København, 16/09/2023 - 08:00
FAKTA: Gode råd til børnene
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
* Aftal med dine forældre, hvornår du gerne vil lave mad. Lav en indkøbsliste til dem, så du viser, at du har styr på det.
* Begynd med lette retter, så dine forældre kan se, at du sagtens kan finde ud af at lave mad.
* Syng, eller fløjt, mens du laver mad. Så længe du gør det, kan dine forældre høre, at alt går som planlagt.
* Sig, at du selv rydder op efter dig, og så kan det jo være, at de alligevel tilbyder at hjælpe.
Kilde: bogen "Mit kokkeri", som professor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet har været med til at lave.
/ritzau fokus/




