Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 08:00

Dansk skuespilstjerne: Jeg healer mig selv med humor

Alex Høgh Andersen undersøger i den nye komedieserie "Kald mig far", hvad der sker, når du konstant overskrider dine egne grænser af hensyn til andre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek