Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekrog i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

* Skift din shampoo ud med en skælshampoo. Nogle gange kan det også være nok at skifte til en anden almindelig shampoo, end den du normalt bruger.

* Lad være med at klø dig i hårbunden. Det giver kun mere irritation.

* Børst dit hår, da det fjerner løse skæl.

* Undgå hue eller hat, så din hovedbund får luft. Sæt ikke håret op, før det er helt tørt.

Kilde: apoteket.dk.

/ritzau fokus/

Du kører en hånd gennem håret og opdager, at der er hvide flager på både hånd og skuldre.

Du er blevet ramt af skæl i hovedbunden, men hvordan undgår du, at det sker?

Skæl er en gærsvamp, som vi naturligt har i hovedbunden. Når skæl opstår, er det typisk, fordi der er sket en ubalance i hovedbunden, fortæller Naja Krobak Jensen, som er faglærer på frisøruddannelsen på Techcollege.

- Skæl kan komme af flere årsager. Hos kvinder er den hyppigste årsag, at man går i seng med vådt hår. Det giver fugt i hovedbunden, da det tager lang tid at tørre, siger hun.

Benyttelse af hårprodukter kan også påvirke livet i hovedbunden.

- Skæl kan også opstå, hvis du bruger en voks, der gør, at huden ikke kan ånde, eller hvis du bruger for meget voks. Det kan danne skæl og urenheder i hovedbunden, siger hun.

Jørgen Serup, der er professor og overlæge på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, fortæller, at de to gyldne råd til forebyggelse af skæl er, at man ikke bruger shampoo for ofte, og når man gør, skal man efterbehandle med balsam.

- Hvis man vasker fedtet ud af hårbunden for tit med shampoo, går man imod hudens naturlige balance, og så kommer der skæl. Efter at du har brugt shampoo, skal du massere hårbunden med balsam, siger han.

Mange forveksler tør hovedbund med skæl, men der er ifølge Naja Krobak Jensen en markant forskel.

- Tør hovedbund er ligesom, når du har tør hud. Det er en meget dryssende form, hvor skæl mere ligner store flager, siger hun.

Ifølge Jørgen Serup er skæl en grad over tør hovedbund og kan nemmere ses med det blotte øje.

Man kan bruge samme behandlingsform til tør hovedbund og skæl. Til gengæld er der forskel på, om man prøver at forebygge tør hovedbund og skæl, eller om man giver sig i kast med en mere helbredende behandlingsform.

- Man kan bruge balsam, efter at man har brugt shampoo, hvis det er små skæl, da det giver en indfedtning af hår og hovedbund. Hvis man er ramt af skæl og mistænker, at det er på grund af en svamp, kan man bruge en skælshampoo, som indeholder kemiske stoffer, der generer svampen, siger han.

Naja Krobak Jensen tilføjer, at behandlingsperioden med skælshampoo kan variere fra person til person.

- Ofte er det 7 til 14 dage, og så må man vurdere derfra. Man skal ikke blive ved med at bruge skælshampoo, da den kun er en problemløser, siger hun.

Du kan altså som første løsning prøve skælshampoo. Men der kan også være sygdom i hårbunden, hvilket vil kræve lægelig assistance, fortæller Jørgen Serup.

- Hvis du har en hudsygdom i hårbunden - for eksempel psoriasis - så giver det store skæl, og det kan være voldsomt. Du er ikke i tvivl, da der er enorme skæl og røde hævede områder i hårbunden. Der skal du have psoriasismedicin, hvilket vil sige, at du skal hen til lægen og få en recept, siger han.

/ritzau fokus/