Det er både ude i verden og derhjemme, at vi har brug for at slutte fred.

Det mener den Sommerdahl-aktuelle skuespiller Maibritt Saerens, som er opsat på, at der skal ske en transformation, hvis konflikter - store som små - skal løse sig.

- Dedikation er grundelementet i mit DNA. Den dedikation er rettet mod mange ting, siger Maibritt Saerens.

Her taler hun både om sin egen faglighed som skuespiller, men også om, at hun vil afspænde de personlige overlevelsesstrategier, hun ser, at mange opbygger, når de er teenagere, og man skal finde sig selv i verden.

- Jeg har en vanvittig dedikation til at afspænde de strategier, så man er mere til stede med hjertet. Både fordi jeg har brug det, fordi mine børn har brug for det, og fordi verden har brug for det, siger hun.

Selv har den 54-årige skuespillere to teenagere derhjemme. Sammen med Bent Jacobsen har hun tvillingerne Annabelle og Roberto på 14 år.

- Der er noget helt basalt i at kunne afspænde, når vi er uenige med dem på den anden side. Ellers rejser der sig et behov for at lave krig. Det viser sig bare i de små relationer i hjemmet, lyder det fra Maibritt Saerens.

- Så længe der er krig i det lille hjem, er der krig i det store hjem.

Maibritt Saerens oplever selv, hvordan meditation kan være et værktøj, som for hende bidrager til at løse konflikter.

Det er her, at hun selv først og fremmest ser, at man kan ændre sig.

- Jeg kan ikke klare den store komplekse verden. Den er for vanvittig. Men jeg kan feje for min egen dør, siger Maibritt Saerens.

Skuespilleren har været med i adskillige tv-serier, siden hun i midten af 00'erne fik sit gennembrud som Søs i DR-dramaet "Krøniken".

Netop nu kan hun i det sidste afsnit i sjette sæson af "Sommerdahl", som stryger over skærmen søndag.

Hendes karakter, kystvagten Josefine Sundby, er i serien villig til at ofre alt for at hjælpe sin eksmands to sønner, samtidig med at hun selv skal giftes på ny.

Det skaber nogle svære dilemmaer.

Maibritt Saerens ser i den virkelig verden også, hvordan den måde, vi opfatter hinanden på, i stigende grad er fuldstændig afgørende.

- Vi er så forpligtet til som mennesker at begynde at opdage, at når man har pegefingeren ude, så er der en tommelfinger, der vender indad, siger hun og tilføjer:

- Den indre transformation er altafgørende, hvis vi overhovedet skal overleve som mennesker. Det er min dedikation.

/ritzau/

Efter 11 år på P3 skiftede Andrew Moyo i januar radioen ud med tv-skærmen som ny vært på "Go' Morgen Danmark".

Det nye job har betydet, at Andrew Moyo skal sætte sit vækkeur meget tidligere, end han hidtil har gjort.

- Jeg er velsignet fra naturens hånd med at være et absurd stort A-menneske. Så at komme op har indtil videre ikke været noget problem overhovedet, lyder det fra Andrew Moyo.

Faktisk har han ikke givet afkald på noget, selv om alarmen bimler og bamler nærmest midt om natten.

- Det er næsten - 100 procent ærligt - helt omvendt, siger han og uddyber, at man tilsvarende har tidligere fri:

- Som far i en sådan lidt alternativ familiekonstellation betyder det, at min tid med min datter er meget mindre stresset. Jeg skal ikke nå noget, når jeg er sammen med hende. Så det flasker sig faktisk ekstremt meget nemmere nu.

Andrew Moyo nyder dog at kunne sove længe lørdag, efter at han tilbragte fredag aften på sin gamle arbejdsplads på DR, som lagde koncertsal til uddelingen af Tvprisen 2025.

Men han glæder sig alligevel til, at vækkeuret ringer tidligt igen.

Selv om der er mindre tid til drømmesøvnen om natten, vågner han hver morgen til drømmejobbet.

- Jeg har været mega-meganervøs, inden jeg begyndte. Men der har bare været helt vildt meget kærlighed i modtagelsen, siger Andrew Moyo med lettelse i stemmen.

Inden hans premiereprogram 21. januar ringede han flere gange til kollegaen Adam Duvå Hall. Men alle bekymringer blev straks gjort til skamme.

- Det har bare vist sig, at det er en helt vildt rar arbejdsplads - og så er det nogle helt vildt søde, dejlige og imødekommende mennesker, som jeg har fået lov til at sende fjernsyn for, lyder det fra Andrew Moyo.

/ritzau/

* Elpriserne opfører sig i dag anderledes, end de historisk har haft for vane. For få år tilbage var de billigste timer altid om natten, men fra 2020 begyndte det på dele af året også at være billigt ved middagstid.

* Siden er den udvikling taget til, i takt med at solcellerne driver mere af elproduktionen frem til efteråret. 

* I 2022 skiftede de billigste priser fra dag til nat i september, i 2023 rykkede det til oktober, mens skiftet i 2024 skete i november.

Kilde: Energiselskabet Norlys.

/ritzau fokus/

Landets solcelleanlæg suger nu så mange forårsstråler til sig, at strømmen er blevet billig midt på dagen.

Ændringen rusker op i, hvornår det bedst kan betale sig at sætte vaskemaskinen i gang eller lade elbilen op. Det fortæller Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i energiselskabet NRGi.

- Vi skal i gang med at tænke nogle andre vaner ind i vores hverdag, siger han og råder dig til jævnligt at tjekke elprisen, så du hele tiden er opdateret på døgnets svingninger.

Som det ser ud nu, er det ifølge energiselskabet Norlys billigst at tænde for stikkontakterne fra klokken 12 og et par timer frem.

Er du ikke hjemme i det tidsrum, anbefaler Bo Halm Andersen dig at kigge på, hvilke apparater i dit hjem, du kan indstille, så de går i gang på bestemte tidspunkter.

- Vaskemaskinen bør du kunne indstille uden problemer, og jeg tror også, at du kan gøre det med nyere opvaskemaskiner, siger han.

Har du en elbil stående i garagen, kan ladningen af den indstilles til automatisk at begynde, når klokken slår 12.

Du kan også være heldig, at din arbejdsplads har ladestandere til rådighed, som du kan koble elbilen til, mens du er på job, lyder det fra Troels Hartung, der er bæredygtighedschef hos erhvervsorganisationen Tekniq.

- Man kan også sørge for, at man i højere grad bruger weekenden til at lade bilen op, når den alligevel står hjemme i carporten i dagtimerne, siger han.

Varmes dit hus op af en varmepumpe, kan den programmeres til at lune hjemmet godt og grundigt op midt på dagen.

- Du kan give den hele armen på varmen, selv om du ikke er hjemme, fordi varmen bliver i bygningen, fortæller Troels Hartung.

Forbrugere med solceller på taget kan overveje at investere i et batteri, som tanker solenergien i løbet af dagen, så den kan bruges senere.

Der findes også batterier, der lagrer strøm fra elnettet, når prisen er lav, og den slags løsninger forventer Troels Hartung bliver mere udbredte i fremtiden.

- Små decentrale lagre i form af batterianlæg i folks huse giver en hel masse muligheder for at udnytte strømmen bedre, siger han og understreger, at behovet for at få mest ud af energien kun vokser.

- Vores elforbrug stiger kanonmeget de kommende år, fordi vi får endnu flere elbiler og varmepumper. Samtidig får vi mere og mere grøn strøm, og derfor skal vi tilpasse os meget mere, så vi udnytter strømmen bedst muligt, fastslår han.

/ritzau fokus/