Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/09/2024 - 20:53

Barcelona slår Villarreal og udbygger forrygende sæsonstart

Robert Lewandowski og Raphinha hjalp med to mål hver Barcelona til en 5-1-sejr ude over Villarreal i La Liga.

Pablo Morano/Reuters

Af: /ritzau/

Seks sejre efter seks kampe i den spanske liga.

Det er facit for FC Barcelona efter en forrygende sæsonstart, der søndag aften blev udbygget med en 5-1-sejr ude over Villarreal.

Det var et underholdende opgør, der ud over de fem scoringer bød på et brændt Barcelona-straffespark og flere annullerede Villarreal-mål.

Med sejren topper Barcelona La Liga med maksimumpoint - fire point foran ærkerivalen Real Madrid. Nederlaget var det første i sæsonen til Villarreal, der indtager femtepladsen med 11 point.

Polske Robert Lewandowski var i målhumør i første halvleg for gæsterne. Efter 20 minutter tog han et skarpt dybdeløb i Villareals målfelt, og på førsteberøringen sparkede den polske angriber føringsmålet i nettet.

Efter 35 minutter var Barcelona-stjernen på spil igen, da han opsnappede en løs bold i Villareal-feltet og fordoblede føringen.

Tre minutter senere svarede Villarreal igen. Nicolas Pépé blev sendt i dybden, og den hurtige offensivspiller lagde klogt bolden på tværs til Ayoze Perez, der sikkert reducerede.

I første halvlegs tillægstid pådrog Barcelona-keeper Marc-André ter Stegen sig noget, der lignede en alvorlig knæskade.

Den tyske landsholdskeeper landede forkert og tog sig i store smerter til sit højre knæ. Keeperen blev efterfølgende båret fra banen på en båre.

Villarreal kom godt ud efter pausen. Hjemmeholdet skabte flere chancer og fik annulleret en scoring, men efter en lille time punkterede Pablo Torre hjemmeholdets håb.

Barcelona-midtbanemandens forsøg fra kanten af feltet tog en afretning og gjorde Diego Conde i Villareal-målet chanceløs.

Halvvejs i anden halvleg havde Lewandowski muligheden for at fuldende et hattrick, men angriberen brændte et straffespark, da han sendte bolden på ydersiden af den ene målstolpe.

Få minutter senere troede Villarreal, at holdet havde bragt spænding tilbage i opgøret, men Thierno Barrys reducering blev annulleret på grund af offside efter et VAR-gennemsyn.

Med lidt mere end et kvarter tilbage af opgøret dræbte Raphinha spændingen, da hans afrettede skud sejlede i hjemmeholdets net.

Syv minutter før tid var Raphinha på pletten igen, da han lukkede og slukkede med sin anden scoring i kampen.

Den brasilianske tekniker blev serviceret flot af Lamine Yamal, der leverede et fremragende oplæg med ydersiden.

/ritzau/

Vágur, 12/06/2025 - 14:05

Kongepar og prinsesse svævede i zipline over færøsk kløft

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Mary siger, at zipline-tur over kløft på Færøerne ligger højt over største indtryk på Færøerne.

Kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Josephine ziplinede over en kløft på den sydlige ø Suðuroy på Færøerne.

Det skete under et besøg i naturområdet Vágseiði, som parret besøger torsdag i forbindelse med det officielle besøg til øgruppen.

En zipline er en svævebane, hvor man er hægtet fast til en line i seletøj.

Turen over kløften, hvor der var 50 meter ned fra ziplinens højeste punkt, gjorde indtryk på det danske kongepar.

- Når man lige er kommet af den zipline, så ligger den relativt højt, lød det fra dronning Mary til den fremmødte presse, da hun blev spurgt til, hvad der har gjort størst indtryk på besøget.

- Men vi har haft mange store oplevelser, lyder det fra dronningen.

Hun bemærker særligt den "hjertelige og glade modtagelse", parret har mødt alle vegne.

- Det rører os dybt.

Kong Frederik siger til pressen, at det er fantastisk at være på Færøerne som kongepar. Det er parrets første besøg til øgruppen som konge og dronning.

- Det lå faktisk øverst på vores besøgsliste i Kongeriget sidste år. Men nu er vi her, og det er vi ekstremt glade for, lyder det fra kongen.

Kongeparrets besøg til Færøerne skulle oprindeligt have været gennemført sidste år. Men på grund af en omfattende strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet i 2024.

- Færøerne er under en rivende udvikling. Det ser vi både i form af bygninger, der skyder op, og velstand, der øges, siger kongen.

Derudover tilføjer han mødet med "entreprenante færinger", der har stor glæde ved "at udvikle sig".

Turen til Færøerne strækker sig over tre dage, og blev skudt i gang onsdag. Torsdag er det særligt den færøske natur, der er i fokus.

Og det kunne dronningen mærke, da hun svævede over kløften.

- Det er så smukt. Naturen på Færøerne er bjergtagende. Det er smukt, barskt, voldsomt, og det mærker man deroppe. Alle de kræfter, som færinger lever i pagt med, siger dronning Mary.

/ritzau/

Læs Mere >>

Vágur, 12/06/2025 - 13:44

Kongepar og prinsesse svævede i zipline over færøsk kløft

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dronning Mary siger, at zipline-tur over kløft på Færøerne ligger højt over største indtryk på Færøerne.

Kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Josephine ziplinede over en kløft på den sydlige ø Suðuroy på Færøerne.

Det skete under et besøg i naturområdet Vágseiði, som parret besøger torsdag i forbindelse med det officielle besøg til øgruppen.

En zipline er en svævebane i luften, hvor man er hægtet fast til en line i seletøj.

Turen over kløften gjorde indtryk på det danske kongepar.

- Når man lige er kommet af den zipline, så ligger den relativt højt, lød det fra dronning Mary til den fremmødte presse, da hun blev spurgt til, hvad der har gjort størst indtryk på besøget.

- Men vi har haft mange store oplevelser, lyder det fra dronningen.

Hun bemærker særligt den "hjertelige og glade modtagelse", parret har mødt alle vegne.

- Det rører os dybt.

Kong Frederik siger til pressen, at det er fantastisk at være på Færøerne som kongepar. Det er parrets første besøg til øgruppen som konge og dronning.

- Det lå faktisk øverst på vores besøgsliste i Kongeriget sidste år. Men nu er vi her, og det er vi ekstremt glade for, lyder det fra kongen.

Kongeparrets besøg til Færøerne skulle oprindeligt have været gennemført sidste år. Men på grund af en omfattende strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet i 2024.

- Færøerne er under en rivende udvikling. Det ser vi både i form af bygninger, der skyder op, og vestand, der øges, siger kongen.

Derudover tilføjer han mødet med "entreprenante færinger", der har stor glæde ved "at udvikle sig".

Turen til Færøerne strækker sig over tre dage, og blev skudt i gang onsdag. Torsdag er det særligt den færøske natur, der er i fokus.

Og det kunne dronningen mærke, da hun svævede over kløften.

- Det er så smukt. Naturen på Færøerne er bjergtagende. Det er smukt, barskt, voldsomt, og det mærker man deroppe. Alle de kræfter, som færinger lever i pagt med, siger dronning Mary.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/06/2025 - 10:00

FAKTA: Fokusér på processen

* Fejl er en del af enhver udviklingsproces. For at lære af dine fejl hjælper det derfor at skifte fokus fra resultat til proces.

* Når du er resultatorienteret, bedømmer du ofte konstant dig selv og dine handlinger, og det kan virke hæmmende.

* Prøv at skrue ned for bedømmelsen og op for nysgerrigheden.

* Uden bedømmerbrillerne på gør du dig selv mere åben over for processen og knap så bange for at træde forkert.

Kilde: psykolog Christoffer Kølgaard, der er indehaver af klinikken "Den krøllede hjerne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/06/2025 - 10:00

Omfavn dagligdagens svipsere og gør dine fejl til en force

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fejl er livets læremester, og derfor kan der være god fidus i at sætte dig selv i situationer, hvor der er en sandsynlighed for, at du rammer forbi mål.

Dine fejltrin rummer en gylden gave af potentiale, hvis du tør dvæle ved dem et øjeblik. Når du rammer ved siden af, bliver du nemlig klogere på dig selv, og hvad du kan øve dig i at blive bedre til.

Det siger selvstændig psykolog Melissa Elveberg, der beskæftiger sig med performance- og sportspsykologisk terapi.

- Fejlene hjælper os med at arbejde med vores svagheder. Det handler egentlig om at løfte og udvikle os selv, fortæller hun.

Hendes pointe bakkes op af psykolog Christoffer Kølgaard, der er indehaver af klinikken "Den krøllede hjerne". Han mener, at du spænder ben for dig selv, hvis du i hverdagen overfokuserer på at undgå at begå fejl.

- Den optagethed hæmmer muligheden for at risikere noget, så du rent faktisk formår at blive bedre. Det er vigtigt at turde at prøve noget nyt af en gang imellem, siger han.

Første skridt mod at bruge din fejlbarlighed konstruktivt er ifølge Melissa Elveberg, at du øver dig i at adskille dine præstationer fra din værdi som menneske.

Når du har en indre vished om, at du er god nok, uanset hvordan du præsterer, bliver fejlene knap så følsomme at forholde sig til, og du kan derfor nemmere arbejde med dem.

- Mine klienter er også meget optagede af, hvad andre tænker om dem, når de begår fejl. Men "de andre" tænker ikke ret meget på os. De er optaget af alt muligt andet og er ofte hurtigt videre, fortæller Melissa Elveberg.

Herfra kan du øve dig i at slippe kontrollen en lille smule og dermed gradvist øge sandsynligheden for, at der sker en svipser. Begynd i det små. Måske har du for vane at gennemlæse dine mails på arbejdet fem gange, inden du sender dem afsted. Her kan du give dig selv et benspænd og beslutte dig for, at du kun læser dem igennem en gang eller to.

- Du kan vælge én opgave og sige: Her vil jeg udfordre mig selv. Se det som en trappe, hvor du tager et skridt ad gangen, siger Melissa Elveberg.

Christoffer Kølgaard råder dig til at invitere mere spontanitet ind i din dagligdag. Gør noget andet, end du plejer, og se, hvad der sker - med risiko for, at det går galt, eller at folk omkring dig løfter et øjenbryn.

På den måde opstår der automatisk en feedbackkultur, som du kan bruge konstruktivt, siger han.

- Du opdager hurtigt, hvad der fungerer og ikke fungerer. Hvis standupkomikere ikke testede deres jokes af på et prøvepublikum, ville deres endelige shows sikkert ikke blive særligt gode.

Samtidig er det vigtigt, at du skruer ned for dine egen bedømmelse af dig selv, når du bevæger dig ud i situationer, hvor der er større sandsynlighed for, at du begår fejl.

- Prøv at møde dig selv med omsorg i stedet for selvkritik. Undgå at sige til dig selv, at det var pinligt eller dårligt, da du begik en fejl. Sig til dig selv: Jeg gjorde mig umage, siger Christoffer Kølgaard.

Fejl kan for nogle knytte sig til en bestemt del af personligheden. Måske har du fået at vide, at du skal arbejde med din utålmodighed eller din korte lunte.

Her handler det igen om ikke at lukke ned for disse "svage" sider, men at bringe dem i spil på konstruktive måder. Dit temperament kan for eksempel være en superkraft i situationer, hvor du har brug for at presse dig selv, siger Melissa Elveberg.

- Øv dig i at se dine følelser i et andet lys. Det handler om at kanalisere energien fra de svære følelser ud i noget, du kan bruge til noget - i stedet for at bruge energi på at få følelsen til at gå væk, og så mister du fokus, fortæller hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek