Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet raskmeldt efter en sygemelding på to uger.

Det bekræfter det norske kongehus over for nyhedsbureauet NTB.

Sygemeldingen kom, efter at kronprinsessen fik bivirkninger fra en ny medicin mod sin kroniske sygdom lungefibrose.

I første omgang var kronprinsessen sygemeldt i en uge. Det blev siden forlænget med endnu en uge.

Raskmeldingen betyder, at kronprinsessen er tilbage på arbejde onsdag aften.

Her deltager hun i et arrangement med sin mand, kronprins Haakon, som handler om unges mentale sundhed.

Hun har tidligere modtaget medicin mod sin sygdom, som hun blev diagnosticeret med i 2018.

Hun stoppede dog behandlingen på grund af netop bivirkninger.

Kronisk lungefibrose er en sygdom, som ikke kan helbredes. Den viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Tilbage i 2018 fortalte kronprinsessen, at hun offentligt fortalte om sygdommen, fordi den ville komme til at begrænse hendes evne til at arbejde.

- Det er klart, at det aldrig er behageligt at tale om sit helbred offentligt, men vi kan se, at i den periode jeg går ind i med yderligere udredning og mulig behandling, der kommer jeg til at være meget væk.

- Derfor fortæller vi om det, så der ikke opstår for mange spekulationer, sagde Mette-Marit dengang til NRK.

Kronprinsessen fortalte ved samme lejlighed, at hun allerede havde levet med sygdommen i "flere år". Men hun fik først diagnosen i 2018.

51-årige Mette-Marit blev gift med den norske kronprins i 2001. Parret har to børn sammen. Desuden er Mette-Marit mor til en søn fra et tidligere forhold.

/ritzau/

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet raskmeldt efter en sygemelding på to uger.

Det bekræfter det norske kongehus over for nyhedsbureauet NTB.

Sygemeldingen kom, efter at kronprinsessen fik bivirkninger fra en ny medicin mod sin kroniske sygdom lungefibrose.

Raskmeldingen betyder, at kronprinsessen er tilbage på arbejde onsdag aften.

Her deltager hun i et arrangement med sin mand, kronprins Haakon, som handler om unges mentale sundhed.

Hun har tidligere modtaget medicin mod sin sygdom, som hun blev diagnosticeret med i 2018.

Hun stoppede dog behandlingen på grund af netop bivirkninger.

Kronisk lungefibrose er en sygdom, som ikke kan helbredes. Den viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Tilbage i 2018 fortalte kronprinsessen, at hun offentligt fortalte om sygdommen, fordi den ville komme til at begrænse hendes evne til at arbejde.

/ritzau/

* Der er ikke lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark, men bilejernes interesseorganisation, FDM, anbefaler, at du kører med vinterdæk i vinterføre.

* Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april.

* Det er en god ide at få vinterdækkene på i god tid, og især før den første sne kommer, da det traditionelt kan skabe kø på dækcentrene.

* Hvis du skal køre på is- eller sneglatte veje, anbefaler FDM, at helårs- og vinterdæk har minimum fire milimeter mønsterdybde. Det handler både om sikkerhed og fremkommelighed.

Kilde: bilejernes interesseorganisation, FDM.

/ritzau fokus/

Prisen for at skifte til vinterdæk skrues op, når din bil kører på strøm.

Og det kommer bag på en hel del danskere, fortæller Jesper Valentin Lund, der er konceptchef hos den landsdækkende værkstedskæde Teknicar.

- Jeg har talt med mange, som har købt en elbil - særligt dem, der har købt den om sommeren - som får den her overraskelse, når de kommer ind for at få skiftet til vinterdæk, siger han.

Hvor meget dyrere regningen bliver, afhænger både af hvilken bil du har, og hvilket værksted du er kunde hos. Men ifølge Jesper Valentin Lund kan der være tale om en prisforskel på flere tusinde kroner.

Generelt er dæk til elbiler bare dyrere end til fossile biler. Det skyldes blandt andet, at en elbil vejer mere end en bil, der kører på diesel eller benzin.

- Elbiler er typisk væsentligt tungere på grund af batteriet. Dækkene skal derfor være stærkere, så de kan klare mere vægt, forklarer Jesper Valentin Lund.

Prisen på vinterdækkene ryger derudover op, fordi du ikke kun køber dæk, men også fælge, og de skal også passe til elbilens størrelse, lyder det fra Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent ved bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Når vi har med elbiler at gøre, er det typisk biler, der har store fælge og brede hjul. Det betyder, at dimensionerne er atypiske, og så bliver de dyrere, siger han.

Kører du ikke særligt tit i din elbil, kan du spare nogle penge ved at droppe vinterdæk og i stedet vælge helårsdæk.

- Det kan man gøre, hvis man har mulighed for at lade bilen stå, hvis der er meget sne eller is på vejene, siger Yasser Abaiji.

En anden vigtig ting at være opmærksom på som elbilejer er, at elbilen slider sine dæk hurtigere end fossile biler, fordi der er mange kræfter på spil.

- Førstegangs elbilejere er typisk rigtig hårde ved dækkene, fordi de kører friskt til i accelerationerne, fortæller Jesper Valentin Lund.

Du kan ifølge ham minimere sliddet på dækkene ved at trykke knap så hårdt på speederen, når du skal op i fart.

Yassar Abaiji fra FDM anbefaler derudover, at du året rundt en gang imellem bytter om på for- og bagdæk. På den måde jævner du dæksliddet ud.

- Når du bremser en bil, lægger vægten sig typisk på forhjulene, hvilket giver et større slid, siger han og uddyber:

- Så hvis du sørger for at bytte om på for- og baghjul, kan du forlænge dækkenes levetid, siger han og foreslår, at du for eksempel bytter om på dækkene, hver gang du har kørt 10-15.000 kilometer.

/ritzau fokus/