Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Green Bay, 31/03/2025 - 06:43

Elon Musk deler millioner ud for at få konservativ dommer valgt

Til et vælgermøde i Green Bay modtog to vælgere søndag en check hver på en million dollar fra Elon Musk.

Jeffrey Phelps/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Rigmanden Elon Musk deltog søndag i et vælgermøde i den amerikanske delstat Wisconsin, hvor han uddelte to checks på hver en million dollar, svarende til næsten syv millioner kroner.

Han lovede samtidig mindre beløb til andre, som vil hjælpe med at få den konservative dommer Brad Schimel valgt til Wisconsins højesteret.

Forud for valget den 1. april ser det ud til, at dommeren Susan Crawford, som har en mere progressiv profil, står stærkest.

- Der er faktisk en alvorlig risiko for, at vi taber valget. Vi skal hive en kanin op af hatten, lød det fra Elon Musk på vælgermødet i byen Green Bay.

Valget vil afgøre, om der bliver et flertal af konservative dommere i Wisconsins højesteret. Det er Musk opsat på at få til at ske.

Han lovede derfor vælgere til vælgermødet 20 dollar - 138 kroner - for hver ny vælger, de får rekrutteret.

Højesteretten er den øverste domstol i delstaten og tager stilling til spørgsmål som abortrettigheder, regler på arbejdsmarkedet og visse ændringer af lovgivningen for afholdelsen af valg.

Særligt det sidste er Elon Musk optaget af. Ifølge ham er der risiko for, at højesteretten ændrer, hvor skellene går mellem forskellige valgdistrikter, hvilket kan føre til, at Republikanerne ved næste valg vinder færre pladser i Repræsentanternes Hus.

- Jeg mener, at det vil være vigtigt for civilisationens fremtid. Så væsentligt er det, lød det fra Musk på vælgermødet i Green Bay.

Wisconsins justitsminister, demokraten Josh Kaul, forsøgte før vælgermødet i Green Bay at få nedlagt et forbud mod pengeuddelingen.

Men delstatens højesteret afviste hans søgsmål.

Frem til sidste uge havde grupper med forbindelse til Elon Musk brugt mindst 17,5 millioner dollar - svarende til over 120 millioner kroner - på støtte til Brad Schimels kandidatur. Det viser tal fra New York University.

Rigmanden og stifteren af elbilfirmaet Tesla brugte lignende metoder under præsidentvalget i USA i 2024, hvor han støttede Donald Trump.

Samlet set brugte Elon Musk, hvad der svarer til mere end 1,7 milliarder kroner på at få Donald Trump valgt.

Siden har Trump oprettet et særligt agentur, som med Musk i spidsen står for massefyringer af statslige ansatte og andre nedskæringer.

/ritzau/

Paris, 01/04/2025 - 20:56

Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed

Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix

Genopbygning af franske Notre Dame, der brændte i 2019, er ifølge kongen en god påmindelse for hele Europa.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.

- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

På statsbesøgets sidste dag, onsdag, er kongeparret inviteret til rundvisning i den mere end 860 år gamle Notre Dame, der genåbnede i december sidste år.

Her vil der særligt være fokus på det omfattende restaureringsarbejde, katedralen har gennemgået, siden den ødelæggende brand i 2019.

Kongen har generelt på besøget lagt vægt på det stærke samarbejde og fællesskab, der er imellem Danmark og Frankrig.

- Danskere og franskmænd komplementerer hinanden og deler de samme grundlæggende værdier. Vi værdsætter frihed og demokrati. Vi stræber efter de samme mål, selv hvis nogen af os insisterer på at gå egne veje, siger kong Frederik i talen.

Han hæfter sig ved, at franskmænd har en stolthed i at tage alternative veje.

- Det må jeg erkende, at jeg kan relatere til. Nogle vil måske kalde det stædighed, men i virkeligheden er det oprør mod konformitet - en hyldest til opfindsomhed, siger kongen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 01/04/2025 - 20:32

Kongen ser Notre Dame som eksempel på modstandsdygtighed

Genopbygning af franske Notre Dame, der brændte i 2019, er ifølge kongen en god påmindelse for hele Europa.

Genopbygningen af den verdensberømte katedral i Paris Notre Dame, der stod i flammer i 2019, er et slående eksempel på modstandsdygtighed.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til et returarrangement i Frankrigs hovedstad tirsdag aften i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Frankrig.

- Takket være franske brandmænds mod og ekspertisen fra håndværkere fra hele Europa - inklusive Danmark - er den storslåede katedral blevet rejst igen. Et stærkt symbol for parisere, franskmænd og bestemt for hele Europa, siger kongen.

Ifølge ham er genopbygningen af Notre Dame en påmindelse om evnen til at stå sammen, ære fælles kulturarv og genopbygge det, som "vi har kær", når det er nødvendigt.

- Sammen står vi stærkt, lyder det fra kongen til arrangementet, der er til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 01/04/2025 - 08:00

FAKTA: Gør det nemt for reparatøren

* Klæd reparatøren godt på, inden han eller hun kommer ud til dig for at fikse vaskemaskinen eller en anden hvidevare.

* Sørg for at oplyse modelnummeret på hvidevaren, så teknikeren er forberedt på, hvilken maskine der er tale om.

* Viser tørretumbleren eller vaskemaskinen en fejlkode, er det også en god idé at oplyse den til teknikeren, når du ringer til ham eller hende.

* Husk at fortælle om alle fejlene. Fortæl for eksempel, hvis maskinen ikke er blevet afkalket længe. Jo mere info, jo bedre.

Kilde: Peter Vestergaard, indehaver af Vestergaards Hvidevarer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 01/04/2025 - 08:00

Red din skrantende vaskemaskine med nyt fradrag

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra i år og frem til 2027 inkluderer servicefradraget reparationer af hvidevarer, så færre af dem havner for tidligt på genbrugspladsen.

Ofte skal der få reparationer til for at få din gamle vaskemaskine til at virke optimalt igen, og som noget nyt kan du få rabat på det arbejde gennem servicefradraget.

Men det er der ikke ret mange, der udnytter, fortæller Peter Vestergaard, der er indehaver af firmaet Vestergaards Hvidevarer i Hobro.

- Vi oplever, at folk ikke er klar over fradraget, så vi gør en dyd ud af at gøre dem opmærksomme på det, siger han.

Reparationer af hårde hvidevarer er omfattet af servicefradraget fra i år og frem til 2027. Målet med den nye ordning er at reducere antallet af køleskabe, frysere og opvaskemaskiner, der havner på landets genbrugspladser.

Sidste år viste tal fra Coop Analyse, at danskerne kasserer omkring en halv million hvidevarer om året, og næsten hver tredje af dem virker stadig.

- Jeg vil også skyde på, at halvdelen af hvidevarerne, der bliver smidt væk, fordi de er i stykker, sagtens ville kunne laves for små penge, lyder det fra Peter Vestergaard.

En typisk reparation på en vaskemaskine eller opvaskemaskine er en udskiftning af varmelegemet. Det koster ofte et sted mellem et par hundrede og tusind kroner, fortæller Peter Vestergaard.

Andre gange er det noget så simpelt som en rensning af en blokeret pumpe eller et tilstoppet filter, der skal til, for at maskinen kører som smurt igen.

- For en stor procentsats af de opgaver, vi kommer ud til, er maskinen gået i stykker på grund af mangel på vedligehold, siger Peter Vestergaard.

Hyrer du en reparatør til at fikse dine hvidevarer, giver det nye servicefradrag helt konkret mulighed for at få fradrag på reparatørens arbejdsløn. Det er i den forbindelse et krav, at du hyrer et momsregistreret firma, fortæller Tine R. Sode, der er fagekspert i huseftersyn hos Videncentret Bolius.

- Så får du en regning fra ham, hvor der står, hvor mange timer, han har brugt på reparationen, og det er kun de timer, du kan få fradrag for, siger hun og understreger, at det derfor er vigtigt, at regningen adskiller prisen for materialer og prisen for arbejdstiden.

Du får fradraget med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at du skal betale regningen, før du beder om fradrag.

Her siger reglerne, at du skal betale den elektronisk og ikke med kontanter, så der er fuld klarhed over pengeoverførslen.

Når regningen er betalt, sender du den til Skat. Det gør du ganske nemt ved at trykke på en knap inde på Skats hjemmeside under din forskudsopgørelse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek