' /> '> Hulk Hogan er død i en alder af 71 år
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Clearwater, 24/07/2025 - 20:04

Hulk Hogan er død i en alder af 71 år

Hulk Hogan var den mest profilerede wrestler i USA i 80'erne og 90'erne. Hans manager bekræfter hans død.

Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den tidligere amerikanske wrestler Hulk Hogan er død i en alder af 71 år.

Det bekræfter hans manager Chris Volvo over for det amerikanske medie NBC Los Angeles.

Manageren oplyser til mediet, at Hulk Hogan var omgivet af familie, da han døde.

Ifølge mediet TMZ rykkede sundhedspersonale torsdag morgen ud til hans hjem i byen Clearwater i Florida i forbindelse med et hjertestop.

Hulk Hogans borgerlige navn er Terry Gene Bollea.

Han var i 80'erne og 90'erne den mest profilerede person i amerikansk wrestling. Og i 2009 blev han kaldt den største wrestler nogensinde af mediet BleacherReport.

Hulk Hogan har desuden medvirket i filmen "Rocky III" fra 1982, der har skuespiller Sylvester Stallone i hovedrollen.

Den tidligere wrestler har også været på forsiden af magasinerne Sports Illustrated og People Magazine.

I den seneste tid har Hulk Hogan optrådt ved flere arrangementer sammen med USA's præsident, Donald Trump.

Sidste år talte Hulk Hogan ved det republikanske konvent i Milwaukee.

- Lad Trumpmania herske igen! Lad Trumpmania gøre USA stort igen, sagde han blandt andet ved konventet.

Under talen rev han sin trøje i stykker og afslørede en rød tanktop under, hvor der stod "Trump" og "Vance".

I et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenterer Trump også på Hulk Hogans død.

- Hulk Hogan var Maga (Make America Great Again, red.) hele vejen - stærk, sej, klog, men med det største hjerte.

- Han holdt en fuldstændig elektrisk tale ved det republikanske konvent, som var et af ugens absolutte højdepunkter, skriver Trump og tilføjer, at Hulk Hogan vil blive savnet.

I 2005 blev den tidligere wrestler optaget i World Wrestling Entertainment (WWE) Hall of Fame.

I et opslag på det sociale medie Instagram skriver WWE, at man er ked af at høre om Hulk Hogans død.

- En af popkulturens mest genkendelige figurer, Hogan hjalp WWE med at opnå global anerkendelse i 1980'erne.

- WWE sender sine kondolencer til Hogans familie, venner og fans, lyder det i opslaget.

For mere end et årti siden blev Hulk Hogan fjernet fra WWE Hall of Fame på grund af skandaler. Han medvirkede blandt andet i en lækket sexvideo og kom med racistiske kommentarer.

Han undskyldte efterfølgende for sine handlinger, hvorefter han blev optaget i Hall of Fame på ny.

Hulk Hogan har været gift tre gange. Med sin første kone Linda Claridge har han to børn. De blev skilt i 2007, og få år efter giftede han sig med Jennifer McDaniel.

I september 2023 blev han gift igen - denne gang med Sky Daily.

/ritzau/

København, 03/11/2025 - 14:21

Kim Kardashian ser frem til at træde ud af sin klassiske tv-rolle

Jean-Baptiste Lacroix/Ritzau Scanpix

Den amerikanske realitystjerne er selv blevet skilt tre gange. Nu debuterer hun som skuespiller i en ny tv-serie.

Den amerikanske realitystjerne glæder sig til at vise en ny side af sig selv, når hun debuterer i den amerikanske tv-serie "All's Fair".

Det fortæller hun i et interview med det svenske nyhedsbureau TT.

- Jeg får lov til at spille en hård karakter, der ikke er så følelsesladet og empatisk, som jeg er privat, siger hun i et interview med TT.

I serien skal hun spille en hård skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Noget, hun påpeger, der adskiller sig markant fra det billede, hun viser i realityserien "The Kardashians".

Kim Kardashian er selv blevet skilt tre gange. Den seneste og mest omtalte skilsmisse var med rapperen Kanye West i 2022.

- I en skilsmisse er det godt at have en stærk kvinde i sit ringhjørne. En, der kan samle dig op, når du er nede. Jeg håber, at serien kan inspirere andre kvinder og give dem mod og styrke i svære tider, siger Kim Kardashian til TT.

Hun har desuden taget uddannelsen som jurist og fortæller til TT, at seriens producer, Ryan Murphy, blev inspireret til at skrive historien på baggrund af hendes beslutning om at læse til advokat.

Foruden Kim Kardashian er navne som Glenn Close, Naomi Watts og Sarah Paulson også at finde på rollelisten.

Serien er produceret af streamingtjenesten Hulu, der er ejet af Disney. I oktober slog traileren til "All's Fair" rekorden for den mest sete trailer i Hulus historie med 134 millioner visninger.

Serien ventes at få premiere på Disney+ den 4. november 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/11/2025 - 14:04

Kim Kardashian ser frem til at træde ud af sin klassiske tv-rolle

Jean-Baptiste Lacroix/Ritzau Scanpix

Den amerikanske realitystjerne er selv blevet skilt tre gange. Nu debuterer hun som skuespiller i en ny tv-serie.

Den amerikanske realitystjerne glæder sig til at vise en ny side af sig selv, når hun debuterer i den amerikanske tv-serie "All's Fair".

Det fortæller hun i et interview med det svenske nyhedsbureau TT.

- Jeg får lov til at spille en hård karakter, der ikke er så følelsesladet og empatisk, som jeg er privat, siger hun i et interview med TT.

I serien skal hun spille en hård skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Noget, hun påpeger, der adskiller sig markant fra det billede, hun viser i realityserien "The Kardashians".

Kim Kardashian er selv blevet skilt tre gange. Den seneste og mest omtalte skilsmisse var med rapperen Kanye West i 2022.

- I en skilsmisse er det godt at have en stærk kvinde i sit ringhjørne. En, der kan samle dig op, når du er nede. Jeg håber, at serien kan inspirere andre kvinder og give dem mod og styrke i svære tider, siger Kim Kardashian til TT.

Hun har desuden taget uddannelsen som jurist og fortæller til TT, at seriens producer, Ryan Murphy, blev inspireret til at skrive historien på baggrund af hendes beslutning om at læse til advokat.

Serien "All's Fair" ventes at få premiere på Disney+ den 4. november 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/11/2025 - 11:00

FAKTA: Sørg for at orientere håndværkeren

* Hvis du har mistanke om, at din bolig indeholder asbest, skal du oplyse håndværkerne om det, så de har mulighed for at tage de rette forholdsregler i arbejdet.

* Få altid lavet en forundersøgelse, der viser, om der er asbest i byggematerialet, hvis du skal renovere eller reparere en bolig, der er opført før 1990. Skal du eksempelvis have renoveret et ældre badeværelse, skal du få undersøgt, om der er asbest i fliseklæben eller gulvet.

* Undersøgelsen bør udføres af professionelle fagfolk, så det foregår på en korrekt og sikker måde.

* Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret til det af Sikkerhedsstyrelsen. Private må kun udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter - for eksempel at nedtage enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdigt fliseklæb.

Kilde: Arbejdstilsynet. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 03/11/2025 - 11:00

FAKTA: Her kan asbesten gemme sig

* Eternitplader til udendørs og indendørs beklædning (fra 1930 til 1985).

* Loft- og vægplader (fra 1954 til 1980).

* Vinyl (fra 1930 til 1980).

* Støbegulve (fra 1920 til 1980).

* Puds (fra 1953 til 1980).

* Fliseklæbemidler (fra 1962 til 1979).

* Spartel- og fugemasser (indtil 1972).

* Rørisolering (indtil 1972).

* Isolering til elkabler (fra 1930 til 1980).

* Luftkanaler (fra 1945 til 1980).

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek