Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/11/2024 - 12:21

Hårdkogt verdensstjerne er på Smukfest-plakaten i 2025

Den amerikanske rapper 50 Cent er blandt de offentliggjorte navne, der indtager Bøgeskoven i Skanderborg.

Elsa/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der skal kastes med håndtegn, når et af hovednavnene indtager Bøgescenerne til næste års Smukfest.

Den amerikanske rapstjerne 50 Cent lægger nemlig vejen forbi den østjyske festival på musikkens åbningsdag onsdag den 6. august 2025.

Det skriver Smukfest i et opslag på Instagram tirsdag, hvor de første navne på plakaten til næste års festival offentliggøres.

- Det ligner allerede nu en nattefest, der kan vække selv de pulsløse, skriver Smukfest om annonceringen.

50 Cent står bag numre som "In Da Club", "Candy Shop" og "Window Shopper".

Han optrådte senest i Danmark sidste år i september 2023 i Royal Arena i København.

Ud over den 49-årige amerikanske rapper kan gæsterne i Bøgeskoven glæde sig til at opleve den danske popgruppe Aqua, hitmagerne Nik & Jay og den hollandske dj Martin Garrix blandt mange andre.

Gæsterne vil også kunne skråle med på hittet "99 Luftballons", når den tyske sanger Nena spiller op til fest.

Partoutbilletterne til næste års Smukfest blev udsolgt mandag. Det er tre ugers tid senere end sidste års billetsalg, hvor billetterne blev revet væk efter blot 56 minutter.

Hvis man ønsker at deltage i Smukfest, så er der også en mulighed for at købe en endagsbillet. De bliver dog først sat til salg i februar.

I år blev billetterne sat til salg før, at der var præsenteret kunstnere på sommerens festivalplakat.

Sidste år havde festivalen eksempelvis annonceret den britiske sanger Sam Smith som hovednavn, inden salget åbnede til Smukfest 2024.

Smukfest afholdes i Bøgeskoven fra 3. til 10. august 2025. Festivalen har omkring 60.000 daglige gæster. Det gør den til en af landets største festivaler.

Tidligere har superstjerner som Justin Bieber og Britney Spears optrådt på Smukfest.

/ritzau/

København, 26/11/2024 - 12:57

Rane Willerslev og Simon Jul slår sig sammen i historisk podcast

Nationalmuseet og Podimo har indgået et samarbejde, som har resulteret i podcasten "Historien om alt".

I en tid præget af informationsoverflod og samfundsmæssige kløfter søger et nyt samarbejde mellem Nationalmuseet i København og podcastplatformen Podimo at genopdage de historier, der forener os.

I en ny podcast med titlen "Historien om alt" udforsker museumsdirektør og eventyrer Rane Willerslev sammen med multiartist Simon Jul de store spørgsmål om, hvad der binder os sammen som mennesker, og hvorfor vi er, som vi er i dag.

Det annoncerer Podimo i en pressemeddelelse og tilføjer, at partnerskabet med Nationalmuseet markerer et skridt i formidlingen af Danmarks kulturarv og understreger værdien af at gøre historie tilgængelig for et bredere publikum.

- Gennem humor og indsigt tager Rane og Simon lytterne med på en opdagelsesrejse gennem videnskab, historie og kultur og gør komplekse emner levende og tilgængelige for alle, der ønsker en dybere forståelse af fortidens aftryk på nutiden, skriver Podimo i pressemeddelelsen.

Intet er for stort, intet er for småt, ulækkert, vildt eller underligt, når Rane Willerslev og Simon Jul graver sig ned i alle afkroge af vores historie, lyder det i en teaser for podcasten.

- Historien er helt afgørende, hvis vi vil forstå, hvem vi er, og hvis vi vil forstå den tid, vi lever i, og hvorfor vi er endt op med at blive så fucket op, som vi nu er, lyder det bramfrit fra Rane Willerslev.

I det første afsnit undersøger han og Simon Jul, hvordan og hvorfor kannibalisme har været praktiseret gennem tiderne.

- Jeg er ikke historieekspert, men via mine mange rejser rundt i verden har jeg fundet ud af, at de ting, vi får at vide i almen historieformidling, ofte har mange flere sider, end det vi blindt tror på, lyder det fra Simon Jul i pressemeddelelsen.

- Det er netop dét, der for mig gør vores fælles historie vildt spændende og 200 procent værd at dykke på hovedet ned i.

Podcasten har premiere den 26. november og er tilgængelig på alle platforme.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2024 - 12:21

Hårdkogt verdensstjerne er på Smukfest-plakaten i 2025

Elsa/Ritzau Scanpix

Den amerikanske rapper 50 Cent er blandt de offentliggjorte navne, der indtager Bøgeskoven i Skanderborg.

Der skal kastes med håndtegn, når et af hovednavnene indtager Bøgescenerne til næste års Smukfest.

Den amerikanske rapstjerne 50 Cent lægger nemlig vejen forbi den østjyske festival på musikkens åbningsdag onsdag den 6. august 2025.

Det skriver Smukfest i et opslag på Instagram tirsdag, hvor de første navne på plakaten til næste års festival offentliggøres.

- Det ligner allerede nu en nattefest, der kan vække selv de pulsløse, skriver Smukfest om annonceringen.

50 Cent står bag numre som "In Da Club", "Candy Shop" og "Window Shopper".

Han optrådte senest i Danmark sidste år i september 2023 i Royal Arena i København.

Ud over den 49-årige amerikanske rapper kan gæsterne i Bøgeskoven glæde sig til at opleve den danske popgruppe Aqua, hitmagerne Nik & Jay og den hollandske dj Martin Garrix blandt mange andre.

Gæsterne vil også kunne skråle med på hittet "99 Luftballons", når den tyske sanger Nena spiller op til fest.

Partoutbilletterne til næste års Smukfest blev udsolgt mandag. Det er tre ugers tid senere end sidste års billetsalg, hvor billetterne blev revet væk efter blot 56 minutter.

Hvis man ønsker at deltage i Smukfest, så er der også en mulighed for at købe en endagsbillet. De bliver dog først sat til salg i februar.

I år blev billetterne sat til salg før, at der var præsenteret kunstnere på sommerens festivalplakat.

Sidste år havde festivalen eksempelvis annonceret den britiske sanger Sam Smith som hovednavn, inden salget åbnede til Smukfest 2024.

Smukfest afholdes i Bøgeskoven fra 3. til 10. august 2025. Festivalen har omkring 60.000 daglige gæster. Det gør den til en af landets største festivaler.

Tidligere har superstjerner som Justin Bieber og Britney Spears optrådt på Smukfest.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/11/2024 - 08:00

FAKTA: Sådan gik vi fra gås til and

* De fleste forbinder nok i dag and og flæskesteg med en traditionel julemiddag. Men sådan har det ikke altid været.

* Tilbage i slutningen af 1800-tallet kom der bedre køkkener i de danske hjem. Og komfuret begyndte at gøre sit indtog.

* I samme periode blev gåsestegen sat på menuen juleaften. Det var især i de finere hjem, for gåsen var dyr at anskaffe.

* Men i mange andre hjem begyndte de at få den såkaldte "fattigmandsgås", der er en andesteg. Og anden har altså hængt ved.

Kilder: lex.dk og Coop.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/11/2024 - 08:00

Prøv noget nyt til julemiddagen: Spring ud i at sprænge gåsen

Karl-Josef Hildenbrand/Ritzau Scanpix

Læs her, hvordan du vælger den bedste gås, sprænger den for ekstra smag og tilbereder den med de bedste råd fra to slagtere.

Hvis du vil prøve noget nyt til julemiddagen, kan du i år overveje at bytte den traditionelle juleand ud med gåsen, der tidligere har været den fornemste spise på bordet juleaften.

Og du kan få fuld kraft på smagen, hvis du også springer ud i at sprænge gåsen.

Som det første bør du gå efter en stor gås, fordi den har mere brystkød.

Sådan lyder rådet fra slagtermester Peter L. Nielsen fra Slagter Friis på Frederiksberg.

- Gæs vejer mellem fem og syv kilo. Og jeg vil råde til, at man køber en gås, der er tættere på de syv kilo, siger han.

En gås af den størrelse har typisk kød nok til mellem seks og otte voksne.

- Man går sjældent galt i byen, hvis man vælger en dansk og gerne økologisk gås, siger Peter L. Nielsen.

- Gåsen vil ofte være frossen, fordi den bliver slagtet omkring mortensaften, når gåsen har den helt rigtige størrelse.

Ligesom anden skal også gåsen optøs helt, før du tilbereder den.

- Tilberedning af en gås minder faktisk også meget om en and, siger han.

Men du kan vælge at sprænge den optøede gås først for at give den en lidt dybere saltsmag.

Det fortæller Oliver Kostovski, som ejer og driver Slagteren ved Kultorvet på Østerbro i København.

Det vil sige, at gåsen skal marinere i en saltlage. Det kræver, at du har en fødevaregodkendt beholder, der er stor nok til gåsen og saltlagen.

- Saltlagen skal bestå af ti procent salt. Der skal 100 gram salt i hver for liter vand, siger Oliver Kostovski.

- Det er ofte også muligt at få slagteren til at sprænge gåsen, tilføjer han.

Hvis du selv står for det, skal gåsen på køl i lagen i et døgns tid. Men er tiden knap, kan du nøjes med at sprænge gåsen i tre timer på køkkenbordet.

Uanset om du vælger at sprænge gåsen eller ej, skal du inden tilberedning fylde den med æbler og svesker. Gnid den også godt ind på undersiden med salt og peber. Men på brystsiden skal gåsen kun have salt.

Begge slagtere foreslår, at gåsen bliver langtidsstegt.

- Vores anbefaling er, at gåsen steges med brystsiden nedad ved 120 til 130 grader i fire timer i en bradepande med lidt vand i bunden, siger Peter L. Nielsen og fortsætter:

- Vend derefter gåsen med brystsiden opad, og steg den i yderligere et par timer ved samme temperatur, indtil gåsen er gennemstegt.

Og til sidst kan du skrue ovnen op på 220 grader i et kvarter for at gøre skindet helt sprødt, siger Oliver Kostovski.

Skulle du have noget kød tilovers, kan du sagtens køle rester ned og opbevare dem i køleskabet.

- Du kan blandt andet bruge resterne til at lave en lækker rødkålssalat med appelsin, valnødder og plukket gåsekød, siger slagter Peter L. Nielsen.

Alternativt kan kødet sagtens varmes op igen til julebordet dagen derpå.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek