Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

01/03/2024 - 08:30

Flere penge på fritvalgskontoen: Det kan du gøre med den ekstra løn

Privatansatte får en større indbetaling på fritvalgskontoen og bør overveje, hvor de står i livet, når de skal beslutte, hvad pengene skal gå til, lyder rådet.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Fra 1. marts 2024 stiger indbetalingen til den såkaldte fritvalgskonto fra syv til ni procent for ansatte på en række overenskomster.

Det betyder, at der kommer endnu flere penge ind på den særlige konto, som man selv kan vælge, hvordan man vil bruge.

- Det er en god idé at sætte sig ind, hvilke muligheder man har med en fritvalgsordning, så man kan bruge den bedst muligt, afhængig af hvor man står i livet, siger Hans Daugaard, der er forhandlingssekretær hos landets største fagforening, 3F.

- Er man en børnefamilie, skal man måske bruge pengene på en omsorgsdag eller barnets anden sygedag. Og nærmer man sig pensionsalderen, kan man overveje, om pengene skal indgå i en senioraftale, hvor man går lidt ned i arbejdstid.

Endelig er det også muligt at overføre pengene til sin pensionsopsparing.

Fritvalgsordningen er en del af overenskomsten for privatansatte, og indbetalingen er en procentdel af den ferieberettigede løn.

Hvis man har en månedlig ferieberettiget løn på 30.000 kroner før skat, svarer ni procent til 2700 kroner før skat om måneden.

- Da fritvalgsordningen blev indført første gang i 2007, udgjorde den kun 0,5 procent, så der er sket meget siden, fortæller Hans Daugaard.

Som lønmodtager skal man beslutte, om pengene skal bruges eller spares op til senere. Og det skal man gøre hvert år senest den 31. juli.

Hans Daugaard forklarer, at pengene vil blive udbetalt én gang årligt typisk med junilønnen, hvis man ikke selv beslutter noget andet. Fritvalgskontoen vil altså blive tømt hvert år.

Der kan være situationer, hvor det giver bedst mening at få de ekstra penge udbetalt.

- Det kan for eksempel være, hvis man har brug for pengene inden pension til større udgifter som rejser og udbetaling til bil eller bolig, eller hvis man har en dyr gæld, som man vil afvikle hurtigere, siger privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

Men har man ikke brug pengene her og nu, kan det føles nemmere at spare beløbet op, når man ikke har været vant til at have pengene i hånden.

- Stigningen på to procent på fritvalgsordningen kan man for eksempel overveje at overføre til sin pensionsopsparing, hvis man er bagud med sine indbetalinger eller er bekymret for, om man får sparet nok op til tilværelsen som pensionist, siger hun.

Den ekstra indbetaling kan få ens pensionsopsparing til at vokse sig større over tid på grund af renters rente-effekten - altså renter af tilskrevne renter.

I et regneeksempel, som PFA har lavet til Ritzau, svarer de to procent ekstra på fritvalgsordningen - som altså kommer oven i det nuværende beløb - til en månedlig udbetaling på 342 kroner efter skat, hvis man har en månedsløn på 30.000 kroner før skat.

Vælger man som 25-årig i stedet at overføre pengene til sin pensionsopsparing, vil den forventede meropsparing som 67-årig være 627.000 kroner efter skat.

Og hvis man starter som 50-årig, vil den forventede meropsparing være 125.000 kroner.

- Har man en månedsløn på 50.000 kroner, svarer de to procent til en ekstra udbetaling på 570 kroner efter skat om måneden, siger Camilla Schjølin Poulsen og tilføjer:

- Hvis man som 50-årig vælger at overføre de penge til sin pensionsopsparing, vil den forventede meropsparing som 67-årig være 207.000 kroner efter skat. Og er man 25 år, bliver det til over en million kroner.

Er man i tvivl om, hvorvidt man har en fritvalgsordning, vil det nemmeste være at kigge på sin lønseddel. Det forklarer Hans Daugaard fra 3F.

- Alternativt vil det fremgå af ens ansættelseskontrakt, om man er ansat et sted med overenskomst, siger han.

Man kan også spørge sin tillidsrepræsentant eller fagforening.

/ritzau fokus/

Hiroshima, 25/04/2025 - 04:08

Kong Frederik lægger krans ved mindesmærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Her var han i Japans hovedstad, Tokyo, hvor han deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Torsdag var kongen med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Under tiltrædelsesbesøget er kong Frederik ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Ministrene deltager alle i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Kong Frederiks besøg afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

Også i 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

Hiroshima, 25/04/2025 - 03:41

Kong Frederik lægger krans på mindemærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Besøget afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek