Et omstridt afsnit af livsstils- og boligprogram "Røverkøb i provinsen" kan fra på torsdag igen ses på DRTV.

Det fortæller programchef for ekstern produktion i DR Anne Garlichs i radioprogrammet "Tabloid" på P1.

Programmet handler om par, der leder efter et hus i provinsen.

DR havde valgt at afpublicere afsnittet, efter at et af de medvirkende par sagde til Fyns Amts Avis, at de selv, og dermed ikke programmets ejendomsmæglere, havde fundet deres nye bolig.

- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan, fortalte Jonas Balsløv, som deltog i programmet med sin kæreste, Kamilla Herskind, til avisen.

Sidenhen har parret trukket deres udtalelser tilbage.

Blandt andet har de undskyldt til DR og produktionsselskabet Koncern, som har optaget programmet. Derudover har de sagt, at det var en fejl at udtale sig til pressen, og at de har været glade for samarbejdet.

Ifølge Anne Garlichs behøver parret ikke at undskylde.

- Parret skal ikke undskylde, at de har sagt sandheden. Det gjorde jo bare, at vi blev opmærksomme på det, at der var en fejl. Og for ligesom at finde ud af, hvor stor omfanget af fejlen var, valgte jeg at afpublicere serien, siger hun.

Den pågældende afsnit udkommer nu i en redigeret version, fortæller Anne Garlichs.

/ritzau/

Den kendte læge, forfatter og debattør Imran Rashid har i mange år advaret om farerne ved, at især børn og unge spenderer for meget tid foran skærmen og surfer rundt på de digitale medier.

For den indsats bliver den 47-årige speciallæge i almen medicin nu hædret med DR's formidlingspris, Rosenkjærprisen.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

Imran Rashid blev annonceret som årets modtager fredag efter direkte i P1-programmet "Divisionen", der har Adam Holm som vært.

- Imran Rashid får Rosenkjærprisen for 2024 for i mere end et årti at have arbejdet med og utrætteligt informeret en bred offentlighed om, hvordan teknologi og digitalisering påvirker hjernen, adfærden og trivslen i de formative år, lyder det blandt andet i motivationstalen fra Rosenkjærprisens jury.

Juryen har i år bestået af P1-værterne Carsten Ortmann og Gitte Hansen, trosredaktør Christoffer Emil Bruun, udviklingsredaktør Hanne Barslund og redaktionschef Mette-Line Thorup.

De fremhæver blandt andet Imran Rashids undersøgelse af, hvordan sociale medier og den megen tid brugt foran en skærm påvirker børns kognitive og emotionelle udvikling, og hvordan vi som samfund kan beskytte de yngste mod de negative effekter af konstant digital eksponering.

- Imran Rashid råber: "Ulven kommer!", men han giver samtidig gode råd til, hvordan vi undgår at blive ædt af dyret. Både i sine foredrag og sine bøger giver han anvisninger til, hvordan skoler og forældre kan skabe et sundt digitalt miljø, der fremmer læring og trivsel.

Siden 1963 har DR uddelt Rosenkjærprisen til en person, der evner at gøre vanskeligt stof tilgængeligt for et bredt publikum, og som kan gøre det både levende og forståeligt.

Blandt tidligere modtagere finder man DNA-forsker Eske Willerslev, cykelkommentator Rolf Sørensen og psykiater Peter Lund Madsen.

Rosenkjærprisen er opkaldt efter kemiker og foredragsholder Jens Rosenkjær, som var foredragschef i DR fra 1937 til 1953.

Prisuddelingen kan høres i fredagens udgave af P1-programmet "Divisionen", som ligger på DR Lyd, og igen natten mellem fredag og lørdag klokken 1.03 på selvsamme kanal.

/ritzau/

* Hele kornet skal indgå i fødevaren, før der er tale om fuldkorn. Det vil sige, at både kimen og skaldele er med. Det er netop i kimen og skaldelene, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler findes.

* Fuldkorn kan være både hele og forarbejdede kerner. De kan være knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med - også skaldelene og kimen. 

* I de officielle kostråd anbefales det, at man spiser 90 gram fuldkorn om dagen.

* For at sætte fokus på fuldkorn afholdes Årets Fuldkornsdag hvert år den 17. januar med aktiviteter i landets kommuner.

Kilde: Fuldkornspartnerskabet, som er et offentligt-privat partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen samt en række fødevarevirksomheder, detailhandelskæder og brancheforeninger.

/ritzau fokus/

Havregryn om morgenen og et par skiver rugbrød til frokost gør en større forskel for din sundhed, end du måske går rundt og tror.

Ifølge et studie fra 2024, som Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning står bag, kan du føje flere raske leveår til tilværelsen ved at skrue op for fuldkorn i dagligdagen.

Gennem befolkningsundersøgelser har forskerne fulgt en række personer og deres spisevaner, fra de var i begyndelsen af 50'erne og 60'erne og 20 år frem.

- Der kan vi se, at de mænd, der spiste mest fuldkorn, fik et helt år ekstra uden sygdom sammenlignet med dem, der ikke havde et højt fuldkornsindtag. For kvinder var det lidt mindre, fortæller Cecilie Kyrø, der er seniorforsker ved Center for Kræftforskning.

Forskning har tidligere slået fast, at fuldkorn beskytter mod tyktarmskræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Med dette studie ønskede Cecilie Kyrø og hendes kolleger at se mere holistisk på, hvilken effekt fuldkorn har på vores liv.

- Vi vil alle sammen gerne leve længere, men vi vil jo helst have, at de år, vi lever længere, er gode år, siger hun og understreger, at fuldkorn er en vigtig komponent, når det gælder om at opnå en sund aldring.

Fuldkornsprodukter er kendetegnet ved, at de er lavet af hele kornet. Det vil sige, at skallerne også er med, og i dem sidder en lang række mineraler og vitaminer, som er gavnlige for helbredet. De er blandt andet medvirkende til at holde blodtrykket og kolesteroltallet nede.

Og du kan ret nemt få mere fuldkorn på tallerkenen i hverdagen, fortæller Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig chefkonsulent hos Hjerteforeningen.

- Den officielle anbefaling lyder på 90 gram om dagen, og det kan man jo tænke, lyder af meget. Men det svarer til en portion havregryn om morgenen, er par skiver rugbrød til frokost og en lille portion fuldkornspasta til aftensmad. Så er du dækket ind, og så kan du altid fylde mere på, siger hun.

For at få endnu mere fuldkorn indenbords som en del af en varieret kost råder Natasha Selberg dig til at kigge efter varer i supermarkedet, der bærer det orange fuldkornsmærke, som er en garanti for et højt fuldkornsindhold. Herfra handler det om at tænke fuldkorn ind i alle måltider.

Erstat for eksempel den hvide pasta med en fuldkornsvariant, brug fuldkornsmel i pizza- eller tærtedejen. Kom kerner fra hvede, rug og havre i salaten, og afprøv brune eller røde ris i stedet for de hvide.

- Du kan også putte havregryn i kødbollerne eller frikadellefarsen, og hvis du er hoppet med på bølgen med den grønne grød, kan du tilsætte havregryn til den for at få fuldkorn den vej også, siger Natasha Selberg.

I forhold til brød er rugbrød en sikker kilde til fuldkorn, og derudover kan det være en idé at gå efter fuldkornsvarianten, når det gælder sandwichbrød, burgerboller samt pita- og pølsebrød. Her er Fuldkornsmærket i øvrigt et godt pejlemærke.

- Det kan være svært at se, om brød er fuldkorn. Farven kan godt snyde, og der kan godt være mange kerner i et brød, uden at det er et fuldkornsprodukt, fortæller Natasha Selberg.

/ritzau fokus/