Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/07/2024 - 13:02

FAKTA: Disse danskere er klar til OL

Lørdag blev fire atletikudøvere udtaget til OL, og dermed er det samlede antal danskere oppe på 119.

Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Lørdag blev fire atletikudøvere udtaget til OL i Paris.

Simon Hansen skal løbe 100 meter, Ida Karstoft skal løbe 200 meter, Katrine Koch Jacobsen skal deltage i hammerkast, og Lisa Brix Pedersen skal deltage i diskoskast.

Dermed er i alt 119 atleter udtaget. Herudover er der sat navn på otte reserver. Holdet er endnu ikke komplet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) mangler at sætte navn på dressurrytterne frem mod legene i Frankrigs hovedstad fra 26. juli til 11. august.

Holdet ventes komplet 8. juli.

Følgende atleter er officielt udtaget til OL:

* Atletik: Ida Karstoft, Simon Hansen, Katrine Koch Jacobsen, Lisa Brix Pedersen.

* Badminton: Mia Blichfeldt, Anders Antonsen, Viktor Axelsen, Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Anders Skaarup Rasmussen, Kim Astrup, Alexandra Bøje, Mathias Christiansen.

* Banecykling: Julie Norman Leth, Amalie Dideriksen, Rasmus Lund, Carl-Frederik Bévort, Niklas Larsen, Frederik Rodenberg og Lasse Norman Leth (reserve).

* Boksning: Nikolai Terteryan.

* Bordtennis: Jonathan Groth, Anders Lind, Martin Buch Andersen, Tobias Rasmussen (reserve).

* BMX: Malene Kejlstrup Sørensen.

* Bueskydning: Kirstine Danstrup Andersen.

* Golf: Emily Pedersen, Nanna Koerstz Madsen, Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen.

* Håndbold, kvinder: Althea Reinhardt, Sandra Toft, Anne Mette Hansen, Line Haugsted, Mette Tranborg, Kristina Jørgensen, Louise Burgaard, Simone Petersen, Mie Højlund, Sarah Iversen, Rikke Iversen, Kathrine Heindahl, Emma Friis, Trine Østergaard, Michala Møller (reserve), Helena Elver (reserve), Anna Kristensen (reserve).

Håndbold, mænd: Niklas Landin, Emil Nielsen, Magnus Landin, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke, Magnus Saugstrup, Simon Hald, Mikkel Hansen, Simon Pytlick, Rasmus Lauge, Thomas Arnoldsen, Mathias Gidsel, Mads Hoxer, Henrik Møllgaard, Kevin Møller (reserve), Lukas Jørgensen (reserve), Lasse Andersson (reserve).

* Judo: Lærke Marie Olsen.

* Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Frederikke Hauge Matthiesen, Lasse Bro Madsen, Magnus Sibbersen, Morten Gravesen, Victor Gairy Aasmul, René Holten Poulsen.

* Landevejscykling: Mads Pedersen, Mattias Skjelmose, Michael Mørkøv, Mikkel Bjerg, Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig, Solbjørk Minke Anderson.

* Military: Peter Flarup.

* Mountainbike: Simon Andreasen, Caroline Bohé, Sofie Heby Pedersen.

* Ridebanespringning: Andreas Schou.

* Roning: Sverri Nielsen, Fie Udby, Lærke Rasmussen, Julie Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen, Astrid Steensberg, Nikoline Laidlaw, Sofie Vikkelsøe, Caroline Munch, Frida Werner Foldager, Clara Hornnæss, Sára Johansen, Karen Mortensen, Nanna Vigild, Sophie Østergaard.

* Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Johan Schubert, Johanne Schmidt, Andrea Schmidt, Daniel Nyborg, Nikolaj Buhl, Johan Søe, Natacha Saouma-Pedersen, Mathias Bruun Borreskov.

* Skateboard: Viktor Solmunde.

* Skydning: Jesper Hansen, Rikke Mæng Ibsen, Stephanie Grundsøe.

* Svømning: Helena Rosendahl Bach, Thea Blomsterberg, Julie Kepp Jensen, Signe Bro, Schastine Tabor, Martine Damborg, Elisabeth Sabroe Ebbesen.

* Taekwondo: Edi Hrnic.

* Tennis: Holger Rune, Clara Tauson, Caroline Wozniacki.

* Triatlon: Alberte Kjær Pedersen, Emil Holm.

Kilder: DIF, Ritzau.

/ritzau/

Brasília, 04/10/2024 - 21:06

Dronningen tog i kantinen og smagte Brasiliens lovpligtige skolemad

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mary fik en bid af det nationale skolemadsprogram, der er en af Brasiliens ældste offentlige politikker.

Dronning Mary stod forrest i køen i kantinen, da det var frokosttid på skolen Centro Educacional do Lago i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Her spiste hun frokost sammen med skolens elever og fik mulighed for at smage på skolemaden, der er indskrevet i forfatningen i Brasilien.

Det nationale skolemadsprogram er en af Brasiliens ældste offentlige politikker, der blev iværksat i 1950’erne for at centralisere organisering og indkøb af skolemad.

Programmet voksede sidenhen i både efterspørgsel og succes i forhold til at reducere sult.

Derfor blev retten til skolemad af høj kvalitet for alle elever i den offentlige skole indskrevet i forfatningen fra 1988.

Udførelsen og fordelingen af programmets midler er decentraliseret og styres af statslige og kommunale uddannelsesafdelinger med føderale overførsler.

Det er et krav, at en del af midlerne bruges til at købe forsyninger fra små landbrug, og at størstedelen af de indkøbte fødevarer er minimalt forarbejdede.

Foruden dronningen sad også den brasilianske præsidentfrue, Rosângela Lula da Silva, der i folkemunde kaldes Janja, med ved bordet.

Også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var med til frokost.

De brasilianske skoler skal også købe mad fra lokale og oprindelige samfund.

Formålet med disse krav er at fremme en bæredygtig økonomi, der både gavner eleverne med mad af høj kvalitet og de små producenter med et stabilt marked.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, har fremhævet programmets afgørende rolle i forbindelse med, at Brasilien i 2014 blev fjernet fra verdenskortet over sult.

Særligt under covid-19 voksede udfordringer med sult imidlertid igen, og i begyndelsen af 2023 øgede den brasilianske regering finansieringen af skolemadsprogrammet til i alt omkring 6,75 milliarder danske kroner.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/10/2024 - 18:53

Mads Langer: Jeg lukkede ned for livet i overhalingsbanen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Musikeren Mads Langer har omdannet siderne fra sin egen dagbog til en række personlige sange om lykke, død, opbrud og forandring.

Musikeren Mads Langer stod over for et internationalt gennembrud for et par år tilbage.

Det, som han altid havde drømt om, var blot i den anden ende af telefonen.

Det beskriver han nu i en længere pressemeddelelse gennem sit pladeselskab, Warner Music, hvorfra han nu udgiver sit første album på dansk.

- Jeg husker, hvordan jeg med det begejstrede hold af dygtige folk i røret, så ind i min lille datters dybe og rene øjne, fortæller Mads Langer, der har lille Hannah med sin tidligere hustru, Julie Lillelund.

- Jeg så både hende, men i allerhøjeste grad også mig selv, da hun lå der i mine arme. Jeg forstod på et dybt plan, at hvis jeg skulle finde den indre ro, som jeg paradoksalt nok havde spurtet rundt om jorden efter igen og igen, og hvis jeg ikke skulle ende med at blive den far, der aldrig var der, så var jeg nødt til at stoppe op, sætte tempoet ned, lægge mit liv om og skabe plads til at kigge indad.

Mads Langer meddelte dem i røret, at han ikke kom til USA. Hverken nu eller senere.

En af hans sange blev ellers spillet på amerikansk radio og opnåede tilmed en imponerende placering på Billboards hitliste over de mest spillede singler.

Hans hold i USA havde et forløb klar til den danske stjerne, og i det lå en intensiv promotionplan og en omfattende opvarmningsturne for en større amerikansk artist, afslører Mads Langer nu.

- Det gik op for mig, at den drøm, jeg havde kæmpet for hele mit liv, og i særdeleshed siden jeg udgav mit første album, ikke længere var min. Drømmen om at blive set og hørt af så mange mennesker som muligt igennem mine sange, forklarer han videre i pressemeddelelsen.

- Jeg lukkede ned for livet i overhalingsbanen, for koncerter og offentlige optrædener og åbnede op for et liv, hvor der var tid og ro til at møde mig selv - både mit lys og mit mørke - med grundighed, nænsomhed, tilgivelse og omsorg, lyder det fra Mads Langer.

Den 40-årige musiker har været en del af den danske musikscene siden 2006, hvor hans debutplade, "Attention Please", udkom.

Tre år efter udgav han sit andet album, det selvbetitlede "Mads Langer", som indeholdt gennembrudshittet "Fact-Fiction".

Derudover har han også hittet med "Flawless", "Overgi'r mig langsomt" og sin genindspilning af Olive-nummeret "You're Not Alone".

Det nye album, "Kærlighed & frygt", er Mads Langers syvende skive.

Han beskriver albummet som dagsbogssider, han har revet ud og lavet til sange. De centrerer sig om lykke, død, opbrud og forandring, fortæller han.

- På mange måder har arbejdet handlet om at opdage og løsrive mig fra den indre stemme, der havde taget bolig i mig. En stemme, der har været utroligt hård - nærmest nådesløs overfor mig selv. En stemme, der i dag en gang imellem titter frem, men som jeg ikke længere identificerer mig med.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/10/2024 - 10:00

FAKTA: Den absolut nemmeste æbledessert

* 4 æbler (til 4 personer)

* 50 gram hasselnøddeflager

* 2 spiseskefulde brun farin

* 20 gram blødt smør

* 4 spiseskefulde revet kokos

* 1 teske kanel

* Tænd ovnen på 200 grader. Skyl æblerne. Skær top og bund af dem. Fjern kernehuset med en lille kniv. Udhul med en ske.

* Hak nødderne. Rør nødder, sukker, smør, revet kokos og kanel sammen. Stop blandingen ned i æblerne. Læg toppen tilbage som låg.

* Sæt æblerne i et ovnfast fad. Bag æblerne i 20-25 minutter til æblerne bliver bløde. Server vaniljeis til de lune æbler.

Kilde: Marie Melchior, madskribent og kogebogsforfatter til blandt andet "Vild med æbler".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/10/2024 - 10:00

Fra sovs til eddike: Få mest ud af efterårets æbler

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Æblet er en alsidig frugt, som fortjener at komme endnu mere i spil i vores madlavning, mener to kogebogsforfattere.

Du laver æbletærte, mos og most.

Men æblet kan så meget mere som ingrediens i dit køkken.

- Vi bruger æblet alt for lidt i dag. I gamle dage brugte man æbler til alverdens ting og sager, siger Bettina Buhl, der er museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum på Djursland og står bag bogen "Æbler - Klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie".

Samme melding kommer fra madskribent Marie Melchior, som er forfatter til kogebogen "Vild med æbler".

- Det, der gav mig startskuddet til at skrive bogen, var, at det hvert år bare bugner af æbler i haverne rundt omkring, men hvad sker der med dem? Der er så meget andet at gøre med dem end at lave æblekager, siger hun.

1) Æblepandekager.

Bettina Buhl synes, det er ærgerligt, at æbleskiver kun hører julen til. Derfor foreslår hun, at du tager forskud på glæden og laver en dekonstrueret udgave af desserten, som kan spises til alle tider.

Skræl et par æbler, fjern kernehusene, og skær æblerne i skiver. Dyp dernæst skiverne i en helt almindelig pandekagedej, og bag de dejbeklædte skiver på en varm pande med smør.

- Det smager helt fantastisk, og så er det dejligt nemt, siger Bettina Buhl og tilføjer, at du også kan vende processen om og lægge æblestykkerne direkte på panden og derefter hælde dej ud over dem.

- På den måde får du en omgang æblepandekager, og alle elsker jo pandekager, siger hun.

2) Som jævning i sovs.

Æbler gør sig ikke kun godt i det søde køkken, men også i det salte. Bettina Buhl bruger for eksempel flittigt skrællede æblestykker i sovs og gryderetter.

Ud over at give en god smag, kan æblerne også bruges som en form for jævning, fordi de indeholder pektin, der er et naturligt fortykningsmiddel.

Det gjorde man i gamle dage, fortæller Bettina Buhl.

- Æblet giver en særlig friskhed til smagen, men bidrager også til at give en god konsistens til sovsen, siger hun.

3) Eddike og gelé.

Marie Melchior slår et slag for, at du får brugt de trætte æbler i stedet for at kyle dem ud. De kan blandt andet bruges til at kreere din helt egen æbleeddike.

Skyl dem, skræl dem, og skær dem ud i tern. Læg dem dernæst ned i et glas, strø nu sukker ud over, og fyld op med vand.

- Det tager to minutter at lave, og så skal det stå et mørkt sted og trække i fire til seks uger, fortæller Marie Melchior.

Skrællerne og kernehusene, der ligger tilbage på køkkenbordet, kan du bruge til at lave æblegelé.

Put dem i gryde med lidt vand, og lad det koge ind. Når skræller og kernehuse er helt møre, moser du dem ned i en si, så du står tilbage med en fin æblesaft.

- Kog æblesaften igen med sukker og vanilje, indtil konsistensen er som sirup, og så har du faktisk lavet æblegelé, lyder det fra Marie Melchior.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek