Prisen for den bedste serie ved Series Awards i Aarhus går i år til komedieserien "De bedste år", der handler om hverdagens op- og nedture i en børnefamilie.

Det skriver Series Awards i en pressemeddelelse torsdag aften, hvor prisuddelingen har fundet sted.

Foruden prisen Bedste serie har TV 2-serien også fået for prisen Bedste komedieserie.

Serien havde premiere den 27. september og blev taget godt imod af flere anmeldere, herunder Ekstra Bladets Rene Fredensborg.

- Blebarnet Finn får fingre i stikkontakten, og den fulde farmor sidder fast i den punkterede hoppeborg, hvilket næsten kunne ligne "Far til fire"-komik, men heldigvis mere er i familie med subtil samtidssatire, skrev anmelderen blandt andet og gav serien fem ud af seks stjerner.

Bag serien står Magnus Millang, som også spiller den mandlige hovedrolle over for Stephania Potalivo. Millang har skrevet manuskriptet sammen med broren Emil Millang.

Flest priser - fire styks - gik ved uddelingen til en serie i en noget anden genre. Det var rockerdramaet "Bullshit" fra streamingtjenesten Amazon Prime Video. Serien foregår i 1970'erne og handler om gruppen af samme navn, som holdt til på Amager.

Serien har fået prisen for Bedste miniserie, mens dens instruktør, Milad Alami, har fik prisen som Bedste instruktør.

De to skuespillere Marco Ilsø og Clint Ruben har fået priser for deres roller i rockerdramaet.

Series Awards er en del af seriefestivalen Aarhus Series, som blandt andet Aarhus Kommune og Det Danske Filminstitut giver økonomisk støtte til.

En jury bestående af folk fra tv- og filmbranchen har udpeget vinderne af 10 ud af de i alt 11 priser.

Den sidste er en publikumspris, hvis vinder i år er TV 2-serien "Familier som vores", der er instrueret af Thomas Vinterberg.

/ritzau/

En række af Ulf Pilgaards tætteste kolleger samles for at mindes den nu afdøde skuespiller i et hyldestprogram på TV 2 Charlie.

Det skriver kommunikationsbureauet Hammer PR i en pressemeddelelse.

Programmet, der er produceret af Liive, sendes lørdag aften. Blandt gæsterne er blandt andet skuespillerne Lisbet Dahl, Niels Olsen og Sonja Oppenhagen.

Derudover deltager også den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, komikeren Nikolaj Stokholm og filminstruktøren Ole Bornedal.

- Om Ulf Pilgaard indtog revyscenen, filmlærredet eller teatrets skrå brædder har han spillet sig direkte ind i danskernes hjerte, og vil for altid stå som et ikon inden for dansk underholdning, lyder det i pressemeddelelsen.

Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom i en alder af 83 år. Han efterlod sig sønnen Christian, svigerdatteren Merete og to børnebørn.

- Min elskede far er gået bort. Hans nærvær og livsglæde vil jeg savne, og hans minde vil leve videre i vores hjerter, lød det fra hans søn mandag.

Den danske skuespiller og komiker var aktiv på den danske skuespilscene næsten helt frem til sin død.

Han var særligt kendt for at være en del af Cirkusrevyen, som han var med i gennem 40 sæsoner. Hans parodi af dronning Margrethe er undervejs blevet ikonisk.

Senest var han i 2023 med i fortsættelsen til Ole Bornedals film "Nattevagten" fra 1994.

Den autodidakte skuespiller var desuden kendt for roller i DR-dramaet "Borgen" og sin prisvindende præstation i "Farligt venskab" fra 1995.

Han er gennem tiden både blevet hædret med en Bodil og en Robert for sin hovedrolle i "Farligt venskab" og har modtaget flere andre priser, blandt andet en ærespris, da TV 2 Charlie afholdt Revygalla i 2018.

Ulf Pilgaard deltog tilbage i juli i dk4's portrætprogram "Noget nyt". Her fortalte han, at hans helbred var begyndt at blive dårligere.

Skuespilleren fortalte her, at han led af den kroniske sygdom KOL, samt at han netop var blevet opereret for grå stær.

De senere år har flere kendte danskere inden deres død sagt ja til at deltage i portrætprogrammet "Det sidste ord".

TV 2, som har sendt programmerne, har kort efter dødsfaldet oplyst til Avisen.dk, at der ikke er optaget en udgave med Ulf Pilgaard.

Konceptet kom i stand, efter at Det Kgl. Bibliotek indgik en aftale med journalist Mikael Bertelsen og TV 2 om at bevare en række samtaler med markant danskere.

/ritzau/

* Mild stress er sundt både fysisk og mentalt, fordi den styrker gavnlige processer i kroppen og hjernen.

* Den gode stress er en tilstand, hvor du anstrenger dig uden at overanstrenge dig, og hvor krop og hjerne får lov at restituere med hvile og søvn.

* Gavnlig stress for hjernen er for eksempel den mentale udfordring, du oplever, når du forsøger at lære et nyt sprog eller spille et musikinstrument.

* Gavnlig stress for kroppen er at dyrke motion, hvor du får pulsen op.  

Kilde: bogen "Hjernegymnastik - positiv anstrengelse og mental skarphed" af Kamilla Woznica Miskowiak og Charlotte Koldbye.

/ritzau fokus/

Selv om hamsterhjulets hastighed af og til giver dig en følelse af at brænde sammen oven i knolden, så lider din hjerne højst sandsynligt ikke af overanstrengelse, men af det modsatte.

Det fortæller Kamilla Woznica Miskowiak. Hun er professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og aktuel med bogen "Hjernegymnastik", som er skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Charlotte Koldbye.

- Hvis du er magelig fysisk, mister du muskelmasse. Lidt det samme sker i hjernen. Vi danner ikke nye forbindelser i hjernen, hvis ikke vi gør noget for at styrke vores mentale fitness, siger Kamilla Woznica Miskowiak.

Underanstrengelsen opstår, når du slår automatpiloten til og blot kører på rutinen. Det kan være på jobbet, som du har haft i mange år, eller i fritiden, hvor du genser de samme tv-serier igen og igen.

- Tegn på underanstrengelse kan være dårligere hukommelse. Du glemmer, hvor du har lagt dine briller, hvad folk hedder, eller hvor du parkerede i parkeringskælderen ved shoppingcenteret, fortæller hjerneforskeren.

Hun praktiserer selv en række vaner i hverdagen, der tvinger hendes hjerne til at anstrenge sig.

For eksempel skriver hun ikke indkøbssedler, når der skal handles ind.

- I stedet laver jeg absurde og sjove mentale billeder inde i mit hoved, fortæller Kamilla Woznica Miskowiak.

Hvis hun skal købe ind til bøf bearnaise, forestiller hun sig en kartoffel og en bøf, der står på en mark, hvor der gror estragon. Kartoflen græder, fordi den har et løg i hånden. Fra skyer på himlen regner det med salt og eddike, mens tre sole skinner om kap. Den ene er af smør, mens den anden er en citron og den tredje en æggeblomme.

- Det er en måde at anstrenge hjernen på, som er supergod, fordi du styrker din hukommelse ved aktivt at lagre informationerne i både dine sproglige og billedlige netværk i hjernen.

Derudover aktiverer du hjerneområder, der har med følelser at gøre, og alt dette hjælper hjernen med at hente informationerne frem, når du står nede i butikken.

En anden øvelse, som Kamilla Woznica Miskowiak praktiserer, foregår, når hun kører bil.

- Når jeg kører steder, hvor jeg kender vejen, leger jeg små lege med nummerplader. Jeg forsøger at huske dem forfra og bagfra og rangordne dem i numerisk rækkefølge, fortæller hun.

Derudover slår hun gerne digitale navigationsapps fra, når hun kører bil, så hjernen bliver nødt til at arbejde for at finde vej.

- Det er godt at udfordre sig selv små skridt ad gangen, så du er sikker på at få nogle succesoplevelser, siger Kamilla Woznica Miskowiak og fortsætter:

- Det giver lige et skvæt dopamin inde i hjernen, når man tilegner sig nye kompetencer.

At lære nye ting er i det hele taget den mest effektive medicin mod en slap hjerne.

- Det giver velvære i hverdagen at kunne klare disse ting. Men målet med hjernegymnastikken er også at opbygge en mental modstandskraft, som vi mennesker har brug for, når vi møder svære tider i livet, fortæller Kamilla Woznica Miskowiak.

Ved at træne hjernen opbygger du en såkaldt kognitiv reserve, som virker som en buffer, når tilværelsen tester din mentale styrke. Som eksempel peger Kamilla Woznica Miskowiak på et forskningsprojekt, hvor man undersøgte hjerner fra afdøde nonner.

Flere af hjernerne viste tegn på sygdommen alzheimers, selv om nonnerne havde været mentalt friske til det sidste.

- Det peger på, at trods fysiske tegn på aldring i hjernen, så kan du ved at holde dig mentalt aktiv som nonnerne skabe nye forbindelser i hjernen og dermed kompensere for de fysiske skavanker, siger Kamilla Woznica Miskowiak.

/ritzau fokus/