Maria Rørbye Rønn, der har været DR's generaldirektør siden 2010, stopper på posten i løbet af 2025, når en ny bestyrelse er tiltrådt og har fundet en efterfølger.

Det skriver DR.

- Jeg har altid sagt, at DR har det med at gå i blodet på én, og det er sandelig også sket for mig. Public serviceopgaven med at skabe et stærkt fundament for demokratiet, den danske kultur og fællesskaber på tværs af landet er både vigtig og meningsfuld.

- Jeg er så uendelig stolt og imponeret over den kvalitet og spændvidde, medarbejderne udfolder hver eneste dag, siger hun til DR.

Ved årsskiftet udløber udpegningsperioden for DR’s nuværende bestyrelse.

Maria Rørbye Rønn har ønsket, at en ny bestyrelse på forhånd ved, at de skal finde hendes efterfølger.

Efter planen skal den nye generaldirektør overtage i sommeren 2025.

- Der er generelt opbakning til DR fra omverdenen og ikke mindst brugerne, og selv om den digitale udvikling af en organisation som DR selvsagt er en løbende proces, så står vi i dag et rigtig godt sted.

- Public service har aldrig været vigtigere. Og jeg synes alt i alt, at det er et godt tidspunkt til at stoppe og overlade de mange spændende fremtidige opgaver til en anden, siger hun.

Maria Rørbye Rønn blev generaldirektør i DR efter en dramatisk tid.

Den hidtidige generaldirektør havde trukket sig efter anklager om bestikkelse i forbindelse med en bog, og frem trådte direktøren for jura, politik og strategi.

Hun har tidligere fortalt, at hun ikke gjorde sig illusioner om, at det i bestyrelsens optik skulle være permanent. Stolen skulle nok bare holdes varm til den næste.

Men sådan gik det ikke. Efter 14 år melder Maria Rørbye Rønn dog nu sin afgang i 2025.

Rørbye Rønn havde første dag i DR i 1995.

I 1990 var hun blevet cand.jur. fra Københavns Universitet, og efter et job hos retten i Odense og Kulturministeriet endte hun i DR som advokat.

Herefter blev hun både souschef, chef, underdirektør og direktør - inden hun i 2010 blev direktøren for det hele, som den første kvinde nogensinde.

I sin tid på posten har Maria Rørbye Rønn også måttet håndtere flere store sager.

Blandt andet medieaftalen i 2018, hvor DR blev beskåret kraftigt, og en stor spareplan skulle på plads, selv om en del af besparelserne siden blev annulleret.

De seneste år er fulgt fyringer, ligesom der også er blevet afdækket krænkende adfærd i DR's pigekor, der endte med en erstatning.

I den forbindelse var Maria Rørbye Rønn ude med en dybfølt undskyldning til de nu tidligere medlemmer.

/ritzau/

Maria Rørbye Rønn, der har været DR's generaldirektør siden 2010, stopper på posten i løbet af 2025, når en ny bestyrelse er tiltrådt og har fundet en efterfølger.

Det skriver DR.

- Jeg har altid sagt, at DR har det med at gå i blodet på én, og det er sandelig også sket for mig. Public service-opgaven med at skabe et stærkt fundament for demokratiet, den danske kultur og fællesskaber på tværs af landet er både vigtig og meningsfuld.

- Jeg er så uendelig stolt og imponeret over den kvalitet og spændvidde, medarbejderne udfolder hver eneste dag, siger hun til DR.

Ved årsskiftet udløber udpegningsperioden for DR’s nuværende bestyrelse.

Maria Rørbye Rønn har ønsket, at en ny bestyrelse på forhånd ved, at de skal finde hendes efterfølger.

Efter planen skal den nye generaldirektør overtage i sommeren 2025.

- Der er generelt opbakning til DR fra omverdenen og ikke mindst brugerne, og selv om den digitale udvikling af en organisation som DR selvsagt er en løbende proces, så står vi i dag et rigtig godt sted.

- Public service har aldrig været vigtigere. Og jeg synes alt i alt, at det er et godt tidspunkt til at stoppe og overlade de mange spændende fremtidige opgaver til en anden, siger hun.

/ritzau/

* Skolernes Motionsdag var i mange år fokuseret på at løbe, men i dag byder dagen typisk på et mere blandet program.

* I Dansk Skoleidræts inspirationskatalog til dagen kan man således finde aktiviteter med afsæt i dans og udtryk, boldbasis og boldspil samt natur og udeliv.

* Hvert år laver Dansk Skoleidræt desuden en opvarmningsdans, der kan øves på skolerne.

* Dertil sætter Dansk Skoleidræt i år fokus på trivsel på tværs af klasserne. Det sker med en introduktion af "stor-lille relation", hvor en gruppe af de større elever står for at lave programmet for de yngre på skolerne.

Kilde: Dansk Skoleidræt.

/ritzau fokus/

Du har måske selv prøvet at have ondt i maven, mens du tøvede med at forlade barndomshjemmets trygge rammer om morgenen før Skolernes Motionsdag.

Og skulle dit barn også have svært ved at trække i løbeskoene den 11. oktober, så kan du hjælpe det godt på vej til at få en god oplevelse, siger Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

- Vi ved fra Børnetelefonen, at der kan ligge rigtig mange årsager bag, hvorfor et barn ikke har lyst til at være med til idræt og synes, det er ukomfortabelt.

- Derfor handler det om at begynde med at være nysgerrig på barnets modstand, siger hun.

Modstanden kan måske bunde i, at barnet ikke kan lide idræt eller at dyrke motion foran andre, men det kan også være forbundet med at stå uden for fællesskabet i klassen.

Derfor er det vigtigt at anerkende og validere barnets følelser. Det giver et godt udgangspunkt for at finde nye perspektiver, som barnet kan få øje på.

På den måde understøtter man, at det ikke kun er det ukomfortable, der fylder, lyder det fra Ida Hilario Jønsson.

- Lad barnet folde det ud, så man ikke lukker ned ved at sige, at det bliver en skøn dag for alle, når barnet lige nu ikke har lyst til at være med.

- Hold fast i, at barnet ligesom alle andre skal være med til dagen, men find eventuelt nye perspektiver, som gør det nemmere at komme afsted. For eksempel at der kommer en lang efterårsferie bagefter.

Ida Hilario Jønsson minder dog også om, at forældrene skal fortælle børnene, at det er naturligt, at det ikke nødvendigvis er alting i skolen, der er sjovt.

Dansk Skoleidræt, der står for inspirationskataloget til Skolernes Motionsdag, har netop den pointe med i tankerne, når de laver programmet. Årets inspirationskatalog har fokus på inklusion for alle - også de børn, der normalt ikke er så aktive.

Dagen bliver nemlig fyldt op med mere end løb, spring og kast, siger Bjørn Friis Neerfeldt, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

- Idrætsfaget er generelt blevet et helt andet fag. Undervisningen lægger vægt på børnenes personlige sociale kompetencer sammen med kropslige kompetencer. Det handler ikke længere kun om at præstere fysisk.

I Dansk Skoleidræts inspirationskatalog til dagen kan man blandt andet finde aktiviteter med afsæt i dans og udtryk, boldbasis og boldspil samt natur og udeliv.

Forældrene har derfor et ansvar for at tale dagen lidt mere op, mener Bjørn Friis Neerfeldt.

Skolernes Motionsdag er på de fleste af landets skoler langtfra, hvad den plejede at være, dengang mange forældre deltog.

Forældrene skal derfor passe på med at hive deres bekymringer fra egne dårlige oplevelser ned over børnene, mener Ida Hilario Jønsson.

- Hvis man selv kan mærke, at man har haft det svært med motionsdagen og er bekymret for sit barn, så spørg barnet ind til dagen på en åben og nysgerrig måde, hvor man ikke nødvendigvis lægger en bestemt stemning ned over dem, siger hun.

/ritzau fokus/