Når kong Frederik onsdag formiddag går i land på kajen i den færøske hovedstad, Tórshavn, bliver det et gensyn med øgruppen efter syv år.

Kongen besøgte senest Færøerne i 2018 - dengang som kronprins sammen med familien.

Dermed er det tre dage lange besøg, som begynder onsdag, Frederiks første som konge.

Fra onsdag og til og med fredag skal kong Frederik og dronning Mary besøge Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eiði som led i et rigsfællesskabstogt, der egentlig skulle være gennemført sidste år.

Men på grund af en omfattende og ugelang strejke på Færøerne blev turen aflyst, hvorfor kongeparret kun kom omkring Grønland på togtet.

Da Frederik og Mary besøgte Færøerne i 2018 som kronprinspar, havde de parrets fire børn med.

Det var parrets andet officielle besøg til øgruppen, som de også besøgte i 2005 med dronning Margrethe og prins Henrik.

Den tre dage lange tur begynder onsdag klokken 10 lokal tid, hvor kongen og dronningen går i land på kajen Bursatangi i Tórshavn fra kongeskibet "Dannebrog".

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, der også er vært for besøget, tager imod parret og tager med parret videre til en reception i regeringsbygningerne i den gamle bydel Tinganes.

Herefter følger en række officielle besøg for kongeparret. Det gælder blandt andet et besøg i det færøske parlament, Lagtinget, en officiel modtagelse i Tórshavnar Kommune og en officiel frokost.

Turen går onsdag videre til við Tjarnir, som er en ny multihal for færinger i alle aldre.

Kongen drager videre bagefter til et rehabiliteringscenter, mens dronningen besøger en skole, der arbejder med Mary Fondens program "Fri for mobberi".

Den første dag bliver afsluttet med en festmiddag, som Aksel V. Johannesen er vært for.

Torsdag skal parret blandt andet besøge tangvirksomheden Tari, et ældrehjem, et produktionsværksted, en kirke, en børnehave og en plantage, hvor der skal plantes et træ.

På sidstedagen, fredag, drager de kongelige til bygden Eið, hvor de skal besøge en billedkunstners atelier, omkring byrådet i bygden og til frokost, inden besøget rundes af.

Som punktum for det tre dage lange besøg afholder kongeparret traditionen tro en reception på kongeskibet fredag.

/ritzau/

Vilde fester, kvinder, kokain - og kærligheden til hinanden.

Skuespilleren Maria Erwolter og musikeren Laust Sonne fortæller nu for første gang om den hemmelighed, de i årevis har holdt inden for ægteskabets mure.

Den danske D-A-D-trommeslager er misbruger af både alkohol og narkotika og har som følge heraf mænget sig i kvinder, der ikke var hans hustru.

Samtidig har Maria Erwolter været afhængig af at fikse sin mand.

Parret fortæller nu om deres ægteskabs prøvelser, samt hvad der er blevet deres redning i den netop udkomne bog "Laust og Maria", der er skrevet af journalist og forfatter Steffen Stubager.

- Laust er misbruger. Maria er medmisbruger. Vi har været separeret på grund af misbruget og alt, hvad det bragte med sig af løgne, tillidsbrud og bedrag, har de tidligere skrevet i et opslag på Instagram i forbindelse med udgivelsen.

Maria Erwolter og Laust Sonne har dannet par siden 2009, hvor Maria Erwolter var hyret ind som danser til en D-A-D-koncert.

Det blev startskuddet til et langt og turbulent forhold, hvor de blev gift i 2014 og separeret i 2018, efter at Laust Sonne få måneder forinden var blevet indlagt med en stofudløst psykose.

Under psykosen var han overbevist om, at han havde slået en kvinde ihjel og voldtaget en anden.

Maria Erwolter havde længe været vild med den ubekymrede, lystbetonede livsstil og accepterede stofferne og sprutten som et vilkår.

Men psykosen blev vendepunktet, der endegyldigt overbeviste både hende og Laust Sonne om, at han var misbruger.

Efter indlæggelsen på psykiatrisk afdeling skulle trommeslageren indskrives på Tjele Misbrugsbehandling, med henblik på at blive kvit med sit stofmisbrug.

Hvad, han ikke var klar over, var, at det også kom til at betyde farvel til alkoholen.

Efter en samtale med Laust Sonnes fremtidige behandler stod det nemlig klart, at han ikke kun var afhængig af kokain.

- Han ville blandt andet stille mig seks spørgsmål som et værktøj til at bedømme, hvorvidt jeg havde brug for behandling, og om Tjele var det rigtige sted for mig.

- Jeg svarede ja til alt, lyder det fra Sonne i bogen, og han begyndte kort efter i gruppeterapi.

Og det skulle vise sig at være alt andet end den skamfulde og frygtindgydende oplevelse, som han ellers havde forestillet sig.

- Miraklet skete, da den første åbnede munden. Alt, hvad vedkommende sagde, kunne jeg relatere til. Genkendelse og accept mødte mig. Det var en livsændrende oplevelse, lyder det.

/ritzau/

* Den officielle anbefaling er, at du skal drikke vand, når du spiser, er tørstig og er fysisk aktiv.

* Én til halvanden liter væske er som regel tilstrækkeligt at drikke i døgnet. Både vand, kaffe og te samt mælk, juice og andre drikkevarer tæller med i dit væskeindtag.

* Vær opmærksom på, at du har brug for at drikke mere væske end normalt, når du er fysisk aktiv eller sveder meget.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Sommeren er over os, og med sol, varme og aktivitet stiger kroppens behov for væske og salt markant.

I takt med at sveden pibler frem, mister vi ikke kun vand, men også vigtige salte, som kroppen har brug for til at opretholde væskebalance og normale funktioner.

Nyrerne har en vigtig funktion, når det kommer til at regulere kroppens salt- og væskebalance, fortæller Lene Niemann Nejsum, som er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

- Hos en voksen person filtrerer nyrerne op til 180 liter væske fra blodets plasma i døgnet. Men langt det meste bliver ført tilbage i kroppen. Kun omkring én til to liter ender som urin, siger hun og tilføjer, at kroppen dog kan koncentrere urinen helt ned til en halv liter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når væsken skal tilbage i kroppen, sker det gennem et lag celler i nyrerne.

Her spiller salt en vigtig rolle, fordi vand følger salt.

- Kroppen pumper aktivt salt over cellelaget, og vandet følger passivt med. Men det kræver, at der er nok salt i kroppen, siger Lene Niemann Nejsum.

- Ved for lidt salt kan man ikke få vand nok over cellelaget og tilbage i kroppen.

I langt de fleste tilfælde vil en varieret kost give kroppen det salt, den har brug for, vurderer hun.

Det fremgår af tal fra Fødevarestyrelsen, at ni ud af ti danskere faktisk spiser for meget salt.

Men saltbehovet kan stige, hvis man er fysisk aktiv eller sveder meget i varmen, fordi kroppen mister salt gennem sved.

- I de situationer kan man for eksempel købe drikke med elektrolytter, som man kan supplere med, siger Lene Niemann Nejsum.

Elektrolytter er salte og mineraler, såsom natrium og kalium, der blandt andet hjælper kroppen med at regulere væskebalancen. Natrium findes også i almindeligt husholdningssalt.

Man kan desuden få saltkapsler som kosttilskud, der især bruges af elitesportsfolk. De indeholder typisk natrium, kalium og magnesium.

Korrekt saltbalance i kroppen er også noget, som kok og faglærer på Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl har stort fokus på.

Hans fingerspidser har en god føling med, hvor meget salt der skal i maden. Men sommetider har kroppen også brug for lidt mere salt, siger han.

- Især når sommerheden rammer, bliver køkkenet også glohedt. Så tager jeg en saltkapsel en gang imellem - bare for at være sikker på, at der er nok salt i kroppen, siger han.

Den vane stammer fra, da han var i Haiti med Røde Kors efter jordskælvet i 2010 for at lave mad til lokalbefolkningen.

- Varmen føltes som 50 grader i det telt, vi arbejdede i. Vi blev pålagt at tage salttabletter, for vi kunne slet ikke nå at drikke nok vand, siger han.

Men kroppen har også brug for vand. Store drikkedunke er blevet populære, men ifølge Lene Niemann Nejsum er der slet ikke nogen grund til at drikke så meget vand til dagligt.

- Kroppen er god til selv at regulere og fortælle, når vi er tørstige. En god tommelfingerregel er at mærke efter, om man er tørstig og holde øje med farven på urinen. Hvis den er lidt mørk, kan det være tegn på, at man bør drikke lidt mere, siger hun.

- Undtagelsen er børn og ældre, der ikke føler tørst på samme måde. Ældres urin bliver heller ikke så mørk. Så her skal man sikre sig, at de får nok væske - gerne med lidt salt og sukker.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør en voksen indtage omkring halvanden liter væske om dagen, inklusive det man får gennem kosten.

/ritzau fokus/