Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

København, 31/10/2025 - 13:48

Karina Frimodts placeringer i Vild med dans

* 2025: Danser med iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas.

* 2023: Vandt sammen med tidligere fodboldspiller Kasper Fisker.

* 2022: Tiendeplads med producer, radiovært og dj Nicholas Kawamura.

* 2021: Syvendeplads med forfatter Michael Katz Krefeld.

* 2020: Karina Frimodts dansepartner, skuespiller Janus Nabil Bakrawi, fik en skade i læggen, og parret trak sig fra ottende program.

* 2019: Tredjeplads med skuespiller og tv-vært Christopher Læssø.

* 2018: Karina Frimodts dansepartner, tidligere cykelrytter Rolf Sørensen, fik en skade i benet, og parret trak sig fra niende program.

* 2017: Tredjeplads med tidligere håndboldspiller Daniel Svensson.

* 2016: Tiendeplads med skuespiller og instruktør Søren Fauli.

* 2015: Tredjeplads med tidligere fodboldspiller John "Faxe" Jensen.

* 2013: Andenplads med komiker Uffe Holm.

* 2012: Sjetteplads med sanger og musiker Rasmus Nøhr.

* 2011: Syvendeplads med musiker Ole Kibsgaard.

* 2010: Tiendeplads med journalist, forfatter og sportskommentator Kurt Thyboe.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/10/2025 - 13:48

Lettet dansestjerne: Det havde været en kniv i hjertet at misse Vild med dans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Danser Karina Frimodt er glad for, at hun får en sidste omgang i "Vild med dans", som hun har været en del af 14 gange på 15 år.

Uanset hvornår det bliver, er Vild med dans-eventyret under alle omstændigheder inden længe slut for den 47-årige professionelle danser Karina Frimodt.

Programmet lukker efter denne sæson, og det er således slutningen på et eventyr, der har været en stor del af hendes liv, siden hun første gang var med i dansekonkurrencen sammen med forfatter og journalist Kurt Thyboe i 2010.

- Der er sket meget på de 15 år, konstaterer hun.

- Jeg har fået et barn undervejs, og jeg havde en lille pige, som er blevet til en stor pige. Og jeg er blevet single undervejs.

I 2019 blev hun forlovet med sin daværende kæreste, Kasper Lentz, men parret nåede ikke at blive gift, inden de gik fra hinanden.

Sammen har de en søn, mens Karina Frimodt også har en datter fra et tidligere forhold.

I 2024 var hun ikke en del af TV 2's lineup af dansere, der skulle lære fra sig til danske kendisser.

Hun blev valgt fra, på trods af at hun var forsvarende mester, efter at hun året forinden vandt "Vild med dans" med tidligere fodboldspiller Kasper Fisker.

Men i år er hun således tilbage i det, der bliver den definitivt allersidste sæson af dansedysten.

- Det havde været en kniv i hjertet, hvis jeg ikke skulle være med i sidste sæson, siger hun.

Til gengæld har hendes mange år i dansekonkurrencen ført til, at hun sidste år blev inviteret til at være blandt de ni kendte danskere, der drog på rejse til Sydkorea.

Her var hun med som deltager i TV 2-programmet "Shaolin", hvor et hold af kendisser skal leve og træne som shaolin-munke.

- Jeg var taknemmelig for, at jeg fik lov til at lave "Shaolin" sidste år i stedet for "Vild med dans". Det ville jeg slet ikke have været foruden. Det gjorde virkelig meget for mig, siger hun.

Karina Frimodt danser i årets udgave af "Vild med dans" med iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas.

Igennem tiden har hun været på gulvet med blandt andre tidligere cykelrytter Rolf Sørensen og komiker Uffe Holm.

"Vild med dans" sendes på TV 2 fredag klokken 20.00.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek