København, 10/06/2025 - 17:26
FAKTA: I særlige tilfælde kan der idømmes op til 20 års fængsel
Ser man bort fra livstid, er en dansk-rwandisk mand blevet idømt den strengest mulige straf efter dansk ret.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Dansk-rwandiske Wenceslas Twagirayezu er af Retten i Hillerød blevet idømt 20 års fængsel for folkedrab begået i Rwanda i 1994.
Det er den strengest mulige straf efter dansk ret, hvis man ser bort fra en livstidsdom.
Retten i Hillerød skulle tirsdag omsætte en dom fra 2024 fra en domstol i Rwanda, så manden kan afsone sin straf i Danmark.
Her kan du læse mere om de forskellige typer straffe i Danmark:
* Hvis retten mener, at man er skyldig, kan man blive idømt en bøde eller fængselsstraf. Fængselsstraffen kan enten være ubetinget eller betinget.
Hvis straffen er ubetinget, betyder det, at man skal i fængsel i en periode, som retten fastsætter.
I nogle tilfælde kan man afsone straffen i fodlænke.
Hvis straffen er betinget, betyder det, at man ikke skal i fængsel, hvis man i en periode overholder en række vilkår.
* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
Livstidsfanger bliver imidlertid løsladt efter 16-17 år i gennemsnit. Livstidsdømte kan tidligst blive prøveløsladt, når de har afsonet 12 år.
* Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som domstolene tager i brug over for personer, der anses for at være særligt farlige.
Af reglerne for forvaring fremgår det, at man ikke kan opnå tilladelse til udgang før efter ti år, hvis man er dømt for en forbrydelse, som kan give livstid.
Forvaringsdømte kan ikke prøveløslades, men de kan prøveudskrives af retten.
* En fængselsstraf kan vare fra en uge og op til 16 år - særligt grove forbrydelser kan give livstid.
* I praksis sker der prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er udstået.
* Enkelte bestemmelser i straffeloven giver mulighed for, at der kan udmåles en fængselsstraf på op til 20 år.
* Benådning sker kun i ganske ekstraordinære tilfælde. Det kan eksempelvis være, at man bliver alvorligt fysisk eller psykisk syg af at afsone.
De fleste benådninger sker, før den dømte er i gang med at afsone sin fængselsstraf.
* Omkring hver fjerde får nej til prøveløsladelse og ender dermed med at sidde i fængsel i hele strafperioden.
Kilder: Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og danskelove.dk.
/ritzau/