Norsk Arsenal-anfører roses til skyerne efter pragtkamp

Gennem de 15 sæsoner, Thomas Blachman har siddet bag dommerbordet i "X Factor", har han haft et væld af kolleger - Remee, Sanne Salomonsen og Anne Linnet for bare at nævne et udpluk.

I årets udgave af "X Factor" entrerer musikeren og multiartisten Simon Kvamm for første gang det populære underholdningsprogram.

Det er en gevinst, lyder det fra dommerveteranen.

- Det er en hyldest til sproget, at Simon er kommet på - mere sprog for mænd, der evner at omsætte følelser. Det er jo ikke mange mænd, der kan det, mener Thomas Blachman.

- Det bliver ofte noget sjusk. "Goddag og farvel". Banaliteter sagt på banale måder. Fedt nok med banale følelser. Men det kræver, at man kan gejle dem lidt op undervejs, inden de bliver udtrykt i ord.

- Musik er også sprog. Det er en abstrakt størrelse, som man skal kunne omsætte i sprog, når man taler om musik.

Det sprog taler Simon Kvamm, lyder det fra Thomas Blachman, der har fået kam til sit hår.

- Jeg har jo siddet i 15 år med dommere, som godt kunne tale lidt. Det kunne de da bestemt - det, man kunne forvente, siger Thomas Blachman og fortsætter:

- Simon er en forfængelig mand - sproget er en forfængelig størrelse. Og jeg kan mærke, at når han taler, så lytter jeg. Det er sindssygt vigtigt. Jeg kan mærke, at jeg har savnet, at lixtallet kommer lidt op i et program, som også er public service. For er der noget, vi har til fælles, så er det sproget.

Hans eget lixtal kan nogle gange får skalaen til at sprænge.

- Selvfølgelig har jeg været der - for guds skyld - alle årene med mit sprog, som folk i mange, mange perioder har sagt, at de ikke forstår, hvad fanden det er, jeg siger. Indtil de finder ud af, at de forstår alting.

- Det er jo måden, man lytter på, man må justere på, mener Thomas Blachman.

Man siger som bekendt, at musik er følelsernes sprog, og det gælder også for Thomas Blachman.

Det er hans førstesprog, bedyrer han.

Dernæst kommer det talte, siger Thomas Blachman.

- Kropssproget har jeg vel også fået styr på - der kommer en fitnesslærer to gange om ugen hjem til mig. Prins Henriks foretrukne.

- Han havde en flot krop, og sådan en vil jeg sgu også have, siger den 59-årige komponist.

Thomas Blachman er dermed i topform til en ny sæson af "X Factor".

Han har ført sine deltagere til tops fem gange og er forsvarende vinder af den seneste sæson.

Her vandt hans unge solist, Mads Moldt, som Thomas Blachman kaldte et unikum sjældent set.

- Jeg sagde jo ikke, at det var den vildeste sæson, der nogensinde kommer til at være. Der var jeg jo taktisk smart. Det ville have været det samme som at lukke programmet, siger Thomas Blachman med et smil.

- Det er, som om i år er det mindre forudsigeligt. Der er virkelig et højt niveau af deltagere. Mange af dem kunne rent faktisk gå hen og vinde - i den rigtige håndtering.

"X Factor" sendes på TV 2 fredag klokken 20.00.

/ritzau/

Den amerikanske sangerinde Anita Pointer, medlem af den populære popgruppe The Pointer Sisters i 1970'erne og 1980'erne, er død.

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Sangerinden døde lørdag i en alder af 74 år. Hendes publicist oplyser ikke dødsårsagen men fortæller, at sangerinden døde omgivet af familie.

- Selv om vi er dybt berørte over tabet af Anita, finder vi trøst i, at hun nu har fundet fred sammen med sin datter, Jada, og hendes søstre June og Bonnie, lyder det i en udtalelse fra Anita Pointers nærmeste familie.

The Pointer Sisters blev dannet i 1969 og hittede gennem 1980'erne med numre som "I'm So Excited" og "Jump (For My Love)".

Som navnet antyder, bestod gruppen ved dannelsen af de fire søstre Anita, Ruth, Bonnie og June Pointer.

Det var ikke med forældrenes velsignelse, at deres døtre blev popsangere, har The Guardian tidligere skrevet.

Forældrene var en del af en kristen menighed i Oakland, hvor faren arbejdede som pastor.

Forældrene forbød afspilning af rock i hjemmet, for øvrigt sammen med neglelak, bukser og drenge. De håbede i stedet, at døtrene ville blive gospelsangere.

Men de to yngste søstre, Bonnie og June, var blevet bidt af popmusikken og begyndte i slutningen af 1960'erne at optræde på natklubber. Senere blev deres to ældre søstre også en del af gruppen.

The Pointer Sisters er gennem karrieren blev hædret med flere fine priser heriblandt tre Grammy-priser.

I 1994 blev popgruppen hædret med en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Popgruppen eksisterer fortsat i dag, men har efter Junes død i 2006 og Bonnies død i 2020 fået nyt liv gennem nogle af familieflokkens yngre medlemmer, Issa og Sadako Pointer.

Det ældste medlem af den oprindeligt Pointer Sisters-besætning, Ruth Pointer, på 76 år er også fortsat en del af popgruppen.

/ritzau/

* Lav klare regler for dig selv, hvis arbejdet flyder for meget sammen med din fritid.

* Vælg en åbne- og lukketid, så du har et fast tidsrum, hvor du er tilgængelig.

* Sæt autosignatur på din arbejdsmail, når du holder fri. 

* Tillad dig selv at være mere kritisk over for, hvad du engagerer dig i af ekstra opgaver på arbejdet. Spørg dig selv, om du gør det for at please din leder eller kolleger, eller om du gør det, fordi du synes, det er spændende.  

Kilder: erhvervspsykolog Ditte Darko og psykolog Helle Dam.

/ritzau fokus/

Hjemmearbejde, krænkelser og barselsregler er nogle af de emner, der de senere år har fyldt i debatten om arbejdslivet.

Men hvad snupper dagsordenen i 2023?

Erhvervspsykolog Ditte Darko gætter på, at psykologisk tryghed bliver et større tema rundt omkring på arbejdspladserne.

- Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør fortælle åbent om tvivl, fejl og uenigheder uden at frygte, at de bliver straffet eller ydmyget, siger hun og fortsætter:

- Vi trives meget bedre og præsterer bedre i vores job, hvis der er en høj grad af tryghed. Og jeg oplever, at trygge arbejdsrum er noget, som mange arbejdspladser er optaget af.

I samme boldgade forudser Ditte Darko, at der vil komme et endnu større fokus på at gøre arbejdsmiljøet mere inkluderende. Det gælder både i forhold til køn, etnicitet og alder.

- Jeg ser, at der sker en del sammenstød mellem medarbejdere, der har været et sted i mange år, og de nye unge ansatte. Den unge generation, vi har lige nu, stiller nogle andre krav om for eksempel diversitet, forklarer erhvervspsykologen.

De generationelle gnidninger skaber et behov for at forme et inkluderende miljø, hvor arbejdspladsen både formår at holde fast i de erfarne kræfter og samtidig lykkes med at tiltrække nyt blod.

- Hele den diversitetsdiskussion fylder rigtig meget mange steder, siger hun.

Det samme gør snakken om det grænseløse arbejdsliv. Derfor fortsætter det også med at være et brandvarmt emne i det nye år, mener Ditte Darko.

- Efter corona arbejder flere hjemmefra, og set fra en positiv vinkel kan det give mere fleksibilitet. På den anden side betyder det også, at arbejdet i højere grad er rykket helt ind i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Privatliv og job smelter dermed meget nemt sammen, og det er ikke alle, der er gode til at sætte nogle klare grænser.

Samtidig er arbejdskulturen i samfundet blevet mere opgaveorienteret. Det vil sige, at du først er færdig, når opgaven er færdig og ikke, når klokken slår 16.

I kølvandet på det eksisterer der ifølge Ditte Darko en udbredt forventning om, at den enkelte medarbejder disponerer sin egen tid og på en måde ”leder sig selv.”

- Det er ikke alle mennesker, der er supergode til at gøre det. Nogle har hårdt brug for hjælp fra ledelsen til at lægge nogle klare rammer for, hvad der skal laves, og at der formuleres nogle tydelige forventninger.

I yderste tilfælde kan det grænseløse arbejde gøre dig syg. Det forklarer psykolog Helle Dam, der beskæftiger sig med stress og arbejdsrelaterede problemer.

- Det kan æde en op. For der opstår tit en ubalance mellem, hvad du påtager dig ansvar for, og hvad du faktisk har indflydelse på. Og det er stressens holdeplads nummer et, at du føler dig ansvarlig for ting, du ikke kan påvirke, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledere hjælper deres medarbejdere med at prioritere i opgaverne.

- På den måde holder de længere og bliver ikke sygemeldte med stress, lyder det fra Helle Dam.

/ritzau fokus/