Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2022 - 10:00

Disse tendenser kommer til at præge vores arbejdsliv i 2023

Trygge rammer og inklusion bliver store temaer på landets arbejdspladser i det nye år, vurderer erhvervspsykolog.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hjemmearbejde, krænkelser og barselsregler er nogle af de emner, der de senere år har fyldt i debatten om arbejdslivet.

Men hvad snupper dagsordenen i 2023?

Erhvervspsykolog Ditte Darko gætter på, at psykologisk tryghed bliver et større tema rundt omkring på arbejdspladserne.

- Det handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør fortælle åbent om tvivl, fejl og uenigheder uden at frygte, at de bliver straffet eller ydmyget, siger hun og fortsætter:

- Vi trives meget bedre og præsterer bedre i vores job, hvis der er en høj grad af tryghed. Og jeg oplever, at trygge arbejdsrum er noget, som mange arbejdspladser er optaget af.

I samme boldgade forudser Ditte Darko, at der vil komme et endnu større fokus på at gøre arbejdsmiljøet mere inkluderende. Det gælder både i forhold til køn, etnicitet og alder.

- Jeg ser, at der sker en del sammenstød mellem medarbejdere, der har været et sted i mange år, og de nye unge ansatte. Den unge generation, vi har lige nu, stiller nogle andre krav om for eksempel diversitet, forklarer erhvervspsykologen.

De generationelle gnidninger skaber et behov for at forme et inkluderende miljø, hvor arbejdspladsen både formår at holde fast i de erfarne kræfter og samtidig lykkes med at tiltrække nyt blod.

- Hele den diversitetsdiskussion fylder rigtig meget mange steder, siger hun.

Det samme gør snakken om det grænseløse arbejdsliv. Derfor fortsætter det også med at være et brandvarmt emne i det nye år, mener Ditte Darko.

- Efter corona arbejder flere hjemmefra, og set fra en positiv vinkel kan det give mere fleksibilitet. På den anden side betyder det også, at arbejdet i højere grad er rykket helt ind i hjemmet, siger hun og uddyber:

- Privatliv og job smelter dermed meget nemt sammen, og det er ikke alle, der er gode til at sætte nogle klare grænser.

Samtidig er arbejdskulturen i samfundet blevet mere opgaveorienteret. Det vil sige, at du først er færdig, når opgaven er færdig og ikke, når klokken slår 16.

I kølvandet på det eksisterer der ifølge Ditte Darko en udbredt forventning om, at den enkelte medarbejder disponerer sin egen tid og på en måde ”leder sig selv.”

- Det er ikke alle mennesker, der er supergode til at gøre det. Nogle har hårdt brug for hjælp fra ledelsen til at lægge nogle klare rammer for, hvad der skal laves, og at der formuleres nogle tydelige forventninger.

I yderste tilfælde kan det grænseløse arbejde gøre dig syg. Det forklarer psykolog Helle Dam, der beskæftiger sig med stress og arbejdsrelaterede problemer.

- Det kan æde en op. For der opstår tit en ubalance mellem, hvad du påtager dig ansvar for, og hvad du faktisk har indflydelse på. Og det er stressens holdeplads nummer et, at du føler dig ansvarlig for ting, du ikke kan påvirke, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledere hjælper deres medarbejdere med at prioritere i opgaverne.

- På den måde holder de længere og bliver ikke sygemeldte med stress, lyder det fra Helle Dam.

/ritzau fokus/

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

Kurt Ravn: Jeg har brugt min mandlige intuition

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det var først, da komikeren Linda P sendte bud efter Kurt Ravn, at den erfarne og eftertragtede Matador-stjerne indvilligede i at vende tilbage på revyscenen.

Det er knap 30 år siden, at Kurt Ravn sidst stod på de skrå brædder i en revy.

I mellemtiden har mange ifølge skuespilleren selv forsøgt at få ham op på scenen igen. Og svaret har været nej - lige indtil den dag komikeren Linda P kontaktede ham, efter hun blev udnævnt til Tivolirevyens nye kreative chef.

- Da Linda P sagde, at hun ville lave en anderledes revy - selvfølgelig sjov og med kant, men uden den traditionelle åbning og slutning og sådan noget, sagde jeg ret hurtigt: "Ja tak!". Det lød så spændende!, fortæller Kurt Ravn.

- Det må være en mandlig intuition - det er altid kvinder, der har intuition - for jeg tænkte: "Det her skal jeg!".

Linda P har håndplukket holdet på scenen, som ud over hende selv og Kurt Ravn også tæller komikeren Thomas Warberg.

- Vi faldt lynhurtigt i hak og har en meget fælles humor og opfattelse af humor, siger han og fortsætter:

- De kunne lige så godt have været på min alder, eller jeg kunne have været på deres. Jeg har ikke mærket nogen stor generationsforskel, lyder det fra Kurt Ravn, der med sine 77 år er 37 år ældre end Linda P og Thomas Warberg, der begge er fyldt 40.

Inden de gik i gang med Tivolirevyen, vidste Kurt Ravn godt, hvem både Linda P og Thomas Warberg var af navn. Men han har aldrig set noget, de har lavet.

- Men nu har jeg set, hvad Linda og Thomas laver her, og det er skidegodt, lyder det fra Kurt Ravn.

- Men jeg må ind og se et af deres shows engang.

Oprindelig skulle Søs Egelind også have været med på scenen. Men hun trak sig grundet forskellige forventninger.

- Hvis hun havde forladt os midt i produktionen, ville det selvfølgelig havde været lidt af en katastrofe på den måde. Men nu valgte hun jo at sige fra allerede i starten, fortæller Kurt Ravn.

- Vi tog det til efterretning, og så arbejdede vi videre. Så vi løber lidt hurtigere, og der er blevet lidt flere tekster, som vi har skullet lære.

Men det er ikke gået så hurtigt, at han og resten af holdet har mistet pusten. Og der er under alle omstændigheder god tid til at puste ud, inden tæppet går fra om aftenen til en ny forestilling.

- Så spiller jeg tennis, slår græs, slapper af eller læser gode bøger. Så jeg nyder sommeren om dagen. For mig er det meget almindeligt, siger han.

Tivolirevyen spiller frem til og med 13. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

FAKTA: Karen Blixen

* Karen Blixen blev født i 1885 på gården Rungstedlund.

* Hun var allerede som barn optaget af kunst og litteratur. Karen Blixen tegnede, malede og skrev historier. I 1902 blev hun optaget på en tegneskole, og året efter kom hun på Kunstakademiet.

* Litteraturen fyldte dog stadig, og i 1907 udgav hun sin første fortælling "Eneboerne". I 1914 giftede hun sig med Bror von Blixen-Finecke. De købte en kaffefarm i Kenya, og der boede hun i 27 år, hvilket har haft en enorm påvirkning på hendes forfatterskab.

* Senere hen udgav hun blandt andet værker som "Syv fantastiske Fortællinger, "Den afrikanske Farm" og "Babettes gæstebud".

* I 1962 døde Karen Blixen i sit hjem på Rungstedlund, 77 år gammel.

Kilde: Forfatterweb.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

Lav buketter som Karen Blixen med luftighed og kreativitet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Karen Blixen-buketter laves stadig over 60 år efter forfatterens død. De er unikke, fordi de er vilde i stilen, men stadig formår at være en fryd for øjet.

Den danske forfatter Karen Blixen elskede blomster næsten ligeså meget som ord. I hendes have på Rungstedlund sprang hendes buketter i øjnene på hver en gæst, der kom forbi. Men du kan også sagtens selv sammensætte blomster på Karen Blixen-manér.

Når man kom som gæst hos Karen Blixen, så skulle man kende til hendes blomsterstil, da man ellers kunne risikere, at buketten blev skilt ad af hende. Det fortæller Helen Olsen, der er blomsterdekoratør på Karen Blixen Museum i Rungstedlund.

- Karen Blixens blomster kunne være meget forskellige. Hun holdt ikke af tætte buketter. Hvis hun fik dem, blev blomsterne sat i vand, så de blev mere luftige. Hun kunne også lide, at det hele strittede ud til siderne, siger hun.

Selv om det kan virke som en lidt vild blomsterstil, så lignede hendes blomster aldrig en rodebutik. Det skulle nemlig stadig være en fryd for øjet. Det gør det dermed også nemt selv at lave, da der ingen ensartethed er i buketterne.

- Hun var kreativ i sin måde at dekorere blomster. Hun kunne bruge det, der voksede ude i haven, vilde blomster, grene fra specielt lindetræer og sågar mælkebøtter, siger Helen Olsen.

Et godt råd kan være at tegne blomsteropsætningen, inden man selv går i gang. Da Helen Olsen selv startede på Karen Blixen museet på Rungstedlund, så øvede hun sig på at efterligne stilen ved først at tegne.

- Jeg tegnede Karen Blixens arrangementer, fordi jeg synes hun havde taget hele haven med ind og så arrangeret det herefter. Det gav en forståelse at tegne det først, og så kopiere det efter, siger hun.

Når man placerer blomsterne i sin vase, skal man tage en stilk ad gang, og samtidig passe på, at blomsterne ikke står alt for tæt i vasen. Samtidig kan man overveje at bruge vaser på fod, som Karen Blixen holdt af.

- Jeg synes, at det er helt tydeligt i hendes vaser, at alle blomster ikke var i samme højde. Når der er luft i vasen, har man stadig mulighed for at se alle blomsterne og ikke kun dem i toppen. Samtidig skal man flette stilkene i vasen, så de støtter hinanden, siger hun.

Når du sammensætter buketten, så skal der være modsætninger i den, da det med Helen Olsens ord kan give et storslået resultat.

- Asymmetri og farverne hvid og blå kendetegnede hendes buketter. Der var også et farveskift i blomsterne, så der var lyse farver i den ene side og mørke i den anden, siger hun.

Særligt en blomst gik meget igen i Karen Blixens liv, og det var tulipanen. Man skal have en tulipan, der næsten er i forfald, så den hænger ud af vasen.

Kombinationen af orange og sorte tulipaner var en af favoritterne i hjemmet i Rungstedlund.

- Hun holdt rigtig meget af tulipaner, hvilket også kan ses på billeder, at tulipanbuketter gik igen. Det specielle var dog, at hun fjernede bladene på tulipanerne, fordi de visner før blomsten. Tulipanerne fik derfor meget vand, så de kunne vokse sig lange og skulpturelle, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv