02/04/2025 - 09:00
FAKTA: Fem ting at lave i haven med børn
Af: Af Lukas Damgaard-Sørensen Pagonakis, Ritzau Fokus
Der er masser af forskellige aktiviteter i haven til børn i alle aldre. Her kommer fem gode idéer.
* Tænd et bål, og bag snobrød. Det er både hyggeligt for de små og forældrene. Tænd dog ikke bål, hvis det blæser meget.
* Byg en redekasse eller et insekthotel. Det vil hjælpe fugle og insekter. Et insekthotel kan eksempelvis hjælpe vilde bier og mariehøner.
* Lav din egen dekorative vindmølle. Med et papir og en knappenål eller et lille søm på en blomsterpind eller bambuspind kan man måle dagens vindstyrke.
* Hvis I har et birketræ, så kan man tappe birkesaft og lave en frisk birkesaftsorbet.
* Prøv at spise brændenælder til aftensmad. Pluk brændenælder i haven med handsker og lav en brændenældecreme. Kan bruges på brød eller som dressing. Børnene vil synes, at det er vildt at spise brændenælder.
Kilde: Videncentret Bolius.
/ritzau fokus/




