samtidig skære ned på kødet.

Kål i kogt eller stuvet form er måske ikke den mest sexede slagplan til aftensmaden.

Men hvis du tænker lidt ud af boksen, kan efterårets fiberbombe åbne for en sand skattekiste af sunde og sprøde retter, der ovenikøbet kan spare dig penge.

Det forklarer Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Kål er en meget billigere råvare end kød, og du kan få fat i det hele året rundt. Der er mere end ti forskellige kålsorter, der er dyrket lokalt, hvilket vil sige, at vejen fra jord til bord også er kortere.

- Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at kål har mere potentiale end kød, hvis du arbejder med de fem grundsmage på samme måde som med kødretter, siger hun.

De fem grundsmage er betegnelsen for de smagstyper, tungen kan registrere. Altså salt, sødt, surt, bittert og umami.

- Du kan sagtens pirre din smagssans og sætte gang i flere af dem på samme tid, siger Mette Løvbom og fortsætter:

- Jeg starter som regel min dag med en kæmpe kålsalat med nødder, frugt, noget varmrøget laks og et æg, der er toppet op med en lækker vinaigrette. Det holder mig mæt og tilpas i flere timer.

Der findes ingen fast opskrift på, hvilken type kål du skal bruge. Prøv dig frem, og find din favoritkombination.

Og det er faktisk slet ikke så indviklet igen, mener Mette Løvbom.

- Kål er en meget mere nuanceret råvare end som så. Du kan tilberede det på så mange forskellige måder, og så er det helt suverænt som erstatning til forarbejdede kulhydrater.

- Den er en af de sundeste og mest alsidige ingredienser, man kan finde, siger hun.

Kålen shiner for alvor, når den grilles, steges eller bages. Hun forklarer, at de tilberedningsmetoder bedst bevarer smag og tekstur frem for, hvis du vælger at koge den.

- Jeg husker tydeligt den lidt fesne lugt i entréen, når jeg kom hjem fra skole som barn. Duften af skamkogt rosenkål glemmer man aldrig.

- I dag tilbereder jeg som regel rosenkål ved at stege, grille eller bage den i lidt god olivenolie. Ellers marinerer jeg den i en klassisk olie/eddike-dressing. Det kan omvende selv de mest krakilske rosenkål-hadere, siger Mette Løvbom.

Og kålen vinder ikke kun på smag, men også på sundhed, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet.

- Kål er sundt, fordi det er specielt rigt på fibre, som især er godt for tarmen. Det hjælper også både hjerne, nyrer og lever, fordi det hjælper tarmbakterierne til at producere nogle stoffer, der gør, at organerne taler bedre sammen.

- Derudover er det godt at spise kål, fordi det er med til at styrke kroppens forsvar mod giftstoffer. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen tror, at den skal forsvare sig imod, hvilket får den til at producere flere forsvarsenzymer, som kan gøre dig mere resistent over for giftstoffer i mad og miljø, siger han.

Lars Ove Dragsted fortæller desuden, at der er stærk evidens for, at kål har hæmmende virkning over for kræft.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek