Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/12/2023 - 08:00

Martin Brygmann: Jeg kender ikke den side af mig selv

Martin Brygmann flyder op som en korkprop. Når man har det sådan, skal man kaste redningskransen ud til andre, lyder det fra den kendte entertainer.

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

En lille Martin Brygmann sad inde i kirken bænket omkring grådkvalte ansigter i sorg. Der var dødstille.

Martin Brygmann spejdede over på sin to år ældre storebror, Jens, som kiggede tilbage. Og med et blik var de ved at knække sammen.

Af grin. Der midt i kirken.

- Det var forfærdeligt. Det var det værste, vi kunne gøre. Men heldigvis holdt vi det inde, genfortæller Martin Brygmann

- Sekundet efter, da vi stod ude ved kisten, brød vi sammen - af gråd - jeg holdt jo meget af min mormor og syntes, det var vildt sørgeligt. Nogle gange er latter en reaktion på, at man er nervøs. Og så kan latter også være allersjovest, når man ikke må.

Sidstnævnte er også konceptet i konkurrencen "Lol: Den der ler sidst", som kan ses i en dansk version på streamingtjenesten Prime Video fra 29. december.

I programmet dyster ti danske entertainere - heriblandt Søs Egelind, Nikolaj Stokholm og Rasmus Botoft foruden Martin Brygmann - mod hinanden om at holde masken. De skal forsøge at få hinanden til at grine, men selv undgå at trække på smilebåndet.

Den, der ler sidst, vinder en pose penge til en velgørenhedsorganisation.

- Jeg synes, det er sjovt, fordi jeg kender ikke den side af mig selv. Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer til at reagere derinde, siger Martin Brygmann.

- Jeg tror på en måde, at jeg ryger ud som den første. Og på den anden side tror jeg, at jeg vinder det, funderer den 60-årige multikunstner.

Programmets vært, Sofie Linde, er også dommeren, der skal holde øje med mundvigene. Men man kan ikke køre sejren hjem ved at gå rundt med et stenansigt.

Er man for passiv, får man en advarsel for nøl. For mens man skal forsøge at skjule sit eget smil, skal man forsøge at fremtvinge andres.

- Jeg har tænkt over, om jeg skulle tænke på noget virkelig trist - om der skulle ske mine børn noget. Men det kan man heller ikke gå rundt med i seks timer - det er jo også dårligt tv - så man skal turde noget, konstaterer Martin Brygmann.

- Jeg skal træde ud på noget is, som jeg ikke ved, hvor tyk er. Jeg skal vove mig ud på de tynde isflager for at få dig andre at grine - så er det også farligt for mig selv.

Den danske entertainer og pianist Victor Borge sagde engang, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, og det tilslutter Martin Brygmann sig.

- Jeg er et meget glad menneske. Jeg er meget sjældent trist og deprimeret. Hvis jeg bliver deprimeret - for det bliver jeg også, sådan rigtigt ked af det - så går der ikke særligt lang tid, så flyder korkproppen op, og så ligger jeg i overfladen igen, fortæller Martin Brygmann.

- Jeg har sådan en naturlig glæde i min krop, som jeg er rigtig glad for. Jeg har det hele tiden med mig. Når jeg er mig selv og er alene for eksempel, så hygger jeg mig rigtig meget med humor. Jeg går og klukker af ting, som er påfaldende.

Adspurgt, om det ikke er privilegeret at have det sådan, udbryder han:

- Meget! Er du sindssyg, jeg sætter pris på det hver dag! For det er jo virkelig ikke alle folk, der har det sådan, det ved jeg, siger Martin Brygmann.

- Jeg har lyst til at dele ud af det til alle mulige, der er triste, og det gør jeg også ved at skabe lidt glæde rundt omkring.

Martin Brygmann fik sit store gennembrud i begyndelsen af 90'erne som en del af satireensemblet Lex & Klatten med Hella Joof, Peter Frödin og Paprika Steen.

Comedykvartetten blev siden til en trio under navnet Det Brune Punktum. De lavede flere satireshows og lagde æteren ned med hits som "Jeg vil i seng med de fleste", "Kom lad os gå" og "Vi skal ud i det blå".

Martin Brygmann har også lavet sin eget onemanshow, "De fleste ulykker sker med lemmet". Han har lavet skuespil, musicals, musik og satire og været vært på en lang række programmer. Blandt andet det musikalske TV 2 Charlie-talkshow "En trekant, en sang", der indbragte ham Tvprisen som årets underholdningsvært i 2020.

Og det er bare et udpluk af hans farverige repertoire.

Det kan godt blive forventet af Martin Brygmann, at han er den, der skal sørge for den gode stemning. Men den opgave påtager han sig gerne med et smil.

- Jeg er meget følsom. Når jeg kommer ind i et rum - det her rum for eksempel - vil jeg gerne, at vi alle har det godt, siger han og fortsætter:

- Nogle gange kan det også være lidt besværligt altid at skulle tage et helt rum på sine skuldre. Men jeg føler en forpligtelse over for alle rum, jeg kommer ind i, at stemningen skal løfte sig, og vi skal have det godt sammen. Og det er jo faren i det her program - jeg skal få folk til at smile. Men jeg må ikke selv gøre det.

"Lol: Den der ler sidst" kan ses på streamingtjenesten Prime Video fra 29. december.

/ritzau/

København, 03/04/2025 - 10:25

Ny sæson af Korpset bliver uden Thomas Rathsack

To tidligere frømænd og to tidligere jægersoldater pisker 14 almindelige danskere igennem et benhårdt program inspireret af deres egne optagelsesprøver.

En bedemand, en støttepædagog og en socialrådgiver skal igennem en lille snas af nogle af de adskillige strabadser, som frømænd og jægersoldater har gennemgået for at blive en del af elitestyrkerne.

"Korpset" på TV 2 vender tilbage med sin ottende sæson, som denne gang dog er uden chefinstruktøren Thomas Rathsack.

- Det er en fælles beslutning, da praktikken desværre ikke kunne gå op i år, oplyser TV 2 i en mail til Ritzau og tilføjer:

- Vi er glade for de sæsoner, hvor Thomas har været en del af programmet, og han er altid velkommen tilbage.

Instruktørerne i denne sæson er de tidligere jægersoldater Rune Krogh Danielsen og Erik B. Jørgensen, som har været med i samtlige sæsoner med undtagelse af henholdsvis den tredje og femte, samt af tidligere frømand Rune Viborg, der har været med siden sæson seks.

Instruktørerne fuldendes af debutanten Bastian Riis Mortensen, som ligeledes har fortid i Frømandskorpset.

Forløbet i "Korpset" udspiller sig over otte dage, og udfordringerne er tilrettelagt af instruktørerne, som har taget afsæt i deres egne oplevelser og erfaringer.

I ottende sæson vil de 14 såkaldte aspiranter, som udover den førnævnte bedemand, støttepædagog og socialrådgiver også tæller en tømrer, en sygeplejerske og en arkitektstuderende, blive udfordret på helt nye måder, afslører TV 2.

De skal blandt andet redde et gidsel ud af et brændende skib, få strips på hænder og fødder på bunden af fire meter vand, få testet deres basale instinkter, når de pludselig befinder sig i en simuleret krigszone med tilskadekomne civile, dykke under plexiglas, udholde fysiske og psykiske pinsler under tilfangetagelse, lyder det.

Ottende sæson af "Korpset" får premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/04/2025 - 08:15

Gordon Kennedy rystede da chokerende familiehemmelighed kom frem

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den danske skuespiller Gordon Kennedy som 30-årig fandt ud af, at han ikke havde den samme far som sin bror, mærkede han fysisk chokket.

Da Gordon Kennedy var 30 år gammel, fandt han ud af, at der var noget, hans familie aldrig havde fortalt ham.

Den danske skuespiller medvirker i DR-dramaserien "Generationer". En fortælling om familiehemmeligheder, der kommer op til overfladen efter at være holdt skjult i årtier. Og fra sit eget liv kender han til følelsen af, at en fortielse efter mange år pludselig ser dagens lys.

Midt i sit voksne liv fik han at vide, at han ikke havde den samme far som sin bror.

- Jeg rystede, da jeg fik det at vide. Hele mit familiemønster blev jo bare trukket væk under mig, fortæller Gordon Kennedy nu.

Det viste sig, at hans storebrors biologiske far var en portugisisk mand, som de stadigvæk ikke har kendskab til den dag i dag.

Gordon Kennedys biologiske far besluttede sig for at adoptere storebroren, inden han blev født.

De er derfor praktisk talt vokset op med den samme far.

For Gordon Kennedy var informationen derfor også hurtigt uden den store betydning for deres indbyrdes forhold, men chokket satte sig alligevel i ham.

- Jeg var irriteret over, at man skulle holde noget så ligegyldigt hemmeligt, siger han og fortsætter:

- Det ændrede jo ikke en skid. Men jeg kan huske, at i den første uge reagerede min krop mere, end mit sind gjorde. Jeg rystede og syntes, at det var mærkeligt, at man ikke fortæller det.

Gordon Kennedys bror havde vidst det, siden han selv var 18 år gammel. Det var på den måde en hemmelighed i deres søskendeflok gennem 15 år.

- Det var jo en forløsning for ham endelig at få fortalt mig og min søster, at det var sådan, det hang sammen, fortæller Gordon Kennedy.

Broren prøver faktisk nu at opsøge sin biologiske far. De har navnet på ham, men det er et almindeligt navn i Portugal, hvor de formoder, at han befinder sig.

- Det var sådan en flirt, min mor havde, da hun var i Lissabon. Så det sker jo, siger Gordon Kennedy.

Manden har derfor heller ikke spillet nogen rolle i deres liv.

Den i dag 57-årige skuespiller og komiker har selv sit britiske navn fra sin skotske far. Selv om han blev født i Skotland, har han boet hele sit liv i Danmark.

Han er kendt for at være den ene halvdel af komedieduoen Timm og Gordon med Timm Vladimir. De var særligt populære i 1990'erne, hvor de blandt andet lavede tv-programmet "Transit" og filmen "Stjerner uden hjerner".

"Generationer" får premiere fredag 11. april på DRTV og søndag 13. april på DR1.

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

FAKTA: Det viser analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening

* De ansatte, der oplever et godt samarbejde på arbejdet, havde i 2023 7,8 sygefraværsdage i gennemsnit. For dem, der ikke har et godt samarbejde, var antallet 10 sygefraværsdage.

* 28 procent af ansatte uden gode relationer på arbejdet føler sig ofte eller hele tiden stressede. Det gælder kun for 14 procent af dem, der har et godt samarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse som en del af den Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Der er 19.282 personer, som har besvaret spørgsmålene.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/04/2025 - 08:00

Gode kolleger har betydning for din sundhed: Det kan du selv gøre

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dine relationer på arbejdet kan spille en rolle for din sundhed. Du kan selv forsøge at bidrage til et bedre arbejdsmiljø, men det kan ikke stå alene.

Når du har et godt forhold til dine kolleger, bliver arbejdsdagen ikke bare nemmere.

Gode relationer på arbejdet gavner også din sundhed, viser en ny analyse fra interesseorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening.

Medarbejdere, der har et godt samarbejde med deres kolleger, har i gennemsnit to færre sygedage om året end dem, der ikke har.

Og 28 procent af ansatte uden gode relationer føler sig ofte eller hele tiden stressede. Til sammenligning gælder det for 14 procent af dem, der oplever et godt samarbejde, viser analysen.

Ifølge lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Ligaya Dalgaard er det velkendt, at gode relationer på arbejdspladsen er beskyttende for trivsel og stress.

- Omvendt kan konflikter, manglende social støtte og uklare roller udgøre risikofaktorer i forhold til stress og sygefravær, siger hun.

Også Janne Skakon, der er organisationspsykolog og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan genkende fordelene ved godt kollegaskab.

- Vi ved, at gode kolleger kan bidrage til at sænke stress og sygefravær. Det kaldes også for beskyttende og forebyggende faktorer, siger hun og uddyber:

- Men gode kolleger kan ikke stå alene, da blandt andet den enkeltes situation og øvrige organisatoriske forhold også har betydning.

Både Ligaya Dalgaard og Janne Skakon vurderer, at man som medarbejder selv kan gøre en indsats for at bidrage til en positiv kollegial kultur.

Men et sundt arbejdsmiljø kræver en fælles indsats, understreger Janne Skakon:

- Når vi taler om trivsel og arbejdsmiljø, kan iglo-modellen bruges til at analysere og foreslå indsatser.

Iglo står for individ, gruppe, ledelse og organisation.

- De repræsenterer fire niveauer, som påvirker hinanden, og man kan ofte gøre en indsats på alle niveauer, siger hun.

- På individ- og gruppeniveau kan man som kollega prøve at være tilgængelig, eksempelvis hvis kolleger har brug for at sparre.

Man skal også selv turde række ud til sine kolleger, hvis man har brug for hjælp.

Den enkelte medarbejder kan desuden med fordel reflektere over sin egen rolle på arbejdspladsen, og hvordan man selv kan bidrage til, at der er gode relationer.

- Har man det svært på arbejdet, kan man overveje at tale med en tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller sin leder, siger Ligaya Dalgaard og fortsætter:

- Hvis det heller ikke hjælper, og problemerne har stået på i længere tid, skal man måske overveje, om man er det rigtige sted.

Man kan også huske at gøre mere lavpraktiske ting som at huske at sige godmorgen, fortæller Janne Skakon.

- Det signalerer, at man ser og værdsætter hinanden. Der er også noget overskud i det, siger hun.

- Ligesom i andre relationer er en god kollega ærlig og handler med de bedste intentioner. Det gør også, at tilliden til hinanden bliver større, og at man kan forvente både med- og modspil.

Og ifølge Ligaya Dalgaard kan gode relationer gøre en forskel, fordi kolleger så typisk holder øje med og støtter hinanden:

- Det kan dreje sig om både følelsesmæssig støtte og en hjælpende hånd med arbejdsopgaver.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek