GOG-direktør er kommet på halgulvet efter trænerfyring

Det er nærmest en kunstart at forføre - og at være den, der bliver draget. At kurtisere, lokke og pirre, om det er sanseligt, scenisk eller sensorisk, er et universelt behov, mener mesterinstruktøren Bille August.

- Vi bliver forført. Vi vil forføres. Vi forfører andre. Det er en del af processen med at forstå os selv. Jeg tænker også meget på, hvorfor vi vil forføres - hvorfor et publikum vil forføres, siger Bille August og fortsætter:

- Det har, tror jeg, noget at gøre med, at vi godt vil træde ind i en verden, hvor vi ikke kender slutdestinationen. Nu beskæftiger jeg mig meget med film. Og at lave film er jo at forføre.

Bille August har filmisk forført gennem 50 år.

Den 74-årige filmskaber blev uddannet fotograf fra Den Danske Filmskole i 1973 og debuterede som instruktør i 1978 med det prisvindende drama "Honning måne".

Siden har han forført publikum - og anmeldere - både hjemme og internationalt med film som "Zappa", "Busters verden", "Åndernes hus", "Den gode vilje" og "Pelle erobreren", som indbragte ham en Oscar og karrierens anden Palme d'Or, Den Gyldne Palme, ved filmfestivalen i Cannes i 1988.

Nu står den anerkendte instruktør bag kameraet på den nye Netflix-film "Ehrengard: Forførelsens kunst", som dronning Margrethe også er blandt de kreative kræfter bag.

Fortællingen udspiller sig i riget Babenhausen. Her bliver maleren og den selvbestaltede kærlighedsekspert Cazotte - spillet af Mikkel Boe Følsgaard - hyret af fyrstendømmets storhertuginde, i skikkelse af Sidse Babett Knudsen. Cazotte skal hjælpe storhertugindens søn med at forføre, så han kan finde en prinsesse, som kan sikre riget en arving.

Det lykkes - lidt for godt - og en skandale er under opsejling.

Hofdamen Ehrengard, portrætteret af Alice Bier Zandén, er en af de udvalgte, som hyres til at slå ring om hemmeligheden. En standhaftig ung kvinde, som storhertuginden ikke øjner Cazotte nogen chance for selv at score.

Så det indgår de et væddemål om.

- Det er ikke komedie eller slapstick. Det er lystfuldt - og det skal man også tage meget seriøst, siger Bille August og fortsætter:

- Det var en hårfin balance hele tiden, og der må jeg sige, at der havde vi dronningens decoupager at læne os op ad. Det var vores bibel på en eller anden måde, siger han.

- Jeg synes, at hele universet, vi har skabt, takket være dronningens decoupager, er en stor gave. Det håber jeg, at publikum vil opleve glæden ved at træde ind i.

Det er dronning Margrethe, som har stået for scenografien i filmen. Hun har kreeret det visuelle udtryk i "Ehrengard: Forførelsens kunst" gennem decoupager. Udklip - det kan være fra aviser, blade og magasiner - som limes og herefter lakeres på for eksempel glas, papmaché eller karton.

Også kostumerne - kvindernes puffede kjoler og mændenes uniformer - har hun designet.

- Jeg tænker ikke på, at det er dronningen, jeg arbejder med. For mig er det en hamrende dygtig scenograf og en god kostumedesigner. Det har været et godt samarbejde, respektfuldt for begge sider fra starten, siger Bille August og fortsætter:

- Hvis jeg har haft mine forslag til, hvordan tingene skulle være, og hun havde nogle andre, er vi ikke nået frem til et kompromis, men til den bedste løsning. Nogle gange opstår der også en tredje idé, som måske er sjovere - og bedre for historien.

Faktisk var det majestæten, som spurgte Bille August, om han ville instruere "Ehrengard: Forførelsens kunst" - for mere end 10 år siden - og han kunne straks se potentialet.

- Jeg tænkte, at der var basis for noget godt, underholdende og lystfuldt om et emne, som er eviggyldig, siger Bille August og fortsætter:

- Det er mit instinkt, som taler - nogle gange har jeg taget fejl, nogle gange har jeg ikke taget fejl - jeg kan ikke gøre andet end at lytte til min intuition og så følge den, siger han og tilføjer:

- Entusiasmen både fra min side og fra dronningens side har været til stede hele tiden. Vi har hele tiden troet på det. At en dag skulle det nok lykkes, siger han.

Det gør det nu.

Filmen er baseret på Karen Blixens roman "Ehrengard", et af forfatterens sidste værker.

Bille August har også selv beskæftiget sig med selve Karen Blixen. Han filmatiserede digteren Thorkild Bjørnvigs erindringsbog om sin opslugende relation til Karen Blixen i dramaet "Pagten" fra 2021.

Mellem "Pagten" og "Ehrengard: Forførelsens kunst" stod Bille August bag filmen "Kysset".

