På filmfestivalen i Cannes kan det danske film- og produktionsselskab Zentropa nu præsenterer sin nye satsning, dramaet "De gode mødre", der har Sidse Babett og Sofie Gråbøl i hovedrollerne sammen med Asta Kamma August.

Filmen er skrevet af det danske stjernepar Nikolaj Arcel, der er kendt for at have instrueret "En kongelig affære" og "Kongekabale", og Sara Isabella Jønsson, der blandt andet har stået bag manuskripterne til prisvindende film som "Ustyrlig" og "Hvor kragerne vender".

"De gode mødre" er en filmatisering af Anne Mette Kirks roman "Dobbeltfejl".

Filmen udspiller sig i et lille lokalmiljø i en forstad, der rystes efter et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng begået af to drenge.

Sidse Babett Knudsen spiller Anne Sofie, hvis tilværelse krakelerer, da hendes søn anklages for overgreb.

I rollen som Anne Sofies nære veninde, hvis søn angiveligt er offer for overgrebet, ses Sofie Gråbøl.

De to danske stjerneskuespillere stod også over for hinanden i Susanne Biers kærlighedsklassiker "Den eneste ene" tilbage i 1999.

Det bliver en hel anden genre, som de nu genforenes i på biograflærredet.

Zentropa beskriver "De gode mødre" som et nervepirrende drama om sociale hierarkier, skrøbelige facader og det rå moderinstinkt.

Som beskyldningerne mod Anne Sofies søn begynder at cirkulere, stiger presset. Hun beslutter, at en af de andre drenge må gøres til syndebuk for at beskytte sin egen søn og familiens renommé, koste hvad det vil, lyder det om handlingen.

"De gode mødre" går i optagelse sidst på året og forventes at få premiere i efteråret 2026.

/ritzau/

Det var en tydeligt berørt Sissal, der forlod Eurovision-scenen i tårer efter sin generalprøve forud for sin skæbnesang i semifinalen, der løber af stablen torsdag aften i Basel.

- Jeg tudede så meget. Jeg kunne slet ikke holde det inde, fortæller Sissal dagen derpå, hvor hun møder den fremmødte færøske og danske presse i hjertet af den schweiziske storby på semifinaledagen.

- Jeg tror bare, at det var overvældende - pludselig stod jeg til Eurovision! Det var så virkeligt! Det var ikke bare dansk melodigrandprix. Pludselig står jeg et sted, som jeg har drømt om, men som jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig, ville blive til virkelighed, siger det færøskfødte stjerneskud.

Sissal tørrede tilfreds glædestårerne af kinderne og ser frem mod torsdag aften, hvor det gælder.

Her skal "Hallucination"-sangerinden forsøge at synge Danmark i den første Eurovision-finale siden 2019, og hun kan virkelig mærke kampgejsten for at bryde grandprixforbandelsen.

- Nu skal jeg være helt ærlig. Jeg vinder ikke Eurovision. Det ved jeg, og det har jeg det helt fint med. Jeg vil bare i finalen. I don't give a shit, selv hvis jeg bliver nummer 26 der, siger hun bramfrit.

Bookmakerne tror ikke, at det lykkes for Sissal at komme i finalen. Men selv mærker hun stor opbakning blandt Eurovision-fansene.

- Jeg får så meget kærlighed ude fra rummet hver gang. Det rører mig, uanset hvad der kommer til at ske, siger Sissal og tilføjer:

- Jeg har en virkelig god mavefornemmelse. Jeg ved ikke, om man skal sige det. Men det har jeg bare, lyder det stålfast fra Sissal.

- Jeg er så glad for min præstation, og jeg er megatilfreds med vores show og vores energi. Min præstation vokalmæssigt er jeg også tilfreds med, selv om man altid kan finde noget, hvis man er en god vokalist.

Sissal har været forkølet, siden hun ankom til Schweiz. Hun har været til lægen, som gennem et kamera ført igennem næsen kunne se, at hendes stemmelæber var en smule hævede, men at der ikke var nogen inflammation.

Men Sissal har alligevel ikke turdet tage nogen chancer og har taget steroider op til semifinalen og forsøgt at holde munden lukket for at spare på stemmen.

- Jeg har taget noget medicin, som har gjort, at al infektion går rigtigt hurtigt ned. Det gør mange artister i desperate situationer, hævder hun.

Det er dog ikke desperation, som gennemsyrer Sissal inden sin skæbnesang, men derimod spænding.

- Jeg føler mig så privilegeret over at få muligheden for at stå på den scene. Bare at være her er jo en kæmpe sejr, lyder det fra hende.

Semifinalen sendes på DR1 torsdag klokken 21.00.

/ritzau/

* Både halsbrand og sure opstød går under den samlede betegnelse reflukssygdom (syretilbageløb i spiserøret).

* Man skal straks søge læge ved brystsmerter (som eneste symptom), synkebesvær eller synkesmerter.

* Den typiske behandling er livsstilsændringer, syreneutraliserende medicin eller syrepumpehæmmere, der nedsætter mavesyreproduktionen.

* Man kan selv nedsætte symptomerne ved hjælp af vægttab, hvis man er overvægtig. Hvis det primært påvirker en om natten, kan man hæve sengens hovedgærde og undgå måltider tre timer før sengetid.

* For nogle kan det hjælpe at mindske indtaget af fødevarer og drikke, der giver symptomer, undgå forstoppelse og store måltider.

Kilde: Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

/ritzau fokus/

Det kan være meget ubehageligt at være plaget af enten halsbrand eller sure opstød. De to symptomer har begge at gøre med mavesyren, men kan føles forskellige.

Det fortæller Anne Lund Krarup, der er mave-tarmlæge og forskningsansvarlig overlæge i Akut- og Traumecenter på Aalborg Universitetshospital.

- Hvis der er noget mad, der er kommet ned i mavesækken, men smutter tilbage op i spiserøret, så kan det komme op til munden som et surt opstød. Men hvis det ikke kommer hele vejen, så begynder det at brænde, eller mærkes slet ikke, siger hun.

Ved halsbrand oplever man en brændende fornemmelse inde bag brystbenet.

- Det er det, allerflest har, når der er syre, som løber op i spiserøret, fortæller hun.

Der er mange myter om, hvordan madvarer, drikkevarer og livsstil kan påvirke halsbrand og sure opstød. De fleste har dog ikke særlig meget evidens.

- Men ved et højt BMI har man større risiko for sure opstød, halsbrand eller begge dele, siger Anne Lund Krarup.

Også gravide kan være påvirkede, fordi graviditeten giver et øget tryk på maven.

Jens Gram, der er administrerende direktør hos Aarhus Osteopati, er enig i denne betragtning og tilføjer:

- Hvis man har et øget pres i bughulen grundet oppustethed, øger det presset opad på mavesækken. Det kan presse den op mod mellemgulvet, så spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, siger han.

Generelt er det en god idé at tygge maden roligt, ikke at overspise eller indtage for meget væske. Og så skal man sørge for at bevæge sig, hvis man føler sig oppustet.

- Hvis man er meget spændt i brystkassen og mellemgulvet, kan det lukke sig ned over mavesækken, så lukkemusklens funktion ikke er optimal, hvilket kan resultere i, at mavesyren kan passere til spiserøret, siger han.

Der kan være flere årsager til, hvorfor man kan være stiv i mellemgulvet.

Ved øget stress over en længere periode kan det ændre vejrtrækningen til at blive mere overfladisk.

- Det kan resultere i en mere inaktiv mellemgulvsmuskel. Man kan spænde mere i maven og mellemgulvet, der over tid kan skabe øget stivhed, siger Jens Gram og fortsætter:

- KOL, astma og meget stillesiddende arbejde kan også give ændringer i vejrtrækningsmønsteret, hvilket kan øge spændingerne af mellemgulvet.

Det kan i længden være farligt, hvis spiserørets lukkemuskel ikke fungerer optimalt, da det er den, der normalt hindrer mavesyren i at løbe op i spiserøret.

- Spiserøret er ikke lavet til at få mavesyre op i sig. Syren kan over tid nedbryde vævet i spiserøret og give skader, siger han.

Anne Lund Krarup fortæller, at der findes flere typer af medicin, hvis man er meget plaget af halsbrand og sure opstød. En af typerne er en base, der fås som tabletter i supermarkeder og apoteker.

- Dem spiser man med det samme, og de neutraliserer syren. De svarer i princippet til at drikke et stort glas mælk, selv om sugetabletter har nemmere ved at blive i spiserøret end mælk, der nemmere løber igennem, siger hun.

De virker på det, der lige er rendt op i spiserøret. Men hvis man har en mavesæk, der hele tiden sender noget op i spiserøret, skal man have syrehæmmende medicin, som holder pH-værdien nede i mavesækken.

- I håndkøb på apoteket kan man købe lansoprazol, omeprazol og pantoprazol. Det er de tre mest hyppige præparater i Danmark, siger Anne Lund Krarup.

/ritzau fokus/