Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, der var kendt for sine roller som musikeren Jim Morrison og superhelten Batman, er død.

Det skriver New York Times.

Skuespilleren døde tirsdag af lungebetændelse, mens han opholdt sig i Los Angeles, oplyser datteren. Val Kilmer blev 65 år.

Val Kilmer blev i 2014 diagnosticeret med lungekræft, men det lykkedes ham at nedkæmpe sygdommen.

Kilmer blev opereret i halsen og var synligt mærket af forløbet.

Desuden fik han som følge af operationen en raspende og hæs stemme.

Kilmer debuterede i 1984 i filmen "Top Secret".

To år senere var han også med i filmen "Top Gun" i rollen som Tom "Iceman" Kazansky med Tom Cruise i hovedrollen.

Med højt hår og stålblå øjne var han ligesom Tom Cruise en af sin generations fremtrædende mandlige skuespillere.

Val Kilmer begyndte karrieren som skuespiller på teatret, som han også flere gange i sin karriere vendte tilbage til.

Han spillede desuden hovedrollen som Jim Morrison i Oliver Stones film "The Doors", hvorefter han både fik roller som Batman i "Batman Forever" og Doc Holliday i westerndramaet "Tombstone".

Kilmer stod over for både Robert De Niro og Al Pacino i den anmelderroste thriller "Heat" fra 1995.

I årene inden kræftdiagnosen i 2014 havde den Los Angeles-fødte skuespiller kastet sin kærlighed på den amerikanske forfatter Mark Twain.

Det resulterede i et one-man-show, "Citizen Twain", som Kilmer turnerede store dele af USA med, og som også udkom i en filmversion kaldet "Cinema Twain".

Efter kræftoperationen sagde Kilmer, at hans helbredelse dels kan tilskrives kemoterapi og dels hans store kærlighed til Jesus.

Val Kilmer var en del af den kristne amerikanske bevægelse Christian Science.

Kilmer spillede som det sidste med i efterfølgeren "Top Gun 2" fra 2022, hvor Tom Cruise atter var i hovedrollen.

Privat var Val Kilmer fra 1988 til 1996 gift med den britiske skuespiller Joanne Whalley, som han mødte, da de begge medvirkede i fantasyfilmen "Willow" fra 1988.

Parret fik sammen to børn datteren Mercedes og sønnen Jack.

/ritzau/

Da han var fem år gammel, ville Afshin Firouzi bare forsvinde ind i fjernsynet.

Sammen med sin familie flygtede han som helt lille fra Iran til Danmark.

Den krig, de flygtede fra, havde taget hårdt på dem, og det var ikke altid et nemt hjem at være i.

- Når du er så lille, kan du ikke flygte fysisk. Så flygter du mentalt oppe i hovedet, fortæller Afshin Firouzi.

- Du forsvinder alle mulige andre steder hen, når du ikke har det så godt.

Dengang var fiktionen en flugt for et barn, som gerne ville være alle andre end sig selv.

Nu er han på sin vis, ligesom han som barn drømte, kommet ind i fjernsynet. Og tilmed op på det helt store biograflærred.

Med filmen "Hele vejen" springer han ud i sin første hovedrolle.

- Nu er det mere en leg end en flugt. Nu handler det mere om at udforske alle de forskellige ting, jeg har i mig. Det er selvterapi på den ekstreme måde, siger Afshin Firouzi.

Den terapeutiske del af den kreative proces er særligt ekstrem, når man laver en film som "Hele vejen".

Her spiller han Cairo, der har en fortid i kriminalitet, men nu arbejder som bandeexit-konsulent. Efter at hans nevø forsvinder, er han villig til at gøre hvad som helst for at få ham tilbage.

De følelser er noget, Afshin Firouzi selv har måttet udforske med sit skuespil.

- Man dykker ned i sit værste jeg, og så skal man kunne komme ud af det igen efter, siger han og fortsætter:

- Men jeg kan godt lide at dykke helt ned og ikke komme ud af det, før vi er færdige. Det kan godt være svært at komme ud af. Det er så noget, jeg arbejder med nu.

Karakteren Cairo gør i filmen nogle ting, som Afshin Firouzi selv har svært ved at se, at han ville kunne blive skubbet ud til.

Alligevel har han forsøgt at identificere sig med det pres, han er under i filmen.

- Hvor langt ville jeg selv gå for én, jeg elsker? Det var det første, jeg spurgte mig selv om. Og der fandt jeg ud af, at jeg ville gå ret langt. Jeg ville som filmens titel gå hele vejen, fortæller han og fortsætter:

- Det lyder underligt at sige, men jeg har prøvet at finde det værste frem i mig selv med kærlighed. Fordi det går ud på at finde én, jeg elsker.

- Jeg blev undervejs mere smadret og hærget. Men sjovt nok passede det meget godt til min karakter. Så den måde, han ser ud på, er helt uden makeup. Det var sådan, jeg havde det!, siger Afshin Firouzi.

Hvor den i dag 44-årige skuespiller nu indtager sin første hovedrolle, var han for bare otte år siden helt uden for film- og tv-branchen. Dengang arbejdede han med socialt arbejde på et opholdssted for unge.

Siden har han bygget sig op gennem større og større roller i blandt andet Lone Scherfig-serien "Dag & Nat", TV 2-serien "Graverne" og Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

- Jeg har overhovedet ikke været heldig. Overhovedet ikke!, understreger Afshin Firouzi.

- Jeg er ydmyg, og jeg er respektfuld for, hvad jeg har oplevet, og hvilke projekter jeg har fået, men der har ikke været noget held.

Afshin Firouzis første møde med skuespil kom på eget initiativ fra bunden af en branche, der ofte kan virke uigennemtrængelig.

Han arbejdede som statist, selv om det var dårligt betalt og sjældent gav megen skærmtid. Men den autodidakte skuespiller brugte det som en måde at lære håndværket.

- Jeg har været på 24/7. Jeg har haft tre til fire job, mens jeg har lavet det her. Jeg har mistet søvn på det, og jeg har ikke slappet af eller hygget mig, siger han.

Selv om Afshin Firouzi efterhånden er blevet veletableret i skuespilbranchen, holder han stadig fast i sit sociale arbejde på førnævnte opholdssted for unge.

Afshin Firouzi har ofte selv svært ved at se den succes, andre ellers roser ham for, og han indrømmer, at han skal være bedre til at klappe sig selv på skulderen.

- Jeg tror, jeg presser mig selv ned. På en eller anden måde holder det mig måske også sulten. Jeg ved det ikke ... Det er et eller andet mysterie, der er heroppe, siger han og peger mod sit hoved.

Motivationen er der i hvert fald, og han har stadig meget mere, som han vil opnå. Der er derfor også kun to ting, der ville kunne forhindre ham i at fortsætte med at udleve drømmen:

- At jeg selv stopper, eller at jeg kradser af. Fordi jeg laver det, jeg helt oprigtigt elsker fra hjertet af, lyder det fra Afshin Firouzi.

"Hele vejen" får biografpremiere 3. april.

/ritzau/

Der er masser af forskellige aktiviteter i haven til børn i alle aldre. Her kommer fem gode idéer.

* Tænd et bål, og bag snobrød. Det er både hyggeligt for de små og forældrene. Tænd dog ikke bål, hvis det blæser meget.

* Byg en redekasse eller et insekthotel. Det vil hjælpe fugle og insekter. Et insekthotel kan eksempelvis hjælpe vilde bier og mariehøner.

* Lav din egen dekorative vindmølle. Med et papir og en knappenål eller et lille søm på en blomsterpind eller bambuspind kan man måle dagens vindstyrke.

* Hvis I har et birketræ, så kan man tappe birkesaft og lave en frisk birkesaftsorbet.

* Prøv at spise brændenælder til aftensmad. Pluk brændenælder i haven med handsker og lav en brændenældecreme. Kan bruges på brød eller som dressing. Børnene vil synes, at det er vildt at spise brændenælder.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Husker du, dengang du klatrede op i dit første træ? Sparkede til æblerne på græsset? Eller fløj så højt op med gyngen, at du var bange for at ramme ind i flyvemaskinerne?

Disse minder vil du gerne give videre til dine børn, men hvordan får du dem ud i haven, når dine største konkurrenter er techgiganterne?

Thomas Neumann, der er naturvejleder og organisationskonsulent for Danmarks Naturfredningsforening, fortæller, at det sværeste er at få børnene fra hjemmet og ud i haven, da det hurtigt kan blive en diskussion hver weekend.

- Man kæmper en kamp mod de elektroniske medier, da de giver børnene dopamin og endorfiner, der holder dem fast til skærmen. Derfor er det vigtigste at komme udenfor, da børnene nok skal finde noget at lave i haven, når de er derude. Det er forældrenes ansvar at få dem ud i dagslyset og den friske luft, siger han.

Han fortæller, at det er vigtigt at få gode legevaner i haven fra starten af livet.

- Ligesom man lærer børn at børste tænder, så skal man også lære dem at gå udenfor og lege, siger han.

Når børnene er lidt ældre, så handler det om at skabe et projekt for barnet. Thomas Neumann nævner en app, der hedder "Seek", hvor børnene kan blive klogere på planter og dyr. Han anbefaler dog, at det er forældrene, der holder telefonen.

- Man holder telefonen over for eksempel en bille, så fortæller appen, hvad det er for en bille. Det samme kan gøres med en blomst. På den måde kan man skabe noget fagligt sjovt både for forældrene og børnene, siger han.

Redskaber i haven kan også være med til at underholde barnet.

- En kikkert kan hjælpe med at se ting, man ellers ikke kunne, et net er godt til at fange sommerfugle eller haletudser i vandet. Et forstørrelsesglas kan hjælpe med at se smådyr.

- Lupper kan virkelig give naturglæde. De kan forstørre tingene ti gange. Det kan gøre tingene crazy spændende at se på. Der kan barnet opleve fascination, overraskelse og at blive bange, siger han.

Thomas Neumann anbefaler, at man også lader sit barn blive udfordret. Du kan godt lade dit barn prøve halvfarlige ting som at lege med ild eller klatre i træer. Det kendetegner bare god leg og godt udeliv. Det kan samtidig også tiltrække de store.

- Hvis de er tre til fem år, og ikke har lært at snitte med kniv, så bruger man en pind og en kartoffelskræller. Selve snittebevægelsen er fed, siger han og fortsætter:

- De større børn, der har bedre styr på det, får en kniv, og så handler det om at være opmærksom og snitte væk fra kroppen, selv om man nok skal komme til at snitte sig selv på et tidspunkt. Jeg kender ikke et menneske, der aldrig har snittet fingeren på en kniv.

Legeredskaber i haven kan også styrke andre muskler end dem, der er på tommelfingeren, når man sidder med sin iPhone.

- Gyngen og trampolinen hylder forskerne som noget af det bedste for et barns motorik, siger han.

Er det lykkedes at få barnet med ud i haven, er det vigtigt, at forældrene sørger for at være nærværende og ikke hele tiden lige skal ordne et eller andet.

- Haven skal nok klare sig, hvis man ikke får gjort diverse praktiske opgaver. Det er vigtigere, at børnene får nogle gode have- og naturoplevelser, siger han.

/ritzau fokus/