Alle tre film med kvinder, der ikke lader sig kue, i front.

- Jeg tror, at mange af mine film tidligere i hvert fald også har haft kvinder med en stærk karakter - men det er ikke bevidst, svarer Bille August adspurgt og uddyber:

- Jeg tror, det måske er, fordi kvinder generelt er bedre til at udtrykke sig end mænd. Derfor er det interessant i filmsammenhæng at have personer, som har et sprog eller et udtryk, siger han.

"Ehrengard: Forførelsens kunst" kan ses på Netflix.

Fakta: Bille August

* Kom til verden 9. november 1948 og er vokset op nord for København.

* Blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 1973.

* Privat er Bille August far til otte børn, som har arvet interessen for film.

* Døtrene Alba August og Asta Kamma August er begge uddannet skuespillere. Sønnerne Adam August og Anders Frithiof August er begge manuskriptforfattere.

* Datteren Amaryllis April August får skuespildebut næste år i Thomas Vinterbergs kommende TV 2-serie, "Familier som vores".

/ritzau/

Michèle Bellaiche har i flere år stået i spidsen for indsamlingsshowet "Hjertegalla" til fordel for hjertepatienter.

Det gør hun igen i år sammen med Christian Degn og Anna Stokholm, når programmet sendes på TV 2 Charlie den 16. september.

For Michèle Bellaiche giver det en ekstra dimension at være med som vært, fordi showet sætter fokus på at være opmærksom på sygdomssymptomer og at mærke efter.

Men det med hjertet forstås ikke nødvendigvis kun somatisk. Og i forbindelse med "Hjertegalla" reflekterer Michèle Bellaiche over, hvordan hendes hjerte reagerer på både små og store ting i hverdagen.

Til hvad eller til hvem har du prøvet at tabe dit hjerte?

- Jeg synes, jeg har prøvet at tabe mit hjerte til flere forskellige ting. Jeg har for eksempel tabt mit hjerte til min hund. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg skulle være et hundemenneske.

- Jeg har også tabt mit hjerte til Frankrig, som er en meget vigtig del af mig, siger Michèle Bellaiche, som er datter af en fransk far.

- Der er også noget musik, jeg har tabt det til – der er faktisk mange ting, siger Michèle Bellaiche og fortsætter:

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg har tabt mit hjerte til naturen. Men da jeg for mange år siden flyttede ud af byen, troede jeg, at mit liv ville gå i stå. Men jeg fandt ud af, at det kan noget at komme ud, hvor der er luft og vand og skov.

Hvem eller hvad har knust dit hjerte?

- Kærlighedsmæssigt synes jeg, at jeg har været god til at passe på mit hjerte. Det betyder ikke, at det ikke en gang imellem har været knust. Men jeg synes ikke, at jeg har tabt det og ikke fundet det igen.

Hvad får dit hjerte til at springe et slag over?

- Det kommer an på, om jeg tænker i positiv eller negativ forstand.

- Min søn har lige været væk fra mig for første gang i Canada i et halvt år. Der skulle jeg lige have hjertet med. Jeg tænkte: "Okay, den her lille dreng, som ikke er så lille mere, kan han nu klare sig uden sin mor og så videre?". Der kunne jeg mærke, at jeg lige skulle have ro på hjertet.

- Jeg skal heller ikke op i noget, der er alt for højt. Det kan også få hjertet til at hoppe ekstra. Der skal jeg helst blive nede på jorden, siger Michèle Bellaiche med et smil og fortsætter:

- I positiv forstand kan det være, som da jeg for nylig var til en fødselsdag. Der kom en musiker fra Færøerne, der tog sin guitar frem og begyndte at syge. Når sådan noget sker, så banker mit hjerte hurtigere. Jeg synes bare, at impulsiv livemusik kan noget.

Hvad gør dig blød om hjertet?

- Det er der faktisk mange ting, der gør. Når folk tør være nærværende og sårbare, kan det gøre mig blød om hjertet. Hvis der er nogle, der betror mig noget eller tør at være sårbare. For jeg synes, det er ret sejt at kunne det i en tid, hvor meget handler om at være cool.

Michèle Bellaiche leder efter et eksempel og fortsætter:

- For ikke så længe siden havde jeg en debuterende filminstruktør til et interview. Vi havde lige talt om frygt, og så jeg spurgte ham: "Hvad kan gøre dig rigtig bange?".

- Så kiggede han bare på mig og svarede: "Lige nu er jeg rigtig bange, fordi jeg sidder her på live-tv, og jeg vil gerne gøre det godt". Det gjorde mig blød om hjertet, og så vil jeg gerne passe ekstra godt på ham.

Hvornår er der senest faldet en sten fra dit hjerte?

- Jeg er nået en alder, hvor jeg har fået min første mammografiscreening. Jeg tænkte egentlig: "Det er fint, det går jeg bare ind og får lavet". Men da de sagde, at jeg fik svar inden for fire til fem dage, nåede jeg at tænke: "Tænk, hvis jeg nu får at vide, at jeg har cancer".

Michèle Bellaiche fortsætter med eftertænksom stemme:

- Da jeg modtog beskeden, "der er kommet svar", kunne jeg først slappe af, da alt var, som det skulle være. Men jeg kunne alligevel mærke nervøsiteten på bagkant.

Har du ellers andet på hjerte?

- Mit hjertebarn lige nu er min podcast, som jeg laver sammen med Melvin Kakoozas mor. Den hedder "Soul Sisters".

- Den er et hjertebarn på den måde, at vi laver det helt gratis og bruger vores tid på det. Vi optager i Melvins studie, det er hans søster, der indspiller musikken, og det er min datter, der laver SoMe (sociale medier, red.). Så det er et familieprojekt, der har vokset sig ret stort og fylder meget, men det er ret sjovt at lave.

/ritzau/

* Aftal med dine forældre, hvornår du gerne vil lave mad. Lav en indkøbsliste til dem, så du viser, at du har styr på det.

* Begynd med lette retter, så dine forældre kan se, at du sagtens kan finde ud af at lave mad.

* Syng, eller fløjt, mens du laver mad. Så længe du gør det, kan dine forældre høre, at alt går som planlagt.

* Sig, at du selv rydder op efter dig, og så kan det jo være, at de alligevel tilbyder at hjælpe.

Kilde: bogen "Mit kokkeri", som professor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet har været med til at lave.

/ritzau fokus/

Du ved, at madlavning er både sjovt og lærerigt for dine børn. Men det kan være svært at få dem med i køkkenet, når hverdagen ræser afsted.

Sørg derfor for at vælge en dag, hvor du har overskud, lyder rådet fra Charlotte Seeger, der er specialist i børns spisevaner og forfatter til bogen "Magiske Måltider".

- Måske i en weekend eller i en ferie, hvor du kan mærke, at der er tid til at bruge god tid i køkkenet. Du skal have lyst til det, siger hun.

Med de helt små tumlinger anbefaler Charlotte Seeger, at menuen står på noget, som du synes, er nemt, og som børnene synes, er lækkert. Det kan være pandekager eller muffins.

- Sæt noget børnemusik på, og stil nogle snacks frem, så de synes, at det er rart at være i køkkenet. Og de må gerne stå og hapse af maden undervejs, siger hun.

Dog er det godt at holde dine forventninger til projektet nede.

- Lad barnet blive i ti sekunder, hvis hun synes, det er sjovt. Det vigtigste er, at det bliver en god oplevelse, siger Charlotte Seeger.

Lidt større børn kan sagtens få mere ansvar, så længe du gør opgaven overskuelig. Det kan for eksempel være at lave salaten til aftensmaden.

- Sæt skål og ingredienser frem, og giv nogle konkrete retningslinjer. Ellers bliver det for overvældende, siger hun.

Så snart barnet rammer skolealderen, er det dog tid for de voksne at træde et stort skridt tilbage.

Det siger Karen Wistoft, som er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i læring og madkundskab.

- Forældre skal træne sig selv i at give slip og lade børnene overtage køkkenet, siger hun.

Når børnene oplever, at køkkenet er deres, tager de mentalt ejerskab over maden, og det styrker dem på flere forskellige måder, lyder det fra Karen Wistoft.

- Det går igen og igen, at det øjeblik, børnene tager ejerskab, får de en helt anden oplevelse af at lave mad og spise det. Jeg har mange gange set børn, der aldrig spiser fisk, lave sushi og guffe det i sig.

Gennem hendes forskning har hun set, at madlavning ikke bare gør børn klogere på råvarer og smage, men også styrker deres selvstændighed.

- Det er sjældent, at vi ser, at børn føler sig kiksede, hvis maden kikser. De kan lave noget kluns og stadig synes, at det er alletiders oplevelse. Så madlavning skaber et rum, hvor det er okay at fejle, siger Karen Wistoft.

Som forælder er din opgave derfor blot at spørge børnene, hvilken ret de har lyst til at lave. Hjælp så med at købe ind til det. Og så skal du ellers bare fordufte.

- Al kontrol er forbudt. Vis tillid til dem, siger Karen Wistoft.

Frygten for, at de kommer til skade i køkkenet, er mere et psykologisk spørgsmål for forældrene, mener hun.

- Hvis det skulle ske, kunne det lige så godt ske, mens far står lige ved siden af og kigger på det.

Vil du gerne lave mad sammen med barnet, skal rollerne være helt klare.

- Tænk, at barnet er kaptajnen på skibet, mens resten af familien er matroser eller passagerer. Overlad roret til barnet, siger Karen Wistoft.

/ritzau fokus/