Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/03/2025 - 07:00

Ny Go' Morgen Danmark-vært: Mindre stress og mere tid til datteren

Man skulle måske tro, at man må give afkald på noget, når vækkeuret ringer midt om natten. Men det er faktisk modsat for Andrew Moyo.

Af: Af Ritzau Fokus

Efter 11 år på P3 skiftede Andrew Moyo i januar radioen ud med tv-skærmen som ny vært på "Go' Morgen Danmark".

Det nye job har betydet, at Andrew Moyo skal sætte sit vækkeur meget tidligere, end han hidtil har gjort.

- Jeg er velsignet fra naturens hånd med at være et absurd stort A-menneske. Så at komme op har indtil videre ikke været noget problem overhovedet, lyder det fra Andrew Moyo.

Faktisk har han ikke givet afkald på noget, selv om alarmen bimler og bamler nærmest midt om natten.

- Det er næsten - 100 procent ærligt - helt omvendt, siger han og uddyber, at man tilsvarende har tidligere fri:

- Som far i en sådan lidt alternativ familiekonstellation betyder det, at min tid med min datter er meget mindre stresset. Jeg skal ikke nå noget, når jeg er sammen med hende. Så det flasker sig faktisk ekstremt meget nemmere nu.

Andrew Moyo nyder dog at kunne sove længe lørdag, efter at han tilbragte fredag aften på sin gamle arbejdsplads på DR, som lagde koncertsal til uddelingen af Tvprisen 2025.

Men han glæder sig alligevel til, at vækkeuret ringer tidligt igen.

Selv om der er mindre tid til drømmesøvnen om natten, vågner han hver morgen til drømmejobbet.

- Jeg har været mega-meganervøs, inden jeg begyndte. Men der har bare været helt vildt meget kærlighed i modtagelsen, siger Andrew Moyo med lettelse i stemmen.

Inden hans premiereprogram 21. januar ringede han flere gange til kollegaen Adam Duvå Hall. Men alle bekymringer blev straks gjort til skamme.

- Det har bare vist sig, at det er en helt vildt rar arbejdsplads - og så er det nogle helt vildt søde, dejlige og imødekommende mennesker, som jeg har fået lov til at sende fjernsyn for, lyder det fra Andrew Moyo.

/ritzau/

Los Angeles, 31/12/2025 - 01:28

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

Phil Mccarten/Reuters

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

Gibson er kendt som både skuespiller, instruktør og producer, og han har medvirket i populære film som "The Patriot", "Blood Father" og "Braveheart", som han både instruerede og spillede hovedrollen i.

Den indbragte ham to Oscar-statuetter for Bedste Instruktør og Bedste Film.

Rosalind Ross er både filminstruktør og manuskriptforfatter.

Ifølge People mistede parret i januar 2025 deres hjem i Malibu i Californien, hvor flere områder var plaget af større naturbrande.

Mel Gibson var på daværende tidspunkt væk hjemmefra i forbindelse med sit arbejde, mens hans familie blev evakueret i sikkerhed.

- Den gode nyhed er, at min familie og dem, jeg elsker, alle er i sikkerhed, og at vi alle er glade, raske og ude af fare, det er altid, der betyder noget for mig, lød det dengang fra Gibson.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 31/12/2025 - 00:42

Mel Gibson og 35-årig filminstruktør går fra hinanden efter ni år

69-årige Mel Gibson og 35-årige Rosalind Ross vil trods brud fortsætte fælles opdragelse af sønnen, lyder det.

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

- Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek