Gennem mere end et år har den prisvindende instruktør Ulla Søe fulgt 5.A på Mathias Storch Skolen i Ilulissat i Grønland.

Sideløbende har hun også filmet de grønlandske børns venskabsklasse i Svendborg i Danmark.

Det er både blevet til en film og til dokumentarserien "Min klasse i Grønland", som rammer DR's Ramasjang-univers 27. januar.

- Jeg ville gerne have, at serien skulle afspejle, hvad børnene selv synes, er vigtigt i deres liv. Både det lette og det svære. Jeg ville ikke have en på forhånd defineret problematiserende vinkel. Udfordringerne i det grønlandske samfund og i de grønlandske familier er velbeskrevne - men der er også mange andre børnehistorier at fortælle, siger instruktør Ulla Søe i en pressemeddelelse.

- Denne tilgang blev hilst overordentlig velkommen hos skolens forældre og ledelse. Som skolelederen udtrykte: "Vi mangler den slags fortællinger, som ikke kun fokuserer på, hvor det går dårligt, men også hvor det bare er hverdag - eller hvor det går godt".

"Min klasse i Grønland", som primært er henvendt til børn mellem fem og ti år, skal give de unge seere mulighed for at lære noget om, hvor meget de har til fælles på tværs af rigsfællesskabet.

"Min klasse i Grønland" skildrer venskaber og fællesskaber, og kameraet følger blandt andet børnene til hundeslædeløb, kaffemik og julebasar.

- Min motivation er at give grønlandske børn fortællinger, som de kan spejle sig i og udvikle sig igennem, og også at børn andre steder kan få indblik i grønlandske børns liv, siger instruktør Ulla Søe videre i pressemeddelelsen.

I tillæg til filmen og dokumentarserien er der blevet produceret undervisningsmateriale, som skal være med til at øge kendskabet om børn og unge i Grønland, til skolernes mellemtrin.

"Min klasse i Grønland" bliver annonceret, samtidig med at landet står midt i en storpolitisk situation.

USA's kommende præsident, Donald Trump, har endnu en gang udtrykt interesse for at få Grønland under amerikansk kontrol.

Det skete, i forbindelse med at hans søn Donald Trump Jr. besøgte Nuuk tidligere i januar.

Donald Trump blev på et senere pressemøde direkte adspurgt, om han ville afvise at gøre brug af militær eller økonomisk tvang i forhold til Panamakanalen såvel som Grønland, som den kommende præsident mener, er nødvendige for USA.

- Nej, jeg kan ikke love noget i forhold til de to, men jeg kan sige dette: Vi har brug for dem for vores økonomiske sikkerhed, lød det.

En talsperson for USA's ambassade i Danmark sagde torsdag til nyhedsbureauet Reuters, at USA ikke har planer om at øge sin militære tilstedeværelse i Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde torsdag aften efter en orientering af partilederne om sagen, at der ikke er nogen grund til at tro, at det vil udvikle sig militært.

Hun tilføjede, at regeringen har foreslået en samtale med Donald Trump.

Trump kom allerede med sit forslag om at få kontrol over Grønland tilbage i 2019, da han var præsident første gang.

Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, har gentagne gange afvist, at Grønland skulle være til salg.

- Grønland er vores. Vi er ikke til salg og vil aldrig komme til salg, udtalte Múte B. Egede mandag i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Mette Frederiksen har gentagne gange henvist til Múte B. Egede.

- Vi har sagt meget klart fra den danske regerings side, at de beslutninger, der måtte vedrøre Grønland, er beslutninger, der træffes i Nuuk, har statsministeren sagt til TV 2.

/ritzau/

Skuespiller Alex Baldwin har natten til fredag lagt sag an mod en anklager i den amerikanske delstat New Mexico og en ansat ved politiet. De beskyldes for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Der er tale om anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen "Rust" i 2021.

Søgsmålet er også rettet mod de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet, nemlig Alexandria Hancock.

- De sagsøgte skal nu holdes ansvarlige for deres ondsindede og ulovlige forfølgelse af Baldwin, lyder det fra Baldwins advokater i søgsmålet.

Morissey fortæller til Reuters, at hun længe har vidst, at Baldwin ville anlægge en civil retssag "som hævn".

- Vi ser frem til at møde ham i retten, lyder det i et skriftligt svar.

I juli frafaldt tiltalen mod Baldwin. Det skete, efter at en dommer havde afgjort, at anklagere og politiet tilbageholdt beviser i sagen.

Specifikt skulle politiet have beslaglagt en række patroner for at bruge dem som beviser i sagen.

Men politiet oplyste angiveligt hverken om beslaglæggelsen i sagsdokumenterne eller over for Baldwins forsvarsadvokater.

Under optagelsen i 2021 pegede Baldwin med en pistol, som han ikke troede, var ladt, har han forklaret.

Der blev affyret et skarpt skud. Det dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza. 66-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent.

66-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent. Filmen havde titlen "Rust".

Skarpe skud er forbudt under filmoptagelser, og Baldwin har forklaret, at det ikke var hans ansvar som skuespiller at holde styr på det.

I 2024 blev den våbenansvarlige på filmproduktionen, Hannah Gutierrez-Reed, idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt en anden persons død. Denne dom har hun anket.

Fortsat står Baldwin over for en række civile søgsmål fra Hutchins' forældre og søster.

"Rust" fik premiere onsdag den 20. november sidste år i den polske by Torun. Baldwin var ikke inviteret.

/ritzau/Reuters

* Hvis uvedkommende har fået fat i dine oplysninger, skal du først overveje, hvordan du kan standse ulykken.

* Er dit CPR-nummer blevet kompromitteret, kan du oprette en kreditvarsel, der er et signal til virksomhederne om at være ekstra opmærksomme med deres identitetskontrol, før de yder et lån.

* Du kan selv oprette en kreditvarsel ved at gå ind på hjemmesiden borger.dk og søge efter kreditvarsel i menuen. Følg derefter vejledningen på skærmen.

Kilde: sikkerdigital.dk.

/ritzau fokus/

De seneste år har der været flere eksempler på datalæk og datatyveri af personlige oplysninger.

Senest blev Alles Lægehus i starten af december udsat for et cyberangreb, hvor flere patienters sundhedsoplysninger blev stjålet.

Hvis du har oplevet, at dine personlige oplysninger bliver eksponeret for uvedkommende, kan det være en fordel for dig at kende dine rettigheder og muligheder.

Som det første har den dataansvarlige pligt til at underrette dig uden unødig forsinkelse, hvis uvedkommende får adgang til din persondata. Det vil give dig mulighed for at træffe de nødvendige forholdsregler.

Det fortæller jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Nynne Daarbak Reislev.

- Du har også krav på at få oplyst, hvilke oplysninger der er blevet lækket, og hvem de er blevet lækket til, siger hun.

Hvordan du skal reagere, hvis uvedkommende har fået adgang til din persondata, afhænger af, hvilken type data der er blevet lækket.

Det siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

- Hvis dine kreditkortkortoplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal du selvfølgelig få kortet spærret med det samme, siger han.

- Men er der tale om kontaktoplysninger og ikke-følsomme data, såsom navn og adresse, bør du blandt andet være opmærksom på, om du begynder at modtage flere phishing-mails.

Denne type mails er kendetegnet ved, at kriminelle udgiver sig for at være en troværdig afsender som din bank med det formål at lokke flere oplysninger ud af dig.

Det kan være kreditkortnumre for at stjæle dine penge eller yderligere personlige oplysninger for at kunne benytte din identitet.

De kriminelle kan bruge de oplysninger, de allerede har fået om dig fra et datalæk, for at fremstå mere troværdige.

- Stammer den lækkede persondata fra et lægehus, kan det være, at phishing-mailen opfordrer til at forny udløbet medicin ved at godkende med MitID. Og så klapper fælden, siger Allan Frank.

Hvis du har oplevet, at din persondata er blevet eksponeret for uvedkommende, kan du ifølge gældende lovgivning have mulighed for at kræve godtgørelse.

- Men det er ret svært at få erstatning i Danmark, hvis man ikke har lidt et økonomisk tab, siger Allan Frank.

Så sent som i november sidste år afgjorde Østre Landsret, at en række borgere ikke havde ret til godtgørelse, efter at blandt andet deres navne, adresser og CPR-numre var blevet lækket i et dokument på en ukrypteret harddisk i en stjålet computer fra Gladsaxe Kommune.

Dokumentet indeholdt personlige oplysninger på over 20.000 borgere. Man kunne også se, hvilke ydelser de havde fået. Landsretten fandt, at de seks borgere ikke havde lidt immateriel skade som følge af databruddet.

Immateriel skade kan være tab af kontrollen med personoplysninger eller frygt for misbrug af personoplysninger.

Også jurist Ida Nynne Daarbak Reislev vurderer, at det kan være svært at opnå godtgørelse, hvis man ikke har haft et økonomisk tab. Hun peger dog også på, at der mangler retspraksis på området i Danmark.

- Hvis man har oplevet at få sin persondata eksponeret, anbefaler jeg derfor, at man prøver gå rettens vej, hvis man har mulighed for det, siger hun.

Det kan føles ubehageligt at finde ud af, at uvedkommende har fået fat i ens persondata.

Men det er vigtigt at få et overblik over, hvilke oplysninger der er kommet ud, og hvad man skal holde øje med for at begrænse skaden, siger Allan Frank.

Han anbefaler desuden, at du går ind på hjemmesiden sikkerdigital.dk, der indeholder flere råd til, hvad du kan gøre, hvis der har været et datalæk.

/ritzau fokus/