Selv om hamsterhjulets hastighed af og til giver dig en følelse af at brænde sammen oven i knolden, så lider din hjerne højst sandsynligt ikke af overanstrengelse, men af det modsatte.

Det fortæller Kamilla Woznica Miskowiak. Hun er professor i kognitiv neuropsykiatri på Københavns Universitet og aktuel med bogen "Hjernegymnastik", som er skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Charlotte Koldbye.

- Hvis du er magelig fysisk, mister du muskelmasse. Lidt det samme sker i hjernen. Vi danner ikke nye forbindelser i hjernen, hvis ikke vi gør noget for at styrke vores mentale fitness, siger Kamilla Woznica Miskowiak.

Underanstrengelsen opstår, når du slår automatpiloten til og blot kører på rutinen. Det kan være på jobbet, som du har haft i mange år, eller i fritiden, hvor du genser de samme tv-serier igen og igen.

- Tegn på underanstrengelse kan være dårligere hukommelse. Du glemmer, hvor du har lagt dine briller, hvad folk hedder, eller hvor du parkerede i parkeringskælderen ved shoppingcenteret, fortæller hjerneforskeren.

Hun praktiserer selv en række vaner i hverdagen, der tvinger hendes hjerne til at anstrenge sig.

For eksempel skriver hun ikke indkøbssedler, når der skal handles ind.

- I stedet laver jeg absurde og sjove mentale billeder inde i mit hoved, fortæller Kamilla Woznica Miskowiak.

Hvis hun skal købe ind til bøf bearnaise, forestiller hun sig en kartoffel og en bøf, der står på en mark, hvor der gror estragon. Kartoflen græder, fordi den har et løg i hånden. Fra skyer på himlen regner det med salt og eddike, mens tre sole skinner om kap. Den ene er af smør, mens den anden er en citron og den tredje en æggeblomme.

- Det er en måde at anstrenge hjernen på, som er supergod, fordi du styrker din hukommelse ved aktivt at lagre informationerne i både dine sproglige og billedlige netværk i hjernen.

Derudover aktiverer du hjerneområder, der har med følelser at gøre, og alt dette hjælper hjernen med at hente informationerne frem, når du står nede i butikken.

En anden øvelse, som Kamilla Woznica Miskowiak praktiserer, foregår, når hun kører bil.

- Når jeg kører steder, hvor jeg kender vejen, leger jeg små lege med nummerplader. Jeg forsøger at huske dem forfra og bagfra og rangordne dem i numerisk rækkefølge, fortæller hun.

Derudover slår hun gerne digitale navigationsapps fra, når hun kører bil, så hjernen bliver nødt til at arbejde for at finde vej.

- Det er godt at udfordre sig selv små skridt ad gangen, så du er sikker på at få nogle succesoplevelser, siger Kamilla Woznica Miskowiak og fortsætter:

- Det giver lige et skvæt dopamin inde i hjernen, når man tilegner sig nye kompetencer.

At lære nye ting er i det hele taget den mest effektive medicin mod en slap hjerne.

- Det giver velvære i hverdagen at kunne klare disse ting. Men målet med hjernegymnastikken er også at opbygge en mental modstandskraft, som vi mennesker har brug for, når vi møder svære tider i livet, fortæller Kamilla Woznica Miskowiak.

Ved at træne hjernen opbygger du en såkaldt kognitiv reserve, som virker som en buffer, når tilværelsen tester din mentale styrke. Som eksempel peger Kamilla Woznica Miskowiak på et forskningsprojekt, hvor man undersøgte hjerner fra afdøde nonner.

Flere af hjernerne viste tegn på sygdommen alzheimers, selv om nonnerne havde været mentalt friske til det sidste.

- Det peger på, at trods fysiske tegn på aldring i hjernen, så kan du ved at holde dig mentalt aktiv som nonnerne skabe nye forbindelser i hjernen og dermed kompensere for de fysiske skavanker, siger Kamilla Woznica Miskowiak.

/ritzau fokus/