Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Basel, 21/07/2025 - 10:24

Englænder oplever racisme under kvindernes EM

Jess Carter er blevet udsat for racisme under EM. Hun får støtte af holdkammerat og Fifa-præsident.

Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Kvindefodboldens udbredelse og øgede opmærksomhed kommer også med en slagside.

Det har det engelske fodboldlandshold oplevet under det igangværende EM i Schweiz, hvor den mørke spiller Jess Carter har modtaget et hav af racistiske beskeder på sociale medier. Det tog til efter en stor fejl i EM-kvartfinalen mod Sverige i torsdags.

- Fra starten af turneringen har jeg oplevet en masse racisme. Enhver fan har ret til at have en mening om præstationer og resultater, men det er ikke i orden at angribe nogens udseende eller race, skriver Jess Carter på Instagram, hvor hun også annoncerer, at hun tager en pause fra sociale medier.

- Forhåbentlig får det her skriv de folk, der skriver det, til at tænke sig om en ekstra gang, så der ikke er flere, som skal udsættes for det, skriver hun.

Holdkammeraterne har gjort alt for at støtte Jess Carter. Det fortæller forsvarsspilleren Lucy Bronze på et pressemøde ifølge Reuters.

Fodboldkvinderne oplever flere og flere hadbeskeder, påpeger Bronze.

- Jo større kvindefodbolden bliver, desto mere opmærksomhed er der. Antallet af fans stiger, og det samme gør mængden af kritik. Vi støtter åbenlyst retten til at give kritik, men vi er modstandere af hadbeskeder. Specielt online bliver det værre og værre.

- I herrefodbold foregår det både på stadioner og online, mens vi i kvindefodbold mest er offer for det online. Det er vi opmærksomme på, og det er en kultur, der skal ændres, siger Lucy Bronze.

Hun frygter, at hadbeskeder potentielt kan føre til, at mørke engelske spillere med dobbelt statsborgerskab hellere vil repræsentere et andet land end England. Derfor er det essentielt at støtte alle de spillere, der bliver udsat for ubehagelige beskeder i indbakken, siger hun.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har lavet et monitoreringsværktøj, der kan frasortere hadske beskeder og samtidig indberette profilerne bag dem.

Fifa-præsident Gianni Infantino sender sin støtte til Jess Carter.

- Jeg er meget ked af at se onlinebeskederne rettet mod Englands Jess Carter under EM. Der er ikke plads til racisme i fodbold eller i samfundet.

- Vi står bag Jess. Vi står bag alle spillere, der er blevet udsat for racisme. Ingen skal diskrimineres på den måde, de skal være frie til at kunne gøre deres allerbedste på banen, skriver Infantino på Instagram.

England har kvalificeret sig til EM-semifinalen, hvor Italien venter tirsdag aften.

/ritzau/

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

Clearwater, 24/07/2025 - 19:54

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I 2005 blev han optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 09:06

FAKTA: 40 procent kvinder på deltid efter første barn

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 24/07/2025 - 08:00

FAKTA: Fire ud af ti kvinder på deltid efter første bar

* Når det kommer til deltidsjob, er der en stor forskel mellem kønnene.

* Inden det første barn er omkring 20 procent af både mænd og kvinder ansat i et deltidsjob.

* Men for kvinderne stiger den andel til 40 procent, efter at første barn er født, mens det er uændret for mændene.

Kilde: Opgørelse fra Forsikring & Pension publiceret i oktober 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek