Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/01/2024 - 08:00

BLÅ BOG: Szhirley Nova Bianca Rokahaim

Af: Af Amalie Dinesen, Ritzau Fokus

* Szhirley Nova Bianca Rokahaim er skuespiller, revy- og musicalsanger og driver smykkeforretningen Dropps by Szhirley.

* Hun debuterede med sin første single, "Please me", i 1996.

* Desuden har hun medvirket i julekalenderen "Julestjerner", har spillet med i "Gooseboy" og lagt stemme til en karakter i "Ronal barbaren".

* Sangerinden har også deltaget i tv-programmerne "Vild med dans" og "Toppen af poppen" samt været vært for børnenes melodigrandprix, MGP.

* Sangerinden har været nomineret til en Robert for "Årets originale sang" i 2020.

Kilde: Szhirley.dk og robertprisen.dk.

/ritzau/

København, 13/09/2024 - 19:27

Justin Timberlake erkender spirituskørsel i New York

Eduardo Munoz/Reuters

Sangeren skal afsone 25 timers samfundstjeneste efter at have kørt spirituskørsel på Long Island i New York.

Sanger og skuespiller Justin Timberlake erkender at have kørt spirituskørsel.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der var med ved den lokale domstol i Sag Harbor i New York fredag, da sangeren erkendte anklagen.

- Jeg har ikke levet op til de standarder, jeg forsøger at efterleve, sagde Timberlake i retten fredag ifølge nyhedsbureauet.

Han skal afsone 25 timers samfundstjeneste og betale en bøde på 760 dollar, svarende til lidt over 5000 danske kroner.

- Jeg skulle have haft en bedre dømmekraft. Jeg forstår alvoren, sagde han ifølge AP til dommeren i retssalen.

Timberlake erklærede sig i første omgang uskyldig i anklagen om spirituskørsel.

Han blev natten til 18. juni i år stoppet af betjente i Sag Harbor efter at have kørt over for rødt lys i sin grå BMW.

Den 43-årige popstjerne blev efterfølgende anholdt for spirituskørsel.

I anklageskriftet beskriver betjente, der var på stedet, at Justin Timberlakes øjne var "blodsprængte og glasagtige", at hans ånde lugtede kraftigt af alkohol, og at han var usikker på benene.

Selv hævdede sangeren, at han kun havde drukket en enkelt martini, før han satte sig bag rattet.

Han blev kørt til en politistation, hvor han nægtede at puste i et alkometer.

I begyndelsen af august fik den amerikanske popstjerne midlertidigt frataget sit kørekørt.

Det fremgår ikke, om Timberlake fortsat ikke må køre bil.

Han er tidligere medlem af boybandet 'N Sync og er blandt andet kendt for sine numre "Cry Me a River" og "SexyBack".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/09/2024 - 19:09

Justin Timberlake erkender spirituskørsel i New York

Eduardo Munoz/Reuters

Sangeren skal afsone 25 timers samfundstjeneste efter at have kørt spirituskørsel på Long Island i New York.

Sanger og skuespiller Justin Timberlake erkender at have kørt spirituskørsel.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der var med i Sag Harbor Village Court i New York fredag, da sangeren erkendte anklagen.

- Jeg har ikke levet op til de standarder, jeg forsøger at efterleve, sagde Timberlake i retten fredag ifølge nyhedsbureauet.

Han skal afsone 25 timers samfundstjeneste og betale en bøde på 760 dollar, svarende til lidt over 5000 danske kroner.

- Jeg skulle have haft en bedre dømmekraft. Jeg forstår alvoren, sagde han ifølge AP til dommeren i retssalen.

Justin Timberlake blev natten til 18. juni i år stoppet af betjente i Sag Harbor efter at have kørt over for rødt lys i sin grå BMW.

Timberlake lugtede ifølge politimændene af alkohol og havde "blodskudte og glasagtige øjne", skriver AP.

Timberlake erklærede sig i første omgang uskyldig i anklagen om spirituskørsel.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/09/2024 - 08:00

FAKTA: Det kan AI (ikke) i jobsøgning

AI's fordele:

* Kan hjælpe med at sætte ord på dine kompetencer og din motivation.

* Kan analysere et jobopslag, så du har større chance for at ramme plet med din ansøgning.

* Kan vurdere, om du er et godt match til jobbet.

* Kan være en hjælper i skriveprocessen med ansøgningen og optimere cv'et.

* Kan agere samtalemodpart, så du kan øve dig op til en jobsamtale.

 

AI's mangler:

* AI bør ikke skrive alt for dig. Det bliver ofte uinspirerende og kan genkendes som AI-sprog.

* Bør ikke bruges til informationssøgning, da du hverken kan regne med AI's fakta, eller at AI har adgang til al den relevante information.

* AI forstår ikke nødvendigvis den rette sammenhæng. Du skal selv give AI den rigtige kontekst.

* De forskellige AI-modeller er ikke lige gode til alting - de er trænet til at udføre specifikke opgaver.

 

Kilde: fagforeningen Djøf, som har udgivet guiden "Sådan bruger du AI, når du søger job".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/09/2024 - 08:00

Brug kunstig intelligens på den rigtige måde og land jobbet

Michael Dwyer/Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens kan bruges som en karriererådgiver, der guider dig i den rigtige retning. Men øv dig i at give den ordentlige instruktioner.

Du kender nok det kejtede og unaturlige sprog, som afslører, at en tekst er oversat af en computer - eller måske ligefrem skrevet fra bunden af kunstig intelligens.

Men AI - som står for articifial intelligens altså kunstig intelligens - som du måske kender fra tjenester som chatbotterne ChatGPT og Gemini, har for længst vristet sig fri af mange af begyndervanskelighederne med de gumpetunge hakkebrætsformuleringer og er blevet en del af hverdagen.

Det har hvert tredje af de nyuddannede Djøf-medlemmer også opdaget, og de har brugt kunstig intelligens som en del af deres jobsøgning. Det viser en ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf.

- Den yngre generation er hurtige på tasterne. AI er i vores telefoner og skærme, så det er inden for armslængde, siger karriererådgiver hos Djøf Helle Hvilshøj.

Og selv om hun genkender problemet med den monotone og upersonlige skrivestil, mener hun også, at der er meget hjælp at hente med AI blandt andet som en del af jobsøgningen.

- Der åbner sig et stort potentiale, når man ser på de mange facetter af jobsøgning. Det er meget mere end at skrive en ansøgning og et cv.

- Man kan bruge AI til at få sat ord på, hvad man er god til, skabe overblik over kompetencer fra uddannelse og tidligere job og få hjælp til at afkode, hvordan man matcher jobbet, forklarer Helle Hvilshøj.

Det handler altså langt hen ad vejen om at bruge AI som en sparringspartner, som man indgår i en dialog med.

Du kan ligefrem bruge den til at træne jobsamtalen med. Få den til at agere den anden part, så du kan blive klædt på og øve dig inden den egentlige samtale.

Det fortryllende, men også forbandede ved AI er, at du som hovedregel får det ud, du har puttet ind.

Derfor handler det også i høj grad om at blive verdensmester til at prompte - det vil sige at skrive de rigtige instruktioner til AI. Det er nemlig dem, der afgør dit resultat, mere end det er mekanikken i den anden ende.

Hvis du kun giver den en jobtitel og beder den skrive en ansøgning, får du lige præcis den generiske og gabende forudsigelige ansøgning, du har bedt om.

Men hvis du klæder platformen ordentligt på til at være din karriererådgiver og er vedholdende i dialogen, har du god mulighed for at blive inspireret og få øjnene op for eksempelvis de kompetencer, du bør fremhæve.

- Det handler om det rigtige mindset. Du skal forstå, at hvis du ikke fodrer den med ret meget information, får du en ringe tilbagemelding på noget, der i jobsøgningssammenhæng skal være målrettet og vise, hvem du er, og så i øvrigt være struktureret og læsbart.

- Så man er nødt til at øve sig i, hvordan man formulerer sig over for AI, så den løser opgaven, siger chefkonsulenten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek