For tredje gang på en uge kan Grøn melde udsolgt til et stop på sin sommerturné. Denne gang i Odense.

Det skriver arrangørerne bag Grøn - tidligere kendt som Grøn koncert - i en pressemeddelelse lørdag.

Aldrig før har man solgt så mange billetter på så kort tid, og det gælder også for den fynske by. Af den grund er der begejstring at spore hos Theis Petersen, der er indsamlingschef for Muskelsvindfonden.

- Det ligger dybt i Grøns dna, at vi kæmper for at skabe plads til forskelle og gøre en forskel for mennesker med muskelsvind.

- Derfor kan man kun blive varm om hjertet over den opbakning, som publikum viser os igen i år, siger han i meddelelsen.

Overskuddet fra koncerterne går til Muskelsvindfonden og understøtter fondens arbejde for mennesker med handicap og skabe plads til forskelle i samfundet.

For en uge siden meldte arrangørerne udsolgt i Valby og derefter Næstved. Hvis man ønsker at deltage, kan man stadig nå at købe billet til koncertdagene i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Årets program byder på kunstnerne Blæst, Burhan G, Hugorm, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV 2.

Turnéen lægger fra den 18. juli til den 28. juli vejen forbi de otte byer. Tårnby tager hul på programmet, mens Valby slutter det af.

Sidste år kunne Grøn fejre 40-års jubilæum, og det var første gang, at koncertens 180.500 billetter alle var udsolgt.

Det er håbet fra indsamlingschef Theis Petersen, at det scenarie gentager sig i år. Det har han sagt i løbet af ugen.

Muskelsvindfonden og Tuborg står sammen bag arrangementet Grøn.

/ritzau/

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

* De seneste 10-15 år har buksbomplanten været plaget af to alvorlige svampesygdomme kaldet buksbomkvistdød og buksbomgrentørre.

* Begge sygdomme får planten til helt at visne, mens kvistdød-svampen også spreder sig til jorden og gør det umuligt at plante en ny buksbom samme sted.

* Problemerne er kun blevet større, efter at buksbommøl kom til. Møllene lægger æg på buksbommen, og de larver lever af plantens blade og kan afløve hele planten.

Kilde: Haveselskabet.

/ritzau fokus/

En flot formklippet buksbom har spillet en stor rolle i dansk havedesign i mange år.

Men over hele landet kæmper mange haveejere med sygdom og skadedyr i netop den busk.

Derfor fraråder Haveselskabet, der er en nonprofit-organisation for haveejere, nu planten helt.

- I en del år har der været flere og flere problemer med to forskellige, alvorlige svampesygdomme, som får planterne til at visne. Og i det seneste år har vi oplevet en stigning af buksbomhalvmøl, siger Louise Møller, der er fagredaktør hos Haveselskabet.

Hun fortæller, at buksbomhalvmøllen lægger æg på buksbommen, og når de klækkes, lever larverne af plantens blade.

- De kan nærmest helt aflive planten, som ender med at se helt forfærdelig ud, siger hun.

Ifølge Louise Møller raser buksbomhalvmøl i øjeblikket mest i den østlige del af landet, men hun forventer, at den breder sig til hele Danmark. Skal du derfor plante nyt, anbefaler hun, at du vælger en anden plante.

- Jeg ville ikke rive en sund plante op. Det er der ingen grund til. Men skal du eksempelvis have en ny hæk, så er buksbom ikke det bedste valg, siger hun.

I stedet anbefaler hun fire alternativer til buksbommen.

- Taks ligner ikke buksbommen, men den kan bruges til noget af det samme og klippes tæt og i en form, siger Louise Møller og fortsætter:

- Bladene på den japanske kristtorn ligner buksbommen til forveksling, og det utrænede øje vil nok have svært ved at se forskel. Den tåler også formklipninger og er mere grov i grenstrukturen.

Du kan også plante en thuja, som mange nok forbinder med en kirkegårdsplante, eller en bloombux, som er en nyere sort af rododendron.

- Thuja er god som en stedsegrøn hæk, men den egner sig ikke så meget til formklipning. Det gør bloombuxen. Dog får den flotte, lyserøde blomster i maj, hvis du lader den være, siger Louise Møller.

Hos Niels Kristian Legind, der er jordbrugsteknolog og ejer og stifter af Tyrsbjerglund Anlægsgartner, har buksbomhalvmøllen også forvoldt store problemer for ham selv og hans kunder.

- Det er sjældent, at jeg ser en buksbom, der ikke er angrebet. Det er så udbredt, siger han.

Ifølge Niels Kristian Legind er det nemt at spotte, om ens buksbom er blevet ramt af buksbomhalvmøl.

- Du vil kunne se blade, som er blevet spist, og så hænger der spind på busken. Opdager du det tidligt, kan du godt få en pæn buksbom igen, siger han og peger på, at det kræver hårdt arbejde.

- Du skal kæmpe på flere fronter, hvor du kan prøve at sprøjte med pesticider. Men jeg har givet op på mine efter tre års kamp, så du skal være virkelig glad for buksbom og indstille dig på at kæmpe år efter år, siger han.

/ritzau fokus/