Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

20/02/2025 - 08:00

FAKTA: Forskel på drømmehukommelse

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Din evne til at huske dine drømme formes sandsynligvis i barndommen.

* Forskning indikerer, at den måde, de voksne i din barndom reagerede, når du fortalte om dine drømme, har en betydning for, hvor god du som voksen er til at huske dem dagen derpå.

* Blev du som barn mødt i din fortælling og spurgt ind til dine drømme, er du som voksen bedre til at huske, hvad du har drømt.

* Hvis du omvendt blev ignoreret, når du som barn fortalte om dine drømme, eller blot fik at vide, at "det var bare en drøm", er din drømmehukommelse som voksen typisk knap så veludviklet.

Kilde: Michael Rohde, forsker, forfatter og foredragsholder med fokus på drømme og ubevidst intelligens.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek