Filmen "The Minds of 99 – 3 døgn i Parken" er meget mere end blot en koncertfilm.

Det skriver Jyllands-Postens musikredaktør, Kasper Schütt-Jensen, om filmen, der følger bandet "The Minds of 99" over tre døgn med koncerter i Parken.

Som det første danske band nogensinde optrådte "The Minds of 99" tre gange i træk foran et udsolgt Parken.

I alt nåede 150.000 mennesker forbi i de tre junidage i 2024.

Både koncerterne og den nu efterfølgende film har vist sig som en succes, mener Kasper Schütt-Jensen, der kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Særligt fordi filmen omhandler forsanger Niels Brandts psykiske udfordringer op til koncerterne.

- Det er en ærlig, afvæbnende og livsbekræftende film, og det er svært ikke at blive bevæget, da Niels Brandt luntede alene ind på scenen foran 50.000 mennesker, lyder det i Jyllands-Posten.

Samme dobbelthed i både at være rockstjerne og sårbar hylder mediet Soundvenue .

"The Minds of 99" udviser både "storhedsvanvid og skrøbelighed", lyder det.

- Dokumentaren kommer imidlertid også med et andet ærinde end den rendyrkede magtdemonstration, skriver Soundvenue.

- For instruktør Martin Werner har også i sinde at vise hovedpersonernes sårbarhed og menneskelighed. Komme under huden på dem.

Ifølge filmmagasinet Ekko kommer de fem bandmedlemmers private fortællinger til at fylde en tand for meget.

Det skriver Frederik Hoff fra Ekko, der dog alligevel smider fem ud af seks stjerner i retning af koncertfilmen.

- Trommeslageren Louis Clausens tinnitus, Niels Brandts depression og andre private forhold kommer til at fylde lovligt meget, og interviews med bandmedlemmerne er til tider sludrende og småbanale.

Til gengæld roser filmmagasinet den høje kvalitet af lydbilledet, der præger filmen.

- Musikken lyder hverken rodet eller steril, som det ofte sker med koncertoptagelser. Man kan høre hver en tone og samtidig tydeligt mærke publikums nærvær.

Den 99 minutter lange film har premiere torsdag og kan ses i udvalgte biografer landet over.

/ritzau/

Det røde lys fra fjernsynet kaster et varmt skær over niårige Silas Holsts ansigt. Det er skærmen på hans mors kontor, der lyser op.

På tv'et udfolder sig en scene, hvor et enormt Coca-Cola-skilt danner kulisse for to unge australiere, der endelig er frie på taget af deres danseskole.

- Jeg sad bare og slugte det råt! Det var en helt sindssyg ny verden, der åbnede sig, fortæller Silas Holst, når han nu mindes sit første møde med "Strictly Ballroom" i 1992.

For Silas Holst var det på mange måder filmen, der startede det hele. Han har derfor længe været klar over, at når han engang ville stoppe sin dansekarriere, skulle det netop være i "Strictly Ballroom".

- Jeg synes, det står i sol, måne og stjerner, at det er den helt rigtige måde at slutte på, lyder det fra ham.

Dansestjernen sætter punktum på sin karriere som professionel danser i "Strictly Ballroom - The Musical", der har premiere i Falkonersalen på Frederiksberg 20. februar.

Tilbage i 1992 sad Silas Holst på sin mors danseskole og ventede på, at hun skulle få fri.

Hvor ventetiden typisk gik med at spise aftensmad, lave lektier eller danse med på holdene, havde Silas Holsts mor en dag et videobånd af "Strictly Ballroom" med.

I den australske danseklassiker følger man Scott Hastings, en ung mand, der bryder med de strikse konventioner til en konkurrence for amatørdansere. Det blev en øjenåbner for den dengang unge Silas Holst.

- For mange var det bare en sjov film, men for mig var det en karakter, jeg kunne spejle mig i. Det havde jeg sgu ikke rigtig prøvet før, fortæller Silas Holst.

- Jeg var altid ham, der var mærkværdig og anderledes i skolen, og jeg følte mig som Palle alene i verden. Men så kom der pludselig en film, hvor helten var alt det, jeg drømte om at blive.

Silas Holst gik som ung selv til sportsdans, og ligesom den fiktive karakter bragte Silas Holst sine egne forbudte trin med til konkurrencerne. Det endte på et tidspunkt med at få ham diskvalificeret fra danmarksmesterskaberne.

- På en eller anden måde påtog jeg mig bare Scott Hastings DNA og fik lov til at leve det ud på dansegulvet.

- Da jeg blev disket, tænkte jeg: "Så stopper jeg bare nu, jeg gider ikke mere!", og så begyndte jeg at lave teater i stedet, siger han.

På teatret fik Silas Holst lov til at udfolde sig kreativt som danser. Han skabte en succesfuld musicalkarriere. Men nu er det tid til at lægge danseskoene på hylden. Det kommer af en erkendelse af, at alderen og fysikken ikke længere rækker til de klassiske dansende hovedroller.

Sløjfen bliver bundet med "Strictly Ballroom - The Musical".

- Jeg får lov til at være Scott Hastings!, jubler Silas Holst.

- For mig er det jo lige så stort, som det sikkert er for en fodboldspiller at lege Paolo Maldini eller spille for AC Milan, siger Silas Holst.

Afdansningsballet kommer med et virvar af følelser.

- Det er fedt, og det er samtidig lidt sørgmodigt. Men det er også ret befriende, kan jeg mærke i min krop, siger han.

- Hver dag går jeg på arbejde og tænker, at den skal have fuld smadder, og at jeg skal danse som aldrig før!

På premieredagen kan Silas Holst også fejre sin 42-års fødselsdag. Alligevel kan han om aftenen gå på scenen som Scott Hastings.

- Jeg er 42 år, når jeg vågner om morgenen. Så går jeg ind om aftenen og spiller en 22-årig. Det er jo pissefedt, at man bare lige hopper ind i sådan 20 års tidsmaskine i løbet af dagen, lyder det fra Silas Holst.

Han har tidligere optrådt i adskillige musicals, heriblandt "Dirty Dancing - The Musical", "Grease" og "Kinky Boots".

Det helt store gennembrud kom i tv-programmet "Vild med dans", som han har vundet tre gange.

Selv om der med "Strictly Ballroom - The Musical" bliver sat et punktum på Silas Holst som professionel danser, er han slet ikke færdig med musicals. Allerede i efteråret vil man kunne se ham i "Fame", hvor han apropos spiller danselæreren Mr. Bell. Derudover står Silas Holst også for koreografi og casting.

Silas Holst vil stadig gerne stå på scenen, men han erkender, at det i fremtiden nok mere sandsynligt vil være som rektoren end som eleven.

- Der er jeg meget opmærksom på, at det jo også gør, at jeg ikke kommer til at stå øverst på en plakat længere, og det er udmærket. Jeg har stået der, og jeg har nået de ting, jeg gerne vil nå. Så er det også tid til at give den videre, siger Silas Holst og fortsætter:

- Jeg har ikke noget imod at træde lidt tilbage ud af rampelyset og se, hvilken vej vinden blæser. Der er noget meget skønt i at tage sit liv op til revurdering hver tiende år.

Silas Holst blev tvunget til at revurdere det hele, da han for otte år siden blev skilt fra skuespiller Johannes Nymark, som han sammen med gymnasieveninden Louise Mahnkopf har to børn med.

Silas Holst fandt siden kærligheden igen og blev i 2022 gift med kæresten Nicolai Schwartz.

Silas Holst deler hus med sin eksmand. De bor på hver deres etage med hver deres mand. Silas Holst føler derfor også, at privatlivet er landet på en rigtig dejlig måde. Men stabiliteten på hjemmefronten må derfor vejes imod andetsteds.

- Jeg fungerer godt i kaos, og når jeg ikke har lyst til at lave kaos i mit privatliv, så må man prøve at gøre det i arbejdslivet, siger Silas Holst.

Det er derfor, at han nu stopper som professionel danser og skal finde nye udfordringer.

- Der er brug for at fjerne sikkerhedsnettet og ikke rigtig vide, hvor jeg skal lande. Det ved jeg faktisk ikke rigtig, og det er pissespændende, siger Silas Holst og fortsætter:

- Det hele er lidt op i luften lige nu, og så må man se, hvad der sker. Går det helt ad helvede til, må man jo sælge sit hus og finde på noget andet. Det kan jeg ikke bruge tid på at bekymre mig om.

Silas Holst elsker stadig at arbejde, og det er fortsat teater og underholdning, han brænder for. Men når han engang er færdig med det, er han klar over, hvordan han gerne ser sit liv.

- Når jeg så bliver gammel, har jeg en hed drøm om at sidde med min mand og vores hunde oppe i vores sommerhus. Det er faktisk den eneste drøm, jeg har, fortæller Silas Holst.

Han glæder sig til engang at kunne slappe mere af i alle aspekter af livet.

- At sidde deroppe og drikke noget whisky en gang imellem ... Hvor man ikke er på kur, ikke skal i fitnesscenter, ikke skal vælge kulhydrater fra og ikke sige nej til fødselsdage, fordi man spiller teater og lever sådan et liv.

Nu er Silas Holsts fokus dog stadig bestemt rettet mod sit arbejde, hvor "Strictly Ballroom - The Musical" har premiere 20. februar i Falkonersalen på Frederiksberg.

Her spiller den til 29. marts. Efterfølgende sættes den op i Vejle Musikteater fra 2. til 13. april og i Musikteatret Holstebro fra 23. april til 4. maj.

/ritzau/

* Din evne til at huske dine drømme formes sandsynligvis i barndommen.

* Forskning indikerer, at den måde, de voksne i din barndom reagerede, når du fortalte om dine drømme, har en betydning for, hvor god du som voksen er til at huske dem dagen derpå.

* Blev du som barn mødt i din fortælling og spurgt ind til dine drømme, er du som voksen bedre til at huske, hvad du har drømt.

* Hvis du omvendt blev ignoreret, når du som barn fortalte om dine drømme, eller blot fik at vide, at "det var bare en drøm", er din drømmehukommelse som voksen typisk knap så veludviklet.

Kilde: Michael Rohde, forsker, forfatter og foredragsholder med fokus på drømme og ubevidst intelligens.

/ritzau fokus/

Hver nat udspiller der sig drømme i dit sind, om du husker dem eller ej. Og du kan selv til en vis grad påvirke, om de natlige fantasier emmer af uro eller fred.

Det tror drømmeforsker, forfatter og foredragsholder Michael Rohde fuldt og fast på. Derfor følger han hver aften den samme rutine i forsøget på at opnå en behagelig drømmesøvn.

- Det handler om at gå i seng med ro i nervesystemet og positive følelser. For alt det, du er fyldt op med, inden du går i seng, rejser med ind i drømmene og bliver ofte forstærket, fortæller Michael Rohde, der har læst psykologi på Lund Universitet og er medlem af International Association for the Study of Dreams, som er en tværfaglig nonprofitorganisation for videnskabelig drømmeforskning.

Hans regel nummer et er ikke at se, høre eller læse nyheder i timen op til sengetid. Det er for at undgå, at for eksempel stærke billeder fra krig og katastrofer sætter stemningen i nattens drømme.

I det hele taget skærer han ned på skærmtid. Ved 20.30-tiden aktiverer han en applikation på telefonen, som blokerer for telefonens øvrige applikationer, så han ikke kan bruge dem, før vækkeuret ringer næste morgen.

Telefonen indstiller han desuden til aftentilstand, så skærmens blå lys ikke holder ham unødigt vågen.

- Når børnene er puttet, går jeg ind for mig selv og laver en halv times yoga. Det fungerer godt for mig, og så har jeg bagefter en stund med min kære hustru, inden vi skal sove, siger Michael Rohde, der som det allersidste hver aften skriver taknemmelighedsdagbog.

- Jeg skriver, hvad der er sket i løbet af dagen, som jeg er taknemmelig for, og hvad jeg håber på, sker fremover. På den måde slutter jeg dagen af på en positiv følelse, fortæller han.

For Michael Rohde er det vigtigt at give drømmene de bedste forudsætninger for at folde sig ud. De betyder nemlig mere, end de fleste går og tror, mener han.

- Drømmetilstanden er den mest kreative hjernetilstand, vi har. Når vi er vågne, styres vores bevidsthed især af rationel tænkning. Men den bliver der lukket ned for, når vi sover, siger Michael Rohde og fortsætter:

- Drømmenes funktion er hele tiden at finde løsninger på problemer, vi har i vågenlivet. Og når løsningerne er frie af de rationelle begrænsninger, tænker vi meget mere ud af boksen.

Hvis du er så heldig at kunne huske dine drømme, er der derfor potentielt masser af kreative idéer at hente fra din underbevidstheds fritflyvende tankespind.

- Google blev opfundet i en drøm, Paul McCartneys sang "Yesterday" kom til ham i en drøm, det samme gjorde sportsmærket Nike, fortæller Michael Rohde, der altid har en diktafon liggende ved siden af sengen, så han er klar til at indtale drømmenes guldkorn, i det øjeblik han slår øjnene op næste morgen.

/ritzau fokus/