Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

06/11/2024 - 14:45

FAKTA: Regler for vinterdæk

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

* Der er ikke lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark, men bilejernes interesseorganisation, FDM, anbefaler, at du kører med vinterdæk i vinterføre.

* Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april.

* Det er en god ide at få vinterdækkene på i god tid, og især før den første sne kommer, da det traditionelt kan skabe kø på dækcentrene.

* Hvis du skal køre på is- eller sneglatte veje, anbefaler FDM, at helårs- og vinterdæk har minimum fire milimeter mønsterdybde. Det handler både om sikkerhed og fremkommelighed.

Kilde: bilejernes interesseorganisation, FDM.

/ritzau fokus/

København, 07/11/2024 - 07:36

Keld Heick modtager livslang hæder fra Statens Kunstfond

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Musikeren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder. Med hæderen kan man modtage en ydelse.

Musikeren og sangskriveren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Statens Kunstfond tildeler hæderen til kunstnere, som skaber og har skabt kunst af ypperligste kvalitet og til glæde for mange, lyder det på Statens Kunstfonds hjemmeside.

Keld Heick er en af fem nye modtagere af hæderen.

I indstillingen af Keld Heick til hæderen, lyder det, at hans tekster skaber glæde og fællesskab:

- Heicks melodier og tekster skaber glæde, genkendelse og fællesskab. Ved første øjekast er det ikke de store dramatiske temaer, der karakteriserer Heicks univers, dog kredses der alligevel om livets uundgåelige spørgsmål.

Hæderen er livslang, og man kan blive tildelt en ydelse. Hvor stor den er, afhænger af modtageren af hæderens indtægt.

Den maksimale ydelse er på 186.000 kroner før skat om året. Har man en skattepligtig indkomst på mere end 461.000 kroner om året, modtager man ingen ydelse.

Keld Heicks musikale karriere startede med gruppen Keld & The Donkeys.

Siden har han optrådt med sin hustru, Hilda Heick, og han har skrevet teksten til over 30 sange, som har været med i dansk melodigrandprix.

Hædersydelserne tildeles i dag af Kunstfondens Repræsentantskab efter indstilling fra legatudvalgene fra litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur, film, kunsthåndværk og design.

Hædersydelserne uddeles hvert halve år.

Udover Keld Heick har Statens Kunstfond denne gang tildelt sin hæder til billedkunstnere Niels Lomholt og Inge Bjørn, forfatter C.Y. Frostholm og scenekunstner Signa Köstler.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/11/2024 - 07:21

Keld Heick modtager livslang hæder fra Statens Kunstfond

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Musikeren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder. Med hæderen kan man modtage en ydelse.

Musikeren og sangskriveren Keld Heick tildeles Statens Kunstfonds livslange hæder.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Statens Kunstfond tildeler hæderen til kunstnere, som skaber og har skabt kunst af ypperligste kvalitet og til glæde for mange, lyder det på Statens Kunstfonds hjemmeside.

Keld Heick er en af fem nye modtagere af hæderen.

Hæderen er livslang, og man kan blive tildelt en ydelse. Hvor stor den er, afhænger af modtageren af hæderens indtægt.

Keld Heick har optrådt med sin hustru, Hilda Heick, og han har skrevet teksten til over 30 sange, som har været med i dansk melodigrandprix.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/11/2024 - 14:45

FAKTA: Regler for vinterdæk

* Der er ikke lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark, men bilejernes interesseorganisation, FDM, anbefaler, at du kører med vinterdæk i vinterføre.

* Det er tilladt at køre med pigdæk i Danmark fra 1. november til 15. april.

* Det er en god ide at få vinterdækkene på i god tid, og især før den første sne kommer, da det traditionelt kan skabe kø på dækcentrene.

* Hvis du skal køre på is- eller sneglatte veje, anbefaler FDM, at helårs- og vinterdæk har minimum fire milimeter mønsterdybde. Det handler både om sikkerhed og fremkommelighed.

Kilde: bilejernes interesseorganisation, FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/11/2024 - 14:45

Vinterdæk til elbilen er dyrere og slides hurtigere

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Som elbilejer skal du have flere penge op af lommen, når du skifter til vinterdæk, og dækkene slides hurtigere.

Prisen for at skifte til vinterdæk skrues op, når din bil kører på strøm.

Og det kommer bag på en hel del danskere, fortæller Jesper Valentin Lund, der er konceptchef hos den landsdækkende værkstedskæde Teknicar.

- Jeg har talt med mange, som har købt en elbil - særligt dem, der har købt den om sommeren - som får den her overraskelse, når de kommer ind for at få skiftet til vinterdæk, siger han.

Hvor meget dyrere regningen bliver, afhænger både af hvilken bil du har, og hvilket værksted du er kunde hos. Men ifølge Jesper Valentin Lund kan der være tale om en prisforskel på flere tusinde kroner.

Generelt er dæk til elbiler bare dyrere end til fossile biler. Det skyldes blandt andet, at en elbil vejer mere end en bil, der kører på diesel eller benzin.

- Elbiler er typisk væsentligt tungere på grund af batteriet. Dækkene skal derfor være stærkere, så de kan klare mere vægt, forklarer Jesper Valentin Lund.

Prisen på vinterdækkene ryger derudover op, fordi du ikke kun køber dæk, men også fælge, og de skal også passe til elbilens størrelse, lyder det fra Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent ved bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Når vi har med elbiler at gøre, er det typisk biler, der har store fælge og brede hjul. Det betyder, at dimensionerne er atypiske, og så bliver de dyrere, siger han.

Kører du ikke særligt tit i din elbil, kan du spare nogle penge ved at droppe vinterdæk og i stedet vælge helårsdæk.

- Det kan man gøre, hvis man har mulighed for at lade bilen stå, hvis der er meget sne eller is på vejene, siger Yasser Abaiji.

En anden vigtig ting at være opmærksom på som elbilejer er, at elbilen slider sine dæk hurtigere end fossile biler, fordi der er mange kræfter på spil.

- Førstegangs elbilejere er typisk rigtig hårde ved dækkene, fordi de kører friskt til i accelerationerne, fortæller Jesper Valentin Lund.

Du kan ifølge ham minimere sliddet på dækkene ved at trykke knap så hårdt på speederen, når du skal op i fart.

Yassar Abaiji fra FDM anbefaler derudover, at du året rundt en gang imellem bytter om på for- og bagdæk. På den måde jævner du dæksliddet ud.

- Når du bremser en bil, lægger vægten sig typisk på forhjulene, hvilket giver et større slid, siger han og uddyber:

- Så hvis du sørger for at bytte om på for- og baghjul, kan du forlænge dækkenes levetid, siger han og foreslår, at du for eksempel bytter om på dækkene, hver gang du har kørt 10-15.000 kilometer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek