Mand påkørt af tog i Regstrup er i kritisk tilstand

I 2023 mistede vi en række danske stjerner, hvis værker vil leve videre, efter at de har sat et umiskendeligt aftryk i kulturhistorien.

På årets første dag gik Lise Nørgaard bort i en alder af 105 år efter kort tids sygdom.

Den kendte journalist og forfatter står bag nationalklenodiet "Matador".

- Hun var en frontløber og en rollemodel og til stor inspiration for sine børn, børnebørn og oldebørn, sagde hendes datter Bente Flindt Sørensen på vegne af familien.

Lise Nørgaard nåede inden sin død at skrive på manuskriptet til en ny musicaludgave af "Matador".

Døden skilte Sussi fra Leo i februar.

Mere end 50 års parløb privat og professionelt følgeskab var forbi, da Leo gik bort i en alder af 67 år efter et omfattende sygdomsforløb.

Det kendte nordjyske par havde optrådt sammen siden 9. klasse. I 2021 havde duoen guldjubilæum efter 50 år i musik- og underholdningsbranchen. Samme år kunne parret fejre rubinbryllup efter 40 år sammen som ægtefolk.

Efter Leos ønske optræder Sussi stadig og har allieret sig med en række andre musikere under navnet Sussi og Drengene

Dansedronningen Britt Bendixen gik bort i februar 81 år gammel efter kort tids sygdom.

Hun voksede op på danseskolen Pejsegården i Husum i København, som hendes mor drev, indtil Britt Bendixen overtog den. Britt Bendixen blev som ung uddannet danselærer og arbejdede som koreograf det meste af sin karriere.

Hun sad bag dommerbordet i "Vild med dans" fra programmets premiere i 2005 og - med en enkelt undtagelse grundet en hjerteoperation - frem til 18. sæson i 2021.

Efter længere tids sygdom mistede Danmark Dario Campeotto. Den store crooner gik bort i april 84 år gammel.

Han brød igennem i 1961, da han med sangen "Angelique" i 1961 sikrede Danmark en femteplads ved det internationale melodigrandprix, Eurovision Song Contest.

Den blev hans signatursang og startskuddet til en livslang sangkarriere.

Siden 1977 havde Dario Campeotto været gift med Gertrud Campeotto, som han har en søn og datter med, og så har han også en søn fra ægteskabet med skuespillerinden Ghita Nørby.

I et interview med Billed-Bladet fortalte hans hustru, at Dario Campeotto havde glimt i øjet og galgenhumor. Han kunne sågar finde på at sige: "Jeg synger på sidste vers".

- Han sagde, at fordi hans liv sluttede, skulle vores liv ikke slutte, så nu skulle vi passe på vores børn, imens de er små, og nyde hinandens selskab og holde sammen, fortalte Gertrud Campeotto til ugebladet.

Bengt Burg, "Lykkehjulets" vært gennem mange år, gik bort i april - 77 år gammel. Han nåede at stå i spidsen for mere end 3000 programmer frem til år 2000.

I forbindelse med sin 70-års fødselsdag i 2015 fortalte den tidligere Lykkehjulet-vært, at han ikke savnede at lave programmet, men han mindedes det som en rigtig god tid.

- Der er stadig folk, som genkender mig på gaden, og det er hyggeligt.

Mens Bengt Burg var nærmest identisk med "Lykkehjulet", var skuespilleren Henning Jacobsen det samme med reklamerne for Kims Chips i rollen som Chips-kongen Jørgen. En rolle, han bestred i 23 år. Henning Jacobsen gik bort 76 år gammel efter længere tids leukæmi.

I et interview med Berlingske i 2020 fortalte Henning Jacobsen, hvordan det lykkedes ham at lande rollen.

En bekendt spurgte ham i 90'erne om at medvirke i en birolle til en skolefilm. Filmen blev aldrig klippet færdig. Men den fik et castingbureau til at kontakte ham.

En forhenværende elev nemlig den oscarvindende instruktør Anders Thomas Jensen kunne huske ham fra skolefilmen, og havde foreslået ham til Kims-kampagnen.

Privat var Henning Jacobsen mere til østers og foie gras, end han var til chips. Det fortalte han ved samme anledning til mediet.

Alligevel anslog han, at der gemte sig 75 procent Henning i karakteren Jørgen.

Ti dage før sin 80-års fødselsdag sov Peter Belli ind efter længere tids sygdom.

- Ulven har takket af for sidste gang, skrev pladeselskabet Target Records ifølge flere medier med henvisning til Peter Bellis kælenavn.

Han var ikke bange for døden, sagde han i TV 2's "Det sidste ord", som blev optaget inden hans død i juni.

- Det bliver hårdere for dem, der bliver tilbage, sagde Peter Belli, som siden 1967 havde været gift med sin June.

Peter Belli har i over fem årtier spillet tusindvis af koncerter og udgivet over 40 album.

Han er stemmen bag sange som "Teddybjørn", "Bliv væk fra vort kvarter" og "Ulven Peter". Han modtog Det Danske Rockakademis ærespris posthumt, men nåede at få overbragt nyheden inden sin død i sommer.

Musikscenen mistede også Eddie Skoller i 2023. Han døde 79 år gammel efter længere tids sygdom. Eddie Skoller blev født i den amerikanske delstat Missouri i 1944, men boede boet i Danmark størstedelen af sit liv.

Allerede som barn drømte han om at blive entertainer. Det blev en realitet, da han i slutningen af 1960'erne begyndte at optræde.

Det var sange som "What Did You Learn in School Today", "En enkel sang om frihed" og "I Middelhavet sardinen svømmer".

Dagen efter sin 96-års fødselsdag i november gik skuespiller Jørgen Reenberg bort.

Jørgen Reenberg var blot 19 år gammel, da han i 1947 debuterede i skuespillet "Nattefrost" på Det Kongelige Teater, som siden skulle blive centrum for hans arbejdsliv.

I 2008 - godt 60 år efter - spillede han sin sidste rolle på teatret. Det var rollen som inkassatoren Linqvist i August Strindbergs "Påske". En rolle, Jørgen Reenberg selv valgte skulle være hans sidste.

/ritzau/

En lille Martin Brygmann sad inde i kirken bænket omkring grådkvalte ansigter i sorg. Der var dødstille.

Martin Brygmann spejdede over på sin to år ældre storebror, Jens, som kiggede tilbage. Og med et blik var de ved at knække sammen.

Af grin. Der midt i kirken.

- Det var forfærdeligt. Det var det værste, vi kunne gøre. Men heldigvis holdt vi det inde, genfortæller Martin Brygmann

- Sekundet efter, da vi stod ude ved kisten, brød vi sammen - af gråd - jeg holdt jo meget af min mormor og syntes, det var vildt sørgeligt. Nogle gange er latter en reaktion på, at man er nervøs. Og så kan latter også være allersjovest, når man ikke må.

Sidstnævnte er også konceptet i konkurrencen "Lol: Den der ler sidst", som kan ses i en dansk version på streamingtjenesten Prime Video fra 29. december.

I programmet dyster ti danske entertainere - heriblandt Søs Egelind, Nikolaj Stokholm og Rasmus Botoft foruden Martin Brygmann - mod hinanden om at holde masken. De skal forsøge at få hinanden til at grine, men selv undgå at trække på smilebåndet.

Den, der ler sidst, vinder en pose penge til en velgørenhedsorganisation.

- Jeg synes, det er sjovt, fordi jeg kender ikke den side af mig selv. Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer til at reagere derinde, siger Martin Brygmann.

- Jeg tror på en måde, at jeg ryger ud som den første. Og på den anden side tror jeg, at jeg vinder det, funderer den 60-årige multikunstner.

Programmets vært, Sofie Linde, er også dommeren, der skal holde øje med mundvigene. Men man kan ikke køre sejren hjem ved at gå rundt med et stenansigt.

Er man for passiv, får man en advarsel for nøl. For mens man skal forsøge at skjule sit eget smil, skal man forsøge at fremtvinge andres.

- Jeg har tænkt over, om jeg skulle tænke på noget virkelig trist - om der skulle ske mine børn noget. Men det kan man heller ikke gå rundt med i seks timer - det er jo også dårligt tv - så man skal turde noget, konstaterer Martin Brygmann.

- Jeg skal træde ud på noget is, som jeg ikke ved, hvor tyk er. Jeg skal vove mig ud på de tynde isflager for at få dig andre at grine - så er det også farligt for mig selv.

Den danske entertainer og pianist Victor Borge sagde engang, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, og det tilslutter Martin Brygmann sig.

- Jeg er et meget glad menneske. Jeg er meget sjældent trist og deprimeret. Hvis jeg bliver deprimeret - for det bliver jeg også, sådan rigtigt ked af det - så går der ikke særligt lang tid, så flyder korkproppen op, og så ligger jeg i overfladen igen, fortæller Martin Brygmann.

- Jeg har sådan en naturlig glæde i min krop, som jeg er rigtig glad for. Jeg har det hele tiden med mig. Når jeg er mig selv og er alene for eksempel, så hygger jeg mig rigtig meget med humor. Jeg går og klukker af ting, som er påfaldende.

Adspurgt, om det ikke er privilegeret at have det sådan, udbryder han:

- Meget! Er du sindssyg, jeg sætter pris på det hver dag! For det er jo virkelig ikke alle folk, der har det sådan, det ved jeg, siger Martin Brygmann.

- Jeg har lyst til at dele ud af det til alle mulige, der er triste, og det gør jeg også ved at skabe lidt glæde rundt omkring.

Martin Brygmann fik sit store gennembrud i begyndelsen af 90'erne som en del af satireensemblet Lex & Klatten med Hella Joof, Peter Frödin og Paprika Steen.

Comedykvartetten blev siden til en trio under navnet Det Brune Punktum. De lavede flere satireshows og lagde æteren ned med hits som "Jeg vil i seng med de fleste", "Kom lad os gå" og "Vi skal ud i det blå".

Martin Brygmann har også lavet sin eget onemanshow, "De fleste ulykker sker med lemmet". Han har lavet skuespil, musicals, musik og satire og været vært på en lang række programmer. Blandt andet det musikalske TV 2 Charlie-talkshow "En trekant, en sang", der indbragte ham Tvprisen som årets underholdningsvært i 2020.

Og det er bare et udpluk af hans farverige repertoire.

Det kan godt blive forventet af Martin Brygmann, at han er den, der skal sørge for den gode stemning. Men den opgave påtager han sig gerne med et smil.

- Jeg er meget følsom. Når jeg kommer ind i et rum - det her rum for eksempel - vil jeg gerne, at vi alle har det godt, siger han og fortsætter:

- Nogle gange kan det også være lidt besværligt altid at skulle tage et helt rum på sine skuldre. Men jeg føler en forpligtelse over for alle rum, jeg kommer ind i, at stemningen skal løfte sig, og vi skal have det godt sammen. Og det er jo faren i det her program - jeg skal få folk til at smile. Men jeg må ikke selv gøre det.

"Lol: Den der ler sidst" kan ses på streamingtjenesten Prime Video fra 29. december.

/ritzau/

* Minimér den sammenhængende tid, hvor du kigger ned i mobilen.

* Lav modbevægelser og øvelser for at modvirke den foroverbøjede stilling.

* Vær bevidst om din holdning i stående stilling. Løft eventuelt mobilen højere op, så du ikke kigger så meget ned i den.

* Vær bevidst om holdningen i siddende position, og sid i en oprejst position.

Kilde: Marianne Rask Hansen, psykomotorisk terapeut og indehaver af raskholdning.dk.

/ritzau fokus/

Du har måske hørt om udtrykket "mobilnakke" eller "text-neck", i takt med at mobiltelefonen er blevet en integreret del af hverdagen.

Udtrykket er en uformel betegnelse for en tilstand, hvor en person oplever smerter, ubehag eller spænding i nakke og skuldre som følge af overforbrug eller forkert brug af mobiltelefoner eller andre elektroniske enheder med skærme.

Marianne Rask Hansen, der er psykomotorisk terapeut og indehaver af raskholdning.dk, peger på, at hvis du har ondt i nakken af eksempelvis at sidde i samme stilling hver dag, er der flere øvelser, du kan lave.

- Stil dig med ryggen mod væggen og med hælene, bagdelen og skuldrene mod væggen. Se, hvor langt dit baghoved er fra væggen.

- Træk hagen ind, og lav dobbelthager, så baghovedet kommer mod væggen. Gentag øvelserne 15-20 gange stille og roligt og gerne tre gange om dagen, siger Marianne Rask Hansen.

Du kan også kaste dig over såkaldte modøvelser, lyder det fra den psykomotoriske terapeut.

- Rejs dig op, og læn dig tilbage over kroppen, så du får den modsatrettede bevægelse.

- At træne sin holdning er gavnligt for alle, og du vil nok også takke dig selv, når du bliver ældre.

Ifølge Marianne Rask Hansen kan det give nakkeudfordringer, hvis nakken er bøjet i for lang tid.

- Hovedet er ikke bygget til at bo i den position, og nakkemusklerne kommer på overarbejde, hvilket blandt andet også hindrer den frie vejrtrækning.

Derfor er det ifølge hende vigtigt at være opmærksom på, hvor ofte vi egentlig udsætter nakken for den stress.

- Har du store gener med nakken, kan det være hensigtsmæssigt for dig at kontakte en fysioterapeut eller en psykomotorisk terapeut, der kan give dig personlige råd og vejledning, siger Marianne Rask Hansen.

Men det er ikke helt fair at skyde skylden på telefonen, fortæller Jan Hartvigsen, der er professor og forskningsleder hos Institut for Idræt og Biomekanik hos Syddansk Universitet.

- Mobilnakken er efter min overbevisning en skrøne. Man har ikke kunnet finde nogen sammenhæng mellem mobilbrug og nakkesmerter, siger han.

- Når han har kigget på de unge, altså de personer, som bruger telefonen meget, har man faktisk ikke kunnet finde en sammenhæng mellem nakkesmerter og skærmbrug eller brug af telefon.

- Men nakkesmerter er udbredt i befolkningen. Og ved statisk kontorarbejde, hvor vi laver det samme dag ud og dag ind, bliver vi nødt til at være lidt aktive også, siger han.

/ritzau fokus/