Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2023 - 10:00

Filmaktuelle Bille August: Vi vil forføres

Det er et universelt behov både at forføre og at blive forført. At lave film er også at forføre, mener den oscarvindende filminstruktør Bille August.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Det er nærmest en kunstart at forføre - og at være den, der bliver draget. At kurtisere, lokke og pirre, om det er sanseligt, scenisk eller sensorisk, er et universelt behov, mener mesterinstruktøren Bille August.

- Vi bliver forført. Vi vil forføres. Vi forfører andre. Det er en del af processen med at forstå os selv. Jeg tænker også meget på, hvorfor vi vil forføres - hvorfor et publikum vil forføres, siger Bille August og fortsætter:

- Det har, tror jeg, noget at gøre med, at vi godt vil træde ind i en verden, hvor vi ikke kender slutdestinationen. Nu beskæftiger jeg mig meget med film. Og at lave film er jo at forføre.

Bille August har filmisk forført gennem 50 år.

Den 74-årige filmskaber blev uddannet fotograf fra Den Danske Filmskole i 1973 og debuterede som instruktør i 1978 med det prisvindende drama "Honning måne".

Siden har han forført publikum - og anmeldere - både hjemme og internationalt med film som "Zappa", "Busters verden", "Åndernes hus", "Den gode vilje" og "Pelle erobreren", som indbragte ham en Oscar og karrierens anden Palme d'Or, Den Gyldne Palme, ved filmfestivalen i Cannes i 1988.

Nu står den anerkendte instruktør bag kameraet på den nye Netflix-film "Ehrengard: Forførelsens kunst", som dronning Margrethe også er blandt de kreative kræfter bag.

Fortællingen udspiller sig i riget Babenhausen. Her bliver maleren og den selvbestaltede kærlighedsekspert Cazotte - spillet af Mikkel Boe Følsgaard - hyret af fyrstendømmets storhertuginde, i skikkelse af Sidse Babett Knudsen. Cazotte skal hjælpe storhertugindens søn med at forføre, så han kan finde en prinsesse, som kan sikre riget en arving.

Det lykkes - lidt for godt - og en skandale er under opsejling.

Hofdamen Ehrengard, portrætteret af Alice Bier Zandén, er en af de udvalgte, som hyres til at slå ring om hemmeligheden. En standhaftig ung kvinde, som storhertuginden ikke øjner Cazotte nogen chance for selv at score.

Så det indgår de et væddemål om.

- Det er ikke komedie eller slapstick. Det er lystfuldt - og det skal man også tage meget seriøst, siger Bille August og fortsætter:

- Det var en hårfin balance hele tiden, og der må jeg sige, at der havde vi dronningens decoupager at læne os op ad. Det var vores bibel på en eller anden måde, siger han.

- Jeg synes, at hele universet, vi har skabt, takket være dronningens decoupager, er en stor gave. Det håber jeg, at publikum vil opleve glæden ved at træde ind i.

Det er dronning Margrethe, som har stået for scenografien i filmen. Hun har kreeret det visuelle udtryk i "Ehrengard: Forførelsens kunst" gennem decoupager. Udklip - det kan være fra aviser, blade og magasiner - som limes og herefter lakeres på for eksempel glas, papmaché eller karton.

Også kostumerne - kvindernes puffede kjoler og mændenes uniformer - har hun designet.

- Jeg tænker ikke på, at det er dronningen, jeg arbejder med. For mig er det en hamrende dygtig scenograf og en god kostumedesigner. Det har været et godt samarbejde, respektfuldt for begge sider fra starten, siger Bille August og fortsætter:

- Hvis jeg har haft mine forslag til, hvordan tingene skulle være, og hun havde nogle andre, er vi ikke nået frem til et kompromis, men til den bedste løsning. Nogle gange opstår der også en tredje idé, som måske er sjovere - og bedre for historien.

Faktisk var det majestæten, som spurgte Bille August, om han ville instruere "Ehrengard: Forførelsens kunst" - for mere end 10 år siden - og han kunne straks se potentialet.

- Jeg tænkte, at der var basis for noget godt, underholdende og lystfuldt om et emne, som er eviggyldig, siger Bille August og fortsætter:

- Det er mit instinkt, som taler - nogle gange har jeg taget fejl, nogle gange har jeg ikke taget fejl - jeg kan ikke gøre andet end at lytte til min intuition og så følge den, siger han og tilføjer:

- Entusiasmen både fra min side og fra dronningens side har været til stede hele tiden. Vi har hele tiden troet på det. At en dag skulle det nok lykkes, siger han.

Det gør det nu.

Filmen er baseret på Karen Blixens roman "Ehrengard", et af forfatterens sidste værker.

Bille August har også selv beskæftiget sig med selve Karen Blixen. Han filmatiserede digteren Thorkild Bjørnvigs erindringsbog om sin opslugende relation til Karen Blixen i dramaet "Pagten" fra 2021.

Mellem "Pagten" og "Ehrengard: Forførelsens kunst" stod Bille August bag filmen "Kysset".

Alle tre film med kvinder, der ikke lader sig kue, i front.

- Jeg tror, at mange af mine film tidligere i hvert fald også har haft kvinder med en stærk karakter - men det er ikke bevidst, svarer Bille August adspurgt og uddyber:

- Jeg tror, det måske er, fordi kvinder generelt er bedre til at udtrykke sig end mænd. Derfor er det interessant i filmsammenhæng at have personer, som har et sprog eller et udtryk, siger han.

"Ehrengard: Forførelsens kunst" kan ses på Netflix.

Fakta: Bille August

* Kom til verden 9. november 1948 og er vokset op nord for København.

* Blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 1973.

* Privat er Bille August far til otte børn, som har arvet interessen for film.

* Døtrene Alba August og Asta Kamma August er begge uddannet skuespillere. Sønnerne Adam August og Anders Frithiof August er begge manuskriptforfattere.

* Datteren Amaryllis April August får skuespildebut næste år i Thomas Vinterbergs kommende TV 2-serie, "Familier som vores".

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek