Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/05/2025 - 09:31

Vestas-aktien banker op fra morgenstunden efter godt nyt fra USA

Vestas' aktiekurs stiger med mere end 13 procent tirsdag morgen. Optur kan skyldes mildere amerikanske vinde.

Af: /ritzau/

Der er rift om Vestas-aktien tirsdag morgen på den københavnske fondsbørs.

Aktien handles mere end 12 procent højere end ved børslukning mandag, og det skyldes formentlig nyheder fra USA.

MarketWire fortæller i hvert fald, at der er nyt om udfasningen af den såkaldte Inflation Reduction Act, der gav store tilskud til blandt andet grøn energi.

Præsident Trump har gjort klart, at han vil nedlægge alle støtteordninger til vedvarende energi.

Et nyt republikansk lovforslag tegner et billede af, hvordan støtten præcist skal udfases, og det er godt nyt for godt Vestas.

- V mener, at forslaget er meget bedre end frygtet, vurderer analytikere fra Citibank ifølge MarketWire.

De gode nyheder afspejler sig også i Ørsteds aktiekurs, der stiger omkring 6 procent.

/ritzau/

Basel, 15/05/2025 - 08:00

Danmarks Eurovision-stjerne: Jeg kan lide hvordan jeg ser ud

Grandprixdeltagerne diskuteres ivrigt online. Langt de fleste grove kommentarer preller af på Sissal.

Mange millioner ser med, når Eurovision løber af stablen.

Det er ikke længere kun fra hver sin ende af sofaen, at der bliver udvekslet meninger om artisterne. De er også rykket ind på de sociale medier.

Selv om Danmarks deltager, Sissal, selv er aktiv derinde og deler backstagebilleder og smagsprøver fra sin sang, "Hallucination", undgår hun for så vidt muligt at scrolle for meget rundt.

- Jeg googler heller ikke mig selv. Men af det, jeg har læst, synes jeg generelt, jeg får meget kærlighed. Men der er også nogle, der skriver, at jeg skriger og sådan noget, fortæller Sissal.

Sådanne kommentarer preller dog af på hende.

- Jeg ved, hvad der passer, og hvad der ikke gør, siger hun.

- Selvfølgelig er jeg stadig et menneske. Nogle ting rammer. Men det siger mig ikke noget, hvis folk går efter mit udseende. Det er mere, hvis folk træder på min karakter eller tegner et billede af, hvem jeg er, og det ikke passer, siger hun.

- Det kan jeg godt blive irriteret over og få lyst til at forsvare mig imod. Men det hjælper at være blevet ældre og at have arbejdet med mig selv, siger den 30-årige sanger.

Sissal tager med største selvfølgelighed selvtilliden med på scenen torsdag, hvor hun skal forsøge at kvalificere Danmark til Eurovision-finalen lørdag.

- Jeg er måske ikke åleslank, og jeg går i stramt tøj. Det er ikke en del af mit image, at jeg er en kvinde, der snakker om kropspositivitet. Jeg eksisterer bare i en større krop og i en stærk krop. Men det er der nogle, der bliver provokeret af, siger hun og fortsætter:

- Jeg ser ikke problemet i at have store lår eller lidt løs hud. Der er så mange andre ting, man er, end hvordan man ser ud. Men jeg kan godt lide, hvordan jeg ser ud. Jeg har også vejet 40 kilo mere og hvilet i mig selv.

Sissal er født og opvokset på Færøerne og boede der, inden hun i 2020 flyttede til København, hvor hun bor med sine døtre fra et tidligere forhold og læser til lærer.

Siden hun var lille, har hun elsket rampelyset, og som tiårig vandt hun det færøske svar på børnenes melodigrandprix, MGP.

- Jeg kan godt lide at vise, hvem jeg er. Det kommer naturligt til mig. Og så er jeg også opvokset med to søstre og en mor, der alle er meget selvstændige kvinder, der altid har fodret mig med positivitet. Jeg fokuserer på det, jeg er god til, siger hun.

- Jeg ser ikke mig selv som guds gave til folket eller synes, jeg er bedre end andre. Men jeg har et behov for at underholde og for at blive set og hørt på en eller anden måde.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/05/2025 - 08:00

Dansk Netflix-stjerne: iPaden er vores au pair

Danske Simon Sears' børn må ikke få en telefon, men når overskuddet er brugt op, så tager au pairen - i form af familiens iPad - over.

Skuespilleren Simon Sears arbejder nogle gange op mod 80 timer om ugen.

Samtidig er han far i en familie med tre børn, hvor hverdagen skal hænge sammen.

Alligevel kunne han aldrig finde på at ansætte en au pair til at tage sig af sine to sønner, Skuli og Marlon, og datteren Móey Lucia.

Og det gælder, uanset hvor travlt den 41-årige skuespiller får med flere og flere job.

- Man overlader sine børn til nogle andre. Og det er realiteten for nogle, men det kan ikke være sundt. Det ligger meget langt fra, hvad jeg har lyst til, siger han og tilføjer:

- Man vil også altid ende med at få en eller anden status i forhold til en au pair, og den skævvridning har jeg aldrig brudt mig om.

Alligevel anerkender han, at der kan være behov for hjælp, når det kniber med at nå det hele i dagligdagen.

- Vi løser det ved at trække på min mor og søster, og ellers tager min kone også meget over en gang imellem, siger han.

Simon Sears tilføjer, at han godt kunne finde på at købe sig til rengøringshjælp for at kunne bruge mere af sin fritid med familien.

Den danske stjerne er aktuel i den nye Netflix-krimiserie "Reservatet", der har premiere 15. maj.

Man har senest kunne opleve ham i DR-dramaet "Generationer", der løb over skærmen i april. Her spillede han sammen med sin ældste søn, Skuli.

Og så er det desuden ikke første gang, at skuespilleren optræder på Netflix' platform. Han har tidligere medvirket i dramaet "Skruk", hvor han spiller ekskæresten Mathias.

Nu indtager han endnu en gang Netflix. Denne gang som overklasseadvokaten Mike Vinter-Jensen, der bor i Nordsjælland sammen med hustruen Cecilie og børnene Viggo og Vera.

I familiens palæ bor også au pairen Angel, der tager sig af børnene. Man oplever som seer, hvordan hun overtager rollen som mor for især Viggo.

Og det er hjerteskærende at se, siger Simon Sears.

- Hvis jeg nogensinde får så travlt, så vil jeg skrue ned. Jeg har heldigvis et helt andet forhold til mine børn end det, vi ser i serien. Vi taler jo sammen.

Og selv om skuespilleren aldrig kunne drømme om at hyre en person ind for at tage sig af sine børn, så indrømmer han, at han og konen får hjælp andre steder fra.

- Vores au pair er vores iPad, så når vi ikke kan rumme mere, så får børnene au pairen. Så vi er ikke frelste. Det er også en del af vores dagligdag.

- Au pairen får lov til at tage over en gang imellem, det skal bare ikke tage overhånd, men det er jo en balance, siger Simon Sears.

Og netop brugen af telefoner og sociale medier er også et tema, der bliver taget op i den nye miniserie i seks afsnit. En svær samtale, som skuespilleren er glad for, at der er blevet plads til.

- Selv voksne mennesker ytrer sig uheldigt på sociale medier. Og det er helt klart en fordummende ting og sprogbrug, som bliver givet videre til børnene. Jeg ved, at mine børn kommer til at få smidt meget mere lort i hovedet, end jeg nogensinde selv har fået, siger han og tilføjer:

- Jeg ved ikke, om man måske skal opdrage i sociale medier, men jeg gør i hvert fald mit til, at vi derhjemme har en samtale om, hvordan man kommunikerer online, når man for eksempel spiller Fortnite.

Af den årsag har ingen af børnene deres egen telefon. Og spørger man familiefaren, så kommer der til at gå lang tid endnu.

- Det får de ikke, før de bliver 30, griner han og tilføjer:

- Det kan jeg selvfølgelig ikke bestemme, og jeg kan heller ikke gå ind og forbyde det. Men vi taler meget om, hvorfor de ikke må spille Roblox eller se YouTube, fordi de kan se så mange sindssyge ting. Det er min opgave at sørge for, at det ikke sker.

Simon Sears er gift med islandske Ingibjörg Skuladottir. De har sammen sønnerne Skuli på ni og Marlon på fem samt datteren Móey Lucia fra december 2024.

Den danske skuespiller er aktuel i "Reservatet", der får premiere på Netflix 15. maj.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 15/05/2025 - 10:00

FAKTA: Syretilbageløb i spiserøret

* Både halsbrand og sure opstød går under den samlede betegnelse reflukssygdom (syretilbageløb i spiserøret).

* Man skal straks søge læge ved brystsmerter (som eneste symptom), synkebesvær eller synkesmerter.

* Den typiske behandling er livsstilsændringer, syreneutraliserende medicin eller syrepumpehæmmere, der nedsætter mavesyreproduktionen.

* Man kan selv nedsætte symptomerne ved hjælp af vægttab, hvis man er overvægtig. Hvis det primært påvirker en om natten, kan man hæve sengens hovedgærde og undgå måltider tre timer før sengetid.

* For nogle kan det hjælpe at mindske indtaget af fødevarer og drikke, der giver symptomer, undgå forstoppelse og store måltider.

Kilde: Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 15/05/2025 - 10:00

Sådan mindsker du halsbrand og sure opstød

Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Halsbrand og sure opstød kan mindskes ved et lavere BMI, mindre oppustethed og mindre stress. Samtidig kan medicin være med til at reducere ubehagelighederne.

Det kan være meget ubehageligt at være plaget af enten halsbrand eller sure opstød. De to symptomer har begge at gøre med mavesyren, men kan føles forskellige.

Det fortæller Anne Lund Krarup, der er mave-tarmlæge og forskningsansvarlig overlæge i Akut- og Traumecenter på Aalborg Universitetshospital.

- Hvis der er noget mad, der er kommet ned i mavesækken, men smutter tilbage op i spiserøret, så kan det komme op til munden som et surt opstød. Men hvis det ikke kommer hele vejen, så begynder det at brænde, eller mærkes slet ikke, siger hun.

Ved halsbrand oplever man en brændende fornemmelse inde bag brystbenet.

- Det er det, allerflest har, når der er syre, som løber op i spiserøret, fortæller hun.

Der er mange myter om, hvordan madvarer, drikkevarer og livsstil kan påvirke halsbrand og sure opstød. De fleste har dog ikke særlig meget evidens.

- Men ved et højt BMI har man større risiko for sure opstød, halsbrand eller begge dele, siger Anne Lund Krarup.

Også gravide kan være påvirkede, fordi graviditeten giver et øget tryk på maven.

Jens Gram, der er administrerende direktør hos Aarhus Osteopati, er enig i denne betragtning og tilføjer:

- Hvis man har et øget pres i bughulen grundet oppustethed, øger det presset opad på mavesækken. Det kan presse den op mod mellemgulvet, så spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, siger han.

Generelt er det en god idé at tygge maden roligt, ikke at overspise eller indtage for meget væske. Og så skal man sørge for at bevæge sig, hvis man føler sig oppustet.

- Hvis man er meget spændt i brystkassen og mellemgulvet, kan det lukke sig ned over mavesækken, så lukkemusklens funktion ikke er optimal, hvilket kan resultere i, at mavesyren kan passere til spiserøret, siger han.

Der kan være flere årsager til, hvorfor man kan være stiv i mellemgulvet.

Ved øget stress over en længere periode kan det ændre vejrtrækningen til at blive mere overfladisk.

- Det kan resultere i en mere inaktiv mellemgulvsmuskel. Man kan spænde mere i maven og mellemgulvet, der over tid kan skabe øget stivhed, siger Jens Gram og fortsætter:

- KOL, astma og meget stillesiddende arbejde kan også give ændringer i vejrtrækningsmønsteret, hvilket kan øge spændingerne af mellemgulvet.

Det kan i længden være farligt, hvis spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, da det er den, der normalt hindrer mavesyren i at løbe op i spiserøret.

- Spiserøret er ikke lavet til at få mavesyre op i sig. Syren kan over tid nedbryde vævet i spiserøret og give skader, siger han.

Anne Lund Krarup fortæller, at der findes flere typer af medicin, hvis man er meget plaget af halsbrand og sure opstød. En af typerne er en base, der fås som tabletter i supermarkeder og apoteker.

- Dem spiser man med det samme, og de neutraliserer syren. De svarer i princippet til at drikke et stort glas mælk, selv om sugetabletter har nemmere ved at blive i spiserøret end mælk, der nemmere løber igennem, siger hun.

De virker på det, der lige er rendt op i spiserøret. Men hvis man har en mavesæk, der hele tiden sender noget op i spiserøret, skal man have syrehæmmende medicin, som holder pH-værdien nede i mavesækken.

- I håndkøb på apoteket kan man købe lansoprazol, omeprazol og pantoprazol. Det er de tre mest hyppige præparater i Danmark, siger Anne Lund Krarup.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek