Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 31/10/2025 - 04:27

Trumps administration vil ansætte flere betjente i Washington D.C.

USA's regering har lanceret hjemmeside, hvor der til betjente reklameres for stillinger i flere myndigheder.

Kylie Cooper/Reuters

Af: /ritzau/

USA's præsident Donald Trumps administration har lanceret en hjemmeside for at rekruttere flere betjente til hovedstaden Washington D.C.

Det sker i et forsøg på at udvide regeringens kontrol over storbyen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På hjemmesiden omtales stillinger i både immigrationsmyndigheden ICE, i DEA, som er det amerikanske narkotikabekæmpelsesbureau, og i USA's parkpoliti.

På hjemmesiden står der, at ansættelsesstedet vil være Washington D.C., og at der vil være tale om ansættelser på op til et år.

Taylor Rogers, som er talsperson for Det Hvide Hus, siger, at hjemmesiden er blevet lanceret for at rekruttere det, hun kalder højt kvalificerede og specialuddannede individer.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange stillinger der kan blive besat.

Siden juni har Trumps administration indsat styrker fra USA's nationalgarde i flere storbyer i landet - heriblandt Los Angeles i Californien, Memphis i Tennessee og Washington D.C.

Ifølge Trump har indsættelserne haft til formål at bekæmpe kriminalitet, som ifølge ham har været ude af kontrol.

Tidligere på måneden erklærede præsidenten sejr over den såkaldte kriminalitetskrise i hovedstaden. En gennemgang fra Reuters af oplysninger om den offentlige sikkerhed peger dog på, at det er for tidligt at drage konklusioner om, hvilken effekt indsættelsen af soldater har haft.

Nationalgarden i USA er en del af landets militær, og soldaterne kan blive indsat både i udlandet og inden for USA's egne grænser.

Fox News erfarede onsdag også, at Trumps administration vil udvide den såkaldte taskforce i Washington D.C.

Ifølge mediet arbejder der allerede flere end 2000 betjente om natten i Washington D.C., og det er altså denne styrke, der nu skal udvides. Her beskrev mediet også hjemmesiden, der har navnet Safedc.gov.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 13:34

Britiske avisforsider introducerer Andrew uden prinsetitel

Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Buckingham Palace oplyste torsdag aften, at prins Andrew mister både sin prinsetitel og kongelige residens.

Den tidligere prins Andrew nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor pryder britiske avisforsider fredag.

På forsiden af mindst ni medier portrætteres den tidligere prins akkompagneret af overskrifter, der henviser til, at han er blevet frataget sin prinsetitel.

Tabloidmedierne The Sun og The Daily Star laver ordspil mellem den tabte titel og den afdøde musiker Prince.

"The Andrew formerly known as Prince" - oversat Andrew, tidligere kendt som prins - står centralt på The Suns avisforside.

Det leder hurtigt tankerne hen til 1990'erne, da musikeren Prince tog et uudtaleligt symbol som kunstnernavn under en strid med sit pladeselskab.

Her blev han kendt som The artist formerly known as Prince - oversat kunstneren, tidligere kendt som Prince.

Daily Mirror kører fredag en forside, hvor mediet skriver "Mød Hr. Windsor" efterfulgt af et billede af Andrew Mountbatten Windsor.

Det britiske kongehus Buckingham Palace oplyste torsdag aften, at prins Andrew mister både sin prinsetitel og kongelige residens.

I udtalelsen fra kongehuset blev det oplyst, at kong Charles har igangsat en formel proces, der skal fratage brorens titler og hædersbevisninger.

Generelt er der stor mediebevågenhed særligt fra britiske medier efter torsdagens melding fra kongehuset.

Kongens beslutning bliver ifølge kongelige korrespondenter hos de britiske medier beskrevet som "uden fortilfælde".

Sådan lyder det blandt andet fra korrespondenten India McTaggart til Sky News.

- At kongen fratager Andrew alle hans tilbageværende titler, var hans nukleare knap, og jeg mener, at hoffet ikke efterlod nogen tvivl med den erklæring, der blev udsendt i går, siger hun til mediet.

Sproget i udmeldingen fra kongehuset var også ifølge britiske Kelly Swab, der har fulgt kongehuset længe, "meget brutalt". Det siger hun til BBC.

- Almindelige mennesker går ikke op i semantik, de vil se straf, og den offentlige holdning er meget imod Andrew. Det ved hoffet, og sproget afspejler det tydeligt, siger hun til mediet.

Britiske medier analyserer og spekulerer efter torsdagens melding i, hvorfor kongehuset netop nu har valgt at fratage titlen.

- For hoffet vil der være spørgsmål om, hvorfor så langvarige problemer omkring Andrew ikke er blevet håndteret før. Så meget af det her har været kendt i årevis, skriver mediets kongelige korrespondent Sean Cuoghlan i en analyse.

Han henviser til, at historier om en mail fra Andrew til Jeffrey Epstein kan have været dråben, der fik bægeret til at flyde over for kongehuset og kong Charles.

Mailkorrespondancen viste, at Andrew havde været i kontakt med Epstein i længere tid, end han forklaret til offentligheden i et interview med BBC i 2019.

Her beklagede Andrew i et interviewet, at han havde holdt kontakten til rigmanden Jeffrey Epstein ved lige, selv om Epstein var anklaget for overgreb mod mindreårige.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 12:37

Britiske avisforsider introducerer Andrew uden prinsetitel

Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Buckingham Palace oplyste torsdag aften, at prins Andrew mister både sin prinsetitel og kongelige residens.

Den tidligere prins Andrew nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor pryder britiske avisforsider fredag.

På forsiden af mindst ni medier portrætteres den tidligere prins akkompagneret af overskrifter, der henviser til, at han er blevet frataget sin prinsetitel.

Tabloidmedierne The Sun og The Daily Star laver ordspil mellem den tabte titel og den afdøde musiker Prince.

"The Andrew formerly known as Prince" - oversat Andrew, tidligere kendt som prins - står centralt på The Suns avisforside.

Det leder hurtigt tankerne hen til 1990'erne, da musikeren Prince tog et uudtaleligt symbol som kunstnernavn under en strid med sit pladeselskab.

Her blev han kendt som The artist formerly known as Prince - oversat kunstneren, tidligere kendt som Prince.

Daily Mirror kører fredag en forside, hvor mediet skriver "Mød Hr. Windsor" efterfulgt af et billede af Andrew Mountbatten Windsor.

Det britiske kongehus Buckingham Palace oplyste torsdag aften, at prins Andrew mister både sin prinsetitel og kongelige residens.

I udtalelsen fra kongehuset blev det oplyst, at kong Charles har igangsat en formel proces, der skal fratage brorens titler og hædersbevisninger.

Generelt er der stor mediebevågenhed særligt fra britiske medier efter torsdagens melding fra kongehuset.

Kongens beslutning bliver ifølge kongelige korrespondenter hos de britiske medier beskrevet som "uden fortilfælde".

Sådan lyder det blandt andet fra korrespondenten India McTaggart til Sky News.

- At kongen fratager Andrew alle hans tilbageværende titler, var hans nukleare knap, og jeg mener, at hoffet ikke efterlod nogen tvivl med den erklæring, der blev udsendt i går, siger hun til mediet.

Sproget i udmeldingen fra kongehuset var også ifølge britiske Kelly Swab, der har fulgt kongehuset længe, "meget brutalt". Det siger hun til BBC.

- Almindelige mennesker går ikke op i semantik, de vil se straf, og den offentlige holdning er meget imod Andrew. Det ved hoffet, og sproget afspejler det tydeligt, siger hun til mediet.

Britiske medier analyserer og spekulerer efter torsdagens melding i, hvorfor kongehuset netop nu har valgt at fratage titlen.

- For hoffet vil der være spørgsmål om, hvorfor så langvarige problemer omkring Andrew ikke er blevet håndteret før. Så meget af det her har været kendt i årevis, skriver mediets kongelige korrespondent Sean Cuoghlan i en analyse.

Han henviser til, at historier om en mail fra Andrew til Jeffrey Epstein kan have været dråben, der fik bægeret til at flyde over for kongehuset og kong Charles.

Mailkorrespondancen viste, at Andrew havde været i kontakt med Epstein i længere tid, end han forklaret til offentligheden i et interview med BBC i 2019.

Her beklagede Andrew i et interviewet, at han havde holdt kontakten til rigmanden Jeffrey Epstein ved lige, selv om Epstein var anklaget for overgreb mod mindreårige.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek