Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 10:00

Her er alternativerne til den sygdomsplagede buksbom

Buksbomplanten døjer med flere sygdomsproblemer, og i de seneste år har der været en stigning i et nyt problem. Nemlig buksbomhalvmøl.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

En flot formklippet buksbom har spillet en stor rolle i dansk havedesign i mange år.

Men over hele landet kæmper mange haveejere med sygdom og skadedyr i netop den busk.

Derfor fraråder Haveselskabet, der er en nonprofit-organisation for haveejere, nu planten helt.

- I en del år har der været flere og flere problemer med to forskellige, alvorlige svampesygdomme, som får planterne til at visne. Og i det seneste år har vi oplevet en stigning af buksbomhalvmøl, siger Louise Møller, der er fagredaktør hos Haveselskabet.

Hun fortæller, at buksbomhalvmøllen lægger æg på buksbommen, og når de klækkes, lever larverne af plantens blade.

- De kan nærmest helt aflive planten, som ender med at se helt forfærdelig ud, siger hun.

Ifølge Louise Møller raser buksbomhalvmøl i øjeblikket mest i den østlige del af landet, men hun forventer, at den breder sig til hele Danmark. Skal du derfor plante nyt, anbefaler hun, at du vælger en anden plante.

- Jeg ville ikke rive en sund plante op. Det er der ingen grund til. Men skal du eksempelvis have en ny hæk, så er buksbom ikke det bedste valg, siger hun.

I stedet anbefaler hun fire alternativer til buksbommen.

- Taks ligner ikke buksbommen, men den kan bruges til noget af det samme og klippes tæt og i en form, siger Louise Møller og fortsætter:

- Bladene på den japanske kristtorn ligner buksbommen til forveksling, og det utrænede øje vil nok have svært ved at se forskel. Den tåler også formklipninger og er mere grov i grenstrukturen.

Du kan også plante en thuja, som mange nok forbinder med en kirkegårdsplante, eller en bloombux, som er en nyere sort af rododendron.

- Thuja er god som en stedsegrøn hæk, men den egner sig ikke så meget til formklipning. Det gør bloombuxen. Dog får den flotte, lyserøde blomster i maj, hvis du lader den være, siger Louise Møller.

Hos Niels Kristian Legind, der er jordbrugsteknolog og ejer og stifter af Tyrsbjerglund Anlægsgartner, har buksbomhalvmøllen også forvoldt store problemer for ham selv og hans kunder.

- Det er sjældent, at jeg ser en buksbom, der ikke er angrebet. Det er så udbredt, siger han.

Ifølge Niels Kristian Legind er det nemt at spotte, om ens buksbom er blevet ramt af buksbomhalvmøl.

- Du vil kunne se blade, som er blevet spist, og så hænger der spind på busken. Opdager du det tidligt, kan du godt få en pæn buksbom igen, siger han og peger på, at det kræver hårdt arbejde.

- Du skal kæmpe på flere fronter, hvor du kan prøve at sprøjte med pesticider. Men jeg har givet op på mine efter tre års kamp, så du skal være virkelig glad for buksbom og indstille dig på at kæmpe år efter år, siger han.

/ritzau fokus/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek