Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 10:00

Her er alternativerne til den sygdomsplagede buksbom

Buksbomplanten døjer med flere sygdomsproblemer, og i de seneste år har der været en stigning i et nyt problem. Nemlig buksbomhalvmøl.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

En flot formklippet buksbom har spillet en stor rolle i dansk havedesign i mange år.

Men over hele landet kæmper mange haveejere med sygdom og skadedyr i netop den busk.

Derfor fraråder Haveselskabet, der er en nonprofit-organisation for haveejere, nu planten helt.

- I en del år har der været flere og flere problemer med to forskellige, alvorlige svampesygdomme, som får planterne til at visne. Og i det seneste år har vi oplevet en stigning af buksbomhalvmøl, siger Louise Møller, der er fagredaktør hos Haveselskabet.

Hun fortæller, at buksbomhalvmøllen lægger æg på buksbommen, og når de klækkes, lever larverne af plantens blade.

- De kan nærmest helt aflive planten, som ender med at se helt forfærdelig ud, siger hun.

Ifølge Louise Møller raser buksbomhalvmøl i øjeblikket mest i den østlige del af landet, men hun forventer, at den breder sig til hele Danmark. Skal du derfor plante nyt, anbefaler hun, at du vælger en anden plante.

- Jeg ville ikke rive en sund plante op. Det er der ingen grund til. Men skal du eksempelvis have en ny hæk, så er buksbom ikke det bedste valg, siger hun.

I stedet anbefaler hun fire alternativer til buksbommen.

- Taks ligner ikke buksbommen, men den kan bruges til noget af det samme og klippes tæt og i en form, siger Louise Møller og fortsætter:

- Bladene på den japanske kristtorn ligner buksbommen til forveksling, og det utrænede øje vil nok have svært ved at se forskel. Den tåler også formklipninger og er mere grov i grenstrukturen.

Du kan også plante en thuja, som mange nok forbinder med en kirkegårdsplante, eller en bloombux, som er en nyere sort af rododendron.

- Thuja er god som en stedsegrøn hæk, men den egner sig ikke så meget til formklipning. Det gør bloombuxen. Dog får den flotte, lyserøde blomster i maj, hvis du lader den være, siger Louise Møller.

Hos Niels Kristian Legind, der er jordbrugsteknolog og ejer og stifter af Tyrsbjerglund Anlægsgartner, har buksbomhalvmøllen også forvoldt store problemer for ham selv og hans kunder.

- Det er sjældent, at jeg ser en buksbom, der ikke er angrebet. Det er så udbredt, siger han.

Ifølge Niels Kristian Legind er det nemt at spotte, om ens buksbom er blevet ramt af buksbomhalvmøl.

- Du vil kunne se blade, som er blevet spist, og så hænger der spind på busken. Opdager du det tidligt, kan du godt få en pæn buksbom igen, siger han og peger på, at det kræver hårdt arbejde.

- Du skal kæmpe på flere fronter, hvor du kan prøve at sprøjte med pesticider. Men jeg har givet op på mine efter tre års kamp, så du skal være virkelig glad for buksbom og indstille dig på at kæmpe år efter år, siger han.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Fra Sandholmlejren til skuespiller

* Afshin Firouzi kom til verden i Iran 22. september 1980 - samme dag blev landet invaderet af Irak.

* Krig tvang familien Firouzi på flugt. En flugt, som endte i Danmark.

* Efter familien fik asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand.

* Han har medvirket i filmene "Underverden", "Hacker", "Krudttønden" og i Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

* På tv har han blandt andet haft roller i serier som "Dag & nat", "Legenden" og "Graverne".

* Udover sit arbejde som skuespiller arbejder han også som socialarbejder på et opholdssted for unge.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne: Jeg har taget julen til mig sent i livet

Afshin Firouzi, der er aktuel i "Valdes jul - vintermiraklet", spreder som socialarbejder juleglæde hos udsatte unge ved siden af sit job som skuespiller.

Juletræer, klejner og risalamande var engang noget, der ikke betød det store for Afshin Firouzi.

Men med årene er julen begyndt at fylde mere og mere for skuespilleren, der er aktuel i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Jeg har taget julen til mig sent i livet, men jeg nyder det virkelig nu, fortæller den 45-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra film som "Underverden" og Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

At blive en del af et julekalender-univers er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse for Afshin Firouzi.

- Jeg har aldrig gjort det før og har altid haft lyst til det, fortæller skuespilleren.

Som femårig måtte Afshin Firouzi sammen med sin familie flygte fra det krigshærgede Iran. Sammen ankom de til Danmark og blev indlogeret i Sandholmlejren.

Her mødte han for første gang julemanden, der besøgte børnene i asylcentret, og det var der, han smagte pebernødder for første gang, hvilket bestemt ikke blev hans sidste gang.

Det var også i Sandholmlejren, at Afshin Firouzis skuespildrømme blev skabt.

Her flygtede han ind i fjernsynets univers, hvor han kunne være lige det, han ønskede sig.

Mange år senere prikkede en ven julekalenderstjernen på skulderen og opfordrede ham til at blive skuespiller, hvilket startede skuespillerens kamp for at arbejde sig ind i branchen.

Han var 36 år, da han begyndte at realisere den drøm, han fik som femårig i Sandholmlejren, efter at han i mange år havde arbejdet på et opholdssted, men også været forbi restaurationsbranchen, musikken og en smule bag kameraet på en række produktioner.

Han begyndte at få flere og flere småroller, som især de seneste fem år er blevet større og større.

Alene i år har han kunnet ses i sin første hovedrolle på film, "Hele vejen", og Netflix-succesen "Legenden".

Selv om han har fået opfyldt den drøm, han fik som femårig, er han stadig tilknyttet socialarbejder på et opholdssted for unge.

Hvert år ved juletid oplever han, at de unge på opholdsstedet kan have brug for lidt ekstra julehygge, som han med glæde står for.

- Når jeg kommer ind på min arbejdsplads og ser nogen, der ikke er tætte med deres forældre, eller som ikke er sammen med sine nærmeste juleaften, så kan jeg sidde sammen med dem og se julekalender og bage småkager og klejner.

- Det er noget, jeg har lyst til at gøre, men det er også et standpunkt, jeg har taget - det er blevet en del af mig. Jeg tog også en beslutning om, at jeg gerne vil give igen - alt det, jeg kan, fortæller han.

Afshin Firouzi spiller i "Valdes jul - vintermiraklet" en såkaldt ulveskifter, der er halvt menneske og halv ulv, som lever i den magiske skov, julekalenderen udspiller sig i. Det afsløres i afsnit 15, at han har forvist sin egen datter fra skovens ulveflok.

Selv har Afshin Firouzi en lille dreng på to et halvt, og erfaringerne fra faderskabet har styrket skuespillet.

- Kærligheden og savnet, man kan have til sit barn, kan jeg godt sætte mig ind i, fortæller han.

- Jeg kan mærke det, hvis jeg ikke har set mit barn i en dag, mens min karakter jo ikke har set sin datter i lang tid. Det savn, man oplever som forælder, kan sagtens overføres til det, man laver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek